En sømand på et af Mærsks containerskibe i USA var i 2020 så bekymret over sikkerheden ombord, at han kontaktede kystvagten for at slå alarm om en række alvorlige huller i sikkerheden.

Der var ifølge whistlebloweren både problemer med udstyret til at frigive redningsbåde, praktikanter, der ikke var under opsyn, utætheder på skibet og druk ombord.

Whistlebloweren, der arbejdede på containerskibet »Safmarine Mafadi«, blev efterfølgende fyret i 2021.

Det skete, fordi han var gået til myndighederne med sine bekymringer uden først at underrette Mærsk selv om problemerne.

Nu har Mærsks amerikanske datterselskab indgået et forlig med det amerikanske beskæftigelsesministerium i sagen. Det skriver The Wall Street Journal.

Sagen kommer ifølge mediet til at betyde, at Mærsks datterselskab skal forbedre sin sikkerhedspraksis på flere forskellige punkter.

Kunne have bragt »alle ombord i fare«

Det må ikke længere kræves, at ansatte advarer virksomheden selv, før de eventuelt går videre til myndighederne.

Mærsk har også indvilget i at skærpe uddannelsen af deres supervisorer.

Samtidig må det ikke få ansættelsesretlige konsekvenser for whistleblowere at henvende sig til de amerikanske myndigheder. Det fastslår Seema Nanda, advokat hos det amerikanske beskæftigelsesministerium, over for The Wall Street Journal.

»Denne sømand viste den form for tapperhed, som søfolk længe har været kendt for, ved at rejse bekymringer, der ellers kunne have bragt alle ombord på »Safmarine Mafadi« i fare,« siger Seema Nanda.

Mærsk er »stolt af sin sikkerhedskultur«

Mærsk nægter at have begået fejl i sagen.

Rederiet står ved sin beslutning om at fyre whistlebloweren og lægger vægt på, at en neutral voldgiftsmand har vurderet, at påstandene var ubegrundede og ikke fremsat i god tro.

Samtidig oplyser Mærsk til The Wall Street Journal, at virksomheden er »stolt af sin sikkerhedskultur«.

Den højeste prioritet er sikkerhed både for søfolkene og kollegerne ved kysten, slår Mærsk fast.

Forliget kom på plads efter tre dages høring i Boston og indebærer også kompensation til den fyrede whistleblower. Det fremgår ikke, hvor stort et beløb der er tale om.

Nordkoreanske hackere forsøger i øjeblikket at skaffe sig adgang til fortrolige, militære hemmeligheder, som de skal bruge til at fremme landets eget internationalt forbudte atomvåbenprogram.

Det advarer politi- og efterretningsmyndigheder i USA, Storbritannien og Sydkorea om.

En nordkoreanskstøttet hackergruppe, kendt som Andariel eller APT45, har tilsyneladende angrebet eller rent faktisk skaffet sig adgang til computersystemer i en bred skare af forsvars- og ingeniørvirksomheder, der blandt andet producerer tanks, ubåde, krigsskibe, jagerfly, missiler og radarsystemer, fremgår det.

Her har de forsøgt at få adgang til specifikationer og byggetegninger på udstyr, der kan bruges til at behandle og berige uran, samt til missil- og missilforsvarssystemer. Også oplysninger om robotter, mekaniske arme og komponenter til 3D-print har været mål.

Velkendte angrebsmetoder

Andariel er ifølge myndighederne en del af Nordkoreas efterretningstjeneste. De tre lande kalder hackerne for »en vedvarende trussel«, som ikke kun er rettet mod USA, Storbritannien og Sydkorea men også mod Japan og Indien, der direkte nævnes ved navn.

»Den globale cyberspionoperation, som vi i dag har afsløret, viser, hvor langt statsstøttede aktører er villige til at gå for at forfølge deres militære og atomare programmer,« siger Paul Chichester fra det britiske nationale cybersikkerhedscenter under efterretningstjenesten GCHQ.

Ifølge det amerikanske forbundspoliti FBI udnytter hackerne sårbarheder – altså sikkerhedshuller – i software, så de kan trænge ind, men også velkendte taktikker med ondsindede programmer (såkaldt malware) og phishing, hvor man forsøger at snyde folk til at klikke på falske links i e-mails, er i brug for at skaffe sig adgang til følsomme og fortrolige data og oplysninger.

FBI opfordrer derfor alle virksomheder inden for forsvars-, luftfarts-, atom- og ingeniørbrancherne til at være på dupperne og sikre deres netværk mod Andariel-gruppen.

Det er sjældent, at myndighederne går ud i fællesskab og med så direkte advarsler. Det tolkes ifølge britiske BBC af eksperter som et tegn på, at Andariel kombinerer spionage og afpresning i et omfang, der bekymrer myndighederne, fordi det påvirker både følsom teknologi og hverdagslivet.

»Disse anklagepunkter viser, at nordkoreanske trusselsgrupper også udgør en alvorlig trussel mod borgeres hverdagsliv og derfor ikke kan ignoreres eller ses bort fra,« siger chefanalytiker Michael Barnhart fra det amerikanske cybersikkerhedsfirma Mandiant, der ejes af Google og hører til blandt de helt tunge it-sikkerhedsfirmaer, til BBC.

Ifølge de amerikanske myndigheder skaffer hackergruppen netop penge ved at anvende ransomware, altså virusbefængt software, som låser vigtige filer på offerets computer eller computersystem med en kode, hvorefter man kræver løsepenge for at udlevere koden, hvis ikke man vil miste alle sine data.

Det har ramt en række hospitaler, som dermed har været lagt ned, fordi deres computersystemer ikke fungerede. Netop hospitaler er velegnede mål, når hackere skal presse penge ud, fordi der her er liv på spil.

Dusør på ti millioner dollar

Der har i årevis været fokus på nordkoreanske hackere. Selvom Nordkorea selv er et stramt styret diktatur, hvor befolkningen ingen adgang har til internettet, men kun kan bruge en særlig nordkoreansk udgave af det, optrænes særdeles professionelle hackere til at kunne skaffe regimet penge til videreudviklingen af atomvåbenprogrammet, som FN kræver afviklet.

Hackergrupperne har stået bag adskillige større angreb, herunder mod filmselskabet Sony Pictures i 2014 i forbindelse med lanceringen af en film, der handler om mordet på den nordkoreanske diktator, Kim Jong-un.

Særligt berygtet er hackergruppen Lazarus, som menes at arbejde fra – også – Kina. Lazarus står bag tyveriet af mange millioner af kroner og har på det seneste været involveret i også tyverier af kryptovalutaen bitcoin, der er vanskeligere at spore rundt i verden.

Torsdag i denne uge blev en nordkoreansk militærmand anklaget for at have hacket sig ind hos flere medicinalleverandører og hos rumorganisationen NASA i USA og for at bruge ransomware mod organisationer rundt i verden.

Rim Jong Hyok er ifølge nyhedsbureauet Bloomberg anklaget for at have hvidvasket pengene gennem en kinesisk bank. Den amerikanske regering havde udsat en dusør på 10 millioner dollar for oplysninger, der førte til arrestationen af Hyok og andre medlemmer af den nordkoreanske efterretningstjeneste. Hyok blev sidst set i selve Nordkorea.

Hackerne har over tre måneder været inde i NASAs computersystem og her stjålet flere end 17 gigabytes data. De angreb også forsvarsvirksomheder i Oregon og Michigan med ransomware for at stjæle oplysninger om uran- og skibsprojekter.

EUs ekstratold på elbiler, som er produceret i Kina, har fået de kinesiske elbilproducenter til at bygge flere fabrikker i Europa, så de stadig kan give europæiske bilproducenter hård konkurrence.

I Barcelona i det nordøstlige Spanien vil den kinesiske producent Chery i løbet af i år begynde at bygge Omoda E5-biler i samarbejde med det spanske Ebro-EV Motors og er allerede på udkig efter endnu en fabriksmulighed i Europa. 

Den spanske fabrik skal i 2029 samle 150.000 biler om året, hvis dele produceres på billigere lokationer og siden fragtes til samlefabrikken. 

I Polen producerer kinesiske Leapmotor allerede T03-bybiler på en fabrik, som Stellantis – ejeren af Fiat og Jeep – har dér. Også her er der tale om at samle dele, som er produceret andetsteds.

Tidligere i juli indgik BYD, der er verdens næststørste elbilproducent efter amerikanske Tesla, aftale om at bygge fabrik i Tyrkiet. BYD har allerede en fabrik undervejs i Ungarn.

De kinesiske bilproducenters fysiske indtog på det europæiske marked udgør en risiko for de store europæiske bilproducenter. De har ifølge nyhedsbureauet Bloomberg ikke mange andre valgmuligheder end at indgå partnerskabsaftaler med de kinesiske konkurrenter og lukke dem ind på fabrikkerne, som ellers stod til at skulle skrue ned for blusset, fordi den eksplosive fremgang i særligt elbilsalget tager af.

Solid forskel på overskuddet på en bil

Når bilerne fysisk produceres i Europa, undgår de at blive ramt af den nye toldafgift, som EU netop har indført på biler produceret i Kina. Meningen med afgiften, som gør visse kinesiskproducerede biler op til 48 procent dyrere, er at sikre, at de kinesiske producenter ikke overtager bilmarkedet i Europa på urimelige vilkår, fordi de har statsstøtte fra Kina i ryggen.

Afgiften, der lige nu er midlertidig, men til november skal gøres permanent, rammer også udenlandske mærker, hvis de får biler produceret i Kina og efterfølgende fragter dem til Europa.

BYD blev ramt af en ekstraafgift på 17,4 procent, som skal lægges på alle elbiler, som produceres i Kina og sendes til Europa. Afgiften kommer oven i de ti procents importafgift, som BYD allerede er pålagt tidligere.

Det var en afgørende årsag til at indgå aftalen om fabrikken ved Izmir i Tyrkiet, hvor op til 5.000 skal arbejde. Tyrkiet er med i EUs toldunion, så elbiler produceret her undgår ekstraafgiften, når de sendes til Europa.

Analysefirmaet Jefferies har beregnet, at de elbiler, som samles på fabrikken i Polen, vil give producenten et overskud på omkring 3.200 euro (23.900 kroner). Samme elbil produceret i Kina og importeret til Europa vil blive ramt af toldafgifterne, hvorfor overskuddet til producenten blot vil være på 1.000 euro (7.500 kroner).

Volvo fremmer europæisk produktion

Det har også fået svenske Volvo, som ejes af den kinesiske gigant Geely, til at fremskynde planer om at bygge sin nye EX30-elbil i Ghent i Belgien ud over den nuværende produktion i Kina. Volvo meddelte forleden, at det efterhånden er lykkedes at få indtjeningen på en elbil til at svare til indtjeningen på en benzinbil.

USA har lagt afgifter på helt op til 100 procent på importerede, kinesiske elbiler.

Fra 2035 har EU forbudt salget af benzin- og dieselbiler.

Lige nu har kinesiske elbilmærker som BYD, Xpeng og Nio omkring ti procent af markedet i Europa.

I Danmark er der i januar-juni blevet solgt i alt 86.336 nyindregistrerede biler. Heraf er de 45,10 procent ægte elbiler, mens 4,36 procent er plugin-hybridbiler med både en el- og en benzinmotor, viser tal fra Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører).

Tesla er det bedstsælgende bilmærke overhovedet med 8.507 biler, svarende til en markedsandel på 9,9 procent af det danske marked. Volvo, der både sælger el- og benzinbiler, solgte 3.705 biler (4,3 procent), mens BYD solgte 1.158 biler (1,3 procent).

Godeftermiddag, kære læser, og velkommen til fredagens Business-update her på Berlingske, hvor du får dagens vigtigste erhvervshistorier serveret.

I dag skal vi forbi Sydsjælland, hvor ejerne af Bregentved Gods nu vil forsøge at tvinge Nykredit i Højesteret.

Men vi skal også til Nordic Waste-sagen, som kan blive en årelang affære på grund af et nyt søgsmål mod Randers Kommune.

Snup en kop kaffe, og lad os så se at komme i gang.

#1 – Godsejere vil have sag mod Nykredit i Højesteret

Ejerne af det sjællandske Bregentved Gods og Nykredit er raget uklar i et længere retsopgør, og nu vil godsejerne forsøge at tvinge storbanken i Højesteret i en sag om renteswap, skriver Børsen.

Det sker, efter Bregentved Gods har tabt i to instanser, for første gang i byretten i 2022, men nu prøver godsejerne igen.

Sagen omhandler en tvist om renteswapaftaler, som blev opsagt i forbindelse med et bankskifte i 2017, hvor Nykredit ved opsigelsen opgjorde en negativ værdi af aftalerne til 102 millioner kroner, som Bregentved Gods fik besked på at betale.

Den vurdering var godsejerne dog uenige i og mente, at det blot skulle koste dem 60 millioner, som de derfor sendte. På den baggrund blev godset sagsøgt af Nykredit, som krævede de resterende millioner udbetalt.

Nu skal Procesbevillingsnævnet afgøre, om sagen er principiel nok til, at den kan komme i Højesteret.

#2 – Krig, inflation og højere renter skaber usikkerhed om særligt feriekoncept

For bare få år siden kunne de slet ikke følge med.

Men på grund af krig, inflation og højere renter er tempoet nu faldet drastisk, og et særligt feriekoncept er udfordret.

Sådan lyder det fra ejerne af feriepionererne 21-5 og Myhomas, som i fjor tabte flere millioner på deres koncept, som er at danne og drive foreninger med ferieboliger, som familier går sammen om at købe, skriver Finans.

Selskaberne har ellers gjort det til deres levevej at sælge ferieboliger i lande som Frankrig, Italien og Spanien, men nu ser det svært ud.

»Vi har faktisk fået flere henvendelser end nogensinde, så interessen har været stigende. Men folk har bare ikke bidt til bolle. For man skal have den rigtige mavefornemmelse, før man køber, og det har man ikke, når der er krig og stigende renter,« siger Anders Køj, som er stifter af virksomheden 21-5, til mediet.

#3 – Nordic Waste-slagsmål kan ende i årelangt opgør

For nylig kunne Berlingske afsløre, at Miljøstyrelsen på baggrund af mørklagte oplysninger vurderede, at en retssag måtte betragtes som en nærliggende mulighed i Nordic Waste-sagskomplekset.

I går, torsdag, blev offentligheden markant klogere, da Radio4 kunne fortælle, at Nordic Wastes søsterselskab, DSH Recycling, har stævnet Randers Kommune.

Det sker, bare få uger efter at kommunen afgjorde, at DSH Recycling kan holdes ansvarlig for en »overhængende fare« for skade på vandmiljøet omkring Nordic Waste. Ifølge kommunen blandt andet fordi der »er sammenfald mellem ejerforhold og drift« samt »aktiviteter« i de to selskaber, skriver mediet.

Men den afgørelse vil DSH Recycling ikke acceptere og har derfor besluttet, at sagen må gå rettens gang.

»Hvis Randers Kommunes fortolkning af disse regler lægges til grund, så vil der være tale om en fundamental ændring i disse begreber sammenlignet med, hvordan de hidtil er blevet fortolket i rets- og myndighedspraksis,« fremgår det ifølge Radio4 af stævningen.

En stævning, der ifølge professor i forvaltningsret på Syddansk Universitet, Frederik Waage, kan betyde, at Nordic Waste-sagen nu vil trække endnu mere i langdrag, end man først havde forventet.

»Det kommer formentlig til at sparke sagen til hjørne i op til to år,« siger han til CleantechWatch.

Men sagen kommer ikke til at ændre på Randers Kommunes sagsbehandling, fortæller Jesper Kaas Schmidt, kommunens direktør, til CleantechWatch:

»Hvis det er sådan, at DSH (Recycling, red.) vil trække tingene i langdrag, så kan vi jo ikke forhindre dem i det. Jeg havde helst set, at de havde stået ved deres ansvar og for lang tid siden meldt sig på banen med betaling for de skader, de har skabt.«

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: En canadisk katastrofe og en græsk tragedie: Her er de største økonomiske OL-fiaskoer

Man skal ikke afholde olympiske og paralympiske lege for pengenes skyld. Historien viser nemlig, at størstedelen af værtslandene går langt over budget. Her er de værste økonomiske skrækeksempler.

Det skriver Berlingskes William Alkærsig Springer.

B: Rekrutteringsekspert: Virksomheder bør skrotte cv’et for at tiltrække flere kvalificerede medarbejdere

Arbejdsgiveres udfordringer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft skyldes forældede rekrutteringsmetoder. Det mener rekrutteringsekspert Lars Lundmann, som foreslår en helt ny tilgang.

Det skriver Berlingskes Olivia Emma Espersen.

C: Her er verdens mest magtfulde pas

Der er kolossale forskelle på, hvor man kan rejse hen uden at skulle have visum. Et meget lille land slår alle andre.

Det skriver Berlingskes Thomas Breinstrup.

Paris har rustet sig til tænderne for at kunne slå igen, hvis De Olympiske Lege, som nu begynder i den franske hovedstad, som forventet bliver ramt af hackerangreb.

Den franske cybersikkerhedsmyndighed, Agence nationale de la sécurité des systèmes d'information (ANSSI), har alene en stab på 630 ansatte dedikeret den store begivenhed, og 500 virksomheder, organisationer og institutioner er blevet identificeret som kritiske for, at sommerlegene kan afvikles uden problemer, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

Der er god grund til at være på vagt, for gennem de seneste måneder har der været også åbenlyse udtalelser i hackerkredse om, at der forberedes angreb i stor skala mod OL-arrangementet.

I juni nedlagte cyberangreb en fransk filmfestivals hjemmeside, ligesom også en historisk udstilling og et museumskompleks i Paris oplevede, at deres websites bukkede under.

Cyberchef: Det er ikke bare teori

Angrebene kunne spores til en hackergruppe, der har forbindelse til Ruslands efterretningstjeneste, og hackerne har selv beskrevet det som en træningsøvelse.

Og den franske sportsministers konto på det sociale medie X blev i maj hacket. Ifølge den amerikanske softwaregigant Microsoft har Rusland også brugt kunstig intelligens til at sprede rygter i stor stil om, at man bør frygte, at der udbryder uro under OL i Paris.

»OL er en exceptionel begivenhed på alle måder, herunder på cyberniveau, fordi den vil trække alle typer af angreb til sig – angreb, der forsøger at destabilisere og forstyrre afviklingen af åbningsceremonien f.eks., udbrede et budskab, at skade Frankrigs image, at skaffe penge. Det er, hvad man ser hver dag, og hvor der afkræves løsepenge ved at blokere eller stjæle data. Dertil kommer angreb på selve sportskonkurrencerne, på måleudstyret, på antidopingudstyret. Alt dette er ikke bare teoretiske ting. Man har allerede set det ved tidligere Lege,« siger Vincent Strubel, generaldirektør for ANSSI.

Med Rusland på udvisningsbænken under OL og internationale spændinger oppe i det røde felt flere steder har franske myndigheder sammen med cybersikkerhedseksperter i månedsvis forberedt sig på OL-ugerne, og de har hentet eksperter fra den amerikanske cybersikkerhedsmyndighed CISA ind for at stå bi med efterretninger.

»Ingen kan foregive at være 100 procent klar. I bedste fald er man 99 procent klar, og man forsøger så at finde den ene procent, hvor man ikke er det. Man ved, hvad man ved, men uheldigvis ved man ikke, hvad man ikke ved,« som Eric Greffier, forretnings- og teknologidirektør ved den amerikanske netværksgigant Cisco Systems' franske afdeling, udtrykker det.

Cisco er en af de officielle partnere ved OL.

Frygt for, at andre rammes

Særlig stor er frygten for, at virksomheder og organisationer, der ikke har lige så stort fokus på cybersikkerheden, kan blive hackernes ofre.

Hackere har tidligere angrebet OL-arrangementer. Under vinterlegene i Sydkorea i 2018 blev et onlinebilletsystem lagt ned, og de trådløse forbindelser blev kappet på stadion ved åbningsceremonien. USA beskyldte dengang den russiske efterretningstjeneste for at stå bag.

I 2019 hackede russiske statshackere sig ind i en række nationale og internationale antidopingorganisationer i forbindelse med, at russiske atleter stod for at skulle modtage straffe for at have snydt.

Ved OL i Paris er Rusland blevet udelukket på grund af invasionen og den efterfølgende krig i Ukraine. Enkelte russiske sportsfolk deltager som neutrale og forpligter sig blandt andet til ikke at udtrykke støtte til Ruslands krig.

Siden invasionen har russiske hackere i stort omfang forsøgt at ramme især Ukraine, men også NATO-lande og få vigtig infrastruktur til at bryde sammen. Omvendt har en hær af frivillige forsøgt at hacke sig ind på russiske enemærker og ramme myndigheder, organisationer og virksomheder her.

Apple er nu så hårdt presset af konkurrerende telefoner, at iPhone ikke længere er en top-5-telefon på det enorme kinesiske mobilmarked, der er verdens største.

I april-juni faldt Apples markedsandel med 3,1 procent, hvorimod de Android-telefoner, som Apples kinesiske konkurrenter som Huawei og Xiaomi står for, vandt 11 procent mere af markedet i forhold til samme tid sidste år. Det pressede Apple ud af top-5-listen over de mest solgte mobilmærker, hvilket er første gang i fire år.

Det viser nye tal fra analysefirmaet IDC, der følger teknologimarkederne tæt.

Kina er Apples tredjestørste marked i verden efter USA og Europa. I 2023 solgte Apple for i alt 69,5 milliarder dollar i Kina og Taiwan. Det svarer til lige over 18 procent af Apples samlede indtjening.

Apples iPhone-salg følges tæt, for lige over 50 procent af gigantens samlede omsætning kommer herfra. Men for Apple har det været en kamp i særligt 2024 at fastholde den tidligere popularitet, og nu rækker det altså kun til en sjetteplads.

De kinesiske mobilmærker med Huawei i spidsen har været aggressive i prissætningen, samtidig med at særligt Huawei har skudt store summer i hurtigt at udvikle alternativer til vestlig teknologi. Huawei er nemlig underlagt amerikanske sanktioner, som betyder, at Huawei i nu flere år ikke har haft adgang til for eksempel Googles tjenester, hvilket har gjort Huawei uinteressant uden for Kina, hvor Google i forvejen er forbudt område.

Store rabatter har ikke hjulpet

De dyre iPhones er også blevet ramt af den pressede, kinesiske økonomi, og selvom Apple helt undtagelsesvis har givet store rabatter på iPhones, har det ikke kunnet rette op på det vigende salg.

Analysefirmaet Canalys, der også følger godt med i teknologiverdenen, rapporterer om en iPhone-tilbagegang i Kina i april-juni på hele 3,9 procent.

Særligt i april steg leverancerne af iPhones til butikkerne i Kina ellers op til den store indkøbsfestival. Men de dyre, amerikanske telefoner har haft svært ved at slå igennem hos kineserne, der holder igen med forbruget.

Det er dog svært at måle sig til håndfaste salgstal i Kina, og Apple offentliggør ikke selv særskilte tal for iPhone-salget i landet.

Det kinesiske mobilmarked er vokset med 8,9 procent i april-juni, hvor der blev solgt 71,6 millioner telefoner. Topmærket er Vivo, der sidder på 18,5 procent af markedet, skarpt forfulgt af Huawei med 18,1 procent og en fremgang på 50,2 procent på et år. Nummer tre er Oppo, som ejer OnePlus, og har 15,7 procent, mens Honor – som Huawei tidligere ejede, men måtte sælge fra – indtager 14,5 procent. Xiaomi ligger på 14,0 procent som nummer fem.

Apple har 13,6 procent af det kinesiske mobilmarked nu, viser IDCs tal.

Apple ventes i september at præsentere sine nye iPhone 16-modeller som årets opdatering. Her ventes kunstig intelligens at skulle spille en væsentlig rolle, sådan som den også har gjort det på konkurrenten Samsungs 2024-præsentationer af nye Galaxy-telefoner.

Samsung er verdens største mobilproducent, efterfulgt af Apple.

Internetgiganten Google bliver nu angrebet direkte på sin mest indbringende del af forretningen.

Selskabet OpenAI, der står bag chatbotten ChatGPT, åbner nemlig for et onlinesøgeværktøj, som direkte udfordrer Google.

SearchGPT udnytter den kunstige intelligens og blev torsdag gjort tilgængelig for i første omgang 10.000 personer, der har stået på en venteliste.

SearchGPT fungerer anderledes end ChatGPT, som man kommunikerer med, som om det var en samtale. SearchGPT vil levere et resumé af søgeresultaterne med links til kilderne. Brugerne kan så stille opfølgende spørgsmål og få mere uddybende svar.

»At kunne få svar på nettet kan kræve en stor indsats, og det er ofte nødvendigt med flere forsøg for at få relevante resultater. Vi tror, at man hurtigere og lettere vil finde, hvad man søger efter, ved at mulighederne for at konversere med vores modeller udvides med realtidsoplysninger fra nettet,« hedder det fra OpenAI.

Søgefunktionen er udviklet i samarbejde med en række større mediekoncerner som The Associated Press, News Corp, Axel Springer og Financial Times. Flere medier har tidligere sagsøgt OpenAI for at stjæle deres indhold til brug i optræningen af den kunstige intelligens.

OpenAI understreger, at der endnu er tale om en prototype, altså et endnu ikke færdigt produkt. Derfor er det i første omgang kun en mindre skare, der kan bruge det. Men planen er at bygge de bedste funktioner fra søgeværktøjet ind i selve ChatGPT i fremtiden, siger OpenAI.

Analytikere har længe ment, at chatbotter med kunstig intelligens bliver fremtidens måde at søge på.

Google dominerer totalt på søgninger

Lige nu foregår 91,1 procent af samtlige internetsøgninger i verden gennem Google, viser tal fra analysefirmaet Statcounter. I Danmark var det i juni 92,12 procent.

Nummer to både herhjemme og på verdensplan er Microsofts søgemaskine Bing, som SearchGPT altså også kommer til at konkurrere med. Microsoft er storejer i OpenAI og sidder på lige under halvdelen af selskabet gennem investeringer for små 13 milliarder dollar.

Google henter størstedelen af sine indtægter fra netop søgeforretningen, som mange af de øvrige Google-produkter er bygget op omkring. Af den samlede omsætning i april-juni 2024 på 84.742 millioner dollar stammede de 48.509 fra søgeforretningen.

Men Google har også lanceret sin egen kunstige intelligens, Gemini, der siden begyndelsen af 2024 også har ligget på mobilgiganten Samsungs nyeste Galaxy-telefoner. I maj begyndte amerikanske brugere af Googles søgemaskine at kunne se et kort resumé af søgeresultaterne, skrevet med kunstig intelligens, inden de almindelige links.

ChatGPT blev åbnet for alle i november 2022 og skabte dermed et pludseligt folkeligt gennembrud for teknologien med kunstig intelligens, der ellers havde mange år på bagen.

Snart efter kastede alle teknologigiganterne sig ud i deres egne versioner af kunstig intelligens, og der er spyttet så mange penge i udviklingen af både teknologien og hele den bagvedliggende infrastruktur, som skal sikre tilstrækkelig computerkapacitet, strøm og vand til afkøling, at der er en begyndende frygt for, at der overinvesteres, endnu inden nogen ved, hvor det hele ender.

I oktober 2023 kortlagde en stor rapport fra VU Amsterdam School of Business and Economics, at kunstig intelligens i 2027 vil sluge lige så meget strøm, som hele Holland bruger på et år, hvis væksten i brugen af kunstig intelligens fortsætter som hidtil. Derved vil teknologien i 2027 sluge mellem 85 og 124 terawatt-timer (TWh) hvert år.

Flere lande trækker nu i håndbremsen for opførelsen af nye datacentre, der også er storforbrugere af vand, fordi det meget computerudstyr skal køles ned, så det ikke brænder sammen på grund af varmeudviklingen, som belastningen af det kræver.

Kunstig intelligens er software, som er blevet fodret med omfattende mængder af materiale, og som derefter er programmeret til at kunne skrive sammendrag, skrive nye tekster, programmeringskode, skabe illustrationer, skrive musik og meget mere.

Siden ChatGPT blev åbnet, har OpenAI lanceret værktøjer til at kode for eksempel hjemmesider, lave videofilm, foretage dataanalyser og skabe billeder.

Et lille dokument, som er rødt på ydersiden og lilla indeni, er et af de mest magtfulde dokumenter i verden.

Der er tale om et pas fra Singapore, og det er nu kåret som det mest magtfulde pas globalt.

Med det i hånden får man adgang uden at skulle have visum til 195 destinationer i verden, hvilket er rekordmange.

Dermed rykker Singapore forbi Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien, hvorfra et pas nu kun rækker til en andenplads sammen med Japan. Alle kan de komme ind på 192 destinationer i verden.

I årevis har Japan toppet med et pas, der i 2023 gav adgang til 193 destinationer. I år giver det »kun« adgang til 192.

Det fremgår af det årlige, britiske Henley Passport Index, som omfatter 199 forskellige pas og 227 rejsedestinationer og bygger på data fra den internationale luftfartsorganisation IATA. I 19 år har Henley ajourført sin rangliste.

Syv lande indtager tredjepladsen med adgang til 191 destinationer uden visum. Det er Sverige, Finland, Irland, Holland, Luxembourg, Østrig og Sydkorea.

Danmark er rykket en plads op

Danmark har tidligere i en længere årrække ligget på en førsteplads. Det var i 2006-2009 og igen i 2011-2012. Siden er vi faldet og indtager nu en fjerdeplads, hvor det i 2023 var en femteplads.

190 destinationer kan indehaveren af et dansk pas rejse til uden at skulle have visum.

Fjerdepladsen deler vi med Norge, Belgien, Schweiz, Storbritannien og New Zealand.

»Muligheden for at kunne rejse uden visum til et bredt udvalg af destinationer er ikke længere udelukkende en behagelighed. Det er et magtfuldt, økonomisk værktøj, som kan fremme vækst, skabe internationalt samarbejde og tiltrække udenlandske investeringer,« siger Jürg Steffen, der er administrerende direktør for Henley & Partners, der har hovedkontor i London.

USA, som også tidligere har ligget i toppen, indtager nu en ottendeplads.

I bunden af listen ligger Afghanistan som nummer 103, hvis pas giver adgang 26 steder. Syrien er nummer 102 med adgang til 28 destinationer, og Irak ligger som nummer 101 med adgang til 31 destinationer.

Der er dermed fortsat meget store forskelle, selv om det globale gennemsnit for, hvor man kan rejse ind med sit pas uden at skulle have visum, er næsten fordoblet fra 58 i 2006 til 111 i 2024.

Medstifter og topchef i den danske it-succes Tradeshift Christian Lanng stoppede efter 14 år i selskabet i september måned på en yderst opsigtsvækkende baggrund.

Det skete ifølge bestyrelsen i Tradeshift efter »alvorlige anklager« mod Christian Lanng om »seksuelle overgreb og chikane«.

Nu er der nyt i sagen. Christian Lanng har således indleveret en række nye dokumenter til den distriktsdomstol i Oakland, Californien, der behandler sagen. Det skriver Finans.

Lanng blev i december sidste år stævnet af sin tidligere personlige assistent, der beskyldte ham for at have påført hende både fysiske og psykiske mén efter seksuelle overgreb i 2014.

Den tidligere assistent, der i stævningen kalder sig Jane Doe, indleverede i forbindelse med stævningen en sexslavekontrakt, som var blevet indgået mellem Doe og Lanng.

Den ni sider lange kontrakt indeholdt blandt andet beskrivelser af en række ydmygende opgaver, som Doe skulle udføre.

Det blev også beskrevet, at hun konstant skulle være seksuelt til rådighed for Christian Lanng.

Christian Lanng har dog hele tiden fastholdt, at kontrakten var en del af et rollespil i et frivilligt seksuelt forhold mellem de to, og at stævningen var et forsøg på at afpresse ham for penge.

Efterfølgende har han kontrastævnet kvinden og kræver en erstatning på mindst 275 millioner kroner.

Det er som en del af den kontrastævning, at Christian Lanng nu har indleveret de nye dokumenter til domstolen i Californien.

Lanng: »Desværre har jeg intet andet valg«

Christian Lanng har blandt andet indleveret uddrag fra dagbøger, der ifølge ham dokumenterer, at der hele tiden har været tale om koordineret afpresning, bagvaskelse, samt at forholdet til Jane Doe har været med samtykke.

»Ingen ønsker nogensinde at skulle udstille sit mest private og intime liv i medierne og retten. Desværre har jeg ikke andet valg,« skriver Lanng til Børsen.

Dagbøgerne skulle kvinden føre på instruks fra Christian Lanng, skriver Finans.

Heraf fremgår det blandt andet, at hun i marts 2014 beskrev ham som sin »smukke mand«, hvor heldig hun var, og at hun var hans sexslave.

Tradeshift blev stiftet i 2010 og havde Christian Lanng som topchef indtil september, hvor han forlod selskabet.

Ifølge ham selv var årsagen udbrændthed, men en måned senere udsendte Tradeshift en selskabsmeddelelse, der beskrev, at han stoppede i selskabet på grund af anklagerne om seksuelle overgreb og chikane.

Russiske virksomheder og forretningsfolk får sværere og sværere ved at overføre penge til og fra udlandet, efterhånden som de internationale sanktioner bider hårdere og hårdere på dem.

Senest indførte USA i juni nye sanktioner, således at banker i lande, der handler med Rusland, risikerer at komme på den sorte liste og dermed skabe sig store problemer.

Det har ifølge nyhedsbureauet Bloomberg haft en målbar effekt. I stigende omfang bliver betalinger til og fra lande som Kina og Tyrkiet, der har stor samhandel med Rusland, forsinket eller afbrudt.

Det gør det vanskeligt og indimellem helt umuligt for russiske virksomheder og forretningsfolk at foretage økonomiske transaktioner.

»Problemet med betaling på tværs af grænser i 2024 er blevet hovedudfordringen for russiske virksomheder. I størstedelen af tilfældene oplever virksomhederne betydelige forsinkelser på betalinger. Nu ligger de i gennemsnit på 10-16 dage,« siger analytiker Alexander Potavin fra finansselskabet Finam i Moskva til Bloomberg.

Ruslands handel med Kina satte i 2023 rekord med 240 milliarder dollar (1.651 milliarder kroner).

Allerede omkring årsskiftet strammede USA sine sanktioner for at lægge finansielt pres på den russiske krigsmaskine. Det fik i januar Kinas statsejede banker til at stramme kursen over for deres russiske kunder af frygt for selv at blive ramt af sanktionerne.

I juni er sanktionerne så blevet udvidet, så også finansielle medhjælpere kan blive ramt, hvis de bistår den russiske militærindustri. Definitionen på, hvad den består af, er tilsvarende udvidet.

»Det vil blive endnu værre«

Den russiske centralbank fremlagde 18. juli sin seneste økonomiske rapport. Heraf fremgår, at importen faldt i 2. kvartal, mens den samlede eksport steg målt i værdi. De fysiske mængder faldt dog som følge af Vestens sanktioner på russiske metaller.

Når betalingen for varer i udlandet bliver vanskeligere, slår det igennem hjemme i Rusland.

»Forbrugermarkedet i Rusland er ved at blive værre, og det vil blive endnu værre,« spår Natalia Zubarevitj, som er specialist i russiske regioner ved Moskvas Statsuniversitet, over for nyhedsbureauet.

Straks efter den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 indførte store dele af verden med USA og EU i spidsen sanktioner mod Rusland. Siden er sanktionspakke på sanktionspakke kommet til, efterhånden som der er fundet nye huller, som skulle lukkes, for at forhindre Rusland i at skaffe penge til sin krigsførelse.

Den russiske centralbank har fået indefrosset enorme aktiver og havde i januar mistet adgangen til omkring halvdelen af sine internationale reserver, således at centralbanken udelukkende har adgang til guld og kinesiske yuan.

Størstedelen af de indefrosne værdier for i alt 280 milliarder dollar (1.924 milliarder kroner) befinder sig i Europa. Her har EU valgt at bruge renterne til at hjælpe Ukraine.

Kilder siger til Bloomberg, at det i mange tilfælde udelukkende er muligt at foretage økonomiske transaktioner med Kina gennem agenter i de tidligere sovjetrepublikker. Og de yuan, som kinesiske kunder betaler med, ender ikke i Rusland. De russiske virksomheder afregnes i rubler.

Det har gjort kryptovalutaer som bitcoin mere populære. Her er handlen især foregået gennem Hongkong, men også her er russerne tvunget til at bruge mellemmænd i lande som Usbekistan eller Kasakhstan.

Et andet stort marked for russisk handel er Tyrkiet, men også her oplever russerne stigende problemer. Dog er det kun nogle banker, der har indstillet deres kontanter med Rusland. Handlen med Tyrkiet foregår oftest i rubler, og den tyrkiske eksport i rubler er i januar til maj vokset med 50 procent, viser officielle, tyrkiske statistikker.

Store summer låst i Indien

I Indien har Rusland samlet rupier for milliarder af kroner siden invasionen uden at kunne få dem hjem. Rupien er nemlig ikke fuldt konvertibel, og derfor indførte Indiens nationalbank i juli 2022 regler, hvorefter midler kan investeres i projekter eller indiske aktier og obligationer. Rusland køber især smartphones, elektronik, kemikalier, medicin, fødevareprodukter, landbrugsvarer og tekstiler i Indien.

Indien har dog gentagne gange sagt, at man ikke vil gøre noget for at bryde vestlige sanktioner. Desuden er investeringerne låst for en periode og kan ikke overføres, hvilket gør det vanskeligt for Rusland at skaffe sig kontante penge, men mindst 34 ansøgninger fra russiske banker om at åbne konti i Indien er blevet godkendt.

Ruslands største eksportvare til Indien er olie. Den betales med De Forenede Arabiske Emiraters valuta, dirham, som er låst mod den amerikanske dollar. Mange russiske producenter af for eksempel gødning og kul forsøger dog at undgå betaling med rupi.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har på møder med lederne af Kina, Indien og Tyrkiet drøftet problemerne med pengeoverførsler, og Rusland har foreslået at udvikle alternative betalingsmetoder.

EU-ministre: De lyver – hold fast

I et fælles indlæg i den britiske avis The Guardian 24. juli slår finansministrene for otte EU-lande, heriblandt danske Stephanie Lose, fast, at Rusland lyver om sin økonomiske styrke, og at sanktionerne virker, hvorfor der er behov for endnu flere af dem.

»Putin og hans autoritære regime vil have os til at tro, at Rusland står uberørt af sanktioner og andre tiltag, der støtter Ukraine, frihed og demokrati. Derfor er det ekstremt vigtigt, at politikere, medier og økonomiske institutioner i Vesten ikke tager oplysningerne, som kommer fra Kreml, for pålydende. Når man kaster et nærmere blik på signalerne, står det klart, at alt ikke er rosenrødt med den russiske økonomi, som Moskva vil have os til at tro,« skriver de otte ministre.

De slår fast, at »sanktionerne skal forstærkes – især over for strategisk vigtige sektorer som energi, finans og teknologi – mens håndhævelsen af eksisterende sanktioner skal forbedres«.