Flankeret af amerikanske mødre med babyer i slynger og skilte med slogans som »Make America Healthy Again« og »MAHA-moms« præsenterede de amerikanske fødevaremyndigheder med USAs nye sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., i spidsen tirsdag aften dansk tid en række initiativer, som skal udfase kunstige farvestoffer fremstillet kemisk ud af råolie. 

Hvad Kennedy Jr. ikke fortalte, er, at en stor del af de naturlige farvestoffer, der skal erstatte de oliebaserede og gøre USA sund igen, vil blive leveret af en dansk virksomhed.

Verdens største producent af naturlige farvestoffer til fødevarer er nemlig dansk og hedder Oterra. Virksomheden med hovedkvarter i Hørsholm har det seneste år støbt kuglerne til at tage en ordentlig bid af det amerikanske marked, når omstillingen fra oliebaserede farvestoffer til naturlige farvestoffer for alvor tager fart.

»Vi forventer helt klart at tage en stor portion af markedet i USA. I modsætning til vores konkurrenter har vi etableret os strategisk og skræddersyet verdens bredeste portefølje af naturlige farvestoffer til netop den konvertering, som den amerikanske fødevarebranche skal igennem,« siger Martin Sonntag, der er topchef i Oterra.

De færreste kender formentlig Oterra – og så alligevel.

Oterra så dagens lys i 2021, da én af landets ældste virksomheder, Chr. Hansen (i dag en del af Novonesis, red.) solgte sin afdeling for naturlige farvestoffer fra til den svenske kapitalfond EQT, som fortsat ejer Oterra via et selskab registreret i Luxembourg.

Selskabet deler dog stadig en personlig forbindelse til Novonesis og Chr. Hansen. Tidligere topchef i Chr. Hansen og nuværende bestyrelsesformand for Novonesis, Cees de Jong, er nemlig også bestyrelsesformand for Oterra.

Klogt at bringe råolien på banen

Kennedy Jr. lovede tirsdag at etablere nationale standarder og en tidsplan for omstillingen fra råoliebaserede til naturlige farvestoffer og slog fast, at brugen af en lang række kunstige farvestoffer skal være udfaset allerede ved udgangen af 2026.

På et tidspunkt, hvor USA har indledt en toldkrig, som også rammer Oterra, omend i begrænset omfang, hvor bekymringen over Trump-regeringens politik generelt vokser, og hvor sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. bliver mødt med skepsis, mener Martin Sonntag, at Robert F. Kennedy Jr. bør roses for det konkrete initiativ.

»Selvom bevægelsen i retning af mere naturlige farvestoffer begyndte tidligere end MAHA-bevægelsen, så synes jeg, at man er nødt til at rose dem, der roses skal. Robert F. Kennedy Jr. har taget fat på noget, som er et reelt problem, og har taget initiativ til at rette det rimelig hurtigt,« siger Martin Sonntag.

»Resten af verden har for længst skiftet til naturlige farvestoffer, men ikke USA, og der er ingen rigtig god grund til det. Tirsdag sagde sundhedsministeren og FDA reelt, at nok er nok,« siger Sonntag.

Samtidig mener han, at det var et klogt træk af Robert F. Kennedy Jr. og den nyudnævnte direktør for USAs fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, at de vælger at kalde de farvestoffer, der skal udfases, for »råoliebaserede farvestoffer«.

»Indtil nu har man kaldt det syntetiske eller kunstige farvestoffer. Men det lyder pænere, end det rent faktisk er,« siger Oterras topchef.

Har I lavet lobbyarbejde for at få den amerikanske regering til at ændre kurs?

»Nej, vi er ikke en virksomhed, der selv driver lobbyarbejde. Vi har en brancheorganisation i USA, som arbejder for, at vi har nogle fair konkurrencevilkår, men det er ikke lobbyarbejde set med mine øjne,« siger Martin Sonntag.

Har I haft kontakt med MAHA-bevægelsen?

»Nej,« lyder det bestemt fra Martin Sonntag.

Han ser ikke Oterra, der har danske rødder mere end 150 år tilbage i tiden, som en del af den nye amerikanske sundhedsbevægelse, selvom virksomheden deler målet om at gøre fødevarer mere naturlige.

I stedet ser Martin Sonntag gode forretningsmuligheder. 

Kennedy Jr.'s initiativer vil nemlig sætte yderligere fart i den omstilling, som allerede var på vej i USA, hvor stater som Californien allerede er begyndt at forbyde brugen af råoliebaserede farvestoffer i forskellige sammenhænge.

Siger ikke »åh nej, nu sker det«

Flere af Oterras kunder har ifølge Sonntag været forudseende og har det seneste års tid arbejdet med at omstille deres produktion.

»Når Kennedy Jr. og FDA-direktøren nu siger, at konverteringen til naturlige farvestoffer skal være gennemført ved udgangen af næste år, så vil du have flere fødevareproducenter, som hurtigt tilpasser sig, fordi de ønsker selv at kontrollere deres skæbne,« siger Martin Sonntag.

Hvor stor væksten bliver i USA, har Martin Sonntag ingen bud på i øjeblikket.

Samlet omsatte Oterra-gruppens godt 1.200 ansatte i det seneste regnskabsår for lidt over tre milliarder kroner. Selvom der var et pænt overskud på driften, endte regnskabsåret dog med et større underskud på omkring 390 millioner kroner.

Oterra har, siden selskabet blev selvstændigt, købt fire mindre producenter af naturlige farvestoffer, heriblandt også en amerikansk virksomhed.

Samtidig har selskabet det seneste par år satset strategisk på at etablere en stærk position i USA. Oterra har blandt andet investeret i et nyt amerikansk hovedkvarter i Mount Pleasant i Wisconsin. Det blev indviet i december i år og omfatter en fabrik, laboratorier og et logistikcenter. 

»Derfor står Oterra i dag i en rigtig god position, når vores kunder skal til at konvertere til naturlige farver. Vi har helt sikkert kapacitet til at levere til den øgede efterspørgsel, der kommer her i begyndelsen, og jeg mener, at vi har en fordel, fordi vi har lavet de her udvidelser. Vi kommer ikke til at stå og sige, åh nej, nu sker det,« siger Martin Sonntag.

Han forudser dog, at der bliver brug for yderligere investeringer, både fra Oterras side, men også hos konkurrenterne.

»Den endelige efterspørgsel, når de råoliebaserede farvestoffer er udfaset, vil være betydelig større. Derfor bliver industrien nødt til at investere for at følge med. Der er ingen, der sidder på kapacitet i den størrelse og venter på, at USA kommer på banen,« siger Martin Sonntag.

Apple satser på at rykke hele sin produktion af iPhones til det amerikanske marked, ud af Kina, så de allerede fra næste år i stor stil i stedet vil blive produceret i Indien.

Det sker som følge af præsident Donald Trumps handelskrig med Kina.

Målet er fra 2026 at producere 60 millioner iPhones på fabrikker i Indien. Det er ifølge den britiske finansavis Financial Times en fordobling af den nuværende produktion i landet og skal sikre, at alle iPhones, der sælges i USA, kommer til USA herfra og ikke fra Kina.

Donald Trump indførte for nylig straftold på 145 procent på kinesisk import men har – i hvert fald midlertidigt – undtaget visse former for elektronik.

Der er dog stadig en skat på 20 procent på smartphones, og Donald Trump har luftet nye afgifter rettet mod chiptunge produkter. Det kan ramme hele Apples produktion.

USA er Apples vigtigste marked. Ifølge analysefirmaet IDC, der følger teknologiverdenen tæt, udgjorde det amerikanske salg 28 procent af det samlede iPhone-salg. Ved at flytte produktionen til Indien vil Apple ikke alene slippe uden om den høje straftold, men også kunne manøvrere friere fremover.

Forholdet mellem USA og Kina har været spændt i mange år, og USA har gennem de seneste seks år gradvis indført strammere og strammere sanktioner mod Kina for at undgå, at kineserne får adgang til højteknologi og apparater til fremstilling af samme.

Fuld udflytning vil tage mange år

Kina er Apples tredjestørste marked efter USA og Europa.

Omkring 20 procent af verdens iPhones samles i dag i Indien, først og fremmest på den taiwanske elektronikgigant Foxconns fabrikker i delstaten Tamil Nadu. Gennem det seneste år har Apple produceret for 22 milliarder dollar (144 milliarder kroner) iPhones i Indien. Den indiske regering lokker elektronik- og chipproducenter med statsstøtte, hvis de vil slå sig ned i landet.

Apple er blevet hårdt ramt på aktiekursen af Donald Trumps toldkrig, som har barberet et trecifret milliardbeløb i dollar af Apples markedsværdi. Derfor sendte Apple – i dagene før de nye straftoldsatser trådte i kraft – i al hast 600 tons iPhones til USA med fly fra Indien, svarende til 1,5 millioner styk.

Selv om selve produktionen nu udvides i Indien, er Apple fortsat svært afhængig af kinesiske leverandører af komponenter til sine produkter. Eksperter forventer derfor ifølge Financial Times, at det vil tage mange år at ændre hele Apples forsyningskæde.

Apple er svært afhængig af sit iPhone-salg. Det udgør mere end 55 procent af Apples samlede omsætning, som i 2024 var på 395,7 milliarder dollar (2,6 billioner kroner). iPhonen er samtidig nøglen til hele det univers, som Apple har opbygget omkring den, og som i stigende omfang henter milliarder og atter milliarder ind til Apples pengetank, der er navnkundig for at bugne med kontanter.

Apple solgte i januar-marts 2025 i alt 57,9 millioner iPhones globalt, viser IDCs opgørelse.

Staten medvirker potentielt til at slå virksomheder ihjel.

For når en dansk virksomhed handler med det offentlige, går der måneder, før regningen betales – selvom staten selv har vedtaget, at pengene skal falde inden 30 dage.

Og sene betalinger betyder mangel på likviditet, hvilket kan være »dødbringende« for en virksomhed.

Sådan lyder kritikken fra Jakob Brandt, der er administrerende direktør for erhvervsorganisationen SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 virksomheder.

»Vi hører igen og igen, at der skal være gode betingelser for virksomheder, men når staten ikke betaler sine regninger, påfører man virksomhederne en risiko og skaber den farligste situation for erhvervslivet, man kan,« siger han.

Jakob Brandt henviser blandt andet til en rapport, hvor det vurderes, at 25 procent af alle konkurser i Europa kan henføres til sene betalinger.

»Det er et problem, man som politiker bliver nødt til at adressere i den offentlige administration. Alle virksomheder, der handler med den offentlige sektor, har en forventning om at få betaling inden for 30 dage, fordi det er lovfastsat,« opsummerer han.

Det er imidlertid ikke tilfældet.

I en undersøgelse fra kreditstyrings- og inkassovirksomheden Intrum, svarer de adspurgte virksomheder, at der reelt går 70 dage i gennemsnit, før de får deres penge.

De adspurgte virksomheder fortæller desuden, at det samlet er knap 11 procent af omsætningen, der bliver betalt for sent.

Derfor har Berlingske spurgt erhvervsminister Morten Bødskov (S), hvordan ministeren ser på, at det offentlige med lange betalingstider påfører danske virksomheder risiko for at måtte dreje nøglen om på grund af manglende likviditet?

Det ønsker ministeren ikke at svare på, men udtaler i et skriftligt svar til Berlingske:

»Danske virksomheder skal have deres betalinger til tiden. Det gælder, både når private handler med private, og når private virksomheder handler med det offentlige. Så kort kan det siges.«

Han tilføjer – med henvisning til en beretning, der kritiserede ministeriernes betalingsadfærd:

»Heldigvis har vi generelt en god og sund betalingskultur i Danmark, men det kan selvfølgelig altid blive bedre – det har vi også et ansvar for, når det offentlige handler ind. Derfor er jeg også glad for, at Rigsrevisionen har sat fokus på den statslige betalingskultur.«

Kan tillade sig »storebror-mentalitet«

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan mindre virksomheder oplever at blive trynet af større, der kræver månedlange betalingsfrister.

Det offentlige er dog væsentligt dårligere betalere end de kritiserede giganter.

Til sammenligning betaler private kunder virksomhederne efter 32 dage, mens betalingstiden virksomheder imellem, der ifølge dansk lov godt må være længere end 30 dage, er 58 i gennemsnit.

Staten opfordrer ellers selv til, at der også virksomheder imellem skal betales inden 30 dage.

Det står i en vejledning fra Økonomistyrelsen, hvoraf det desuden fremgår, at det er »vigtigt, at offentlige myndigheder betaler til tiden«.

Ud over at de risikerer at lide likviditetsdøden, kan virksomhederne blive bragt i en »absurd situation« på grund af de for sene betalinger, påpeger Jakob Brandt.

For hvis der afregnes moms månedligt, kan virksomhederne ende med at betale staten penge, som det offentlige skylder dem – og det lægger yderligere pres på kassebeholdningen.

»Så tager staten momsen ud af virksomhedens likviditet, før staten overhovedet har betalt regningen. Det er jo ikke sådan, at vi andre kan vente med at betale moms. Staten har ret vide muligheder for at sanktionere den anden vej,« siger han og påpeger desuden, at virksomhederne udover at kunne pålægge renter og gebyrer er dårligt stillede overfor staten som kunde.

»Både de store virksomheder og den offentlige sektor har en magt og er så væsentlig en indkøber, at man kan tillade sig at have en storebrormentalitet,« siger Jakob Brandt.

Også erhvervsorganisationen Dansk Erhverv mener, at staten kan skade danske virksomheder ved at nøle med betalingerne.

»Vi så gerne, at man kigger ind i, hvad der er årsag til, at man ikke får betalt regningerne, for det giver et likviditetspres på virksomhederne – og har man en aftale, skal man naturligvis betale,« siger Henrik Hyltoft, der er vicedirektør i Dansk Erhverv.

»Staten er en kæmpestor kunde for mange private virksomheder, og det gør i sig selv, at de har en særlig forpligtigelse til at opføre sig pænt og ordentligt, fordi der er et styrkeforhold,« tilføjer han.

Ministre i spidsen for dårlige betalere

Blandt de offentlige myndigheder, der undlader at betale til tiden, er ministerierne. 

En beretning fra Statsrevisorerne sidste år viser, at 11 procent af alle fakturaer, der skulle betales af ministerierne, blev betalt for sent.

En betalingsadfærd, der findes »utilfredsstillende«, og som Statsrevisorerne ligeledes påpeger lægger pres på virksomhederne.

»Når ministerierne betaler fakturaer for sent, er konsekvensen, at de private leverandører kan blive påført tab og ekstra administration,« står der i beretningen.

Sene betalinger kostede i 2023 statskassen 4,3 millioner i renter og rykkergebyrer, fremgår det videre.

Særligt Forsvarsministeriet nøler med betalingerne, hvilket Berlingske tidligere har skrevet om.

For 24 procent af de over 200.000 fakturaer, der indløb hos ministeriet i 2023, blev betalt for sent.

»Jeg ser med stor alvor på Rigsrevisionens kritik og anerkender, at der fortsat er væsentlige udfordringer med at få betalt fakturaer til tiden. Det er langtfra tilfredsstillende,« sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til DR i januar.

Også Erhvervsministeriet betalte i 2023 ti procent af de indløbne fakturaer for sent. Berlingske har spurgt Morten Bødskov, om ministeren mener, at det er et problem.

Det svarer Bødskov ikke på, men hans ministerium skriver:

»Erhvervsministeriet oplyser, at private leverandører naturligvis bør have deres betaling til tiden. Derfor vil ministeriet fremover have øget fokus på rettidig betaling.«

Uenige med regeringskolleger

Mens der nu skal sættes »fokus« på rettidige betalinger fra det offentlige, har ministeren og regeringen tidligere afvist, at de sene betalinger virksomheder imellem er et problem.

»Vi har et centralt princip om aftalefrihed, der betyder, at vores virksomheder i fællesskab aftaler vilkårene, når de indgår en aftale – det gælder også betalingsfristen. Det skal vi værne om. Et nyt krav om betalingsfrist vil bryde det princip.«

Sådan udtalte erhvervsminister Morten Bødskov i et skriftligt svar til Berlingske i juni.

 Politikernes partifæller og kolleger i Bruxelles er dog uenige.

Danske europaparlamentarikere fra Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne stemte i april, sammen med et flertal af parlamentet, for, at betaling virksomheder imellem skal falde efter maksimalt 30 dage.

En frist, SMVdanmark ligeledes advokerer for.

»Det er super ærgerligt, at vi har en dansk regering, der er modstander af kommissionens forslag om, at vi skal have gjort noget ved det,« siger Jakob Brandt og tilføjer:

»Måske er der en sammenhæng mellem det, og at man åbenbart ikke selv tager betalinger alvorligt?«

Trods en betydelig fremgang i elbilsalget i Europa har den amerikanske elbilproducent Tesla mistet en tredjedel af sit samlede salg i marts.

Det viser nye tal fra den europæiske bilbranches organisation, European Automobile Manufacturers Association (ACEA).

Teslas europæiske salg lå i marts 36,0 procent under, hvad det gjorde for et år siden, selvom det samlede elbilsalg i årets tredje måned steg med 23,6 procent, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tallene omfatter de 27 EU-lande, Storbritannien, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz.

Det er tredje måned i træk, at Teslas salg går tilbage, og Teslas andel af det samlede bilmarked er nu nede på 2 procent mod 2,9 procent for et år siden.

I årets første tre måneder har Tesla i alt mistet 45 procent af sit europæiske salg og har solgt 29.600 færre biler. Alene i marts solgte Tesla 10.000 færre biler end for et år siden.

Markant tilbagegang i flere lande

Det er navnlig Tesla-topchef og -storejer Elon Musks politiske engagement med USAs præsident Donald Trump, som er årsag til det faldende salg. Der har været en udbredt boykot af Tesla, lige siden Elon Musk blev en del af Donald Trumps hold, og tilbagegangen har været markant i mange lande.

I Sverige faldt Tesla-salget med 63,9 procent i marts og lå på det laveste i tre år. I Frankrig faldt det med 36,83 procent, i Holland med 61 procent. I Danmark er Tesla rykket ned på tiendepladsen blandt bilmærker og har siden årsskiftet kun haft en markedsandel på 4,1 procent af alle nyregistrerede biler mod 9,6 procent for et år siden – trods en stigning i det samlede bilsalg og især i andelen af elbiler.

I alt blev der i marts solgt 1,42 millioner biler i Europa. Tyske Volkswagen øgede sit salg i forhold til for et år siden med 7,8 procent, franske Renault med 11,6 procent, mens Stellantis, der ejer bilmærker som Citroên, Peugeot, Fiat og Opel, gik 8,4 procent tilbage.

Europa er verdens næststørste elbilmarked efter Kina. De ægte elbiler udgjorde i alt 15,2 procent af det samlede europæiske bilsalg i marts, hvor de i Danmark var oppe på 65,8 procent af det samlede nysalg.

Tesla fremlagde tirsdag aften et regnskab, hvor omsætningen i januar-marts 2025 er faldet med 20 procent og overskuddet med mere end 70 procent. Tesla advarede samtidig investorerne om, at smerten kan fortsætte, fordi »skiftende politisk stemning« kan skade efterspørgslen.

Kina sender nu fly, som er bestilt på de amerikanske Boeing-fabrikker, tilbage til USA som seneste træk i den internationale handelskrig.

De første to fly er allerede kommet retur, og et tredje er på vej, bekræfter Boeings topchef, Kelly Ortberg, ifølge britiske BBC.

Han siger, at endnu 50 fly, som skulle leveres til Kina i år, står til at blive ramt af de kinesiske modtræk, efter at køberne har ladet forstå, at de ikke vil tage imod flyene.

Mandag blev et Boeing 737 Max 8-fly returneret til USA. Dagen før var et andet 737 Max-fly, som allerede var blevet bemalet i det kinesiske Xiamen Airlines’ farver, kommet retur.

Et nyt 737 Max-fly har ifølge The Guardian en markedsværdi på omkring 55 millioner dollar (360 millioner kroner).

USA har lagt 145 procents straftold på al import fra Kina, som har svaret igen ved at lægge 125 procents told på alle amerikanske produkter.

Kelly Ortberg arbejder nu på at finde nye købere til de mange fly, som han alligevel ikke får afsat til Kina.

»En uheldig situation«

Boeing har allerede indledt produktionen af 41 af de 50 fly, som oprindelig skulle være endt i Kina.

»Det er en uheldig situation, men vi har mange kunder, som ønsker leveringer snart. Boeing ønsker ikke at fortsætte med at bygge fly til kunder, som ikke vil tage imod dem,« siger Kelly Ortberg.

Boeing har ordrer på 5.600 fly i bogen, efter at flyselskaber verden over igen har fået gang i forretningen efter coronaårene.

Boeing-fabrikkerne har været hårdt økonomisk presset efter flere ulykker, en strejke blandt omkring 30.000 ansatte og store produktionsproblemer. I januar-marts i år er underskuddet dog blevet bragt ned på 31 millioner dollar (202,8 millioner kroner) mod 355 millioner (2,32 milliarder kroner) for et år siden.

Boeing-topchefen håber, at »toldtarifferne kan løses over tid«.

Den amerikanske flygigant, hvis største konkurrent er europæiske Airbus, er USAs største eksportør. 70 procent af alle kommercielle fly sælges til udenlandske købere.

Boeing satser på at øge produktionen af 737 Max-flyene til 38 styk hver måned i 2025.

For første gang nogensinde er det lykkedes at sende beskeder, der er topsikret med kvantekrypteret teknologi, over et helt almindeligt fibernet.

Der er tale om et gennembrud for sikker kommunikation, som teoretisk ikke vil kunne aflyttes eller aflæses af hverken teleselskaber, hackere eller efterretningstjenester og myndigheder.

De kodede beskeder, der blev sendt over en afstand på 254 kilometer på et tysk fibernet mellem Frankfurt, Kirchfeld og Kehl nær Strasbourg, udnytter principperne i den kvantefysik, som den danske nobelprismodtager Niels Bohr skabte grundlaget for.

Forskere fra Toshiba Europe anvendte den såkaldte kvantenøgledistributionskryptografi (QKD), hvor afsender og modtager skaber en tilfældig, delt og hemmelig nøgle, som kun de kender, og som bruges til at kryptere og afkryptere beskeder.

Teknologien udnytter fænomenet kvantesammenfiltring – en særlig måde, hvorpå karakteristika ved to partikler, der er mindre end et atom, kan matches, selv om de befinder sig langt fra hinanden.

Ved at måle data fra den ene partikel kan man udlede oplysninger fra den anden. Dermed kan de to partikler fungere som nøgler, der kan udveksle kodede beskeder, som bliver helt umuligt at opsnappe og aflæse for udenforstående.

Helt uden kostbar nedkøling

Verden over arbejder forskere og teknikere på at skabe kvantecomputere – en slags supercomputer med mægtige kræfter. Hvor almindelige computere arbejder med bit (enten nuller eller ettaller), kan kvantecomputere arbejde med kvantebit (også kaldet »qubits«) med en superværdi, som både er nul og et på samme tid.

Dermed kan en kvantecomputerchip udføre væsentligt flere og langt mere komplicerede beregninger, end en normal computer er i stand til.

Den helt store udfordring er imidlertid at fastholde beregningen på kvantestadiet i længere tid end nogle få mikrosekunder. Kvantecomputere skal samtidig holdes ekstremt kolde, gerne helt ned til det absolutte nulpunkt (-273 grader celsius) for at fungere, og desuden skal der foretages beregninger for at korrigere for de fejl, som opstår i udregningerne på grund af den manglende stabilitet.

Derfor er det banebrydende, at det er lykkedes at sende »kvantebeskeder« over et helt almindeligt fibernet af den slags, som mange har til internet og tv-forbindelsen derhjemme, helt uden det køleudstyr, som normalt er nødvendigt for at kontrollere temperaturen og følge de lyspartikler (fotoner), som sendes ud, og som overførslen af kvantedata afhænger af.

Og skulle nogen forsøge at aflytte kommunikationen, vil fotonerne registrere det og på den måde advare afsender og modtager.

At det er lykkedes at sende kvantebeskederne, åbner ifølge Robert Woodward, som er leder af Toshiba Europes QKD-forskerhold, »dørene for, at mange spændende kvanteteknologier kan bringes ud af laboratoriet og ud på praktiske netværk«.

Hastigheden på dataoverførslen er dog stadig meget lav. Krypteringsnøglerne blev overført med blot 110 bit i sekundet. Til sammenligning har mange danskere nu en fast internetforbindelse derhjemme på en gigabit i sekundet, hvor der altså overføres omkring en milliard bit i sekundet.

Forskerne har offentliggjort deres resultater i det videnskabelige magasin Nature.

Det skabte stor debat, da Coop i 2023 valgte at lukke den engang så populære supermarkedskæde Irma.

Foran butikkerne demonstrerede kunderne mod beslutningen, men Coop holdt fast.

Forbrugerne havde i sidste ende selv svigtet de særlige Irma-butikker. De ønskede ikke i tilstrækkelig grad at betale mere for økologiske og de særlige Irma-produkter, som kæden tilbød, lød det.

»Forbrugerne har de butikker, som de beder om. Danskerne stemte med fødderne, og de vil have noget, som er hurtigt og let – og lige nu går de benhårdt efter pris,« lød det efterfølgende fra Lasse Bolander, den daværende bestyrelsesformand for Coop.

Nu har Coop fået ny topchef: Thor Skov Jørgensen afløste således i sommeren 2024 Kræn Østergaard Nielsen, som var manden, der lukkede Irma.

Og den nye mand på topposten er ordknap, når det handler om Irma.

»Det har jeg ikke noget svar på«

Man kan fortsat købe mange Irma-varer i Coops butikker, fortæller den nye chef.

Men direkte adspurgt, ønsker han i dag ikke at udtale sig om, hvorvidt han mener, at lukningen af kæden var en fejl.

»Beslutningen om at lukke Irma blev taget længe før min tid, og derfor har jeg ikke brugt tid på at vurdere, om den beslutning var rigtig. Men jeg kan sige, at det rigtige for Coop fremadrettet er at fokusere på de fire kæder, vi har. Det er ikke at åbne en ny kæde,« siger Thor Skov Jørgensen.

Ville du i dag som topchef for Coop ønske, at I fortsat havde Irma?

»Det har jeg ikke noget svar på. Det er som sagt en beslutning, der er truffet for længe siden.«

Kræn Østergaard Nielsen kom i 2023 med en ny strategi ved navn »Fremtidens Coop«, der skulle rette op på økonomien i det skrantende Coop.

Den betød blandt andet, at kendte kæder som Irma, SuperBrugsen, Kvickly og Fakta skulle afvikles, og at Coop Danmark fremover ville fokusere på tre nye kæder: Coop, Brugsen og 365discount.

Stadig massive tab på driften i Coop

Men den strategi gik langtfra som planlagt. Sidste år skød energiselskabet OK og Coop Amba ca. to milliarder kroner ind i Coop, og OK blve dermed medejer af supermarkedskoncernen. Ud røg Kræn Østergaard Nielsen, hvorefter det blev besluttet, at SuperBrugsen og Kvickly alligevel ikke skulle lukke, mens Irma var et overstået kapitel.

Den tidligere Irma-direktør Alfred Josefsen har dog stået bag et slags forsøg på en genoplivning. Uafhængigt af Coop har han stiftet og er blevet administrerende direktør i den nye Alma-kæde, som indtil videre har en butik på Frederiksberg og snart får en mere i det centrale København.

Coop selv bruger i dag Irma-navnet til en række varer, som bliver solgt i koncernens fire kæder. Coop tester i øjeblikket at rulle endnu flere produkter ud med Irma-navnet.

Den store danske supermarkedskæde fremlagde torsdag et årsregnskab, som viste et overskud på hele 818 millioner kroner.

Men de umiddelbart pæne tal skyldes store ejendomssalg.

For Coops kerneforretning – kæderne Superbrugsen, Brugsen, Kvickly og 365discount – har det fortsat svært.

I alt tabte de fire kæder over 600 millioner kroner på driften i løbet af året, viste regnskabet.

»Pludselig har man behov for os. Folk har måske tænkt, at det ikke spiller en rolle, hvilken internetbrowser de bruger, men pludselig betyder det noget, og lige nu er der villighed til at prøve noget nyt.«

Norske Jón von Tetzchner er på én og samme tid overrasket og begejstret. For brugerne strømmer pludselig til internetbrowseren Vivaldi, som han lancerede tilbage i 2015.

»Alene den seneste måned har vi oplevet en 30 procents stigning i downloads i Danmark,« forklarer han, der har en norsk far og en islandsk mor og med danske aner i begge familier.

Vivaldi er pludselig blevet populær, fordi flere og flere lægger de amerikanske teknologigiganter på is, lukker deres konti og flytter over på andre programmer og medier, især fra Europa.

»Folk søger alternativer, ikke mindst i Europa men også rundt i verden. Problemstillingen er, hvad teknologigiganterne gør med indsamlingen af data. De seneste år har vi talt med regulerende myndigheder i EU, Storbritannien og USA, som alle er vældigt interesserede i at høre, hvordan det er at konkurrere med giganterne. Pludselig er folk optaget af at søge alternativer, og der laves lister over, hvilken software man kan bytte til. Derfor snakker vi måske lidt højere om, at vi er et europæisk selskab, for selv om vi ikke har skjult det, har vi heller ikke gjort det til en del af markedsføringen,« siger Jón von Tetzchner.

Men når man åbner sin Vivaldi-browser, står der nu kortvarigt i bunden »Made with love in Europe« (Lavet med kærlighed i Europa).

Tvunget til at leve i skjul

Lige nu har Vivaldi omkring 3,5 millioner aktive brugere, flest på computerudgaven, som kom først. Mobilversionen til Android-telefoner har været på banen i nogle år, til iPhones dog først for nylig, fordi Apple fortsat ikke tillader Vivaldi-folkene, at de må bruge deres egen programkode på Apple-udstyr.

»Vi har også her måttet skjule, hvem vi egentlig er. Hvis browseren fortæller, at den er Vivaldi, bliver den enten blokeret, eller brugerne anbefales at skifte til en anden internetbrowser, især Microsofts eller Googles. Alle browsere tvinges til at sige, at de er noget andet, og derfor skjuler vi at være Vivaldi. Vi konkurrerer med selskaber, der gør hvad som helst – Microsoft, Google og Apple kan ikke ret godt lide konkurrence og gør, hvad de kan, også mod mindre konkurrenter. Fra dag ét har vi mærket, at vi er uønsket af de store,« siger Jón von Tetzchner.

Det hæmmer ham imidlertid ikke. Han er vant til kampen. Han var i 1995 medstifter af den ligeledes norske internetbrowser Opera, som for mange år siden blev solgt til et kinesisk selskab, tre år efter at han var gået ud af selskabet.

Dengang tog han de store, verbale slagsmål med blandt andre Microsoft og vandt stor lydhørhed hos EUs konkurrencemyndigheder og i medierne.

Efter Opera-tiden oplevede han et behov for en internetbrowser, som man kunne fæstne lid til, og startede derfor Vivaldi, som i dag har 55 ansatte i Oslo, Reykjavík og Magnolia ved Boston i USA. Vivaldi er den eneste alternative internetbrowser til Google Chrome, Microsoft Edge, Apple Safari, Mozilla Firefox m.fl., som findes til alt, computere, tablets, smartphones, Windows, MacOS, Linux, iOS, Android, og som i stigende omfang ligger i nye bilers underholdningssystemer.

»Vi har flest brugere på pc, dernæst på Android og iOS og en del brugere i biler, som er et voksende marked. Vi er hos Mercedes-Benz, Audi, Porsche, Lincoln, Ford, Polestar, Renault m.fl. Folk er mere villige til at afprøve noget nyt. De vil eksplicit bort fra teknologigiganterne og søger alternativer, som kører på alle platforme, så de kan synkronisere data og udnytte de indbyggede funktioner. Brugere af Chrome m.fl. er vant til at synkronisere data på tværs. Det samme kan Vivaldi, men dataene går gennem vores servere, ikke Googles, og alle data er krypterede og dermed ikke læsbare, heller ikke af os,« understreger Jón von Tetzchner.

Det sværeste er at ændre folks vaner

Alle data lagres på servere på Island, som Vivaldi-topchefen anser som »et naturligt valg«, fordi han har kontakter dér.

»Folk er optaget af, hvor deres data lagres, og at de har kontrol med dem. Personligt mener jeg, at det ikke burde tillades selskaber at bygge profiler op på brugere. Den indsamling af data, som sker i dag og anvendes til at tilpasse indhold og reklamer, har nogle svært uheldige konsekvenser. Det burde reguleres. Brugerne burde have kontrol med, hvor langt de ønsker at gå for at fjerne sporing og reklamer. Faktisk tror jeg, at vældigt mange ville acceptere at se reklamer, hvis disse ikke blev koblet til indsamlingen af data,« siger han.

Vivaldi har indbygget reklame- og dataspærring – som man dog kan slå fra, hvis man vil det. For Vivaldi vil – ud over at sikre brugernes privatliv bedst muligt – give så stor fleksibilitet som muligt. Derfor kan browseren også tilpasses i meget stor grad og har masser af indbyggede funktioner. Senest er den schweiziske e-mailtjeneste Protons VPN-tjeneste (som krypterer internetforbindelsen, hvorved man kan besøge netsider uden at kunne spores) blevet bygget ind i Vivaldi og kan anvendes af alle.

»Proton har et godt ry og er et schweizisk selskab – et godt match for os. Vi samarbejder også med søgemaskiner, frem for alt europæiske, men i alle tilfælde med fokus på privatlivsbeskyttelse. Der findes nemlig alternativer, og dem vil vi anbefale,« siger Jón von Tetzchner.

Han er udmærket klar over, at han kæmper mod det allersværeste: folks vaner.

»Det vanskelige er, at folk er vant til bestemte ting. De tænker overhovedet ikke over, at der findes alternativer. Men de er der, og vi er der for dem, der kommer vores vej. Vi øger i øjeblikket brugertallet i Danmark, Norge og generelt ganske meget i Europa, hvilket vi er taknemmelige for. Hvis folk giver os nok tid og vænner sig til, at visse ting er forskellige, vil de også opdage, at de er bedre,« siger Vivaldi-topchefen.

Interviewet med Berlingske foregår også alternativt. Jón von Tetzchner flyttede nemlig til Boston i USA i 2012, så det sker over en videoforbindelse – men hverken på Googles Meet, Microsofts Teams eller Skype, derimod på Whereby, et norsk selskab, stiftet af tidligere ansatte hos Opera og med alle de funktioner, som de fleste kender fra giganternes programmer.

»Det er vigtigt, at der findes alternativer, som sætter brugerne først og ikke arbejder med en forretningsmodel, som går på at samle data om brugerne. Jeg har nok måttet bruge mange penge på Vivaldi gennem årene. Nu ser det vældigt lovende ud med flere brugere, men det har da været en lang vej. Vi prøver at gøre det enklest muligt at skifte, selv om der naturligvis altid er en omkostning ved det, men nu er villigheden til at prøve noget andet større,« siger Jón von Tetzchner tilfreds.

Når man åbner Vivaldi første gang, kan man for at komme hurtigt i gang vælge mellem tre forskellige opsætninger, som man siden let kan tilpasse. Vivaldi kommer med indbygget e-mailprogram, feedlæser, kalender, notetagningsprogram, automatisk oversættelse, mulighed for at lave arbejdsområder og stakke faneblade, annonceblokering og senest Proton VPN.

»0 eksterne investorer«

»Vi tjener penge på aftaler med søgemaskinerne og på de bogmærker, som er med. Hvis man bruger bogmærkerne, tjener vi lidt penge, og hvis man vælger søgemaskiner som europæiske Startpage eller DuckDuckGo, får vi lidt indtægter. Vælger man derimod Google som søgemaskine i Vivaldi, tjener vi ikke noget, for vi har hverken aftaler med Google eller Microsoft. Det føles på mange måder ret godt ikke at have disse økonomiske bindinger,« siger Vivaldi-topchefen.

Han er hovedaktionær i Vivaldi, der selv reklamerer med at have »0 eksterne investorer«.

»Vivaldi ejes af de ansatte, hvor jeg er største aktionær. Vi ønsker ikke andre aktionærer med. Det er vigtigt med et alternativ, som ikke bliver solgt, men som fokuserer på det, som brugerne trænger til,« siger Jón von Tetzchner.

Siden stiftelsen af Opera har han og mange af hans folk, som har været med siden da, kæmpet for et bedre internet og for at vride det ud af teknologigiganternes jerngreb og sikre alle adgang til det på egne betingelser og med fokus på at beskytte brugernes privatliv mod dataindsamling.

Han oplever, at også amerikanerne føler stor usikkerhed i forhold til fremtiden, og at flere også i USA føler ubehag ved teknologigiganterne og derfor søger mod alternativer.

»Så, ja, det er et godt spørgsmål, hvorfor jeg stadig bor her. Jeg flyttede hertil med familien, mens Barack Obama var præsident. Men hvis det kun var mig, ville jeg nok være flyttet tilbage til Norge eller Island,« erkender Jón von Tetzchner.

Umiddelbart kan man få det indtryk, at flere års dyb krise i Coop nu kan afblæses.

I hvert fald har supermarkedskoncernen torsdag formiddag præsenteret et årsregnskab for 2024 med et overskud på hele 818 millioner kroner.

Men dykker man lidt dybere ned i de 65 sider, viser det sig, at det store overskud langtfra fortæller hele historien.

Pengene stammer således i høj grad fra salg af ejendomme, mens Coops kerneforretning – kæderne Superbrugsen, Brugsen, Kvickly og 365discount – fortsat bløder.

I alt tabte de fire kæder over 600 millioner kroner på driften i løbet af året, oplyser topchef Thor Skov Jørgensen, som tiltrådte i sommeren 2024.

»Vi har hele tiden vidst, at vi ikke på et år kunne vende et stort underskud til et stort overskud. Det skal ske over tid, fordi forretningen er så stor. Men i 2024 klarede vi os bedre, end vi havde regnet med. Derfor er vi tilfredse, selvom vores kæder fortsat taber penge,« siger han.

Jeres butikker tabte sidste år næsten 2 millioner kroner hver eneste dag. Hvordan kan du som direktør være tilfreds med det?

»Jeg er tilfreds med fremgangen,« siger topchefen med henvisning til, at Coop i både 2023 og 2022 tabte over 700 millioner kroner på driften.

»Men det er klart, at hvis vi sidder her igen om ti år, og billedet fortsat er det samme, så er vi jo ikke tilfredse,« tilføjer 43-årige Thor Skov Jørgensen.

Vil ikke give en dato

Den nye topchef tøver ikke med at kalde 2024 for et både vildt og historisk år for Coop.

De foregående års massive tab havde nemlig presset koncernen med omkring 900 butikker og 40.000 ansatte helt ud til kanten.

Men i april 2024 blev det højst opsigtsvækkende meldt ud, at energiselskabet OK havde valgt at købe Coop.

Og den slunkne kasse blev i den anledning tilført to milliarder kroner.

»Der er ingen tvivl om, at Coop på det tidspunkt var et selskab, der manglede penge til at finansiere underskuddet på kerneforretningen og lave de nødvendige investeringer. Og så var det et selskab, der manglede energi, gejst og momentum,« siger Thor Skov Jørgensen, som tidligere var finansdirektør i netop OK.

Han fortæller, at de mange penge fra den nye ejer har skabt ro om Coops fremtid.

»Når man er i et selskab, der har det svært, og hvor fremtiden ikke er helt klar, så opstår der usikkerhed. Og aftalen med OK har givet os mulighed for at fokusere på det, der er vigtigt: Vores butikker og kunder.«

Sideløbende med ejerskiftet besluttede Coop sidste år at lukke sin tabsgivende webshop Coop.dk, at lukke eller frasælge over 50 butikker, ligesom omkring 170 ansatte blev fyret i administrationen.

»Alle de ting betyder, at vi nu står med et mindre og sundere Coop,« fortæller Thor Skov Jørgensen.

Vil du sige, at Coop er ude af krisen?

»I må selv om, hvilke ord I bruger. Men jeg vil sige, at Coop er i bedring og på rette vej. Men vi er også fortsat enormt fokuserede på, hvor vi skal blive endnu bedre, for vi taber jo fortsat på kernedriften i butikkerne.«

Hvornår regner du med, at Coops kæder igen giver overskud?

»Jeg har ikke lyst til at give jer en dato, for jeg vil gerne fokusere på vores fremgang. Vi forventer at forbedre os i 2025, men også her budgetterer vi med et tab på kerneforretningen.«

Men I kan vel ikke blive ved med at sælge ud af jeres ejendomme for at få overskud?

»Nej, slet ikke. I 2025 er planen heller ikke at sælge ejendomme, men derimod at forbedre driften i vores kerneforretning.«

Af Coops nye regnskab fremgår det, at koncernen i 2025 forventer et samlet tab på driften (ebit) på mellem 150 og 350 millioner kroner.

Ny kæde i stort tab

I mange år var Coops smertensbarn discountkæden Fakta, som år efter år tabte millioner af kroner.

For at løse problemerne blev Fakta-kæden i 2022 lagt i graven. I stedet etablerede Coop en ny discountkæde med navnet 365discount, som skulle tage kampen op mod rivalerne Rema 1000 og Netto.

Men det er langtfra gået som håbet.

Et nyt regnskab viser således, at 365discount sidste år alene havde et driftsunderskud på knap 500 millioner kroner. Og selvom det er en forbedring på omkring 200 millioner kroner fra året før, har den nye kæde dermed overtaget rollen som smertensbarn.

»Kæden har forbedret sig, men det er ikke nok. Derfor kigger vi på at skrue på en række ting,« siger Thor Skov Jørgensen.

Han nævner blandt andet udvidede åbningstider, friskhed på varerne og en forbedret kundeoplevelse i butikkerne.

Jeres hovedkonkurrenter på discountmarkedet er Rema 1000 og Netto, som er ekstremt lønsomme. Hvorfor er de så meget bedre end 365discount?

»Jeg har ikke været inde og analysere det, men det er åbenlyst, at det blandt andet handler om, at de har flere kunder pr. butikskvadratmeter, en højere volumen på indkøb og lavere omkostninger til personalet,« siger Coop-topchefen.

Hvornår skal 365discount være en lønsom kæde?

»Hverken på 365 eller hele Coop har vi lagt os endegyldigt fast på det. Det er en dialog, vi har løbende med bestyrelsen og ejerne. Men vi har en plan for, hvordan vi skal blive bedre.«

Holder tæt

Mens 365discount offentliggør særskilte regnskabstal, kan man ikke se de konkrete resultater for Coops øvrige kæder – Superbrugsen, Brugsen og Kvickly.

»Vi har ingen interesse i, at vores konkurrenter ved alt for meget om vores forretning,« forklarer Thor Skov Jørgensen.

Er der nogen af jeres kæder, der giver overskud på driften?

»Samlet set er der et tab.«

Men er der nogen kæder, der giver overskud?

»Samlet set er der et tab.«

Du vil ikke fortælle, om eksempelvis Superbrugsen taber penge?

»Jeg kan kun sige, at samlet set er der et tab på kæderne.«

Den omstridte, amerikanske elbilproducent Teslas kommende, billigere elbil, som er lovet klar til sommer, bliver ikke en ny model men en skrabet udgave af enten Model Y eller Model 3.

Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge Teslas tekniske chef, Lars Moravy, handler det om at sænke prisen uden at udvikle en ny platform. Derfor skal den nye, billigere model fra juni bygges på de nuværende produktionslinjer på fabrikkerne og vil i form og funktion ligne de kendte modeller.

Tesla skal nemlig rette op på det dårlige salg, som har ramt selskabet, efter at dets topchef og storejer, mangemilliardæren Elon Musk, involverede sig i politik og bistod USAs præsident Donald Trump.

I Sverige faldt Tesla-salget med 63,9 procent i marts og lå på det laveste i tre år. I Frankrig faldt det med 36,83 procent, i Holland med 61 procent. I Danmark er Tesla rykket ned på 10.-pladsen blandt bilmærker og har siden årsskiftet kun haft en markedsandel på 4,1 procent af alle nyregistrerede biler mod 9,6 procent for et år siden – trods en stigning i det samlede bilsalg og især i andelen af elbiler.

Analytiker: Skal langt ned i pris

Der er endnu ikke sat pris på den nye billigmodel.

Markedsanalytiker Jan Lang fra Bilbasen fastslår, at Tesla skal langt ned i pris, hvis billigmodellen skal appellere til danskerne, når den sidst i 2025 eller måske først i 2026 kommer på markedet.

»Hvis det bliver en Model Y til 300.000 kroner, er det lige meget. Til den pris er der allerede et væld af konkurrenter,« siger han til Jyllands-Posten.

Der kommer nemlig flere og flere elbiler til 200.000-275.000 kroner fra både kinesiske og europæiske producenter.

Tesla fremlagde tirsdag aften et regnskab, hvor omsætningen i januar-marts 2025 er faldet med 20 procent og overskuddet med mere end 70 procent. Tesla advarede samtidig investorerne om, at smerten kan fortsætte, fordi »skiftende politisk stemning« kan skade efterspørgslen.