Igen optrappes konflikten mod den amerikanske elbilgigant Tesla i Sverige.

Fagforbundet Seko, som organiserer 110.000 medlemmer inden for blandt andet forsvaret, televerdenen samt postvæsenet, vil med en sympatikonflikt forsøge at gøre det umuligt for Tesla at kunne udlevere nummerplader til nye biler.

»Vi lukker nu nye huller, som Tesla udnytter for at omgå vores varsel,« siger Sekos ordførende, Gabriella Lavecchia, ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Varslet fra fagforeningen er rettet mod Postnords og Citymails udlevering af nummerplader på et antal nye adresser, som Teslas datterselskab, TM Sweden, har registret hos den svenske Transportstyrelsen.

Det er nu næsten et år siden, at ansatte ved ti svenske Tesla-værksteder 27. oktober 2023 nægtede at arbejde med Tesla-biler i protest mod, at Tesla afviser at indgå en kollektivaftale, som det er normalen i andre dele af branchen, og hvori der fastsættes lønninger, arbejdstider og fratrædelsesbetingelser.

Også problemer i Danmark

Flere end ti svenske fagforbund har siden indledt sympatiblokader af Tesla, og i sidste uge gik også fagforbundet Vision med i konflikten. Fra 10. oktober vil Visions medlemmer ikke længere servicere, reparere eller vedligeholde Teslas ladestandere til elbiler i Sverige.

Visions blokade omfatter teknikere, montører og planlæggere, og de blokaderamte arbejdsopgaver omfatter projektering, vedligeholdelse og reparationer på alle ladestandere.

Strejken bakkes også fortsat op i Danmark, Norge og Finland. Det har betydet, at Tesla siden december 2023 ikke har kunnet sejle nye biler til det svenske marked til havne i Norden. I stedet har alle biler, som skal sælges i Sverige, måttet køres på lastbiler fra Fastlandseuropa.

Tesla er verdens mest solgte elbilmærke og det tredjemest solgte i Sverige. Til og med september er der i 2024 solgt 16.478 Tesla-biler til svenskerne, viser tal fra brancheorganisationen Mobility Sweden. Det svarer til 8,52 procent af det samlede svenske bilsalg, der domineres af Volvo og Volkswagen (VW).

Seko håber med sin blokade effektivt at stoppe Tesla.

»Deres fortsatte forsøg på at omgå vores varsel er bare yderligere et eksempel på deres mangel på respekt for den svenske kollektivaftalemodel. At de bruger så meget tid og så mange kræfter på at omgå spillereglerne, er bare et signal om, at de har store problemer,« mener ordførende Gabriella Lavecchia.

Sekos sympatikonflikt træder i kraft 18. oktober klokken 01.

Teslas topchef og storejer, den kontroversielle multimilliardær Elon Musk, har kaldt situationen i Sverige for »vanvittig« og har gennem retssager forsøgt at begrænse omfanget af konflikten og knække fagforeningerne.

Den afgående svenske EU-kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder, Nicolas Schmit, har også blandet sig og har kaldt Elon Musk for »en skamplet«, fordi han nægter Tesla at indgå kollektiv overenskomst i Sverige.

Simulerede cyberangreb vil i hele oktober ramme masser af danske virksomheder, organisationer og myndigheder i et forsøg på at få hele Danmark til at stå langt bedre rustet, når – og ikke hvis – hackerne slår til.

Efter norsk forbillede skydes den store cyberberedskabsøvelse »Hele Danmark øver« i gang på et tidspunkt, hvor cybertruslen mod Danmark og danskerne aldrig har været større.

»Cybersikkerhed er ikke kun af betydning for it-eksperter og sikkerhedsmyndigheder. Det berører os alle, for vi er alle en del af den digitale infrastruktur og har derfor alle del i ansvaret for at sikre, at vi står så modstandsdygtige som muligt, så vi ved, hvordan vi skal reagere, hvis – eller snarere: når – angreb rammer,« sagde den nyudnævnte minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), da han tirsdag morgen officielt åbnede den store øvelse.

Minister: Alarmerende stigning

Oktober har igennem en længere årrække været cybersikkerhedsmåned i Danmark, hvor der sættes fokus på, at både myndigheder, virksomheder, organisationer og privatpersoner kommer i bedre it-sikkerhedsform, i takt med at hackernes metoder bliver snedigere og snedigere og dermed stadig sværere at gennemskue, før det går galt.

Tal viser, at kun en af fem virksomheder i Danmark – 20 procent – har en klar beredskabsplan i tilfælde af, at de rammes af et hackerangreb, og at hele 60 procent af alle små og mellemstore virksomheder, der rammes af et cyberangreb, går konkurs. Et vellykket angreb kan koste store datatab, mange lukkedage og et voldsomt knæk i tilliden hos samarbejdspartnere, hvis det går rigtigt galt.

»De seneste år har vi set en alarmerende stigning i cybertrusler, databrud, identitetstyveri og ransomwareangreb (hvor hackere låser vigtige filer med en kode og kræver løsesum, red.). Det har ikke kun økonomiske konsekvenser for den enkelte borger, virksomhed og myndighed, men underminerer også borgernes tillid til den digitale infrastruktur,« fastslog Torsten Schack Pedersen,

Han understregede, at »et cyberangreb ét sted kan få store konsekvenser et helt andet sted«, fordi Danmark er så digitaliseret.

Cyberberedskabsøvelsen »Hele Danmark øver« gør det muligt for virksomheder i realtid over to timer at prøve, hvordan det er at blive udsat for et hackerangreb – og samtidig få oplæring fra eksperter i at blive bedre rustet og forberedte, inden et ægte angreb rammer. I hele oktober holdes øvelsen over hele Danmark.

Bag øvelsen står TDC Erhverv, Dansk IT, Cisco, Dansk Erhverv, Industriens Fond, DI Digital under Dansk Industri, IT-Branchen, Secure Practice og Center for Cybersikkerhed (CFCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste.

Opfordring: Del jeres viden

»Det er supervigtigt med en måned om året med ekstra spot på et vigtigt emne. Men det skal ikke bare være en festmåned – og så glemmer vi alt om cybersikkerhed i de øvrige 11 måneder. Det tværgående fokus er en kæmpe styrke, fordi det bygger på et samarbejde mellem offentlige myndigheder, private virksomheder, brancheorganisationer, fonde med flere. Det er vores stærkeste våben mod de cyberkriminelle, som faktisk også er ret gode til at dele viden og erfaring,« siger Malene Stidsen, programchef for cybersikkerhed i Industriens Fond, der støtter projekter til at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne.

Hun opfordrer til at blive bedre til at dele oplysninger og tale om cybersikkerhed, for det »er underligt nok stadig præget af mørketal, tabuer og stor forsigtighed«.

Samtidig bør man tale »meget mere konkret og håndgribeligt« om, hvad der rammer, og hvordan man sætter ind mod det.

»Og det er lige relevant som privatperson og som medarbejder med gode kodeord, ikke at klikke på mistænksomme links og så videre,« siger Malene Stidsen.

Center for Cybersikkerhed vurderer, at truslen om cyberspionage og cyberkriminalitet mod Danmark ligger på højeste niveau.

»Cyberspionage rammer også bredt, for eksempel gennem udnyttelse af it-sårbarheder eller angreb i forsyningskæder. Så hvis en virksomhed har en sårbarhed, risikerer den at blive angrebet,« fastslår Thomas Flarup, chef for CFCS.

Lige nu er ransomwareangreb »den helt dominerende forretningsmodel« hos de kriminelle, både globalt og i Danmark. Det har adskillige danske virksomheder mærket på egen krop.

»Vejen frem er samarbejde, ikke kun nationalt i Danmark og i sektorerne, men også internationalt. For cyberkriminelle udnytter, at det er svært at tage deres angrebsmuligheder ned, hvis de anvender infrastruktur i forskellige lande. Derfor er det helt afgørende at dele sin viden hurtigt,« siger Thomas Flarup.

Aktiviteterne i cybersikkerhedsmåneden spænder vidt. Det danske cyberlandshold er netop sendt af sted for at dyste ved de europæiske mesterskaber, og i uge 44 begynder kampagnen »Capture the flag« (Erobr fanen), hvor landets 7.-10.-klasser optrænes i bedre cybersikkerhed gennem gåder og udfordringer.

»Og det har aldrig været vigtigere,« mener Torsten Schack Pedersen.

En historie fra branchemediet InsideBusiness fik mandag aktier i Parken til at stige kraftigt.

Angiveligt har der siden august været forhandlinger om et købstilbud, og planerne skulle have fået en positiv modtagelse hos de tre største aktionærer, Lars Seier Christensen, og Karl Peter Korsgaard Sørensen og Erik Skjærbæk, lød det.

Men sidstnævnte afviser nu fuldstændigt oplysningerne, der fik Parken-aktien til at stige med 17,2 procent mandag.

»Der er ingen hold i historien om, at Parken står foran et salg. Jeg kan sige, at der ikke har været nogen som helst forhandlinger eller noget af den slags,« siger Erik Skjærbæk, der sjældent stiller sig frem i rampelyset. 

Han fortæller, at bestyrelsen kan indgå i samtaler med investorer, der overvejer at byde på selskabet.

»Hvis nogen henvender sig, er der mandat til at tage en dialog. Men mig bekendt har der ikke været nogen henvendelser, og jeg burde få det at vide, hvis der var kommet nogen,« siger Skjærbæk.

Lars Seier Christensen har ikke ønsket at kommentere historien om et muligt købstilbud, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra Karl Peter Korsgaard Sørensen

InsideBusiness kunne mandag blandt andet fortælle, at interessen skulle komme fra en gruppe investorer herunder en amerikansk aktør.

Ifølge mediet skulle fortrolige dokumenter blandt andet føre til, at koncernen skulle splittes i fire dele nemlig ejendomme, badelandet Lalandia på Lolland, fodboldforretningen F.C. København samt selve stadionet.

Alting er til salg

Planerne skulle ifølge mediet være at byde 140-150 kroner pr. aktie, hvilket vil værdisætte selskabet til omkring halvanden milliard kroner.

Efter mandagens kursstigning har selskabet lige nu en markedsværdi på 1,1 milliarder kroner.

Erik Skjærbæk vil dog ikke sige, hvor høj prisen skal være, før han er interesseret i at sælge.

»Alting er til salg, for ellers ville man være en dårlig forretningsmand. Så det er i sidste ende bare et spørgsmål om pris,« siger han.

Med til at komplicere hele processen mandag var, at Parken valgte slet ikke at sende en fondsbørsmeddelelse ud om det mulige købstilbud. Normalt skal børsnoterede virksomheder kommentere på den type nyheder, hvis de indeholder fortrolige oplysninger fra selskabet.

Parken-aktien er tirsdag faldet med 3,4 procent

Parken har ingen kommentar til sagen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra InsideBusiness.

Kina ventes at gøre gengæld mod en række vestlige lande, efter at EU har lagt en straftold på kinesiskproducerede elbiler.

Danmark kan blive ramt.

Det skriver mediet Bloomberg.

Fredag besluttede et flertal af EU-landene at pålægge en straftold på 45 procent på elbiler, der produceres i Kina. Det sker, som følge af at bilproduktionen i Kina får statsstøtte og dermed kan sælges langt billigere end de europæiske.

Berlingske har tidligere fortalt, hvordan kinesiske bilproducenter har opfordret Beijing til at gengælde EUs længe ventede beslutning.

Nu varsler Kina gengældelse i den nye toldkonflikt.

Og det ventes ifølge eksperter og Bloomberg særligt at kunne gå ud over lande, der stemte for beslutningen om at indføre straftold på de kinesiske biler, heriblandt Danmark.

Ti EU-lande varsles at mærke konsekvenser 

Sammen med ni andre EU-lande stemte Danmark for at forlænge straftolden, mens Tyskland og fire andre lande stemte imod, fordi de især frygter kinesisk gengældelse inden for andre handelsområder. 12 lande afstod fra at stemme.

Ifølge Deborah Elms, der leder handelspolitikken hos Hinrich Foundation – en asiatisk nonprofitorganisation, der arbejder for at fremme international handel – er det nærliggende at tro, at Kina særligt vil forsøge at ramme de ti »jalande«, når de vil gøre gengæld.

Det kan blandt andet ske i form af afgifter på svinekød, hvilket vil ramme Danmark og Holland, som begge stemte ja til afgiften på kinesiske elbiler.

Det kan også ske ved hjælp af afgifter på mælkeprodukter, som især vil gå ud over Holland, Frankrig, Irland og også kan ramme Danmark.

En kinesisk »gengældelsesaktion« kan også ske ved undersøgelser og efterforskninger af vestlige firmaer og statslige beslutninger om at investere mest hos de europæiske lande, som stemte nej til forslaget.

»De (EU-lande, red.), der stemte ja, vil helt sikkert blive set mindre positivt på af kinesiske investorer«, siger Deborah Elms til Bloomberg.

Efter EU-afstemningen udtalte det kinesiske handelsministerium, at straftolden vil rokke ved tilliden hos de kinesiske virksomheder, der investerer i Europa. Det skriver Bloomberg.

Derudover lovede ministeriet i en erklæring at »tage alle forholdsregler« for at beskytte sine virksomheders interesser. 

»De lande, der stemte nej, kan modtage flere investeringer og potentielt undgå eller begrænse udfordringer i forbindelse med investeringer i Kina,« siger Deborah Elms.

Kina gør alvor af trusler

Spændinger mellem EU og Kina på handelsområdet har længe været tiltagende. 

Kina har flere gange vist tænder og overvejet at indføre ekstraafgifter på blandt andet europæisk brændevin, visse mælkeprodukter og svinekød samt køretøjer med store motorer, der importeres til landet. 

I dag er nogle af de trusler gjort til virkelighed.

Frankrig – der stemte for straftolden på elbiler fra Kina – stod sidste år for 99 procent af Kinas import af brændevin. Men nu har Kina ifølge Reuters netop indført midlertidige såkaldte antidumpingtiltag på import af brandy, hvilket især vil ramme franske cognacproducenter som Hennessy og Remy Martin. 

Men det stopper næppe her. 

Europæiske importører af svinekød skal også holde et vågent øje, da Kina officielt har åbnet en antidumpingundersøgelse af importerede svineprodukter fra EU, hvilket kan føre til afgifter.

Og det kan ramme hårdt hos de danske svineproducenter.

Sidste år blev der ifølge tal fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, eksporteret 205.000 ton svineprodukter fra Danmark til Kina. Det svarer til lige knap en ottendedel af svinebøndernes samlede eksport.

De seneste år har energihandelsselskabet Danske Commodities i Aarhus haft uhørt stort succes, og milliarderne er væltet ind i kassen.

Og det er også kommet de knap 500 ansatte til gode.

De tjener i snit omkring 90.000 kroner i månedsløn, de har ubegrænsede barnets sygedage, og nu er det besluttet, at de også skal have en ekstra fridag med løn. 

I 10 af årets 12 måneder.

Det skriver Danske Commodities i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at de ti ekstra fridage om året – som kaldes »Fuel Fridays« – netop skal falde på en fredag.

»Vi kiggede på topatleter og fandt frem til, at hvis fodboldspillere har brug for pauser mellem Champions League-kampe, og cykelryttere har brug for hviledage under Tour de France, burde det samme gælde for højtkvalificerede specialister, der arbejder i en sektor så kompleks som energibranchen,« udtaler Jonas Skovbjerg, som har titel af Head of People & Culture hos Danske Commodities.

Krig skabte pengeregn

Danske Commodities blev startet i 2004 af Henrik Lind, som var en af de første, der forstod at udnytte, at handlen med el og gas i Europa var blevet sat fri.

Det stod hurtigt klart, at han havde ramt en guldåre, og allerede i 2009 lød selskabets overskud på svimlende 185 millioner kroner.

Det var dog intet i forhold til, hvad der ventede mange år senere, da russiske kampvogne i 2022 rullede ind over grænsen til nabolandet Ukraine.

Krigen gav vilde rystelser i energipriserne, og mens regningerne steg enormt hos forbrugerne, væltede pengene ind i kassen hos energihandlere som Danske Commodities.

I 2022 tjente selskabet 11 milliarder kroner efter skat. Og selvom Danske Commodities året efter tjente noget mere beskedne 2,6 milliarder kroner, var det fortsat over fem millioner kroner pr. ansat.

Det er næsten fem gange mere end for eksempel Novo Nordisk og Nordea, som ellers begge afleverede historisk gode regnskaber sidste år.

Men Danske Commodities arbejder fortsat på at få endnu mere ud af sine energihandlere.

Selskabet skriver i sin pressemeddelelse, at fokus på handelsgulvet tidligere har været meget på performance. Men nu er fokus også rettet på restitution.

Derfor stilles blandt andet isbade og åndedrætstræning til rådighed for de ansatte, som nu altså også får ti ekstra fridage om året.

»Som tradingselskab er høj performance en helt naturlig del af vores kultur. Samtidig opererer vi i en kompleks branche, der skal være med til at løse en af verdens vigtigste udfordringer, nemlig den grønne omstilling. Det stiller enormt høje krav til vores medarbejdere,« forklarer Jonas Skovbjerg og tilføjer om det nye initiativ:

»Vi giver ikke vores medarbejdere fri, fordi vi forventer mindre af dem. Vi gør det, fordi vi forventer meget af dem.«

Lavprisflyselskabet Ryanairs brug af ansigtsgenkendelse på passagerer bliver nu undersøgt.

Det irske datatilsyn har åbnet en EU-undersøgelse af, hvorvidt Ryanairs brug af teknologien til at bekræfte passagerernes identitet er i strid med EUs databeskyttelsesregler.

Datatilsynets indgriben kommer ifølge nyhedsbureauet Reuters efter en række klager fra Ryanair-kunder i EU over Ryanairs krav om yderligere id-bekræftelse, når man booker billetter gennem bureauer i stedet for direkte hos Ryanair selv.

»Godkendelsesmetoderne, som Ryanair bruger, omfatter anvendelsen af ansigtsgenkendelsesteknologi, der bruger kundernes biometriske data,« forklarer det irske datatilsyn i en kommentar.

Det vil derfor nu se på, om metoderne overholder EUs databeskyttelsesregler, kendt under sin engelske forkortelse, gdpr.

Ryanair har tre forskellige metoder til at bekræfte passagerernes id. Den såkaldte Express Verification anvender ansigtsgenkendelsesteknologi, der leveres af et eksternt selskab.

Her bliver passageren bedt om at levere et foto af deres rejsedokumenter, tage et portrætbillede for at bekræfte, at det stemmer overens med deres id-papirer, og siden tænde kameraet på telefonen eller computeren og udføre en række handlinger for at bevise, at der er tale om en ægte, levende person.

Endelig skal man betale 59 cent (4,40 kroner) for at dække omkostningerne ved ansigtsgenkendelsen, som Ryanair siger, at selskabet ikke tjener penge på.

Ryanair: Det sikrer mod snyd

Ryanair byder undersøgelsen velkommen. Flyselskabet, der er Europas største mål på passagerantal, siger, at godkendelsesproceduren »beskytter kunderne mod de få tilbageværende, ikkegodkendte onlinerejsebureauer, som leverer falske kundekontakt- og betalingsdetaljer for at dække over, at de tager overpriser og snyder kunderne«.

»Kunder, der booker gennem disse uautoriserede onlinerejsebureauer, bliver bedt om at gennemføre en enkel godkendelsesproces (enten biometrisk eller en digital godkendelsesformular), hvor begge fuldt ud overholder gdpr. Godkendelsen sikrer, at disse passagerer foretager de nødvendige sikkerhedsindberetninger og direkte modtager alle sikkerheds- og reguleringsforskrifter, der kræves, når man rejser, sådan som det er lovbestemt,« lyder det fra Ryanair.

Det er den østrigske aktivist og jurist Max Schrems' organisation NOYB (None of Your Business), der har rejst sagen via det spanske datatilsyn, efter at en flykunde i Spanien bestilte billet til en Ryanair-flyvning gennem et onlinerejsebureau i Barcelona.

NOYB siger ifølge det franske nyhedsbureau AFP, at der er »ingen rimelig begrundelse« for Ryanairs metoder.

Det irske datatilsyn fører en stor del af sagerne om krænkelser af privatlivets fred, fordi mange af de internationale selskaber har lagt deres europæiske hovedkontorer i Irland, der har Europas laveste selskabsskat.

Klokken 12.04 meddelte Norges største selskab, Equinor, at det har købt 9,8 procent af den børsnoterede danske energikæmpe Ørsted.

Prisen er på 2,5 milliarder dollar eller knap 17 milliarder kroner, og købet gør samtidig Equinor til Ørsteds næststørste aktionær efter den danske stat, der ejer 50,1 procent af aktierne.

Equinor – tidligere kendt som Statoil – er ejet 67 procent af den norske stat og i sit eget tempo i færd med en transformation fra rendyrket olieselskab til et mere fremtidsorienteret – altså grønnere – energiselskab.

Købet af Ørsted, som formentlig er verdens største grønne energiselskab, skal ses i den sammenhæng.

»Denne investering er i tråd med Equinors strategi om værdidrevet vækst inden for vedvarende energi,« udtaler Anders Opedal, administrerende direktør i Equinor og fortsætter:

»Havvindindustrien står i øjeblikket over for en række udfordringer, men vi har fortsat tillid til de langsigtede udsigter for sektoren og den afgørende rolle, som havvind vil spille i energiomstillingen.«

Han giver også udtryk for, at der ikke er tale om et såkaldt fjendtligt opkøb, da Equinor støtter Ørsteds ledelse og strategi og ikke vil søge en plads i Ørsteds bestyrelse.

Blåstempling efter krise

Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank, kalder købet en »blåstempling« af Ørsted, der har haft nogle svære år med store kursfald og milliardtab.

»Det er en blåstempling af Ørsted – og en massiv investering i den grønne omstilling fra Norges store statsligt kontrollerede energimastodont,« siger han.

Den danske energidarling blev midt i 2023 ramt af en decideret økonomisk krise, da det efter risikable investeringer kombineret med stigende renter, inflation og flaskehalse i forsyningskæderne måtte skrotte store vindprojekter i USA og nedskrive for store milliardbeløb.

Aktiekursen faldt fra over kurs 650 til under 300 på ingen tid, og Ørsted har siden måttet skære ind til benet i et forsøg på at genvinde investorernes tillid.

For få år siden havde Equinors køb næsten været utænkeligt. For i begyndelsen af 2021, da den nuværende topchef, Mads Nipper, overtog Ørsted, var selskabet målt på markedsværdien 1,7 gange større end Equinor.

I dag er forholdet mere end bare vendt på hovedet. Equinor er blevet den store og har nu en markedsværdi, der er næsten tre gange større end Ørsteds.

Mystik om sælger(ne)

Jacob Pedersen fra Sydbank påpeger også, at det endnu er uvist, hvilke aktører der har solgt aktierne til Equinor.

»Det er en stor portion, og det er endnu uklart, hvem de har købt af,« siger han.

Ifølge børsreglerne skal der flages til investorerne, så snart ejerskabet i en virksomhed runder fem procent.

Ejerandelen må altså antages at være tippet over fem procent mandag den 7. oktober.

Det betyder, at Equinor formentlig først har købt langsomt op, før selskabet i denne uge – i et snuptag – købte en stor portion af aktierne ved at indgå en købsaftale med flere investorer på samme tid.

Equinor selv skriver, at »Equinors ejerposition er blevet opbygget over tid gennem en kombination af markedskøb og en blokhandel.«

Sidstnævnte henviser til en handel, hvor en enkelt investor har solgt en stor mængde aktier uden om børsmarkedet.

Det tyder heller ikke på, at den sidste store mundfuld af Equinors nu knap 41,2 millioner store beholdning af Ørsted-aktier er blevet erhvervet direkte i markedet mandag den 7. oktober.

For ser man på dagens handelsaktivitet, er Ørsted-aktien ifølge data fra Bloomberg handlet 670.000 gange på børsen, hvilket kun udgør omkring halvanden procent af Equinors samlede aktieerhvervelse.

Altså peger meget på, at Equinor mandag har lukket en blokhandel om en stor portion aktier fra én eller flere investorer.

Men i så fald hvem?

Det har Berlingske selvsagt spurgt Equinor om:

»Vi giver ikke flere detaljer om den finansielle transaktion end det, der står i fondsbørsmeddelelsen,« svarer kommunikationschef Sissel Rinde i en e-mail.

Berlingske har også bedt Finansministeriet om en kommentar og spurgt, om staten har solgt nogle af sine aktier til Equinor. Det har avisen ikke fået svar på inden deadline.

En af Ørsteds største aktionærer var inden mandagens børsåbning Norges Bank, der ejede 2,89 procent aktierne. De største øvrige aktionærer sidder med ejerandel på mellem 0,5 procent og 2,5 procent.

Den nu tredjestørste aktionær i Ørsted er energiselskabet Andel, der oplyser til Berlingske, at det ikke er dem, der har solgt til Equinor.

Langvarige rygter

Der har længe været tale om, at Equinor kunne være fristet af at købe sig ind i Ørsted, efter størrelsesforholdet mellem de to blev vendt på hovedet.

Tilbage i november 2023 blev muligheden bragt på banen af analytiker Teodor Sveen-Nilsen fra det norske finanshus SpareBank 1 Markets, skrev Marketwire.

Analytikeren pointerede, at Equinor havde brug for »et Ørsted« for at nå sine grønne mål for 2030, der var udfordrede af, at Equinor også selv har set sig nødsaget til at droppe projekter.

Equinor har nemlig en målsætning om en portefølje af vedvarende energi på 12-16 gigawatt installeret kapacitet i 2030, men for et år siden var selskabets portefølje kun på omkring fem gigawatt.

»Det betyder, at Equinor har brug for cirka ét Ørsted for at nå sin ambition om 12-16 gigawatt kapacitet i 2030,« skrev analytiker Teodor Sveen-Nilsen i sit notat.

Ørsteds projektportefølje lyder i skrivende stund på 15 gigawatt vedvarende energikapacitet globalt, og inden udgangen af 2023 vil selskabet have øget kapaciteten til mindst 35 gigawatt.

Ørsted bekræftede – en smule opsigtsvækkende – først selv handlen klokken 15.25 i en kortfattet storaktionærmeddelelse.

Her lød det også, at købet ikke ændrer »Ørsteds tidligere udmeldte finansielle forventninger for regnskabsåret 2024«.

Ørsted-aktien steg som følge af Equinors opkøb med seks procent mandag, mens Equinor-aktien på Oslos børs faldt med 3,4 procent.

Endnu en gang skal Facebook-koncernen skrue ned for dataindsamlingen om brugerne.

Det kræver EUs højeste domstol, EU-Domstolen, i en ny dom, som rammer det børsnoterede amerikanske selskab.

Det er Facebooks onde ånd, den østrigske aktivist og jurist Max Schrems, som igen får rettens ord for, at Facebook går for langt i sin indsamling af data om brugerne og anvendelsen af dem til målrettede reklamer.

Max Schrems rejste i 2020 sagen ved en østrigsk domstol for at få trafikken stoppet. Han var blevet ramt af målrettede annoncer ud fra de personlige data, som Facebook havde indsamlet om ham.

Schrems fik vist annoncer målrettet homoseksuelle, selvom han aldrig havde delt oplysninger om sin seksuelle orientering på Facebook.

Den østrigske højesteret bad i 2021 om retningslinjer fra EU-Domstolen, som nu har givet Max Schrems ret.

»Et socialt onlinenetværk som Facebook kan ikke bruge alle de personlige data, som det har indsamlet, til at gennemføre målrettet annoncering uden begrænsning i tid og uden skelnen til typen af data,« fastslår EU-Domstolen i sin afgørelse.

Den slår fast, at princippet om færrest mulige data, sådan som det er slået fast i EUs databeskyttelsesregler (kendt under sin engelske forkortelse gdpr), gælder.

Data om folks seksuelle orientering, race, etnicitet eller sundhed er klassificeret som følsomme og nyder derfor særlig beskyttelse under EUs dataregler.

Advokat er »meget tilfreds«

Facebooks ejer, Meta, der også ejer Instagram, WhatsApp og Threads, siger, at man ikke anvender såkaldte særlige kategorier af data til at personliggøre annoncerne. Nu vil selskabet afvente rettens fulde afgørelse. Man tager dog beskyttelsen af privatlivets fred »meget alvorligt« og har investeret over fem milliarder euro (37 milliarder kroner) i at beskytte brugernes personlige data.

Max Schrems' advokat er »meget tilfreds« med dommen, hvis udfald hun havde forventet.

»Som følge af dommen vil kun en lille del af Metas datamængder lovligt kunne bruges i forbindelse med annoncering – selv når brugerne siger ja til annoncer. Denne dom gælder også for andre onlineannonceselskaber, der ikke har en striks praksis for datasletning,« siger Katharina Raabe-Stuppnig.

Max Schrems har i årevis kæmpet i retssale mod Facebooks masseindsamling af data, som er af afgørende vigtighed for selskabets salg af målrettede annoncer. Annoncesalget er Facebooks hovedindtægtskilde.

Max Schrems har tidligere, med EUs højeste juridiske myndighed, EU-Domstolen, i ryggen, to gange fået underkendt de dataudvekslingsaftaler, som EU og USA har indgået, og som skulle gøre det muligt for virksomheder at overføre også personlige data fra Europa til servere, der fysisk står i USA.

USA anses nemlig ikke for et datasikkert land, fordi beskyttelsen af personlige data mod blandt andet efterretningstjenesters snagen er alt for dårlig.

Flere advokater siger til britiske BBC, at afgørelsen ved EU-Domstolen viser, at EUs databeskyttelsesregler bestemt ikke er tandløse, men spiller en afgørende rolle, når teknologigiganterne behandler personlige data. Derfor vurderes dommen at få »betydelig indvirkning«.

Oversvømmelserne i kølvandet på orkanen Helenes hærgen i USA har blotlagt, hvordan der kan opstå nye, globale problemer med at få produceret chip nok til ny elektronik som computere, smartphones og solceller.

Stormen, som var den voldsomste på det amerikanske fastland siden orkanen Katrina i 2005, oversvømmede nemlig sidste weekend bjergbyen Spruce Pine i delstaten North Carolina, og netop her, hvor der kun bor omkring 2.000 mennesker, produceres det sjældne mineral ultraren kvarts, som er afgørende for chipproduktionen, der er et 600 milliarder dollar (fire billioner kroner) stort marked.

Det skriver den britiske finansavis Financial Times.

90 procent af al ultraren kvarts i verden kommer fra Spruce Pine, hvor produktionen måtte stoppes på grund af vejrets hærgen.

Det kan få markant indflydelse på verdens chipproduktion, hvis der går lang tid, før produktionen kan komme i gang igen, og det rammer, netop som der er en kolossal efterspørgsel på chip til håndtering af det arbejde, som kunstig intelligens skal udføre.

Ultraren kvarts anvendes til at fremstille de smeltedigler, hvori den silicium, der sidder i chip, produceres. Det skal være 99,999 procent rent for at forhindre det i at reagere under den intense opvarmning, som de halvledere og kredsløb, der printes ned i chippene, produceres under.

Håber at komme i gang igen snart

Ifølge eksperter finder man ikke andre steder i verden kvarts med samme renhed, i samme mængde og med samme lettilgængelige adgang som i Spruce Pine.

Så selvom der er mindre producenter i Rusland, Brasilien, Indien og Kina, er Spruce Pine helt afgørende for den globale produktion.

Det belgiske mineselskab Sibelco driver den største kvartsfabrik i byen og måtte 26. september lukke for produktionen, da stormen var på vej. Den forårsagede alvorlige oversvømmelser i minerne, strømafbrydelser, afbrød kommunikationen og ødelagde kritisk infrastruktur.

Sibelcos produktionsudstyr har dog kun fået »mindre skader«, og selskabet taler nu om »betydelige fremskridt« hen imod at komme i gang igen.

Det norske The Quartz Corp tør endnu ikke spå om, hvor lang tid der vil gå, før produktionen igen kører. Forventningen er dog, at der ikke bliver forsyningsproblemer i forhold til selskabets kunder.

Det anslås, at de selskaber, der producerer de mikroplader af silicium, som bliver til chips, har lagre, der kan holde i tre til otte måneder, hvorfor Helenes hærgen endnu ikke skaber panik.

Eksperter mener dog, at problemerne i Spruce Pine alligevel godt kan afspejle sig i stigende priser på chip, fordi man endnu ikke ved, hvornår produktionen af ultraren kvarts kan genoptages fuldt ud.

Den var spået til at kunne blive et emne i den amerikanske valgkamp, og måske var det årsagen til, at Joe Biden måtte blande sig. 

Den amerikanske præsident gik således ud og lagde pres på containerrederierne i USA midt i den omfattende strejke blandt 45.000 havnearbejdere på østkysten, der brød ud natten til tirsdag. 

»Det er tid til, at de igen sætter sig ved forhandlingsbordet og får den her strejke afsluttet,« lød opfordringen fra Joe Biden torsdag morgen.

Natten til fredag var der så godt nyt for verdenshandlen. Gennembruddet skete med en foreløbig aftale med lønstigninger på 62 procent over de næste seks år til havnearbejderne, der derfor nu genoptager arbejdet.  

Det skriver flere internationale medier, herunder Financial Times og Bloomberg.

Herhjemme steg frygten for konsekvenserne ved den manglende import og eksport mere og mere, og det fik en lang række danske virksomheder til at holde skarpt øje med den amerikanske situation og skynde sig at afsøge nye muligheder.  

Den nye aftale er dog ikke godt nyt for Mærsk, der var en af de få virksomheder, der potentielt kunne nyde godt af strejken. 

Fragtraterne steg nemlig i takt med, at flere og flere skibe ophobede sig uden for de ramte havne. Det er formentligt her, årsagen til faldet efter aftalen skal findes.

Efter den nye udvikling dykkede Mærsk-aktien ved åbningen fredag med syv en halv procent. Ved lukningen har det dog stabiliseret sig en smule til lidt over fem procent.

Kan have kostet op til 30 milliarder kroner om dagen

Selvom der nu er landet en aftale, så det svært ud allerede tidligt i strejken. Den blev udløst efter langvarige, men mislykkede forhandlinger om en ny overenskomst. 

36 havne fra Houston til Miami og New York blev derfor lammet. De håndterer mere end halvdelen af importen til USA og 68 procent af den samlede eksport. 

Den amerikanske storbank J.P Morgen Chase meldte ud på førstedagen, at strejken ville koste mellem 25 og 30 milliarder kroner om dagen. 

Arbejderne krævede hele 77 procent i lønstigning, mens deres arbejdsgivere kun ville gå med til knap 50 procent. Aftalen på 62 procent over seks år falder dermed nogenlunde midt imellem parterne.  

Der kan dog vise sig at komme problemer igen senere. Aftalen er nemlig midlertidig, for havnearbejderne har kun besluttet at udsætte deres strejke til 15. januar. 

Udover højere løn kræver de blandt andet, at en varslet automatisering, der vil koste mange jobbet, bliver afværget.