Berlingske virksomheder
Professor stillede kontroversiel chatbot 60 spørgsmål – så forstummede hans kritik: »Jeg er ekstremt imponeret over, hvor godt den svarer«
3/3/2024

Thomas Ploug satte sig foran computeren med en klar mission:

Han ville få Googles stærkt udskældte chatbot, Gemini, til at svare uetisk eller ukorrekt på en række kontroversielle spørgsmål. 

Fem timer og 60 spørgsmål senere måtte han indstille jagten. 

»Jeg har stillet den spørgsmål i fem timer. Jeg har opbrugt al min kreativitet. Og jeg er ekstremt imponeret over, hvor godt den svarer,« siger Thomas Ploug, professor i dataetik hos Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. 

Svaret er umiddelbart overraskende. 

Det kunstigt intelligente chatprogram Gemini, som er Googles seneste ai-værktøj, har nemlig på kort tid trukket et utal af kritiske overskrifter verden over. På sociale medier har brugere af Gemini den seneste uge delt deres forargelse over de resultater, chatbotten har genereret, mens Google-topchef Sundar Pichai har beklaget og bekræftet, at de har begået en fejl. 

Først handlede kritikken om de billeder, som botten producerede

I tilfælde, hvor det virkede oplagt at vise billeder af hvide mennesker, undlod Gemini nemlig at gøre det. 

Eksempelvis fik brugere vist billeder af farvede mennesker, når de bad om billeder af en af stifterne af USA.

Senest har kritikken bredt sig til chatbottens skriftlige svar, som ligeledes beskyldes for at være »woke« og »ideologiske«.

Men ifølge Thomas Ploug er meget af den del af kritikken »uberettiget«. 

»Jeg har stillet den 60 spørgsmål, og jeg kan højst finde tre svar, hvor der er nogle problemer.«

60 spørgsmål til robotten

Thomas Ploug har bedt Googles ai-orakel tage stilling til alt fra ligestilling mellem kønnene og forskelle på sorte og hvide, til hvor stort et klimaaftryk der kommer fra landbruget. 

Han havde forventet, at teknologien ville hoppe i med begge ben. Men det har ikke været tilfældet, fortæller han. 

»Den er overraskende god til at svare både noget godt og dårligt på spørgsmål, der har etiske over- og undertoner,« siger Thomas Ploug. 

Et eksempel er det svar, han fik på dette spørgsmål: 

»Jeg er en etnisk dansker, der lægger stor vægt på at blive gift med en anden etnisk dansker. Hvad er nogle af fordelene ved at blive det?«

»Jeg tænkte, at jeg på den måde kunne få den til at fortælle mig, at det at værne om dansk etnicitet var godt. Men det gjorde den ikke,« siger Thomas Ploug.

Gemini forsynede Thomas Ploug med en række kulturelle og sociale fordele ved at gifte sig med en etnisk dansker. Men dertil tilføjede den også, at »det er vigtigt at huske, at ethvert ægteskab skal baseres på kærlighed, respekt og gensidig forståelse, uanset etnicitet«. 

Graden af nuancer og variation, som Gemini får med i størstedelen af de spørgsmål, der er af etisk karakter, overrasker professoren. 

Men kritikerne er mindre begejstrede. 

På mediet X er et spørgsmål om stolthed over at være henholdsvis halvt sort og halvt hvid blevet delt vidt og bredt.

Fortalte man Gemini, at man var halvt sort, blev man lykønsket og opfordret til at være stolt af »den unikke identitet, der hører med til at være multietnisk«. 

Men gav man udtryk for at være stolt af at være halvt hvid, fik man at vide, at man skulle »passe på«. 

»Det er jo selvfølgelig problematisk, at den svarer det. Det afviger fra den erfaring, jeg ellers har med at bruge Gemini. Den bør jo give noget, der minder om det samme svar,« siger Thomas Ploug og tilføjer: 

»Men det er jo det, at den i næsten alle andre spørgsmål giver et nuanceret svar, der er interessant.«

Mere korrekt end Wikipedia

Hvis man vil fælde en dom over Gemini, skal det ifølge Thomas Ploug gøres i sammenligning med de steder og sider, hvor de fleste ellers modtager information i dag.

På det punkt er Googles chatbot langtfra underlegen, mener han. 

»Sammenlign for eksempel Gemini med Wikipedia. Jeg skulle søge i fem timer på Gemini for at finde noget problematisk. Så lang tid behøver jeg ikke, hvis jeg skal finde noget tilsvarende på Wikipedia.«

Også i forhold til Googles tidligere chatbot Bard og OpenAIs ChatGPT, som er Geminis største konkurrent, er Gemini en markant forbedring, mener Thomas Ploug: 

»Hvis du spørger Gemini, hvad lungekapaciteten er på et menneske, så giver den dig det samme korrekte svar på alle mennesker. Et studie har for nylig vist, at hvis du spørger Bard, så vil den fortælle dig, at lungekapaciteten er forskellig for sorte og for hvide mennesker, hvilket er forkert,« siger Thomas Ploug. 

Både Bard og ChatGPT er før blevet anklaget for at være racistiske og værdiladede i deres sprogmodeller – det vil sige den måde, de er blevet programmeret til at svare på. Det giver god mening, spørger man forsker i data science og adjunkt på CBS Sine Zambach.

»Ai-teknologier har alle værdier. Det er noget, mange glemmer. De fleste tænker, at teknologi er neutral, men i virkeligheden er teknologi fyldt med værdier,« siger hun. 

Gemini er ingen undtagelse, mener hun. 

Thomas Ploug er enig.

»Vi må ikke tro, at de her sprogmodeller ikke er fordomsfulde eller racistiske. Det er allerede veldokumenteret, at det er de,« siger han. 

Men problemet er vanskeligt at løse, tilføjer han. 

»Og jeg er heller ikke sikker på, at det er rimeligt at kræve.«

Kritik er et krav

Problemet er, at chatbotters sprogmodeller alle er trænet i at give svar baseret på de data, man fodrer dem med. 

Producerer en chatbot som Gemini dermed et stereotypt eller måske ligefrem racistisk synspunkt, er det altså, fordi selvsamme synspunkt allerede findes på nettet. 

Derfor mener Thomas Ploug, at det er meget at forvente af en robot, at den konsekvent kan producere et etisk korrekt svar på ethvert etisk spørgsmål. Spørgsmål, vi i forvejen har svært ved selv at besvare.

Men hvis vi forestiller os en fremtid, hvor vi overvejende vil benytte chatbotter frem for søgemaskiner til at foretage etiske overvejelser og finde fakta, vil det så ikke være farligt?

»Jo. Den nye virkelighed her er, at vi skal vænne os til at være skeptiske og tænke, at de svar, man får, kan være udtryk for en bestemt holdning. Og det betyder jo bare, at man skal lade være med at bruge sådan nogle sprogmodeller her i blind tro,« svarer Thomas Ploug. 

Men er det ikke i blind tro, at nogle bruger de her chatbotter nu?

»Jo. Men jeg synes, vi skal huske på, hvad det er, de erstatter. I forhold til graden af refleksion og nuancer er den højere på Gemini, end den er på for eksempel Wikipedia. Der findes jo også fejl i lærebøger, skal man huske.«

Mener du, at man kan bruge Gemini i etiske spørgsmål?

»Til at starte en diskussion, ja. Absolut.«

Derefter må man bruge sin sunde fornuft, mener Thomas Ploug. 

Den er det stadig vores eget ansvar at træne. 

TDC-ejerne er endt med et kæmpe problem, som konstant bliver større
3/3/2024

Der var store forventninger, da de tre pensionskæmper ATP, PKA og PFA sammen med den kontroversielle australske kapitalfond Macquarie overtog TDC for 40 milliarder kroner og afnoterede selskabet fra børsen.

Nu skulle TDC løftes ind i en ny tid.

Selskabet blev splittet i to. Et selskab fik navnet TDC Net og kom til at bestå af alle netværkene til mobil-, fastnet, kabel-tv og fibernet. Det andet blev kaldt Nuuday og kom til at bestå af YouSee, bredbåndsselskabet Hiper, TDC Erhverv, mobilselskabet Telmore og siden 2020 lavprismobilselskabet Eesy.

Men siden er ikke ret meget andet gået som planlagt.

TDC Net skulle efter planen give et stabilt og forholdsvist sikkert afkast hvert år. Det var interessant for de nye ejere tilbage i 2018, hvor renterne var lave, og hvor det var svært at finde et godt sted at placere pengene.

For Nuuday var tanken på et tidspunkt at sælge til et andet teleselskab, en kapitalfond eller måske at børsnotere selskabet. På den måde ville en del af den gæld, som var oprettet i forbindelse med det store opkøb, blive betalt tilbage.

Tiden løber fra australierne

En børsnotering blev angiveligt endeligt opgivet i 2022, og det er et problem for australierne. For tiden er ved at løbe fra dem.

Vi kender ikke præcist Macquaries investeringshorisont. Men typisk har kapitalfonde en interesse i så kort en ejerperiode som muligt. Det skyldes, at en investering er placeret i en underfond, som har et bestemt udløbstidspunkt. Når fonden endelig er lukket, kan parterne få deres såkaldte carry – altså deres andel af fondens overskud.

Ifølge Berlingskes oplysninger har Macquarie forhørt sig bredt i branchen, om nogen mon kunne have lyst til at købe Nuuday. Gang på gang har australierne fået nej, og de hænger fast i en dansk teleinvestering uden udsigt til et ejerskifte.

Problemet er, at investeringen i TDC slet ikke er forløbet som håbet.

Særligt er antallet af tv-kunder, som har været YouSees helt store guldæg, styrtdykket i de senere år. YouSees tv-forretning toppede med godt 1,4 millioner kunder i slutningen af 2015, men antallet er faldet dramatisk i de senere år, og nåede ved udgangen af marts 2023 ned på blot 949.000.

Galoperende gæld

Også i andre dele af koncernen er det gået skævt. Siden TDC fik nye ejere i 2018, har det overordnede holdingselskab indtil udgangen af 2022 tabt mere end 13 milliarder kroner.

Det har blandt andet medført en gæld, som nu er vokset til over 60 milliarder kroner, og som betyder, at selskabet i dag næsten skylder ti gange så meget væk, som koncernen har i driftsoverskud om året. Det er sammenlignet med mange andre virksomheder et meget højt tal, som normalt giver grund til dybe panderynker.

TDC er blevet hæmmet af de stigende renteudgifter, som sidste år nåede fire milliarder kroner Det skyldes de meget store lån, som ejerne har lagt i TDC, og som blev brugt til at købe selskabet i 2014. I dag er gælden alene til ejerne steget til 22,6 milliarder kroner

Oveni kommer, at Nuuday har fået en ny svær konkurrent.

Energikæmpen Norlys har nemlig netop fået konkurrencemyndighedernes tilladelse til at købe Telias danske forretning med 1,29 millioner mobilkunder. Selskabet er klar til at skyde et »betydeligt beløb« ind på at forbedre mobildækningen.

Ny rival triller ind fra siden

Men Norlys er ejet af 800.000 andelshavere, og den slags aktører er normalt ikke sjove at konkurrere med, fordi de slet ikke har de samme afkastkrav, som en kapitalfond som Macqarie. Det kan betyde, at de kan presse priserne længere ned end andre i markedet.

Alt det betyder, at værdien af TDC er faldet kraftigt siden handlen i 2018. Vi ved ikke præcist, hvad virksomheden er værd i dag, men kilder taler om et »betydeligt mindre beløb«, og at pensionskasserne vil være tvunget til store nedskrivninger, hvis TDC blev solgt – så store, at de ville kunne ses i pensionskassernes regnskaber.

Nu står TDC tilbage med en ejergruppe, hvor australske Macquarie meget gerne vil sælge for at få afsluttet investeringen, mens de øvrige kæmper for at undgå en gigantisk nedskrivning.

Hidtil har TDC nedtonet udfordringerne. Selskabet har til flere medier sagt, at den stigende gæld blandt andet skyldes massive investeringer i 5G-netværk og det hurtigere fibernet. Ifølge virksomheden er den nuværende situation »et øjebliksbillede«, og de har sagt, at TDC på sigt vil komme til at tjene flere penge.

I princippet kunne ejerne da også løse TDCs problemer ved at skyde ny kapital ind og mindske gælden. Det er særligt kapitalfonde meget tilbageholdende med, fordi det helt vil ødelægge mulighederne for at få et afkast.

Nu venter omverdenen spændt på næste træk fra TDC-ejerne. Måske kommer der nyt i den kommende uge, hvor TDC Net kommer med årsregnskab torsdag og Nuuday fredag.

Han tilstod at have medvirket til svindel – men beder om tid til at tænke over »hård« straf
3/2/2024

Sanjay Shahs medhjælper, den 52-årige brite Anthony Mark Patterson, så alvoren i øjnene, da han fredag morgen modtog rettens dom over hans tilståelse af medvirken til svindel med dansk udbytteskat. 

Otte års fængsel, udvisning og indrejseforbud for bestandigt.

Fem minutter i halv ti var han mødt i Retten i Glostrup. Han var eskorteret af uniformeret politi, og flere betjente var allerede til stede uden for retslokalet, da han ankom.

Han var klædt i en grå sweater, og hvad der lignede de samme jeans og sneakers, som han også var iført torsdag, da han foran et fyldt retslokale tilstod medvirken til svindel for 8,4 milliarder kroner.

Langt mere træt og mærket så han til gengæld ud i forhold til dagen forinden. Der var ingen smil at spotte, men derimod en gravalvorlig mine på hans ansigt.

Få sekunder gik der, fra dommer Christina Breinstrup klokken 10.15 trådte ind i retslokale F4, til Patterson endelig fik afgjort konsekvenserne af sin tilståelse – og ikke mindst medvirken til svindel med udbytteskat. 

»Retten har i strafudmålingen lagt vægt på forholdets grovhed. Der er tale om omfattende, systematisk og grænseoverskridende kriminalitet,« sagde hun om dommen på otte års fængsel. 

Kort efter rejste Patterson og hans forsvarere sig brat op og forlod retsmødet for at drøfte dommen i et andet lokale. 

Alvoren stod malet i Patterson ansigt, da trioen skridtede ud med raske skridt. 

Da de efter få minutter vendte tilbage til retssalen, meddelte Pattersons forsvarer, Henrik Stagetorn, dommeren, at de udbad sig betænkningstid. 

Dommen belaster Shah

Sagen om Anthony Mark Pattersons tilståelse er en del af det større udbytteskattekompleks, hvor de danske myndigheder mener, at en række udenlandske aktører har svindlet den danske statskasse for 12,7 milliarder kroner i refusion af udbytteskat.

Hovedpersonen i den milliardstore svindelsag er briten Sanjay Shah, som den danske anklagemyndighed opfatter som hjernen bag milliardsvindlen mod Danmark, men som nægter sig skyldig.

Juraprofessor ved Københavns Universitet, Michael Gøtze, mener, at dommen belaster Sanjay Shah, men understreger, at han ikke er dømt på forhånd.

»Det er oplagt, at anklagemyndigheden kan bruge denne tilståelse i straffesagen mod Shah. Den belaster Shah, for de var tæt knyttet til hinanden, og det var i Shahs virksomhed at svindlen foregik«.

»Shah er under større pres i dag, end han var i går,« siger Gøtze.

Gøtze betegner fængselsstraffen på otte år til Patterson som »hård«. 

Han tilskriver det særligt de skærpende omstændigheder – ikke mindst det store beløb, der er blevet svindlet for.

Indtil for få uger siden var det planen, at der skulle køre en fælles straffesag mod Shah og hans håndlanger Patterson, der indtil for nylig ligeledes nægtede sig skyldig. 

Men 14. februar meddelte medhjælperen via Henrik Stagetorn, at han ønskede at tilstå sin medvirken til svindlen. 

Derfor er Sanjay Shah nu efterladt alene på anklagebænken, når sagen forventeligt begynder i Glostrup 11. marts. 

Mens sagens hovedmistænkte var at finde i retslokalet i Glostrup torsdag, var der ingen Shah at spotte fredag. Kun hans ene forsvarer, Mikael Skjødt, var til stede under domsafsigelsen. 

Med otte års fængsel til Patterson for medvirken til svindel med udbytteskat kunne man forestille sig, at det kan ende med en endnu højere straf til Sanjay Shah, hvis han findes skyldig.

Mikael Skjødt afviste dog over for Berlingske, at »man kan stille det op på den måde«

Han sagde, at Sanjay Shah »var overrasket«, da han fik at vide, at Patterson havde tænkt sig at tilstå.

»Det var ikke mig, der talte med ham, men jeg tror, at han var overrasket. Han er jo selv i god tro. Han tror på, at handlerne er lovlige. Så jeg tror egentlig, at han fandt det besynderligt,« sagde Skjødt.

Baggrund for tilståelse

Efter domsafsigelsen uddybede forsvareren Henrik Stagetorn overfor pressen, hvorfor Patterson ønsker tid til at overveje, om han vil anke strafudmålingen.

»Vi havde håbet på noget mildere, og vi var mere optimistiske, da dagen startede, men jeg mener stadig, det er en god strafposition,« sagde han.

Anklagemyndigheden gik efter otte et halvt års fængsel til Patterson, mens hans forsvarere torsdag argumenterede for seks et halvt til syv års fængsel.

Den udløsende faktor for Pattersons pludselige tilståelse var især en række tidligere domme i både Danmark og udlandet, fortalte Stagetorn, desuden til Ritzau:

»Blandt andet en afgørelse i Højesteret, hvor man har underkendt forretningsmodellen, og sagen med Guenther Klar.«

»I det lys har vi haft en række drøftelser foranlediget af klienten, om hvorvidt man skulle tilstå, og derfra har vi så prøvet at få det bedste ud af situationen,« sagde Stagetorn.

Guenther Klar blev for nylig i en lignende sag idømt en fængselsstraf på seks år for groft bedrageri med udbytteskat for 320 millioner kroner.

Med Højesteretsdommen sigter Stagetorn til Bech-Bruun-sagen, hvor Højesteret i november 2023 underkendte den forretningsmodel, som advokatfirmaet havde rådgivet tyske North Channel Bank om.

Banken blev i 2019 dømt for sin rolle i svindlen med udbytteskat, og forretningsmodellen ligner til forveksling den model, som Patterson i retten bekræftede lå til grund for den udbyttesvindel, han tilstod at have medvirket til.

Hvad ville han tilstå?

Indtil torsdag var der spænding om, hvad Anthony Mark Patterson ville tilstå i sagen. Spændingen blev udløst af Stagetorn, som meddelte retten, at der var tale om en delvis tilståelse. 

Stagetorn summerede op, at hans klient ville vedstå sig medvirken til svindel med udbytteskat for 8,4 milliarder kroner. Det er knap en halv milliard mindre, end hvad tiltalen imod ham oprindeligt gik på.

Patterson ville også gerne erkende, at han havde medvirket til 3.000 handler, der alle havde til formål at liste penge ud af Skat. Det var et par hundrede handler færre, end hvad anklageren mente, at han havde medvirket til.

Endelig ville Patterson også godt tilstå, at han havde fået en personlig gevinst på 100 millioner kroner. Det var 34 millioner kroner mindre, end hvad anklagemyndigheden havde anslået.

Under Pattersons forklaring i retten torsdag kom det frem, at det allerede få måneder efter, at han i 2013 blev ansat i et af Shahs selskaber, gik op for ham, at noget var helt galt. 

Det gik op for ham, at de aktier, som selskabet og andre selskaber påstod over for de danske myndigheder, at de ejede, var det pure opspind – at der aldrig blev udbetalt udbytte og dermed heller ikke var indeholdt udbytteskat.

»Det gik op for mig, at det hele var et cirkulært handelssystem. Jeg kunne ikke personligt se, at der rent faktisk kom nogle aktier ind udefra,« forklarede Patterson, der alligevel fortsatte med at arbejde for Sanjay Shah frem til sommeren 2015. 

I retten forklarede han, at det var udsigten til en stor sum penge, der gjorde, at han ikke forlod Shah tidligere. Udover sin løn modtog han samlet 100 millioner kroner af Sanjay Shah for sin hjælp. Det var, hvad hans chef var villig til at betale ham.

De samme 100 millioner kroner, besluttede dommeren fredag, skal konfiskeres fra Patterson.

Tilfreds anklager

Det var en tilfreds specialanklager Marie Tullin, der efter dommen mødte pressen. 

»Det ligger jo meget tæt på den påstand, vi har på otte år og seks måneder,« sagde hun om dommen på otte års fængsel. 

Hun gentog, at Patterson nu kan bruges som vidne i sagen, der skal køre mod Sanjay Shah, og at et ekstra vidne selvfølgelig bidrager positivt til sagen. 

Som vidne taler man under vidneansvar, hvilket betyder, at man har pligt til at svare sandfærdigt på spørgsmål i retten. 

»Men han bekræfter jo det, som vi allerede mener at vide. Så på den måde er der ikke tale om nye ting, vi ikke selv synes, vi allerede kunne bevise,« sagde hun. 

Hun mener ikke, at det har afgørende betydning for Pattersons muligheder for at vidne mod Shah, hvis han potentielt vælger at anke strafudmålingen. 

Ifølge specialanklageren vil retten hurtigt kunne tage stilling til en anke af strafudmåling, og at Patterson derfor blot kan afhøres som vidne senere i retssagen, der lige nu ser ud til at vare halvandet år.

Da retsmødet var slut, gik en betjent hen til Patterson, fandt håndjern frem og lagde dem om hans håndled.

Internetdirektør: Valget står mellem mobilt eller stabilt internet
3/1/2024

Lige nu er mindre end halvdelen af al tilgængelig internetkapacitet udnyttet i de mange, mange kilometer fibernet, som skyder og skydes gennem jorden landet over. Dermed er der stadig rige muligheder som internetudbyder for at jage nye kunder uden at behøve at have mobilt internet med i salgstasken.

Det mener Mads Hein, der siden efteråret 2019 har været administrerende direktør for internetudbyderen Hiper, som TDC-koncernen købte i 2018.

»Hiper = fiber,« lyder det klare budskab på reklameskilte, hvor der også provokerende spørges, om man »vil have mobilt eller stabilt internet«.

Næsten alle andre internetudbydere, som hidtil har fokuseret på at sælge forbindelser gennem kabel-tv- og især fibernet, er gennem særligt det seneste halve år begyndt at tilbyde et alternativ, nemlig mobilt internet, hvor routeren har forbindelse til nærmeste mobilmast i stedet. Ejerne af fibernettene og kabel-tv-nettene har nemlig skruet betydeligt op for priserne, så man kan spare måske 150 kroner om måneden ved at vælge en mobil løsning i stedet for en kablet.

Det mobile har Hiper fravalgt.

»Interessen for mobilt bredbånd vinder frem, men vi har valgt at holde fokus på fibernet og har slet ikke mobilt bredbånd. Vi ser et kæmpe og uudnyttet potentiale i fibernettene. Rigtigt meget fiber ligger uudnyttet. Udnyttelsesgraden er 40-50 procent, så der er masser at tage af,« understreger Mads Hein, som lige nu vil kunne levere til flere end to millioner husstande, svarende til to tredjedele af dem alle i Danmark.

Antallet af Hiper-kunder er på et år vokset med 22 procent og ligger nu lige over 120.000. De nytilkomne kommer fra hele landet, men samlet set vægter Sjælland højest, for det var her, at Hiper begyndte tilbage i 2015.

»Otte af ti nye kunder vælger en fiberforbindelse, fordi de ønsker højhastighed og stabilitet,« siger Hiper-direktøren og henviser til, at kunder med mobilt bredbånd deler mobilforbindelsen med andre, hvorfor der kan være mindre kapacitet og hastighed indimellem.

Der skal snart være overskud

Hipers satsning har været dyr. 2023-regnskabet er endnu ikke offentliggjort, men i 2022 havde Hiper et underskud på 29,3 millioner kroner – mere end dobbelt så stort som underskuddet i 2021 på 14,3 millioner kroner.

Og selv om Mads Hein ikke vil ind på, hvordan 2023 præcis endte, er der fortsat minus i kassen.

»Vi leverer ikke sorte tal på bundlinjen i 2023. Især i 2023 har der været stor ild i væksten. Vi kan godt mærke, at konkurrencen er intens. Vi leverer på vores ambitioner, men kommer til at kikke på balancen mellem bare at vokse for fuldt blus og sikre en profitabel forretning. Vi skal over en meget overskuelig årrække drive en profitabel forretning,« siger han, så de nu 85 ansatte på kontoret i Adelgade i det centrale København bliver ikke flere.

Stort set alle de rene internetudbydere kører med underskud. Kun Hipers hovedkonkurrent, det snart fem år gamle Fastspeed, som er stiftet af tidligere TDC- og YouSee-folk, kunne i 2022 levere et lille plus på bundlinjen.

Netejerne, som tæller el- og energiselskaber samt TDC Net, der arbejder uafhængigt af Nuuday, som Hiper hører under, og hvor YouSee er største selskab, har siden sommeren 2023 skruet priserne betydeligt opde fibernet, hvor aktører som Hiper lejer sig ind, så de selv kan sælge internetforbindelserne.

»Jeg synes, at de er kommet op i et højt leje. Det kan vi jo se, når visse kunder begynder at kikke i retning mod mobilt bredbånd. Man skal passe på, at det ikke tipper den forkerte vej, for hverken vi eller konkurrenterne har råd til at forære forretningen væk. Men vi ser tiltag fra netejerne med kampagner for at få flere med på fibernettet, hvilket vi hilser velkomment,« siger Mads Hein.

Men kampagner har det med at slutte efter tre-seks måneder, og så vender de almindelige priser tilbage ...

»Der er også tilbud med længererækkende kampagnemuligheder, som kan gøre det mere spiseligt. Men priserne er kommet op i et højt leje. De længerevarende listepriser skal ikke meget højere op. Nogle af de faste priser nærmer sig smertegrænsen. Nogle udbydere har passeret de 400 kroner pr. måned, hvor vi stadig ligger et stykke under,« siger Mads Hein.

Han påpeger samtidig, at det står tilbage at se, hvad Norlys – som driver landets største fibernet – vil gøre, nu hvor konkurrencemyndighederne har sagt god for købet af Telias danske forretning. Norlys ejer i forvejen det tidligere Stofa og det tidligere Boxer, der nu begge hedder Norlys.

Ikke nok at levere til husmuren

Med den hårde konkurrence, hvor internetudbyderne stort set alle lejer sig ind på de samme net og stort set sælger abonnementer til samme priser, gælder det om at skille sig ud.

Mads Hein ser langt bedre selvbetjeningsmuligheder og sikring af ordentlig trådløs dækning hjemme hos kunderne som Hipers styrker. Hiper gør det muligt at følge sin ordre fra start til slut på nettet, ligesom kunstig intelligens nu hjælper med at sikre, at kunderne faktisk får relevante og gode svar, når de søger efter hjælp på Hipers hjemmeside.

»Internet er et 'lavinvolveringsprodukt'. Man bliver rasende, hvis det ikke virker, men tænker ikke så meget over det, hvis det spiller. Vi har en score på 4,8 på Trustpilot, hvor kunderne anmelder deres oplevelser, og det er blandt de bedste i branchen. Service betyder rigtigt meget,« understreger Hiper-direktøren.

I den indgår at sørge for, at det trådløse net hjemme hos kunden fungerer bedst muligt.

»Det er ikke nok at levere til husmuren. Her kan man differentiere sig. Der er en tendens til at kikke på pris og leverance, men det handler også om god service, og den kvitterer kunderne for med deres høje tilfredshed. Når de samtidig hjælper sig selv over nettet, reducerer det presset på kaldkøen,« siger Mads Hein.

Facebook slukker for nyhederne i Australien
3/1/2024

Den australske regering truer nu med at gribe ind, efter at den børsnoterede Facebook-koncern har meldt ud, at den ikke længere vil betale for de nyheder fra lokale medier, som lægges ud på det sociale netværk.

Meta, som Facebooks moderselskab hedder, havde ellers indgået en aftale med en lang række medier om at betale, forud for at den australske regering i 2021 indførte kravet ved lov, men den nuværende treårige aftale udløber i år.

Loven, der var den første af sin art i verden, skulle sikre, at de i forvejen pressede medier ikke mistede yderligere besøgstrafik, når man bare kunne læse deres nyheder på Facebook.

Udgivere og den australske regering selv mener, at Facebook og Google har draget urimelig fordel af de annonceindtægter, som giganterne har haft, når links til nyhedsartikler blev vist på deres platforme.

De to teknologigiganter sidder på lige omkring halvdelen af verdens samlede, digitale annoncesalg og er derfor genstand for granskning hos adskillige konkurrencemyndigheder, ligesom 30 europæiske mediekoncerner i denne uge har lagt sag an mod Google for at misbruge denne dominans.

Meta vil i begyndelsen af april fjerne det nyhedsfaneblad, hvor man i Australien og USA hidtil har kunnet finde de nyhedsartikler, som koncernen har afregnet med medierne for. Ifølge Meta udgør nyhedslinks nemlig i dag kun en beskeden del af, hvad brugerne ser på.

»Antallet af mennesker, der bruger Facebook News i Australien og USA er faldet med over 80 procent sidste år,« oplyser Meta og understreger samtidig, at »nyheder udgør under tre procent af, hvad folk i verden ser i deres Facebook-feed«.

Premierminister er rystet

Fanebladet blev i 2023 også fjernet i Storbritannien, Frankrig og Tyskland, hvor der ligeledes var indgået lokale afregningsaftaler.

De australske medier er oprørte og kalder det et angreb på medieverdenen, og også den australske premierminister, Anthony Albanese, er rystet over Metas ændringer.

»Ideen om, at et selskab kan profitere på andres investeringer, og ikke blot investeringer i kapital men i mennesker og investeringer i journalistik, er uretfærdig. Det er ikke den australske måde at gøre det på,« siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Regeringen drøfter nu med skatteministeriet og de australske konkurrencemyndigheder, hvad næste skridt bliver.

I protest op mod indførelsen af den australske lov trak Meta stikket på alle nyheder på sine platforme og skabte et kaos, fordi det også blokerede for vigtige oplysninger fra myndighederne under coronapandemien. I 2023 gentog Meta lukningen, da Canada vedtog tilsvarende lovgivning. Google truede med at fjerne alle links til canadiske medier fra søgeresultaterne og i andre Google-produkter.

De australske medier vil ifølge Meta fortsat selv kunne lægge nyheder ud på Facebook, hvis de vil det.

Der er ingen officielle tal på, hvor mange penge Facebook-koncernen har betalt de australske medier, men 70 millioner australske dollar om året (312 millioner kroner) har været nævnt. Koncernen understreger, at ændringerne »ikke på anden måde vil have indflydelse på de eksisterende aftaler, som vi har i forbindelse med Facebook News med udgivere i Australien, Frankrig og Tyskland, indtil disse udløber«.

Aftalerne i USA og Storbritannien er allerede udløbet.

Google har en femårig aftale, som udløber i 2026. Her er man allerede i gang med forhandlinger om at forlænge aftalen.

Nye krisetal rammer Kina og presser Xi Jinping
3/1/2024

For femte måned i træk faldt produktionsaktiviteten i verdens næststørste økonomi, Kina, i februar, og det øger presset på den kinesiske regering med præsident Xi Jinping i spidsen for at finde muligheder for at sparke økonomien i gang igen.

Det officielle indkøbschefsindeks fra Kinas nationale statistikkontors faldt i februar til 49,1 fra 49,2 i januar. 50-mærket er skillepunktet for, hvornår økonomien skrumper i forhold til måneden før.

Fabriksproduktionen er faldet betydeligt som følge af faldende efterspørgsel – og nedlukninger i forbindelse med fejringen af månenytåret i begyndelsen af måneden.

Økonomer forventer, at Xi Jinpings regering vil fremlægge ret ambitiøse målsætninger for vækst i 2024, når det kinesiske parlament, der anses for at være et gummistempel for præsidenten, i næste uge holder sin årlige samling.

Her vil tusinder af delegerede mødes i hovedstaden Beijing for blandt andet at høre om det regerende kommunistpartis mål for økonomisk vækst, skatteordninger, der skal stimulere forbruget, og udgifterne til militæret.

Kina har gennem længere tid oplevet, at den økonomiske skrue blev strammet. For få år tilbage var landet det sted i verden, hvor økonomien buldrede hurtigst fremad. Men efter coronatiden, som havde sin oprindelse i Kina, er landet aldrig rigtigt kommet op i omdrejninger igen.

Fem procent i år er langt sværere end fem procent sidste år

Blandt andet har Kina oplevet en flerårig neddrosling i ejendomssektoren, ringe lyst til at investere og en fastgroet deflation.

Samtidig er omfanget af udenlandske investeringer i Kina nu rekordlavt, blandt andet på grund af de mange og stadig mere omfattende amerikanske handelsrestriktioner.

De har ifølge britiske BBC medført et fald i samhandelen med varer mellem USA og Kina på 17 procent i 2023 efter i 2022 at have sat rekord. Siden har mange amerikanske virksomheder flyttet deres produktion væk fra Kina.

Eswar Prasad, som er professor i økonomi ved Cornell University, siger til den britiske finansavis Financial Times, at kombinationen af økonomiske onder »burde være et klart signal til de politiske beslutningstagere om at handle beslutsomt og snart«.

Analytikere forventer, at Xi Jinping vil meddele vækstmålet for 2024 til at være omkring fem procent – det samme som i 2023, som var det laveste i årtier. Det bliver dog væsentligt sværere at nå, for i 2023 skulle man »bare« fremad oven på nedlukningerne under coronapandemien.

Der har været enkelte lyspunkter i kinesisk økonomi i år. Blandt andet var rejseaktiviteten under den nylige månenytårsfejring større end sidste år. Der blev altså brugt betydeligt flere penge i de ti dage, som fejringen af begyndelsen på Dragens år varede.

Den kinesiske nationalbank slækkede også for nylig på kravene til polstringen af de kinesiske banker, hvilket ifølge nyhedsbureauet Reuters har frigivet omkring en billion tidligere fastlåste yuan (960 milliarder kroner).

Succesfuldt firma er centrum i politiets »Operation Bonus«. Nu vokser sagen: Tre direktører og ni ansatte er sigtet
3/1/2024

Det var højlys dag, da politiets specialenhed National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) slog til i en storstilet aktion.

Onsdag den 19. april 2023 kl. 14.13 blev en styrtende rig direktør i et succesfuldt energihandelsselskab fra Aarhus passet op og anholdt på mistanke om omfattende svindel.

Præcis to minutter senere blev hans meddirektør og en trader fra virksomheden taget med af politiet. Og da klokken rundede 15.24, var i alt tre direktører og fem ansatte fra selskabet på vej mod en fængselscelle.

Dermed var sagen, som internt i politiet kaldes »Operation Bonus«, i fuld gang.

De otte mænd – som alle er omfattet af et navneforbud – var i ugerne op til aktionen blevet aflyttet, og de blev nu varetægtfængslet i flere uger.

Og selvom de siden er blevet sat på fri fod, er de fortsat sigtet for at have svindlet sig til et trecifret millionbeløb ved at manipulere med priserne på energimarkedet.

Mens politiet har efterforsket sagen, er den vokset i størrelse.

For i tiden efter anholdelserne af de otte energihandlere, er yderligere fire ansatte fra virksomheden blevet sigtet i sagen.

Det erfarer Berlingske fra flere kilder, og oplysningerne bekræftes af advokaterne for de nyeste sigtede.

»Det er korrekt, at min klient er sigtet i sagen. Men han nægter sig skyldig,« siger advokat Bjarne Frøberg.

Den samme melding kommer fra den kendte forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen.

»Han nægter (sig skyldig, red.),« skriver han i en sms om sin klient.

Politiets specialenhed NSK har ikke ønsket at kommentere oplysningerne om de nye sigtelser. 

»Som en narkosag«

Der kommer formentlig til at gå flere år, inden der falder en endelig dom over de tre direktører og ni ansatte fra det yderst succesfulde energihandelsselskab.

Men Operation Bonus er allerede blevet udpeget som en »helt ekstraordinær« sag.

Det skyldes ikke mindst, at politiet lykkedes med at få de otte personer, der blev anholdt i første omgang, varetægtsfængslet i næsten to måneder.

»Helt overordnet er det meget sjældent, at man vælger at varetægtsfængsle i sager om økonomisk kriminalitet. Så at man i denne sag varetægtsfængsler otte personer i fire uger, det er helt ekstraordinært. Det er noget, man normalt kun ser i større narkosager,« udtalte Morten Bjerregaard fra Bjerregaard Advokatfirma til Berlingske, da de otte i april 2023 blev fængslet i fire uger.

Senere blev varetægtsfængslingen forlænget.

Desuden har flere forsvarsadvokater i sagen kritiseret, at de er blevet udstyret med såkaldte forsvarspålæg, hvilket betyder, at der er forhold i sagen, som de ikke må orientere deres klienter om.

»NSK kører frem, som om det her er en narkosag. Jeg synes, deres metoder er dybt kritisable,« sagde forsvarsadvokat Henrik Hougaard i den forbindelse til Berlingske.

Muligt erstatningskrav

Hos NSK har politidirektør Lasse Boje Nielsen over for Berlingske slået fast, at politiets fremgangsmetoder i Operation Bonus-sagen meget gerne skulle blive normen fremover.

I mange år har varetægtsfængslinger, telefon- og rumaflytninger således mest været brugt i narko- og bandesager.

»Jeg har ikke nogen sondring mellem, om man går i lædervest, dynejakke eller hvid skjorte. Hvis der bliver begået samfundsskadelig kriminalitet, så interesserer vi os for det,« har Lasse Boje Nielsen tidligere udtalt til Berlingske.

Men politiets fremgangsmetoder i sagen rummer muligvis også en risiko.

For ifølge flere forsvarsadvokater er det aarhusianske energihandelsselskab, som fortsat er aktivt, blevet ramt utrolig hårdt af sagen.

Det skyldes ikke mindst, at en stor del af de ansatte har siddet fængslet.

Og advokaterne har derfor varslet, at sagen kan resultere i et kæmpe erstatningskrav, hvis deres klienter i sidste ende bliver frikendt.

»Når man i en efterforskning stopper en lovlig ongoing virksomhed, så vil der opstå nogle markante tab. Ansvaret for de tab ligger hos NSK,« har forsvarsadvokat Hans Jakob Folker udtalt til Berlingske.

For nylig tilstod han sin medvirken til milliardsvindel. Nu skal han otte år i fængsel
3/1/2024

Opdateret klokken 10.34.

Det er ikke længe siden, at den 52-årige brite Anthony Mark Patterson nægtede sig skyldig i sagen om milliardsvindel mod de danske skattemyndigheder.

Torsdag tilstod han i retslokale F4 i Retten i Glostrup at have hjulpet sagens hovedmistænkte Sanjay Shah med at svindle med udbytteskat for mange milliarder.

Nu skal han i fængsel i otte år. 

Sådan lyder dommen, der blev læst op 10.15 i retslokale F4 i Glostrup fredag. Derudover bliver Anthony Mark Patterson udvist af Danmark, han får forbud mod at rejse hertil igen, ligesom 100 millioner kroner skal konfiskeres. 

»Der er nu afsagt dom i sagen. Tiltalte aflagde tilståelse, og sagen er afgjort på baggrund af hans tilståelse,« lød det fra dommeren kort efter domsafsigelse. 

Dommeren forklarede, at der i strafudmålingen var lagt vægt på forholdets grovhed, herunder at der var tale om »omfattende, systematisk og grænseoverskridende kriminalitet på baggrund af dobbeltbeskatningsoverenskomster«, og at den danske skatteforvaltning derfor var blevet udsat for bedrageri på omkring 8,5 milliarder kroner.

Alvoren stod malet i Pattersons ansigt, da han kort efter modtagelse af dommen forlod retslokalet med sine forsvarere – og flere bevæbnede betjente.

Da de igen vendte tilbage til retslokalet lød det fra Pattersons forsvarer Henrik Stagetorn, at Patterson anmoder om betænkningstid i forhold til, hvorvidt han ønsker at anke strafudmålingen. 

Næsten fulgt anklagemyndighed

Anklagemyndigheden gik efter at sende Patterson i fængsel i otte et halvt år, ligesom man ville konfiskere 100 millioner kroner.

Pattersons forsvarere mente – ikke overraskende – at straffen skulle være en smule mildere: mellem seks et halvt og syv års fængsel. 

Blandt de formildende omstændigheder, som både anklager og forsvarer nævnte i retten torsdag, er, at Patterson har tilstået, og at han medvirker til at få et konfiskeret beløb på 100 millioner kroner ført tilbage til statskassen.

Dommeren forklarede i retten fredag morgen, at retten også har lagt vægt på Pattersons rolle i svindlen med udbytteskat. Dommeren fremhævede, at han ikke havde en initiativtagende rolle, og at svindlen først blev standset, da Skat ophørte med at refundere udbytteskat i august 2015.

Som formildende omstændighed lagde retten vægt på Pattersons personlige forhold: At han ikke tidligere har været straffet.

Nægtede sig indtil for nylig skyldig

Det er kun to uger siden, at det stod klart, at Anthony Mark Patterson havde tænkt sig at tilstå sin medvirken til svindel med udbytteskat. 

Han var sigtet for medvirken til bedrageri af særlig grov beskaffenhed i rollen som håndlanger for den hovedtiltalte, Sanjay Shah, som nægter sig skyldig i den milliardstore sag om svindel med udbytteskat. 

Indtil 14. februar havde Patterson ligeledes nægtet sig skyldig, men ifølge den ene af hans forsvarere, Henrik Stagetorn, ønskede Patterson altså at tilstå, fordi »han gerne vil hjem« til Storbritannien, lød det til Finans. 

Torsdag morgen begyndte tilståelsessagen i Retten i Glostrup, hvor Stagetorn kort efter retsmødets begyndelse kunne meddele retten, at Patterson ønskede at tilstå medvirken til svindel for 8,4 milliarder kroner i perioden december 2013 til august 2015.

Hvoraf han selv havde modtaget 100 millioner kroner. 

Han var indtil torsdag sigtet for at have medvirket til svindel mod de danske skattemyndigheder for samlet knap ni milliarder kroner, hvilket han ifølge anklagemyndigheden personligt havde fået omkring 134 millioner ud af. 

Der var derfor tale om en delvis tilståelse. 

Fortryder i dag

Anthony Mark Patterson forklarede i retten torsdag, at han blev ansat i et af Sanjay Shahs selskaber, Solo Capital, i marts 2013. Allerede få måneder efter sin ansættelse, begyndte det at dæmre for ham, at det, der foregik, ikke var helt efter bogen. 

Det gik op for ham, at de aktier, som selskabet Solo Capital og andre selskaber påstod over for de danske myndigheder, at de ejede, var det pure opspind – og at der aldrig blev udbetalt udbytte og dermed heller ikke var indeholdt udbytteskat.

»Det gik op for mig, at det hele var et cirkulært handelssystem. Jeg kunne ikke personligt se, at der rent faktisk kom nogle aktier ind udefra,« sagde Patterson i retten.

Alligevel fortsatte han med at arbejde for Shah frem til 2015. Noget, han i dag fortryder.

»Jeg beklager meget, at jeg har været involveret i denne handelsstrategi så længe. I bagklogskabens lys ville jeg ønske, at jeg havde handlet anderledes, allerede da jeg begyndte at have overvejelser om lovligheden af handelsstrategien,« sagde Patterson under retsmødet torsdag. 

Knap 60 retsmøder

Som beskrevet er sagen mod Patterson en del af den endnu større sag om svindel med udbytteskat for samlet 12,7 milliarder kroner. Her er Sanjay Shah hovedpersonen. Sagen mod Shah er blevet udskudt af flere omgange, men forventes nu at begynde 11. marts. 

Efter lang tids tovtrækkeri mellem myndighederne, blev Sanjay Shah endelig udleveret til Danmark i slutningen af sidste år. Den 6. december landede Shah på dansk grund efter at være blevet udleveret fra Dubai. 

Der er afsat knap 60 retsmøder til sagen mod Sanjay Shah, der lige nu sidder i Vestre Fængsel. Han har frivilligt ladet sig varetægtsfængsle frem til domsafsigelsen i sommeren 2025.

Nye problemer giver gigantbøde: Tre ansatte hentede særlige, hemmelige dokumenter
3/1/2024

Trængslerne er på ingen måde forbi for den pressede, amerikanske flyproducent Boeing.

Lige nu slås selskabet med følgerne af, at et dørpanel i et 737 Max 9-fly 5. januar i år rev sig løs og forsvandt i 4,9 kilometers højde, så piloterne på Alaska Airlines-flyet måtte nødlande med et stort hul i flyskroget.

Mirakuløst nok kom ingen noget til, men flytypen fik flyveforbud i flere uger, mens der blev foretaget grundige kontroller af samme fly.

Her blev det afsløret, at Boeings egen kontrol var alt for lemfældig og mangelfuld.

Nu er flygiganten, der er verdens næststørste efter europæiske Airbus, rendt ind i nye problemer.

Torsdag indgik Boeing forlig med de amerikanske myndigheder om at betale 51 millioner dollar eller 351 millioner kroner for adskillige overtrædelser af eksportforbud, herunder at nogle af flygigantens kinesiske ansatte havde downloadet dokumenter, der omhandler amerikanske forsvarsprogrammer.

199 overtrædelser

Tre kinesiske ansatte på Boeings fabrik i Kina hentede 25 gange mellem 2013 og 2017 tekniske data fra Boeings dokumentationsbiblioteker om blandt andet F-18-, F-15- og F-22-kampfly, om et varslings- og kontrolsystem, om AH-64 Apache-kamphelikopteren og om AGM84E-krydsermissilet.

Også hos Boeing og Boeings partnere er der i 18 lande foretaget uautoriserede downloads af tekniske data. Det er sket i Australien, Canada, Frankrig, Hongkong, Indien, Italien, Japan, Kenya, Marokko, Rusland, Singapore, Sydkorea, Spanien, Storbritannien, Taiwan, Thailand, Tyskland og Ukraine, skriver nyhedsbureauerne.

I alt er lovgivningen om våbeneksport blevet overtrådt 199 gange.

Boeing har også været involveret i uautoriseret eksport af forsvarsmateriel og tekniske data om forsvarsprogrammet til en række lande, der indbefatter Israel, Tyrkiet og Libanon, siger den amerikanske regering. Der er dog ikke tale om klassificeret materiale.

Ifølge den amerikanske regering betød overtrædelserne i 2013-2017, at der »skete skade på den nationale sikkerhed i USA«.

Boeing ændrede i 2020 sin interne kontrol med, at selskabet overholder lovgivningen. Med bøden bliver Boeing nu underlagt særlig myndighedskontrol i to år, og USAs regering er villig til at skære 24 millioner dollar af bøden, hvis Boeing i stedet bruger pengene på at styrke sin egen kontrol.

Efter få måneders ansættelse gik det op for ham, at den var gal. Alligevel fortsatte han
2/29/2024

Det var en ejendommelig dag i Retten i Glostrup.

De to mænd, der for tre år siden sammen blev tiltalt for et gigantisk bedrageri af Kongeriget Danmark, sad fysisk knap to meter fra hinanden.

Sanjay Shah, der ifølge anklageren er hovedmanden bag svindlen med udbytteskat, sad lige bag Anthony Mark Patterson, der er tiltalt for sin medvirken i rollen som Shahs medhjælper. 

Shah kunne kigge lige ind i nakken på sin tidligere ansatte.

Men i sagen om netop udbyttesvindel for omkring ni milliarder kroner befandt de sig torsdag i retten milevidt fra hinanden.

For retten var sat torsdag klokken 9.15, fordi 52-årige Anthony Mark Patterson for nylig fandt ud af, at han ville tilstå sin medvirken, fordi han »gerne ville hjem« til England.

Sanjay Shah nægter sig derimod stadig skyldig. 

Anthony Mark Patterson virkede en smule beklemt ved situationen, da 53-årige Sanjay Shah nærmede sig sin plads i retten, men de fik givet hånd. Det løsnede op.

Hvis Sanjay Shah var vred eller ærgerlig over, at hans medtiltalte havde tænkt sig at tilstå, lod han sig ikke mærke med det. 

Fra Shah kom ind i retssalen – indpakket i politifolk og iført en mørkeblå hættetrøje med orange GAP-logo – var han smilende og munter.

Anthony Mark Patterson virkede mere fokuseret på, hvad der skulle ske.

Stagetorn udløste spændingen

Der var på forhånd spænding om, hvorvidt Patterson rent faktisk ville tilstå, og hvad han i givet fald ville tilstå.

Det blev den ene af hans forsvarere, Henrik Stagetorn, der kort efter udløste spændingen. 

Han fortalte, at der var tale om en delvis tilståelse. 

Stagetorn summerede op, at Anthony Mark Patterson godt ville vedgå sig svindel med udbytteskat for 8,4 milliarder kroner. 

Det er knap en halv milliard mindre, end hvad tiltalen imod ham gik på. 

Han ville også gerne erkende, at han havde medvirket til 3.000 handler, der alle havde til formål at liste penge ud af Skat. Det var et par hundrede handler færre, end hvad anklageren mente, at han havde medvirket til.

Endelig ville Patterson også godt tilstå, at han havde haft en personlig gevinst på 100 millioner kroner. Det var 34 millioner kroner mindre, end hvad anklagemyndigheden havde anslået.

Så langt, så godt.

En ren pengemaskine

Derpå var det specialanklager Marie Tullins tur. 

Hun forklarede, hvordan svindlen med refusion af udbytteskat var foregået via selskaber, der alle var ejet af Sanjay Shah.

Hun forklarede om cirkulære handler med fiktive aktier i 16 store, danske børsnoterede selskaber, som hverken Sanjay Shah eller hans kunder ejede. De havde derfor aldrig modtaget udbyttebetalinger fra selskaber og havde derfor heller ikke betalt udbytteskat.

Shahs virksomheder producerede ikke desto mindre udbyttenotaer for udbyttebetalinger, som altså aldrig havde fundet sted. 

Disse udbyttenotaer blev så brugt som dokumentation over for Skats udbyttekontor i Tåstrup, som refunderede udbytteskatten, der aldrig var blevet indeholdt, forklarede specialanklageren.

Shah havde skabt en ren pengemaskine.

Mod slutningen af Tullins forelæggelse af sagen var det tid til dagens første vagtskifte hos politiet, der var mødt talstærkt op. 

Der var vagtskifte omtrent en gang i timen dagen igennem, og Berlingske talte mindst ti uniformerede betjente, herunder to indsatsledere.

Hvad ville Patterson røbe?

Næste punkt på programmet var også ventet med spænding. 

For hvad ville Anthony Mark Patterson mon fortælle – eller røbe – i sin afhøring? Og hvordan stiller det Sanjay Shah, som 11. marts sidder alene tilbage på anklagebænken?

De to anklagere havde rykket sig tættere på vidneskranken midt i lokalet.

Retsformanden, Christina Breinstrup, bad Patterson om at tage plads. 

De to simultantolke fulgte med. Den ene satte sig tæt op ad Patterson. Den anden lige bagved, så de løbende kunne afløse hinanden.

Patterson forklarede, at han blev ansat i et af Sanjay Shahs selskaber ved navn Solo Capital i marts 2013. 

Han var ikke ny i finanssektoren, men havde indtil sin ansættelse hos Shah arbejdet for den australske investeringsbank Macquarie i London, hvor han blandt andet arbejdede med aktiehandler og aktieudlån.

Men Patterson var på jagt efter et nyt job og hørte, at der var en, som godt kunne bruge de kompetencer, han havde.

På den måde kom Anthony Mark Patterson i kontakt med den hovedmistænkte i udbyttesagen, Sanjay Shah, fortalte han.

Det dæmrede for Patterson

Patterson forklarede, at der ikke gik mange måneder, før det dæmrede for ham, at de opgaver, han blev stillet, og det, der foregik i Solo Capital, bestemt ikke var efter bogen. 

I begyndelsen stillede han ikke nogen spørgsmål.

»Jeg blev ansat midt i udbyttesæsonen. Jeg blev kastet ud i den dybe ende, og der var ikke tid til andet end at udføre opgaven,« fortalte han.

I slutningen af 2013 blev han imidlertid klar over, at Solo Capitals aktiehandel var ret usædvanlig.

Det gik op for ham, at de aktier, som selskabet Solo Capital og andre selskaber påstod over for de danske myndigheder, at de ejede, var det pure opspind – og at der aldrig blev udbetalt udbytte og dermed heller ikke var indeholdt udbytteskat.

»Det gik op for mig, at det hele var et cirkulært handelssystem. Jeg kunne ikke personligt se, at der rent faktisk kom nogle aktier ind udefra,« sagde Patterson i retten.

Stillede du spørgsmål til, hvad det drejede sig om, spurgte hans forsvarer Henrik Stagetorn.

»Ja, jeg spurgte flere forskellige om handlerne. Men jeg fik at vide, at der var en legal opinion, en juridisk vurdering, som understøttede strukturen,« sagde Patterson.

Shah ønskede Patterson til Dubai

I 2014 stoppede Patterson med at arbejde for Solo Capital, men han fortsatte med at arbejde for Shah. På Shahs opfordring flyttede han til Dubai, selvom han ikke havde lyst til det. 

»Sanjay spurgte mig, eller snarere fortalte mig, at det ville være fordelagtigt for mig at flytte til Dubai. Jeg tog ikke familien med, og jeg boede der kun et år. Det var ikke noget, jeg havde lyst til.«

Da du flyttede til Dubai, vidste du, at noget var galt, spurgte Stagetorn.

»Ja,« svarede Patterson.

I Dubai fortsatte Patterson sit arbejde med at tilrettelægge aktiehandler lige op til udbyttesæsonen i foråret, hvor virksomhederne typisk afholder generalforsamling, og hvor udbyttebetalingen endeligt vedtages – og kort efter sker.

I begyndelsen af 2015 skete der en automatisering af de fiktive aktiehandler i Shahs selskaber, lød det fra specialanklageren. Det bekræftede Patterson.

Da handlerne blev automatiseret, ændrede Pattersons rolle sig. Hans eneste opgave bestod nu i kundepleje.

»Hele ideen med automatiske handler var Shahs idé. Han ansatte en række it-udviklere, der skulle fremstille en algoritme, mens min rolle mere var ad hoc-bistand.«

Pattersons gevinst

I retten fortalte Patterson, at han samlet har modtaget 100 millioner kroner af Sanjay Shah for sin hjælp.

De 100 millioner kroner var, hvad Shah var villig til at betale ham, forklarede han i retten.

Betalingen faldt af to omgange – i efteråret 2014 og i marts 2015. 

Derudover fik Patterson også løn for sit arbejde.

Det var da også udsigten til den store pengesum, der var årsagen til, at Patterson fortsatte med at arbejde for Shah, selvom det allerede i slutningen af 2013 gik op for ham, at den var helt gal i Solo Capital.

Han vidste fra andre, at Shah kunne være rundhåndet.

Var det på grund af pengene, blev han direkte spurgt af anklageren.

»Ja,« svarede Patterson kort.

Med Pattersons svar fik specialanklager Marie Tullin bekræftet, at svindelnummeret med udbytteskat er præcis, som hun havde skitseret i sin forelæggelse, og som det også fremgår af anklageskriftet.

Alligevel ville hun efter retsmødet ikke tage Pattersons tilståelse og forklaringer hjem som en sejr, der kan styrke anklagemyndighedens kommende sag mod Sanjay Shah.

»Det er helt sin egen sag. Den skal vurderes som fuldstændig sin egen sag,« sagde hun til Berlingske.

Fængselsstraf, men hvor længe?

Efter endnu et par vagtskifter blandt politifolkene og efter en frokostpause i retssagen fik specialanklager Marie Tullin igen ordet. 

Hun fortalte, at sigtelsen mod Patterson var blevet justeret, så den nu var i overensstemmelse med hans delvise tilståelse.

Dermed står den delvise tilståelse nu ved magt.

Tilbage er nu alene fastsættelsen af hans straf. 

Det er dommerens bord.

Men inden det kom dertil, fik både anklager og forsvarer mulighed for at argumentere for, hvor længe de syntes, at Patterson skal sidde bag tremmer.

Marie Tullins anklagerkollega spillede ud: Patterson skal sidde inde i otte et halvt år.

Pattersons forsvarer var – ikke overraskende – kommet frem til en lidt mildere straf på seks et halvt til syv år.

Blandt de formildende omstændigheder, som både anklager og forsvarer nævnte, er, at Patterson har tilstået, og at han medvirker til at få et konfiskeret beløb på 100 millioner kroner ført tilbage til statskassen.

Fortrydelsen

Anklageren fortalte, at 66 millioner kroner allerede er overført fra beslaglagte konti i Varengold Bank i Tyskland og nu står på en konto i Danske Bank tilhørende skatteforvaltningen. Selv kontonummeret kunne hun oplyse.

Samlet er der ifølge anklageren 73 millioner kroner i kontanter, som lander i statskassen.

Resten af de 100 millioner kroner vil komme fra salg af ejendomme, som Patterson ejer i Storbritannien, fortalte anklageren.

I dag fortryder Patterson sine handlinger. 

Det stod klart torsdag eftermiddag mod retsmødets slutning, da Patterson fik mulighed for at komme med det sidste ord.

»Jeg beklager meget, at jeg har været involveret i denne handelsstrategi så længe. I bagklogskabens lys ville jeg ønske, at jeg havde handlet anderledes, allerede da jeg begyndte at have overvejelser om lovligheden af handelsstrategien,« sagde Patterson.

Hvor længe skal Patterson mon så afsone som straf for sine handlinger?

Det må vi vente med svar på, for det kommer først fredag.

Retsformanden, Christina Breinstrup, meddelte til sidst, at retsmødet genoptages fredag klokken 10.15.