De amerikanske myndigheder fortsætter med at slå hårdt ned på teknologigiganterne.

En vidtrækkende undersøgelse af Microsoft er netop blevet sat i gang af USAs konkurrencemyndigheder, FTC, som både vil se på, hvordan giganten sælger licenser til sin software, og hvordan salget af lagerplads og datakraft i Microsofts datacentre foregår. Begge er helt centrale for Microsofts indtjening.

Den omfattende granskning, som kommer efter mere end et års forundersøgelser og samtaler med konkurrenter og forretningspartnere, tvinger Microsoft til at udlevere ellers ikke tilgængelige oplysninger, der kan give dyb indsigt i forretningen.

Sagen er den seneste i en stadig længere række af tiltag fra myndighederne for at stække teknologigiganternes magt – noget, som demokrater og republikanere er enige om, fordi begge parter mener, at giganterne i for lang tid har fået lov til at køre friløb.

Låser kunderne fast

14. april 2025 mødes FTC i retten med Meta/Facebook-koncernen med kravet om, at Facebook skiller sig af med billedtjenesten Instagram og beskedtjenesten WhatsApp, fordi det knuser konkurrence, at de alle er under samme hat.

I løbet af sommeren 2025 falder straffen for, at Google i august i år blev dømt som et monopol på internetsøgninger. Det amerikanske justitsministerium har stillet krav om, at Google skal frasælge internetbrowseren Chrome, der er verdens mest anvendte, og muligvis også mobilsoftwaren Android, der ligger på 85 procent af alle nyproducerede smartphones i verden.

Konkurrenceundersøgelsen mod Microsoft, som er på adskillige hundrede sider, bliver dermed endnu en i rækken.

FTCs granskning af Microsofts såkaldte cloudforretning tog til oven på en række nylige cybersikkerhedshændelser. Microsoft er en af topleverandørerne til de amerikanske myndigheder og har kontrakter for milliarder af dollar på både software og datacentertjenester med blandt andet landets forsvarsministerium.

For 25 år siden sagsøgte USA Microsoft i en stort anlagt konkurrencesag med kravet om at få Microsofts daværende internetbrowser Internet Explorer adskilt fra styresystemet Windows. Dengang krævede USA en opsplitning af Microsoft, hvilket dog faldt til jorden.

Nu ser undersøgelsen på både Microsofts velkendte softwareprogrammer som Word, Excel og PowerPoint i kontorpakken Office, som i dag hedder Microsoft 365, og sikkerhedssoftware fra koncernen. Ifølge nyhedsbureauet Reuters undersøges det, om Microsoft har misbrugt sin førerposition med kontorpakken til at låse kunder fast på Microsofts it-platform Azure og dermed forhindre dem i at kunne skifte til andre leverandører. Også Microsofts produkter med kunstig intelligens er i søgelyset.

Internetgiganterne Amazon og Google har kritiseret Microsoft for at fastlåse kunderne og for at indbygge kunstig intelligens i Office-pakken.

»I kraft af at Microsoft er verdens største softwareselskab er det at dominere inden for software til produktivitet og styresystem samt skalaen og konsekvenserne af licensbeslutningerne usædvanlige,« lød det tidligere fra de to giganter.

Google klagede også i september 2024 til EUs konkurrencemyndigheder. I klagen hedder det, at kunderne betaler 400 procent af prisen, hvis de vil køre Windows Server-software i et datacenter, som Microsoft ikke selv driver, og at disse kunder får sikkerhedsopdateringer senere end andre eller i mere begrænset omfang.

Flere andre undersøgelser i gang

De amerikanske konkurrencemyndigheder har tidligere igangsat en undersøgelse af Microsofts forhold til selskabet OpenAI, der står bag chatbotten ChatGPT. Microsoft ejer 50 procent af OpenAI, der er frontløber inden for kunstig intelligens.

Også Apple og Amazon er i skudlinjen hos de amerikanske myndigheder, der har beskyldt dem alle for at sidde på ulovlige monopoler. Google har endnu en retssag kørende om udnyttelse af sin position inden for digitalt annoncesalg.

Google skal nu også berede sig på slagsmål i USAs naboland Canada. Her sagsøgte konkurrencemyndigheden i sidste uge Google for samme angivelige misbrug inden for digitalt annoncesalg. Canada kræver, at Google frasælger to af sine annonceværktøjer, ligesom internetgiganten skal have en bøde.

Teknologigiganterne er også i søgelyset i EU, som har adskillige konkurrenceundersøgelser og -sager kørende mod dem.

Vi lever i en ny verden, hvor den tryghed og sikkerhed, vi i Danmark har været vant til længe, er truet. 

Det budskab dannede rammerne om Finans Danmarks årsmøde, da brancheorganisationen for bankerne traditionen tro havde inviteret sine medlemmer og andre interessenter i Skuespilhuset i København. 

»Vi kan ikke tage tryghed, velstand og sikkerhed for givet længere. Flere store lande arbejder aktivt på at omdefinere magtbalancen i verden,« lød det fra Michael Rasmussen, formand for Finans Danmark og administrerende direktør i Nykredit, i sin tale til bankerne på årsmøde.

Ikke alene krigen i Ukraine, men også det nyligt afholdte præsidentvalg i USA har stor betydning for Danmark – både danskerne og de danske virksomheder.

»Med det overståede valg i USA, er der ikke udsigt til en mere stabil verdensorden,« sagde formanden. 

Som alle andre magthavere har også Michael Rasmussen læst den meget omtalte Draghi-rapport, som er forfattet af den tidligere formand for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi. 

I rapporten peger Draghi blandt andet på, at vi skal have øget innovationen i Europa, så vi ikke sakker længere bagud i forhold til USA og Kina, end vi allerede er i forvejen. 

At lukke afstanden til USA og Kina kræver finansiering og store investeringer, gentog Michael Rasmussen på årsmødet. Og her spiller de danske banker en særlig rolle.

»Vores bidrag forudsætter en stærk og robust sektor, som har passende rammevilkår, så vi kan understøtte virksomhederne,« lød det videre fra Rasmussen. 

Samme melding lød fra Danske Banks administrerende direktør, Carsten Egeriis, i et interview med Berlingske mandag.

»Vi kan ikke i Danmark tro, at vi kan konkurrere på lige vilkår med andre banker og hjælpe vores danske virksomheder, på samme måde som andre banker kan, hvis vi har alle mulige særregler, der er mere strikse.«

Netop den pointe hæftede også erhvervsminister Morten Bødskov (S) sig ved i sin tale på Finans Danmarks årsmøde. 

»Det tyder nu på, at det alligevel går meget godt i sektoren, hvis man kigger på resultaterne,« sagde ministeren med henvisning til de stigende overskud i bankerne det seneste år. 

I begyndelsen af 2024 leverede den ene bank efter den anden rekordresultat for 2023.

»Det går godt i banksektoren og i Danmark. De seneste år har budt på store overskud, og sektoren er over en bred kam godt rustet. Og det forpligter,« lød det fra Bødskov.

Færre regler, flere penge

Carsten Egeriis og Mads Kaagaard, der er administrerende direktør i Danica, pegede i interviewet med Berlingske på, at EU har behov for at få ryddet ud i regler og bureaukrati, hvis europæiske virksomheder skal kunne følge med de amerikanske.

»Jeg mener, at balancen mellem mængden af regler i Europa og mængden af regler i USA lige nu er skæv. Vi er nødt til at sikre en bedre balance og ikke kun øge mængden af regulering fra EU, men også fjerne den dårlige regulering, der viser sig ikke at fungere eller skabe værdi,« sagde Egeriis. 

Den enorme mængde af regler og bureaukrati bidrager til, at pengene og dermed innovationen søger mod USA, konstaterede Carsten Egeriis og Mads Kaagaard i interviewet. 

Det samme konstaterede Lars Gert Lose, der er ny administrerende direktør i Finans Danmark, men kommer fra en stilling som partner hos Copenhagen Infrastructure Partners. Her har han haft det globale ansvar for virksomhedens politiske, regulatoriske og kommunikationsmæssige arbejde.

I en paneldebat om uroen i verden og dens indflydelse på økonomi og indflydelse pegede han på, at »hastighed« og »skala« er en af årsagerne til, at det er svært at følge med USA, når det gælder for eksempel investeringer og finansiering af grøn omstilling. 

»CIP investerer næsten ikke i Europa, fordi det går for langsomt,« sagde han og tilføjede, at det samme umiddelbart gør sig gældende for investeringer i forsvar.

»Det skal være let at finansiere og investere i forsvar.«

Flere penge i forsvar

Netop her er landets banker klar til at løfte deres del af ansvaret, lød det fra Michael Rasmussen i sin tale. 

Han pegede på det nylige forsvarsforlig, hvor Folketinget har besluttet at afsætte 190 milliarder kroner til forsvaret over de kommende ti år. 

»Massive investeringer er krævet af både staten og private aktører. Den finansielle sektor yder allerede et væsentligt samfundsbidrag. Vi er klar til at finansiere endnu mere,« sagde Michael Rasmussen. 

Han nævnte som eksempel, at danskerne tidligere har haft etiske betænkeligheder ved at investere i for eksempel forsvarsaktier. Men det billede har ændret sig.

Nye beregninger fra Finans Danmark viser, at værdien af danskernes investeringer i forsvarsaktier er tidoblet siden september 2021.

»Vi vil som altid gerne være en del af løsningerne, og det gælder også, når det kommer til Danmarks sikkerhed,« sagde formanden. 

Den udstrakte hånd gik ikke Morten Bødskovs næse forbi. 

»Der er brug for mere privat, risikovillig kapital til investering i forsvarsindustrien,« sagde Morten Bødskov i sin tale. 

Han opfordrede sektoren til at benytte sig af de låne- og garantiordninger, der er til erhvervslivet på området og tilføjede:

»Jeg er glad for, at Michael Rasmussen fortæller, at I er klar til det her.«

»Offentlige midler og garantier kan løfte noget af arbejdet, men det centrale er, at vi også frigiver risikovillig kapital i den private sektor.«

Fælles gæld er vejen frem?

Kapital – eller mangel på samme – er da også et af de vigtigste temaer i Mario Draghis rapport. Han peger på, at der er behov for massive investeringer i Europa, hvis vi skal følge med USA og Kina.

Han foreslår løbende investeringer på mindst 750-800 milliarder euro om året i blandt andet teknologi og grøn omstilling.

Blandt andet mener han, at EU bør overveje at se mod fælles låntagning for at muliggøre fælles investeringsprojekter.

Det er noget, som herhjemme hidtil har mødt dybe panderynker. Eksempelvis blev det af statsminister Mette Frederiksen (S) i 2019 kaldt »fuldstændigt gak« at optage fælles lån i EU.

Men statsministeren er nu vendt 180 grader på tallerkenen.

»Set med europæernes briller er jeg ikke i tvivl om, at vi bliver nødt til at foretage alle de her investeringer, for ellers taber vi simpelthen enten vores egen evne til at være foran eller global indflydelse,« siger hun blandt andet i et interview med Ritzau. 

I Finans Danmark har man noteret sig, at statsministeren har åbnet for at tage nye midler i brug.

»Hvis vi ser på de udfordringer, der er blevet tegnet op af blandt andet Mario Draghi, så er vi nok nødt til at tage hele værktøjskassen i brug, og i hvert fald ikke starte med at udelukke nogle ting,« siger Sinne Backs Conan, europapolitisk direktør i Finans Danmark, til Berlingske om statsministerens U-vending. 

Hun vil ikke forholde sig til, om Finans Danmark er decideret fortaler for fælles europæiske gæld, da det er »en politisk beslutning«.

»Men man skal have sig for øje, om der skal være tale om evighedsgæld, eller det skal have en form for udløbsdato,« siger hun og tilføjer, at det for eksempel kunne indebære, at man ville overveje at indføre en række skatter på erhvervslivet for at kunne betale gælden tilbage.

»Alt det mangler vi at se, men det er en klar signalgivning fra statsministeren om, at man er parat til at se på det som en mulighed,« siger hun.

Men Finans Danmark er ikke i tvivl om, at det skal være mere attraktivt at investere i Europa. 

»Vi skal sikre, at pengene ikke flyder til USA, men bliver i Europa i højere grad, end de gør i dag,« siger Sinne Backs Conan.

Kredsløb tæt på Jorden vil snart blive umulige, fordi pladsen i det nære rum er fyldt op af stadig flere satellitter og mere rumskrot.

Sådan lyder advarslen fra FNs ekspertudvalg, som derfor opfordrer virksomheder og lande til at samarbejde og dele de nødvendige data.

Flere end 14.000 satellitter fylder lige nu godt op i den del af rummet, som er tættest på Jorden. 3.500 af dem er inaktive, og samtidig svæver omkring 120 millioner stykker rumskrot fra opsendelser, kollisioner og almindelig slitage rundt. Kun nogle få tusinde af dem er store nok til, at man kan spore dem, skriver nyhedsbureauet Reuters.

»Der er ingen tid at spilde, når det kommer til koordinering af rumtrafikken. Der sendes så mange objekter op i rummet, at vi er nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for at sørge for rumsikkerheden. Det betyder, at det skal gøres lettere at dele oplysninger mellem operatørerne, uanset om de er offentlige eller private, så man undgår kollisioner,« siger Aarti Holla-Maini, som er direktør for FNs Kontor for Det Ydre Rum.

Den nære del af rummet har oplevet en sand eksplosion i antallet af kommunikationssatellitter gennem særligt de seneste år. Store private selskaber som det Elon Musk-ejede SpaceXs Starlink har sendt en flåde af satellitter op for at sikre internetforbindelse i egne af verden, hvor der ikke er sandsynlighed for, at der graves kabler ned eller sættes mobilmaster op.

Starlink har lige nu 6.764 satellitter hængende i en højde på 540-570 kilometer over Jorden. I januar-juni 2024 foretog Starlinks satellitter næsten 50.000 manøvrer for at undgå at blive ramt af noget forbipasserende. Det er næsten dobbelt så mange som halvåret før.

Langt større risiko for kollisioner

Den intense rumtrafik har gentagne gange udløst kritik, fordi den ikke koordineres grundigt nok med andre. Dermed risikerer kostbart udstyr at kollidere med nye objekter eller noget af alt det rumaffald, som gør livet farligt i disse luftlag.

Senest eksploderede en kinesisk raket i august og bidrog med tusinder af stykker ny rumskrot, og i juni eksploderede en udtjent russisk satellit. Affaldsregnen tvang astronauter om bord på Den Internationale Rumstation (ISS) til at søge ly i en time.

Data viser, at tætheden i det nære rum er blevet langt større. Alene det seneste år er antallet af hændelser, hvor satellitter har været i fare for at blive ramt af andre objekter, steget med 17 procent.

Eksperter har beregnet, at de økonomiske risici ved kollisioner over fem år kan ende med at nå op på 556 millioner dollar (3,92 milliarder kroner).

De seneste fem år har der været flere opsendelser og mere rumskrot end nogensinde tidligere.

Herhjemme satses der også stort på at være med i rummet.

Den 2. december blev Space Denmark lanceret som samlende platform for rumsektoren. Organisationen skal fremme samarbejde og vidensdeling mellem danske aktører og dermed give Danmark en større rolle i det internationale rumkapløb inden for rumforskning, innovation og kommerciel udvikling.

I september blev der skudt 24 millioner kroner i et projekt, »Space Commercialisation Denmark«, som skal hjælpe danske virksomheder med at høste fordele ved at anvende rumteknologi i forretningen eller udvikle dele til for eksempel satellitter, droner eller raketter. Bag satsningen står Uddannelses- og Forskningsministeriet, European Space Agency (ESA), universiteterne DTU, AAU, AU og SDU samt Industriens Fond.

Aftalen om bedre rammer for danske iværksættere var egentlig på plads og var lige ved at blive vedtaget i Folketinget.

I den blev der taget et opgør med det, der blandt iværksættere er blevet kendt som »skatten fra helvede«. Dem, der allerede var blevet ramt, stod dog tilbage med den samme milliongæld.

Derfor råbte de op om urimeligheden og fik opbakning fra flere partier i Folketinget.

Alligevel så det længe sort ud, primært fordi Socialdemokratiet kæmpede imod at ændre en færdigforhandlet aftale.

Men nu er der sket noget uventet bag lukkede døre i regeringen.

Partierne er i 11. time blevet enige om at finde det engangsbeløb på 100 millioner kroner, som det kræver at hjælpe de klemte iværksættere.

Moderaternes skatteordfører, Mohammad Rona, skriver således på LinkedIn, at iværksætterne får »deres penge tilbage«.

»Nu er det en realitet – nu ændrer vi reglerne med tilbagevirkende kraft (7år tilbage) for de dygtige iværksættere der har været ramt af den forfærdelige skat! Vi tilbagebetaler den skat de har været ramt af,« lyder det:

»Vores erhvervsliv er grundstenen i vores velstand, så derfor skal vi altid have for øje, hvad der er bedst for danske virksomheder! I har fortjent hver en krone!« står der i hans opslag.

Ventres politiske ordfører Jan E. Jørgensen erklærer sig »kisteglad« over, at der er kommet en løsning.

»Vi kan nu fjerne den store skatteregning, som nogle driftige iværksættere helt urimeligt har haft hængende over hovedet,« siger han.

Jan E. Jørgensen slår fast, at det her er »hjerteblod« for Venstre.

»For vi har brug for, at driftige mennesker tør skabe virksomheder, der kan skabe arbejdspladser. Vi har været kede af den her sag fra start, og nu ser det ud til at ende rigtig godt.«

»Skatten fra helvede«

Sidste efterår stod flere iværksættere frem i Berlingske for at belyse problematikken omkring den skatteregel, som har efterladt flere med en millionstor skatteregning for penge, de aldrig har tjent.

Ifølge de gældende regler for lagerskat skal aktionærer eller iværksættere, som ejer under ti procent af aktierne i en virksomhed, årligt beskattes 22 procent af forskellen mellem kursværdien ved årets begyndelse og kursværdien ved årets slutning.

Men er iværksætteren uheldig, topper kursen ved årsskiftet, hvor skatten bliver beregnet.

Det betyder, at iværksætterne skal punge ud til Skat – i nogle tilfælde mange millioner – af penge, som de ikke har i hånden.

Et eksempel er Jakob Neua Nørgaard, der på én gang betalte det samme i skat, som en gennemsnitlig lønmodtager betaler gennem 40 år – selvom han aldrig har haft pengene.

Derfor gik Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance og De Konservative for et år siden til forhandlingerne om en ny iværksætterstrategi med det udgangspunkt, at loven skulle ændres.

Og det lykkedes.

Men der var ikke flertal for at ændre reglerne med tilbagevirkende kraft til stor frustration for de ramte iværksættere.

Himmel og helvede

Alligevel kæmpede de videre og blev ved med at råbe op om urimeligheden i, at et flertal i Folketinget anerkendte problemet, men ikke hjalp dem, der var blevet ramt af skatten.

Venstre og Moderaterne var egentlig åbne for en løsning, lige indtil et svar fra Skatteministeriet viste, hvad det ville koste.

580 millioner kroner plus et tocifret millionbeløb i administration, lød beløbet på.

Det sidste håb var ved at forsvinde, men så kom iværksætterne selv med et alternativt forslag og fik hurtigt Skatteministeriets ord for, at det ville blive væsentlig billigere – omkring 100 millioner kroner.

Iværksætterne pegede tilmed på finansiering ved en lille ændring i iværksætteraftalen.

Et forslag, som fik opbakning fra landets erhvervsorganisationer.

Derfor tog de tre regeringspartier en sidste tur i manegen for at finde en løsning.

Og mandag aften er det lykkedes.

Skatten ændres med syv års tilbagevirkende kraft, så iværksættere, der er blevet ramt siden 2017, får eftergivet deres gæld.

Jakob Neua Nørgaard skriver i en sms til Berlingske, at han »slet ikke tør tro det«.

Til gengæld bliver Niels Buus, der i 2016 fik en regning fra Skat på 22,4 millioner kroner, selvom han aldrig har tjent så meget som en krone på sine aktier i virksomheden Gomspace, ikke reddet.

Hans sag er nemlig et år for gammel.

»Det er ekstra bittert,« skriver Niels Buus i en sms.

S: Det skulle gøres ordentligt

Socialdemokratiets skatteordfører Anders Kronborg har så sent som fredag virket afvisende over for at ændre i aftalen, men fortæller nu, at man hele tiden har været åbne for en løsning.

»Vi synes bare, det er forkert at forhandle i pressen. Det skulle gøres ordentligt og undersøges til bunds først,« siger han:

»Der er ingen tvivl om, at vi har sympati for de iværksættere, der er blevet ramt. Og nu findes der en aftale, som Socialdemokratiet kan sig selv i.«

Anders Kronborg roser både skatteminister Rasmus Stoklund (S), de øvrige aftalepartier og især iværksætterne selv for, at man er kommet frem til en »fornuftig løsning på et svært problem«.

»De har været gode til at gøre opmærksomme på problemet og eventuelle løsninger, vi politikere har været gode til at bruge ørerne. Det er demokrati, når det er bedst,« siger han og tilføjer:

»Nu kan julefreden forhåbentlig sænke sig over dansk erhvervsliv.«

Staten tager kontrollen med Københavns Lufthavn.

Det sker, efter Finansminister Nikolaj Wammen mandag har meddelt, at staten køber ATP ud af det selskab, der for nuværende ejer majoritet af lufthavnen.

Og købet sender et klart signal.

Det fortæller analysechef i Sydbank, Jacob Pedersen, der peger på, at staten nu sætter sig i spidsen for et vigtigt led i den danske infrastruktur.

»Staten tager et meget fast tag i Københavns Lufthavn, og manifesterer lufthavnens vigtighed for Danmark,« lyder det fra luftfartsanalytikeren. 

Den danske stat ejer i forvejen knap 40 procent af lufthavnen, men den resterende del er ejet af danskernes fælles pensionskasse ATP og den canadiske pensionskasse Ontario Teachers’ Pension Plan.

De to pensionskasser ejer lufthavnen gennem selskabet Copenhagen Airports Denmark.

Af CVR-registeret fremgår det, at ATP ejer mellem 33 og 49 procent af selskabet, mens den canadiske pensionskasse ejer mellem 50 og 66 procent.

Forud for statens overtagelse af lufthavnen har ATP – ifølge finansminister Nikolaj Wammen (S) – dog købt en del af canadiernes aktier i selskabet.

Dermed sidder ATP med majoriteten, hvilket betyder, at ATP nu kan sælge resten af lufthavnen til staten.

De knap 60 procent af lufthavnen køber staten for omkring 32 milliarder.

»Vi ønsker at lave et langsigtet ejerskab, hvor vi kan lave en rigtig god udvikling for lufthavnen,« lyder det mandag fra finansministeren, der fortæller, at købet er »strategisk investering«.

Regeringen har indgået aftalen sammen med SF, De Konservative og De Radikale.

Milliarder til ATP

Finansministeriet har indtil videre ikke oplyst, hvad der er gået forud for, at ATP har valgt at øge sin ejerandel, og at staten nu køber lufthavnen.

Til mediet Finans skriver topchef i ATP, Martin Præstegaard, at den canadiske pensionskasse havde et ønske om at sælge sin ejerandel, og ATP i den forbindelse har »udnyttet en forkøbsret«.

Det sker efter staten har »udtrykt interesse for en dialog om det fremtidige ejerskab af lufthavnen,« lyder det.

På et pressemøde mandag fortalte finansministeren, at årsagen til, at købet skal foregå netop nu, er, at »muligheden bød sig«.

ATP har kun forhandlet med staten om at overtage pensionskassens ejerandel, lyder det videre fra Wammen.

De seneste år har ATP tabt en stor luns af danskernes tvungent indbetalte pensionsmilliarder.

For ATP – der i dag forvalter knap 700 milliarder kroner – har siden 2021 formået at mindske formuen med ikke mindre end 250 milliarder kroner.

Det skyldes en række fejlslagne investeringer. Blandet andet en investering på 2,3 milliarder i kriseramte Northvolt. Penge der kan risikere at gå tabt.

Med salget af lufthavnen får ATP dog cirka 15 nye milliarder i kassen.

Da ATP købte en ejerandel i lufthavnen i 2017, var det for at blive en »langsigtet investor«, lyder det fra Martin Præstegaard i et skriftligt svar til Børsen.

»ATP skal først og fremmest sikre afkast til medlemmerne, men når det som her kan gå hånd i hånd med et positivt bidrag til central, dansk infrastruktur, er det en særdeles positiv sidegevinst,« udtaler han.

Siden 2017, hvor ATP blev medejer af Københavns Lufthavn, er aktiekursen dykket over 30 procent.

Staten vil sælge igen

Nyheden fik dog aktiekursen til at skyde drastisk i vejret og runde et kurshop på 50 procent. Det er knap 1,5 procent af aktierne, der handles på fondsbørsen.

Staten har for nuværende ikke ambitioner om, at selskabet skal afnoteres, men den kommende ejerandel på 98 procent af lufthavnen skal nedbringes. Det er allerede besluttet nu.

Målet er staten skal bevare majoriteten, men at ejerandelen fremadrettet skal være 50,1 procent, lyder det fra Wammen.

Dermed er en del af aktierne købt af ATP for igen at blive solgt.

Spørger man Jacob Pedersen er årsagen til opkøbet, at staten ønsker, at sikre sig magten i lufthavnen.

»Det handler om at staten kan sætte sig for bordenden og svinge taktstokken. Det kunne man ikke, da man tidligere sad med 40 procent. Også fremover, hvor man kan få en partner ind, men stadig beholde 50 procent,« siger han.

Statens overtagelse af lufthavnen kommer i kølvandet af redningen af flyselskabet SAS, der sidste år undgik konkurs og i år blev afnoteret fra fondsbørsen.

Her øgede staten sin ejerandel, mens en række nye investorer blev medejere.

»Nødtvunget fik staten nye partnere ind. Og at man ønsker et fastere tag om Københavns Lufthavn, ser jeg som et udtryk for, at staten ser, hvor ekstrem vigtig lufthavnen er og bliver i fremtiden,« siger Jacob Pedersen.

Han peger på, at der er en klar kobling mellem forløbet omkring SAS og det forestående køb af lufthavnen.

»Nu har man givet slip på en del af SAS, men ønsker, at lufthavnen står stærkt,« siger Jacob Pedersen.

Et stigende antal sygedage koster hvert år Europa milliarder af kroner.

En stadig ældre arbejdsstyrke, mere fokus på stress og mental sundhed, særligt blandt de unge, og eftervirkninger af coronapandemien er alt sammen i fokus hos regeringer og virksomheder, som kæmper for at vende bølgen og få fraværet bragt ned, samtidig med at der kronisk mangel på arbejdskraft.

Det skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

Norge er det land i Europa, hvor antallet af sygedage er højest – og det er det højeste i 15 år.

28 dage hvert år må nordmændene trække stikket fra arbejdspladsen og melde sig syge, viser beregninger, der bygger på tal fra OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling).

I Tyskland brugte arbejdsgiverne i 2023 rekordhøje 77 milliarder euro (574,3 milliarder kroner) som følge af sygdom blandt de ansatte. Det er mere end det dobbelt af, hvad det lå på i 2010, og den tyske regering anslår, at det høje sygefravær betyder, at landet mister for omkring 200 milliarder euro (1,49 billioner kroner) hvert år.

I Frankrig har landets sundhedsforsikringskontor advaret om de højere omkostninger, der presser budgettet.

Pres og uventede eftervirkninger

»Virksomheder fortæller os, at de bruger mere tid på at rekruttere og få fat i folk med de rette kvalifikationer, samtidig med at der er mere slid på de medarbejdere, som er tilbage. Det betyder alt sammen, at produktiviteten går ned,« siger Odd Arild Grefstad, administrerende direktør for det norske pensions- og forsikringsselskab Storebrand, til Bloomberg.

Christopher Prinz, som er ledende arbejdsmarkedsanalytiker hos OECD i Paris, siger, at »en af de mest skræmmende statistikker på området er, at hvis nogen har været sygemeldte i mindst seks måneder, er sandsynligheden for, at han eller hun helt forlader arbejdsmarkedet, højere end sandsynligheden for at vende tilbage«.

I Storbritannien er antallet af økonomisk inaktive i den arbejdsduelige alder steget med næsten 800.000 siden 2020. Her anslås det, at langtidssygemeldte rammer produktiviteten med en regning på næsten 33 milliarder pund (296 milliarder kroner) om året.

OECD påpeger dog, at det ikke altid giver økonomisk fremgang, når man forsøger at få folk hurtigt tilbage efter sygdom. Folk, der går på arbejde uden at være raske, skader faktisk produktiviteten mere, end hvis de var blevet væk. Tabene er to-tre gange større i de tilfælde.

Finland ligger næsthøjest i Europa med 27 sygedage om året med Portugal som nummer tre med 24 sygedage.

OECD-gennemsnittet er på 15 årlige sygedage. Danmark ligger under og er nede på 13 sygedage årligt.

Kina studerer nøje, hvordan Rusland bærer sig ad med at smyge sig uden om de vestlige sanktioner.

Det sker for at stå forberedt, hvis turen selv kommer til Kina, særligt hvis Kina invaderer Taiwan.

Ifølge den amerikanske finansavis The Wall Street Journal har en kinesisk arbejdsgruppe på tværs af myndigheder fulgt tæt med siden Ruslands invasion af Ukraine for at se på følgerne af den lange række af sanktioner, som vesten har indført mod Rusland. Løbende er den kinesiske ledelse blevet orienteret, siger avisens kilder.

Arbejdsgruppen rapporterer til Kinas vicepremierminister He Lifeng, som har ansvaret for landets økonomi og finanser og har en direkte linje til præsident Xi Jinpeng.

Voldsomme udfordringer

Sideløbende har kinesiske embedsmænd løbende besøgt Moskva og her mødtes med den russiske nationalbank, landets finansministerium og andre myndigheder, som arbejder på at afværge effekterne af sanktionerne.

»For kineserne er Rusland virkelig en sandkasse, som viser, hvordan sanktioner virker, og hvordan man håndterer dem. De ved, at hvis der sker noget i forhold til Taiwan, vil værktøjskassen, som bliver anvendt mod dem, være den samme,« siger Alexander Gabuev, direktør for Carnegie Russia Eurasia Center, til avisen.

Kina har siden den russiske invasion 24. februar 2022 støttet den russiske invasion ved fortsat at købe olie samt forsyne Rusland med alt fra mikroelektronik til vaskemaskiner – varer, som vestlige sanktioner er gået efter.

Handlen mellem Rusland og Kina satte sidste år rekord med 1,69 billioner kroner, båret oppe af det russiske oliesalg, mens omkring 60 procent af alle nysolgte biler i Rusland nu er kinesiske. Rusland er langt mere afhængig af Kina end omvendt. Kina kan købe olie og naturgas andre steder i verden, hvis man vil.

EU er i øjeblikket ved at forhandle den 15. sanktionspakke på plads for hele tiden at stramme rebet og lukke for kendte smuthuller.

Ruslands økonomi har trods de voldsomme udfordringer holdt sig oprejst gennem de seneste tre år, særligt fordi en række lande ikke deltager i sanktionerne, samtidig med at forbudte russiske varer som olie og naturgas med stadig mere opfindsomme metoder alligevel finder købere rundt omkring i verden.

Den russiske rubel er dog nu under hårdt pres og ligger på sit laveste, siden krigen begyndte, efter at USA indførte nye banksanktioner.

Kina er allerede ramt

Kina har selv siden Donald Trumps første periode som USAs præsident været ramt af sanktioner, specifikt på avanceret teknologi. USA har slået til mod især mobil- og chipteknologi og har forbudt brug af amerikansk teknologi og amerikansk produktionsudstyr. Det hæmmer i udtalt grad Kinas satsning på 5G-mobilteknologien og ønsket om selv at kunne producere avancerede chips.

Samme avancerede teknologier, der både kan anvendes militært som civilt, blev der spærret for for Rusland allerede kort efter invasionen.

USA gør netop i denne uge klar til for tredje gang at stramme sine teknologiske sanktioner mod Kina. Blandt tiltagene vil ifølge nyhedsbureauet Reuters være eksportbegrænsninger for 140 frem for alt kinesiske virksomheder. Målet er at vanskeliggøre Kinas adgang til og mulighed for selv at producere chips, som kan fremme kunstig intelligens til militært brug eller på anden måde true USAs nationale sikkerhed. Blandt andet vil der komme forbud mod at sende hukommelseschips med høj båndbredde (HBM) til Kina. Disse er kritiske for avancerede programmer, der bruges til optræning af kunstig intelligens. Sanktionerne vil også ramme virksomheder i lande som Singapore og Malaysia.

Joe Biden har fortsat Donald Trumps hårde linje, og den kommende præsident ventes at køre videre ad samme spor.

Det kinesiske udenrigsministerium siger, at landet altid har bestræbt sig på at have et normalt samarbejde med alle verdens lande, herunder Rusland. De russiske myndigheder har ikke besvaret avisens ønske om en kommentar.

Kina ligger inde med verdens største beholdning af udenlandsk valuta. Den er på 3,3 billioner dollar (23,3 billioner kroner). Rusland fik hurtigt indefrosset alle sine værdier placeret uden for landets grænser efter invasionen af Ukraine.

En rapport fra 2023 fra tænketankene Atlantic Council og Rhodium Group slog fast, at sanktioner i fuldt omfang mod Kina i tilfælde af en kinesisk invasion af Taiwan ville kortslutte Kinas banksystem, afbryde handlen og sætte kinesiske bankers og landets egne valutareserver for 3,7 billioner dollar i risikozonen.

Går alt, som Finansministeriet ønsker, kommer den danske stat fremover til at eje knap 99 procent af aktierne i Københavns Lufthavne A/S.

Ministeriet har nemlig indgået en købsaftale med pensionskæmpen ATP og den canadiske pensionskasse OTPP om køb af deres aktier i selskabet. 

Baggrunden for købet er en ny politisk aftale indgået af regeringen, SF, De Konservative og De Radikale, der giver staten lov til at erhverve aktiemajoriteten.

Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen, understreger, at aftalen har »en enorm symbolsk betydning«.

Han henviser til, at det er næsten præcis tre årtier siden, at den danske stat begyndte privatiseringen af Københavns Lufthavn.

»Nu er staten tilbage som ejer af Danmarks vigtigste lufthavn. Man kan derfor i dag spørge, hvad ideen var med at sælge Københavns Lufthavn, da Mogens Lykketoft var finansminister, for nu at købe den igen. Svaret blæser i vinden,« lyder analysen fra Thomas Bernt Henriksen.

Han understreger, at det er en beslutning af »enorm rækkevidde«, at den danske stat vil bruge 32 milliarder kroner på at købe de 60,8 procent af aktierne, som Finansministeriet ikke allerede ejer.

»ATP fremstod som en kegle« 

»Man kan naturligvis ikke lade være med at skele til, at den danske stat deltog aktivt i redningen af SAS og i forbindelse med genrejsningen af SAS øgede sin ejerandel til 25,8 procent,« siger Thomas Bernt Henriksen:

»Nu er den danske stat som ejer direkte ansvarlig for, at SAS har nogle vilkår i lufthavnen, som gør selskabet konkurrencedygtigt. Erhvervslivet skal nok bakke op, for her er total enighed om, at dansk erhvervsliv vil tabe uden en stærk international lufthavn i Kastrup.«

Samtidig understreger Thomas Bernt Henriksen, at det er et »særligt kapitel, at staten køber en markant dansk aktionær ud, nemlig pensionskassen ATP, som kæmper med dårligt afkast og et stort milliardtab«.

»ATP gav i 2017 9,8 milliarder for at træde til som aktionær, og baseret på statens forventede købspris, lander der cirka 15 milliarder i kassen hos ATP på et tørt sted. Uden at fornærme ATP kan man vist godt sige, at ATP bliver belønnet for at tage samfundsansvar for Københavns Lufthavne,« siger Thomas Bernt Henriksen. 

Han vurderer, at det ikke er uproblematisk, at »ATP nu fremstår som en kegle, der skulle løse et samfundsproblem tilbage i 2017, mens pensionskassen er rejsende i, at det handler om at sikre danskernes pension«.

»Indtil staten kom til og købte ATPs ejerandel, var lufthavnen ingen guldrandet forretning for ATP, men havde været bedre stillet ved at købe en bred aktieportefølje,« siger Thomas Bernt Henriksen. 

Aftalen har symbolsk værdi

I dag er de 59,4 procent næsten ligeligt fordelt mellem de to aktionærer, mens den danske stat ejer 39,2 procent af aktierne.

Aftalen er betinget af »opnåelse af relevante regulatoriske godkendelser«, og det er ikke planen, at staten i fremtiden skal eje næsten hele selskabet.

Hvis handlen med parterne går igennem, skal staten nemlig arbejde for at sælge meget af selskabet fra igen.

I sidste ende skal staten ende med at eje 50,1 procent af aktierne i selskabet – og dermed lige præcis sidde tilbage med aktiemajoriteten.

»Det har en stor symbolsk værdi, at de er enige om at købe lufthavnen tilbage som et stykke kritisk ejerstruktur, og med et løfte om, at staten ligesom i tilfældet med energiselskabet Dong vil være strategisk ejer af 50,1 procent af aktierne i al fremtid. Staten har sat sig på et stykke markant infrastruktur,« siger Thomas Bernt Henriksen. 

Aftalen glæder finansminister Nicolai Wammen (S). Det siger han i en pressemeddelelse på ministeriets hjemmeside.

»Dermed fremtidssikrer vi, at lufthavnen også i fremtiden har en ansvarlig og langsigtet ejerkreds, og vi sikrer gode rammer for, at lufthavnen som central dansk infrastruktur og en af Danmarks største arbejdspladser også i fremtiden bidrager positivt til den danske økonomi, dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser,« lyder det. 

Ifølge Københavns Lufthavns hjemmeside har lufthavnen over 17.000 ansatte, og 800 virksomheder holder til i Københavns Lufthavn. Dermed er der dermed tale om landets største arbejdsplads samlet set.

I 2023 havde Københavns Lufthavne en omsætning på 4,1 milliarder kroner og et resultat før skat på 398 millioner kroner.

Det kan allerede mærkes på aktiemarkedet, at den danske stat vil købe 59,4 procent af aktierne i Københavns Lufthavne A/S. Aktien stiger med godt 19 procent mandag umiddelbart efter nyheden.

Københavns Lufthavn i Kastrup er så central en del af dansk infrastruktur, at staten nu vil købe den fuldt og helt for omkring 32 milliarder kroner.

Det oplyser Finansministeriet mandag middag.

Regeringen har sammen med SF, De Konservative og De Radikale indgået aftale om, at den danske stat kan købe aktiemajoriteten i selskabet Københavns Lufthavns A/S, der driver lufthavnen.

»Aftalepartierne er enige om, at Danmark også i fremtiden skal have en stærk, international lufthavn, der fortsat bidrager væsentligt til Danmarks internationale tilgængelighed,« hedder det i en pressemeddelelse.

Staten ejer i dag cirka 39,2 procent af aktierne i det børsnoterede Københavns Lufthavne A/S.

Køber ATP ud og vil sidde på flertallet

Finansministeriet har med aftalen i hus indgået en betinget købsaftale med pensionsselskabet ATP om at købe yderligere cirka 59,4 procent af aktierne i Københavns Lufthavne. Når det er sket, vil staten sidde på mindst omkring 98 procent.

De resterende aktionærer vil ikke møde krav om tvangsindløsning, lover Finansministeriet.

Nyheden fik aktiekursen på Københavns Lufthavne til at skyde 16 procent i vejret.

»Københavns Lufthavn er Danmarks største, internationale lufthavn og yder et væsentligt bidrag til Danmarks internationale tilgængelighed. Jeg er meget glad for, at vi med den politiske aftale tager ansvar for at understøtte gode rammer for udviklingen i Københavns Lufthavn,« siger finansminister Nicolai Wammen (S) i en kommentar.

Han ser aftalen med ATP som en sikring af, »at lufthavnen også i fremtiden har en ansvarlig og langsigtet ejerkreds«.

»Vi sikrer gode rammer for, at lufthavnen som central dansk infrastruktur og en af Danmarks største arbejdspladser også i fremtiden bidrager positivt til den danske økonomi, dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser,« siger Nicolai Wammen.

Den politiske aftale betinger, at staten – efter at have overtaget ATPs ejerandel – skal arbejde for over tid gennem et eller flere frasalg at nedbringe statens ejerandel i Københavns Lufthavne A/S til 50,1 procent. Dermed vil staten fastholde aktiemajoriteten i lufthavnen.

DI: Meget vigtig og glædelig nyhed

Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), glæder sig over det danske ejerskab.

»At Københavns Lufthavn nu primært ejes af danske interesser, er en meget vigtig og glædelig nyhed for hele Danmark. Luftfartsbranchen er enormt konkurrenceudsat og påvirker direkte landets økonomiske udvikling og internationale forbindelser. Beslutninger truffet i denne sektor har omfattende konsekvenser for hele landet, og derfor er stabilitet og fremsyn afgørende for, at vi bliver ved med at have et internationalt knudepunkt her i Danmark,« siger administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen.

Han håber, at lufthavnen »vil kunne tiltrække nye ruter, forbedre passageroplevelsen og styrke Danmarks position som et centralt knudepunkt i international luftfart« med staten som ny storejer.

Også SAS, som den danske stat ligeledes er medejer af, hilser opkøbet velkomment.

»Dette er et afgørende skridt for danske og skandinaviske forbindelser. At styrke Københavns Lufthavn som globalt knudepunkt kræver tæt samarbejde mellem alle aktionærer, og vi byder den danske stats beslutning varmt velkommen, eftersom den vil lette den nødvendige justering mod stærkere skandinaviske forbindelser,« siger SAS-topchef Anko van der Werff.

2,7 millioner passagerer gik i oktober gennem Københavns Lufthavn. Det blev dermed den travleste efterårsmåned nogensinde. Fra januar til og med september har lufthavnen betjent 22,8 millioner passagerer.

Hen over vinteren går der 229 ruter ud af København.

Københavns Lufthavne A/S har i januar-september 2024 omsat for 3.835 millioner kroner (mod 3.064 millioner på samme tid sidste år) og opnåede et driftsresultat (EBITDA) på 1.995 millioner kroner (mod 1.369 millioner året før).

Der er omkring 2.700 ansatte i lufthavnen.

Statens overtagelse er betinget af, at myndighederne siger god for købet i forhold til blandt andet fusionskontrol.

På blot fire timer fik Retten i Lyngby mandag afsluttet en af de største sager om svindel i danmarkshistorien. 

Den 53-årige Christian Hansen – som tidligere hed Christian Machholdt Østergaard – tilstod svindel for over 900 millioner kroner, og retten tildelte ham en straf på fem år og seks måneders fængsel. 

»Han var hjernen bag svindlen. Og hjernen var meget udspekuleret,« lød dommerens ord, da han havde truffet sin afgørelse. 

Dommeren fortalte, at Christian Hansens svindel i udgangspunktet burde være straffet med 7 år og seks måneders fængsel. Men da han har tilstået og samarbejdet omkring opklaringen, blev der givet en klækkelig rabat på omkring 25 procent af straffens længde. 

Det følger i kølvandet på nye regler, som blev indført i løbet af sommeren.

Anklagemyndigheden havde krævet Christian Hansen idømt »ikke under seks års fængsel«, mens hans forsvarsadvokat, Anders K. Nemeth, havde nedlagt påstand om en straf på fem års fængsel.

»En uforbeholden undskyldning«

Christian Hansen har siden 2011 stået i spidsen for en delvist fiktiv spilleklub med navnet Optimizer, hvor næsten 900 privatpersoner investerede penge i den tro, at de blev brugt på gambling på fodbold- og tenniskampe. 

Men i virkeligheden var der tale om klassisk pyramidesvindel eller et såkaldt Ponzi-scheme, hvor der ikke blevet spillet meget, men hvor gamle investorer bare blev betalt med nye investorers indskud.

På den måde kunne svindlen stå på i årevis.

I retten erkendte Christian Hansen, at der i hvert fald siden 2015 ikke blev spillet i Optimizer, selvom pengene blev ved med at vælte ind. 

Det skyldtes, at Christian Hansen kreerede fiktive dokumenter og opgørelser, som gav medlemmerne det indtryk, at det var fuld fart på gamblingen.

Da svindlen blev stoppet af politiet, havde den 875 medlemmer i Optimizer spillet over 900 millioner kroner. Og det samlede tab løber op i knap 400 millioner kroner. 

I retten fortalte Christian Hansen, at han beklager sagen, og han afleverede – via sin advokat – følgende budskab til pressen:

»Med baggrund i den nylig afsagte dom vil jeg gerne pointere, at jeg efter bedste evne i projektets levetid, forsøgte at sikre den indskudte kapital, men undervejs, set i bakspejlet, traf flere forkerte beslutninger som har ført til utilsigtede økonomiske tab, hvilket jeg naturligvis fortryder i dag og samtidig giver en uforbeholden undskyldning for.«