Der har været foretaget en undersøgelse af Department of Homeland Security og det amerikanske Justitsministerium. Undersøgelsen havde fokus på personer, der var på besøg hos techmilliardæren Elon Musk fra lande i Østeuropa og andre steder, som muligvis kunne have haft interesse i at påvirke ham. Indtil for en uge siden var Musk en af præsident Trumps nærmeste medarbejdere.

Undersøgelsen resulterede ikke i konkrete sigtelser, og der foreligger ingen oplysninger om dens aktuelle status. Embedsmænd ved flere instanser, deriblandt FBI, har været orienteret om den.

Undersøgelsen, der blev indledt før den nuværende Trump-administration, er udtryk for betænkeligheder ved antallet af udlændinge i Musks nærmeste omgangskreds. Musk er leder af fem virksomheder, deriblandt SpaceX, som arbejder tæt sammen med den amerikanske stat, og han har hidtil haft en uhørt adgang til højt placerede medlemmer af regeringen.

Den nuværende Trump-administration har luftet utilfredshed med, at udlændinge har for stor indflydelse i USA. For nylig indførte præsident Trump indrejseforbud og indskrænkninger over for mere end en halv snes lande og for udenlandske studerende, der søger optagelse på amerikanske universiteter.

Elon Musk har ikke svaret på vores henvendelser. En talsperson i Det Hvide Hus henviste til Department of Homeland Security og FBI, hvis vi ønskede kommentarer, og andre embedsmænd i Det Hvide Hus udtaler, at de ikke har kendskab til nogen tidligere undersøgelse. FBI ønsker ikke at kommentere sagen.

Trump tiltrådte som præsident i januar efter et historisk genvalg, som blev støttet med over 250 millioner dollars fra Elon Musks Super-Pac (Super-Political-Action-Committee), der for det meste er finansieret af Musk selv samt fra hans andre politiske støtteorganisationer. 

Musk, der er født i Sydafrika og senere har fået amerikansk statsborgerskab, havde en ledende rolle i Trump-regeringens første tid efter at være blevet ansat med den opgave at skære ned på statens budgetter. Men hans samarbejde med Trump forliste efter en krig om ord, hvor begge de to mænd overdængede hinanden med skældsord og trusler.

Allerede under de seneste måneders samarbejde havde der været tegn på uoverensstemmelser, og en af årsagerne var Musks udenlandske bekendtskaber.

Musk foretog så mange rejser med udlændinge, at medarbejderne i hans Super-PAC, som han grundlagde sidste år for at medvirke til at få Donald Trump valgt, begyndte at få betænkeligheder ved de mennesker, han var sammen med til møder og konferencer, forlyder det fra to kilder med kendskab til gruppens aktiviteter.

En medarbejder fra gruppen, der hedder America PAC, udtaler, at det var nødvendigt at indføre grundige personundersøgelser for at sikre, at der ikke kom udlændinge med i gruppens arbejde. To andre medarbejdere under valgkampen kan oplyse, at de havde betænkeligheder ved Musks klike af udlændinge.

I kraft af sine virksomheder og sin status som verdens rigeste mand havde Elon Musk fået gode relationer til statsoverhoveder forskellige steder i verden, i visse tilfælde på utraditionelle måder.

I oktober kunne The Wall Street Journal oplyse, at Musk havde været i jævnlig kontakt med den russiske præsident, Vladimir Putin, lige siden sidst i 2022. 

Musks kontakter med udlændinge fik hans advokater i SpaceX til at fraråde ham at ansøge om en højere sikkerhedsgodkendelse af frygt for, at han kunne blive nødsaget til at redegøre for sine relationer eller helt få sikkerhedsgodkendelsen annulleret, oplyste The Wall Street Journal dengang.

Som direktør for SpaceX har Elon Musk den højeste sikkerhedsgodkendelse, der giver ham adgang til dokumenter med betydning for den nationale sikkerhed. SpaceX, som Musk stiftede i 2002, har samarbejdet med nationale sikkerhedsinstanser siden grundlæggelsen.

Oversat fra den originale engelske version af Claus Bech

Da Christophe Bourdon for godt tre år siden trådte ind ad porten til Danmarks ældste medicinalselskab, Leo Pharma, som ny topchef, rejste der sig hurtigt to centrale spørgsmål i hovedet på den fransk-tyske økonom:

Forstår vi i Leo Pharma, hvor hurtigt verden omkring os udvikler sig og skaber nye løsninger? Og hvad skal der til for, at Leo Pharma kan følge med?

Siden da har den nu 55-årige topchef sammen med 4.000 Leo Pharma-medarbejdere arbejdet på at »vende hver eneste sten til en mulighed« og udvikle en ny model for forskning og udvikling for »at drive den 116 år gamle medicinalvirksomhed ind i fremtiden«.

Målet er – hvis verden ellers forbliver nogenlunde stabil – en børsnotering i 2026.

Lige nu ser det ud til at gå den rigtige vej for det hæderkronede danske medicinalselskab, selvom alt ifølge Bourdon stadig er »skrøbeligt«.

Sådan var det ikke for tre år siden. Dengang lå Løven i Ballerup og gispede efter vejret, og Christophe Bourdon trådte til med én klar opgave, nemlig at redde Leo Pharma.

Selskabet havde netop leveret det dårligste resultat i sin historie, et underskud på næsten fem milliarder kroner ud af en omsætning på ti milliarder kroner. Selskabets ejer, Leofondet, havde netop solgt en femtedel af aktierne til kapitalfonden Nordic Capital.

Nogle år forinden var Leo Pharma blevet ramt af patentudløb, og det var ikke lykkedes at genskabe de tabte indtægter.

Samtidig havde selskabet store udfordringer med at finde fodfæste på verdens mest værdifulde medicinalmarked, det amerikanske.

Som om det ikke var nok, kæmpede Leo Pharma også med en betydelig milliardgæld – en konsekvens af en ny kapitalstruktur, som betød, at Leofondets formue og Leo Pharmas egenkapital blev adskilt.

Christophe Bourdons opgave var klar: At skære omkostningerne ned, sætte turbo på salget, erobre det amerikanske marked og fremtidssikre Leo Pharma.

»Nøglespørgsmålet gennem hele omstillingen har været: Hvordan kan et selskab som Leo Pharma blive ved med at opfinde nye lægemidler og forblive relevant de næste 25 år?« siger han.

Christophe Bourdon kommer med mere end 30 års erfaring fra europæisk og amerikansk farma- og biotekindustri.

Hans karriere spejler på mange måder den udvikling, den globale medicinalindustri har været igennem, men som Leo Pharma, der hvilede tungt i sit fondsejerskab, aldrig fandt sin plads i.

En topchef tager form

Christophe Bourdon er født og opvokset i Frankrig med en tysk mor og en fransk far. Som 22-årig flyttede han i 1991 til Japan, hvor han endte med at tilbringe seks et halvt år - det meste af tiden i den tyske medicinalvirksomhed Höchsts japanske datterselskab.

I slutningen af 1990erne og begyndelsen af 2000-årene skyllede en regulær fusionsbølge hen over den globale farmaindustri – en bølge, som de fondsejede danske medicinalselskaber med nød og næppe holdt sig ude af.

Höchst, hvis rødder går helt tilbage til 1863, blev derimod slugt af bølgen og blev efter flere fusioner en del af franske Sanofi.

Det gjorde indtryk på Christophe Bourdon og er blevet en ledetråd for ham i arbejdet med at omstille Leo Pharma.

»Et gammelt selskab skal hele tiden genopfinde sig selv, hvis det ønsker at spille en rolle i fremtiden,« siger han.

For Bourdon selv bød de nye tider på nye muligheder. Han flyttede til Frankrig, blev stabschef for Aventis topchef, tog en MBA og gik i lære som leder.

I de år betød biotekteknologi nye, banebrydende behandlingsmuligheder og revolutionerede blandt andet kræftbehandling, gigtbehandling og behandlingen af sjældne sygdomme.

Udviklingen førte Christophe Bourdon til amerikanske Amgen, der er et af verdens første biotekselskaber. Her arbejdede han sig op til at blive landechef  for Amgen i Tyskland.

I 2018 rykkede han sammen med sin mand gennem 22 år, en fransk advokat, til Californien og blev øverste ansvarlig for Amgens forretninger inden for kræftbehandling i USA.

–

At arbejde med biotek, kræftbehandling og behandling af sjældne sygdomme i en amerikansk virksomhedskultur var en øjenåbner for Christophe Bourdon.

»Hvis du kan bringe lovende videnskab ind i patienters liv, så kan du virkelig lave mirakler og ændre folks liv,« siger han

At lykkes med at tage de store banebrydende skridt inden for moderne medicinsk behandling kræver noget helt særligt, som vi måske ikke altid er gode til i Europa, men som vil gøre en forskel for Leo Pharma, mener Bourdon.

»I USA lærte jeg, at én ting er at have store drømme for det lægemiddel, du vil udvikle. Men det store spørgsmål er: Hvordan vil du få det til at ske?« siger han.

Ifølge Bourdon er svaret »fokus, fokus og atter fokus« på eksekvering.

Kunsten at fejle - i Danmark

Bourdons ophold i USA blev kortere end planlagt.

Coronapandemien meldte sin ankomst. Samtidig kæmpede hans mand med at få arbejdstilladelse i USA.

»Jeg er tæt knyttet til mine venner og familie i Europa, og jeg ville ikke bede min mand om at forlade sit job for min skyld. Derfor besluttede vi at tage hjem til Europa,« fortæller Christophe Bourdon.

Det betød endnu et sporskifte i karrieren, for Bourdon havde fået lyst til at prøve kræfter med et topchefjob i en børsnoteret biotekvirksomhed. Valget faldt på den danske Orphazyme, der var børsnoteret i både Danmark og USA.

»Jeg vidste, at der var et element af risiko, men hvis jeg fik muligheden for at springe på skibet og prøve at være topchef i et børsnoteret biotekselskab, så ville jeg gribe chancen. Gik det godt, ville det være fantastisk. Gik det skidt, skulle jeg nok komme tilbage,« siger Bourdon, der i dag bor i Danmark sammen med sin mand.

Orphazyme var bygget op omkring en lægemiddelkandidat, som selskabet havde store forventninger til - og Bourdon gav den fuld gas med start i april 2021. Orphazyme havde potentiale til at blive det nye Genmab inden for ti år, mente han.

Sådan gik det ikke.

Mindre end tre måneder senere, midt i juni 2021, blev tæppet trukket væk under selskabet, da FDA afviste at godkende selskabets medicin.

I dag kalder Christophe Bourdon oplevelsen én af de hårdeste, men også én af de mest lærerige, han nogensinde har haft.

»Jeg tror ikke, at du kan få succes som topchef, hvis du ikke har fejlet mindst én gang. Du har brug for at tage risici. Du har brug for at fejle og komme tilbage på dine fødder,« siger han.

På én dag gik hans opgave fra at styre efter store ambitioner til at undgå konkurs og afvikle selskabet på en ordentlig måde.

»Det er i sådan en situation, du erkender, at det er nemt nok at sælge under en blå himmel, når alt er rosenrødt. Men når der sker noget alvorligt, så handler det pludselig om, hvordan du fremstår, hvad du gør, hvilke beslutninger du tager i situationen, og om du kan bevare roen,« siger Christophe Bourdon.

Her var det, at Leo Pharma kom ind i billedet. For mens Bourdon arbejdede på at sælge stumperne af Orphazymes, henvendte medicinalselskabet sig til ham for at høre, om han kunne være interesseret i overtage roret i Leo Pharma, der var godt på vej til at kuldsejle.

»Mit udgangspunkt var, at der ingen quickfix var på Leo Pharmas situation. Derfor var det vigtigt for mig, at ejerne var enige i, at det ville tage nogle år at sætte fart på salgsvæksten og genskabe indtjeningen og dermed forme den fortælling, der kunne føre til en børsnotering,« fortæller Bourdon.

Drastiske indgreb

Boudon lagde ud med at træffe et par drastiske valg.

Han fyrede mere end 1.000 medarbejdere og lukkede opsigtsvækkende Leo Pharmas forskningsafdeling i Ballerup. Kun ganske få lovende projekter fik lov til at overleve, heriblandt et nyt banebrydende projekt til behandling af eksem og astma.

Omkostningerne skulle ned og indtjeningen op. Leo Pharma skulle bevise, at selskabet kunne tjene penge. Det var første skridt.

Det næste skridt var at tilpasse Leo Pharmas organisation til den virkelighed, der eksisterede uden for portene i Ballerup.

»Noget af det, jeg har lært i mine mere end 30 år i medicinalindustrien, er, at den videnskabelige udvikling ikke bare går hurtigt – den accelererer konstant. Jeg kom fra USA, tog toget til Ballerup og gik ind gennem porten. Ret hurtigt blev jeg i tvivl om, om vi i Leo forstod, hvor stærkt det egentlig går omkring os,« siger Christophe Bourdon.

Ifølge ham findes der i dag mange mindre biotekselskaber, både i USA og Kina, der bevæger sig meget hurtigt inden for Leo Pharmas område.

Selskaberne udvikler nye immunterapier eller behandling af inflammation, som også kan have positive effekter på hudsygdomme, som i dag mangler nye banebrydende behandlinger.

Leo Pharmas største styrke ligger ifølge Christophe Bourdon i at spotte nye lægemiddelkandidater uden for selskabet, udvikle dem internt og bringe dem ud til patienter i de 70 lande, hvor Leo Pharma befinder sig i.

Det er sådan, Leo Pharmas to store håb for fremtidig vækst, Adtralza/Adbry til behandling af eksem og Anzupgo til behandling af håndeksem, er blevet til.

»Leo Pharmas fremtid ligger i at fordoble indsatsen på de områder, hvor vi har en styrkeposition, og at åbne porten og bringe nyskabelse ind i virksomheden udefra. Det er min overbevisning,« siger Christophe Bourdon.

Aftale vækker opsigt

Efter tre år i spidsen for Leo Pharma tegner der sig i dag et billede af, at Leo Pharma står ved et vendepunkt. I år ventes salget at vokse seks til ni procent. Omkostningerne ser også ud til at være kommet under kontrol, og selskabet begynder at tjene penge igen.

Leo Pharma har også fået bedre fodfæste i USA og forventer at få godkendt Adtralza/Adbry i USA senere på året.

I januar vakte Leo Pharma international opsigt ved at indgå et partnerskab, der kan løbe op i en værdi af godt 12 milliarder kroner, med det amerikanske biotekselskab Gilead Science, om udvikling af nye lægemidler til blandt andet behandling af eksem og astma, selvom ingen lægemidlerne endnu har været afprøvet på mennesker.

Det var et af de få tidlige udviklingsprojekter, Christophe Bourdon havde skånet for sparekniven.

»Da jeg kom hertil for tre år siden, var der en stor stolthed over arven i Leo Pharma, men der var mange spørgsmålstegn i folks øjne. Hvor var selskabet på vej hen? Hvad var problemet egentlig? Ville en turnaround lykkes?« fortæller Bourdon.

»Den største forandring, jeg ser i dag, tre år efter, er, at folk har fået glimt i øjnene igen, og at selvtilliden vokser. Folk er begyndt at tro på, at det kan lykkes,« siger han.

På vej mod børsnotering

Næste store skridt bliver den børsnotering, som er planlagt i 2026, og som hele organisationen nu øver sig i.

Christophe Bourdon understreger, at selvom Leo Pharma har gjort store fremskridt, så står selskabet stadig ved begyndelsen af rejsen.

En række spørgsmål står stadig åbne. Kan Leo Pharma fastholde det vækstmomentum, det har lige nu? Kan selskabet levere de nye og nyskabende lægemidler, der skal til? Og kan selskabet drives på en måde, så det bliver ved med at tjene penge nok til at geninvestere i vækst og nye lægemidler?

»For mig er en børsnotering et vigtigt skridt på vejen. Men selskabet er 116 år gammelt, og jeg ønsker at tage beslutninger, som kan sikre virksomheden de næsten 25 eller 50 år,« siger han.

Samtidig opererer Leo Pharma ligesom alle andre virksomheder i geopolitiske omgivelser, som ændrer sig voldsomt. Det får dog ikke Christophe Bourdon til at ændre kurs.

USA er stadig det største marked, selvom det sandsynligvis vil blive sværere at drive forretning derovre i de kommende år.

Og Kina er det næststørste marked for Leo Pharma, selvom de kinesiske biotekselskaber buldrer frem.

»Det er en påmindelse om, at der ikke er plads til at være selvtilfreds. Ingen venter på Leo Pharma. Det er op til os at vise, at vi ønsker at have noget at skulle have sagt inden for dermatologi de næste ti år. Det er op til os selv at gøre os fortjente til en plads ved bordet,« siger Christophe Bourdon.

I den sammenhæng ser han en kommende børsnotering som en mulighed for en slags realitetstest af, om selskabets strategi er overbevisende og bæredygtig for omverdenen.

»Jeg kan godt lide, at en børsnotering er den ultimative test af, om investorerne køber min fortælling om Leo Pharma,« siger han.

Hvorvidt Christopher Bourdon og Leo Pharma kommer op til eksamen på investormarkedet, er det dog i sidste ende op til ejerne, Leofondet og Nordic Capital, at beslutte.

Han kommer, kun et par minutter før sessionen starter. Iført en uniform, der udstråler, at han har styr på karrieren.

Mørkeblå chinobukser, hvid skjorte, spidse brune lædersko og en halvlang trenchcoat.

Få minutter senere sidder han afklædt – i mere end fysisk forstand – og får viftet røgen fra den sydamerikanske træsort palo santo i hovedet af en overdimensioneret vifte, imens han tager dybe vejrtrækninger.

Senere sidder samme mand – som ikke ønsker at optræde med navn i artiklen – med andre i den fyldte sauna og råber i kor, noget tvivlende i starten, men senere af sine lungers fulde kraft:

»JEG ER STÆRKERE, END JEG SER UD TIL AT VÆRE.«

Kort forinden har dagens saunagusfacilitator, Billie Bay, indledt sessionen:

»Måske har nogle af jer taget fri, måske er arbejdsløsheden i København bare helt vildt stor for tiden.«

Der bliver grinet. Men han italesætter noget meget åbenlyst:

Hvordan i alverden finder 40 voksne mennesker tid til at sidde i en sauna på en parkeringsplads i Sydhavn på en ganske almindelig torsdag klokken 12?

»Her er ingen stimuli, ingen deadlines, ingen telefoner, ingen computere,« konstaterer Billie Bay kort efter. 

Måske er det noget af svaret. Men det er også meget mere end det.

En bevægelse gennemsyrer København, og den har også fundet vej til ledelsesgangene og iværksætterne. Det handler om at dyrke, pleje og mærke sig selv.

Er der nogen i dit netværk, hvis foretrukne sociale medier er Strava og LinkedIn? Så går de sikkert også i saunagus.

Fra en kæmpe klods af en højttaler spiller et særligt, men særdeles stemningssættende stykke musik, der for Berlingskes udsendte er svært at karakterisere:

Den slags psykedelisk techno, der er en af de foretrukne musikgenrer på Vestegnen, blandet med bønnekald fra en moské. Kør så nogle undertoner indover af housemusikken, man muligvis har hørt, hvis man har besøgt nogle af de eksklusive natklubber i København.

Sådan cirka lyder det.

En vært fra TV 2 er allerede gået ind i sig selv. Han er iført en filthue a la den, alle købte til deres børn, da julekalenderen »Tinkas juleeventyr« kørte på samme kanal.

Her er en overvægt af mænd i alderen 25-45 år. De fleste har lukket øjnene og lagt hænderne med håndfladerne opad på deres knæ.

»En af de sværeste ting er at tømme hovedet,« siger Bille Bay.

Den næste knap halvanden time er det hans eneste opgave: at hjælpe de fremmødte, der tager til saunagus midt i arbejdsdagen, med at tømme hovedet. 

Da stifterne af saunagusklubben Plugin Heat Club, Julie og Hjalte Wieth, købte deres første lille, transportable sauna, opdagede de, at den tiltrak lige præcis den målgruppe, de ellers havde haft svært ved at fange med andre koncepter som meditation og vejrtrækningsworkshops.

For de blåklædte, kontrollerede typer havde det åbenbart ikke været »cool« at sige, at man gik til meditation og vejrtrækningstræning.

Men at gå til saunagus havde »en cool klang«, fandt parret ud af. Og så behøver man jo ikke at sige til kollegerne, at man synes, at det også er rart nok at meditere og lave vejrtrækningsøvelser imens.

I dag har Plugin mellem 10.000 og 12.000 gæster og omsætter for 1,7 millioner kroner om måneden. Det er big business – og der er mere end bare nydelse at hente for dem, der kommer her.

Berlingske tog med til »gus«, som det hedder blandt de indviede.

»Sweatwork« 

Særligt Bille Bays sessioner midt på dagen tiltrækker en helt bestemt type: mennesker, der har helt styr på både krop og karriere.

Selv foreslår Bille Bay, at man kalder det, der foregår til hans sessioner, for »sweatwork«.

Altså networking (at netværke) blandet med sweating (at svede) – sweatwork.

Filosofien bag bevægelsen handler om »360-gradersmennesket«.

I en professionel kontekst handler det om, at mennesket, den ansatte, er mere end en arbejdskraft og ressource.

Det er en tilgang, hvor man anskuer trivsel, fleksibilitet og arbejdsglæde som tæt forbundne med præstation og fastholdelse af medarbejdere. Noget, flere og flere ansatte efterspørger.

En spritny rapport fra forsikringsselskabet If viser, at mange danskere synes, at en arbejdsplads med fokus på psykisk og fysisk sundhed og fleksibilitet er mere attraktiv end en arbejdsplads, der fokuserer på at give høje lønninger.

Store virksomheder som Novo Nordisk, Deloitte og Netcompany har holdt firmaarrangementer på den ellers rimelig uinspirerende parkeringsplads ved siden af H.C. Ørstedværket i Sydhavn, hvor Plugin holder til.

Man skal heller ikke bruge mange kræfter for at finde frem til tusindvis af opslag eller Instagram-stories, hvor karrieremennesker med store netværk viser, at de kommer her.

Selv på LinkedIn viser virksomheder sig frem ved at have haft firmaudflugt til Plugin.

Bille Bay, der er trækplaster for de mange entreprenante typer, der kommer her, gør det let at forstå, hvorfor der er så meget signalværdi i at svede tran i en sauna og derefter chokere kroppen fuldstændig ved at sætte sig i et isbad – og så gentage det tre gange.

Han har selv været selvstændig inden for fitnessbranchen i mange år og er også partner i det elitære internationale fitnesscenter Barrys, hvor én times træning koster 170 kroner.

»Der er networkingværdi i at vise, at man er et menneske, der ikke kun har styr på sin virksomhed, men også har styr på sin krop og sit liv generelt,« fortæller han og uddyber:

»Jeg er selv mere tilbøjelig til at lave samarbejder eller aftaler med personer, der eksempelvis går i saunagus eller udadtil viser, at de har styr på deres liv.«

Det stemmer godt overens med overbevisningen, Berlingske for nylig mødte blandt de rige, der træner i Wellcome i Tuborg Havn.

»JA TAK« til at tage styring

Torsdag middag vil flere ikke fortælle til Berlingske, hvem de er, eller hvor de arbejder.

En kvinde fortæller, at hun »arbejder hjemme« i dag. Hun arbejder »med boliger, primært nybyg«, deler hun – og så forsikrer hun, at hun selvfølgelig arbejder længere i aften.

Manden i hvid skjorte og mørkeblå chinobukser, der kom i sidste øjeblik, vil heller ikke sige, hvem han er.

Han har en »rådgivningsvirksomhed«, og han synes, at saunagus er en fed måde at bryde dagens stress og jag op med, forklarer han dog.

Flere iværksættere, der har egne virksomheder med sundhed og optimering som tema, vil gerne tale om, hvem de er, og hvorfor de er her. 

Nickolai Damgaard, der er foredragsholder og biohacker, kommer i Plugin, så tit han kan i et tæt pakket arbejdsliv, hvor han lever og ånder for at optimere og udbrede fysisk og psykisk sundhed.

»Så tit han kan« er gerne tre-fire gange om ugen, når han ikke bor i Jylland med sine børn hver anden uge, fortæller han.

»Det er en god måde at nulstille kroppen,« siger han og forklarer i øvrigt, at det at gå i saunagus er en god måde at møde ligesindede, både menneskeligt og professionelt.

Ifølge ham udmærker Plugin sig her, fordi der er et særligt fællesskab, der opstår og bliver dyrket.

I anden runde af saunagusen leder Bille Bay deltagerne gennem en meditation, der handler om at tage styringen over sit liv.

»Forestil jer, at I sidder i en bil,« starter han. 

Spoileralert: Det slutter med, at man skal sætte sig bag rattet.

Musikken er fortsat stramt afstemt. En stor fyr med fuldskæg tager sig til øjnene. Det er nemt at forveksle tårer med sved, for der er 105 grader, men han er tydeligt bevæget. Bille Bays budskaber resonerer tydeligt her.

Manden fortæller senere, at han er selvstændig brolægger.

»Slip den masse, der blev lagt på dine skuldre,« råber Bille Bay ud i saunaen.

Han råber ikke hele tiden, men der bliver råbt meget. Også tilbage. På et tidspunkt er varmen og musikken blevet bygget helt op til deres bristepunkt.

Det er så varmt, at det er svært at trække vejret ind ad næsen, uden at det brænder.

Da musikken når sit klimaks, brøler en af mændene et dybt og rungende »JA TAK«. Kvinden ved siden af Berlingskes udsendte pruster dybt. En mand fra rækken over hvisker:

»Er du okay?«

Berlingskes udsendte tror, at han henvender sig til kvinden, der ser pænt presset ud. Men nej. Det er Berlingske, han spørger. Kvinden, der pruster, har det forrygende.

En ny normal

Det er det her, der er meningen med det hele, fortæller ægteparret Julie og Hjalte Wieth.

Det skal være lige så okay at danse med til musikken i saunaen, som det er at danse på klubben efter ti øl.

De vil skabe »en ny normal«.

Plugins målgruppe er »alle, der bare vil have det godt«, siger Hjalte Wieth, der i øvrigt var en af de tre mænd, der stiftede højttalervirksomheden Soundboks og senere solgte halvdelen af sin ejerandel for et tocifret millionbeløb.

Er det ikke lidt nemt at sige?

»Okay, så vil jeg sige 22-40-årige unge voksne, der er ambitiøse, ambitious leaders, entrepreneurs, artists, facilitators, personal trainers. Folk, der går op i deres helbred.«

Er det kun deres helbred?

»Nej nej. Det er en helhedsrejse, der handler om kreativitet, relationer og spiritualitet. Det er folk, der gerne vil være nærværende i deres liv, også når det er ubehageligt. Det er her, du øger din kapacitet til at være i livet, rumme dig selv, dine ambitioner og relationer.«

Måden, man tiltrækker den type menneske på, sker helt naturligt gennem de netværk, der skabes her, og selvfølgelig på de sociale medier, fortæller parret.

Derfor er det naturligvis heller ikke uden omtanke, at Plugins rammer tager sig Instagram-venligt ud, fortæller Julie Wieth, der har stået for det meste af Plugins branding.

»Jeg kunne jo godt se, at vi blev nødt til at lave noget til den gængse københavnerinstagrammer for at få folk herned,« fortæller hun, inden Hjalte Wieth stemmer i:

»Hvis folk skal synes, at det er cool, for at de vil gøre noget godt for sig selv, så gør vi det cool. Men når du kommer herned, åbner kroppen og sindet sig, og det er her, transformationen finder sted. Den dybde kan ingen SoMe-platform gengive.«

Helt opblussede og rødmossede vandrer alle gusgæsterne ud af den dampende sauna. På vej tilbage til deres velbetalte og stressende job. På torsdag kommer mange af dem igen.

Fire uger efter, at Novo Nordisk Fonden under stor dramatik fyrede topchef Lars Fruergaard Jørgensen, har det førerløse selskab genvundet positionen som Europas mest værdifulde.

Og det er lidt af en gåde.

»Novo Nordisks maskine kører stadig, selvom selskabet befinder sig i et stort ledelsesmæssigt vakuum,« siger Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker og medicinalekspert hos Sydbank.

Siden 16. maj, da fyringen af Lars Fruergaard Jørgensen satte dansk erhvervsliv på den anden ende, er Novo Nordisks aktiekurs steget med knap 22 procent, mens ærkerivalen Eli Lilly er steget med syv procent i samme periode.

Stigningen kan på ingen måder kompensere for de næsten 60 procent, aktien er dykket med, siden den toppede 25. juni sidste år og frem til fyringen af Fruergaard. Men noget kunne tyde på, at det månedlange kursfald er stoppet.

Søren Løntoft Hansen peger på tre grunde til, at kursgrafen igen peger opad, omend ikke så stejlt som for et års tid siden.

Positivt nyt om recepttal i USA

Novo Nordisk og Lars Fruergaard Jørgensen har først og fremmest lavet en plan for, hvordan selskabet vil håndtere udfordringerne med kopikonkurrence i USA, efter at det er blevet forbudt at producere og sælge kopier af topproduktet Wegovy.

Selvom forbuddet reelt først trådte i kraft 22. maj, er der tegn på, at dét og Novo Nordisks indsats bærer frugt. 

»De seneste recepttal for, hvor meget Wegovy-lægerne udskriver i USA, peger lidt opad, men det er stadig meget tidligt i forhold til 22. maj. Vi ser faktisk de største antal recepter udskrevet for Wegovy siden årsskiftet i øjeblikket,« siger Søren Løntoft Hansen.

Søren Løntofts tolkning bekræftes af de ugentlige analyser af recepttal fra både Barclays og Deutsche Bank.

Dernæst har der været stor bekymring for, om Novo Nordisk var ved at tabe konkurrencen til Eli Lilly, både på kort og længere sigt.

Her består en række udfordringer stadig, men ifølge Søren Løntoft Hansen er der måske begyndt at brede sig en erkendelse på aktiemarkedet af, at det muligvis ikke ser helt så slemt ud for Novo Nordisk.

Nyt håb får lov at springe test over

Her springer nyheden om, at Novo Nordisk efter dialog med myndighederne er klar til at teste det nye store håb, Amycretin, i de store afgørende fase 3-forsøg, i øjnene.

Ifølge den fondsbørsmeddelelse, som Novo Nordisk udsendte torsdag aften, vil Novo indlede forsøg med Amycretin både som injektion og i tabletform i første kvartal 2026 – vel at mærke selvom selskabet kun har gennemført et enkelt fase 1-forsøg med stoffet i tabletform og et såkaldte fase 1b/2a-forsøg med stoffet til injektion. 

I fase 1 testes medicinen på raske forsøgspersoner for at sikre, at der ikke er uventede bivirkninger. I fase 2 har man især fokus på doseringen af medicinen. Ved at springe over egentlige fase 2-forsøg, sparer Novo Nordisk både tid og penge. 

Det nye lægemiddel har vist sig at kunne få overvægtige til at tabe sig 22 procent i vægt på blot 36 uger i de indledende forsøg, hvilket er langt bedre end Wegovy og Eli Lillys medicin Zepbound.

Amycretin hører til en ny klasse af vægttabsmedicin, som påvirker kroppens produktion af både tarmhormonet GLP-1 og et hormon, amylin, som produceres i bugspytkirtlen. 

Det samme gør Novo Nordisks meget omtalte lægemiddelkandidat Cagrisema. De store forskelle på de to lægemidler er, at Cagrisema består af to lægemidler, som ikke umiddelbart kan blandes. Derfor kræver det en avanceret injektionspen med to kamre.

Amycretin består derimod af et molekyle, som både kan påvirke produktionen af GLP-1 og amylin. Derudover ser Amycretin altså ud til at være endnu mere effektivt end Cagrisema. 

»At Amycretin skal testes i fase 3-forsøg er positivt, men ingen overraskelse. Overordnet set har Novo Nordisk stadig en række produkter på vej, som sammen med de massive investeringer i produktionskapaciteten, passer rigtig fint til at adressere nogle forskellige behov i det fremtidige fedmemarked,« siger Søren Løntoft Hansen.

For langt ned

»De spæde tegn på, at det lysner i USA, og det faktum, at Novo Nordisk nu går direkte i fase 3 med Amycretin, viser, at der faktisk er noget, der lykkes for Novo Nordisk,« tilføjer han.

Endelig er der måske ved at brede sig en lidt mere positiv stemning blandt nogle større aktieanalytikere omkring Novo Nordisk.

»Nogle af de store analytikere vil sige, at aktiekursen måske er kommet lidt for langt ned og afspejler nogle lidt for dystre indtjeningsscenarier,« siger Søren Løntoft. 

Kan kursstigningen den seneste måned også hænge sammen med, at investorerne faktisk er positive over for fyringen af Lars Fruergaard Jørgensen, når det kommer til stykket?

»Det er svært at svare på,« siger Søren Løntoft Hansen.

»Måske er chokket afløst mere af en eller anden form for accept og måske også efterrationalisering i forhold til specielt den måde, det amerikanske marked er blevet undervurderet og fejlanalyseret på de seneste måneder,« forklarer han.

Søren Løntoft Hansen tror dog ikke, at »markedet nu mener, at Novo Nordisk-aktien skal stige på udsigten til en ny topchef«.

Samtidig understreger han, at selvom lidt af presset på Novo Nordisk-aktien er lettet, ændrer det ikke på, at selskabet står med en stor udfordring her og nu.

»Novo Nordisk står jo stadig i et ledelsesvakuum, og det er ikke sundt for en virksomhed at stå med for længe. Det er hverken godt for organisationen, kulturen eller arbejdsomheden blandt Novo Nordisks mange ansatte. De har selvfølgelig brug for at have en retning og for at vide, hvem der sætter retningen,« siger analytikeren.

En ny teknologi, der skal levere nærmest uudtømmelig energi helt uden CO₂-udledninger ved at kombinere atomer, ser så lovende ud, at investorer nu skyder et rekordhøjt beløb ind i udviklingen.

Det tyske iværksætterfirma Proxima Fusion, som har hjemme i sydtyske Bayerns hovedby München, har sikret sig hele 130 millioner euro (969,7 millioner kroner) i kapitalindsprøjtning. Pengene skal anvendes til at udvikle fusionsenergi.

Der er ifølge Financial Times tale om den største investeringssum nogensinde i denne branche i Europa, hvor der konkurreres om at skabe det afgørende gennembrud i at kopiere den proces, som giver stjernerne kraft, og som kan sikre nærmest ubegrænsede mængder af energi med et meget lavt klimaaftryk til Jorden.

Det kun to år gamle Proxima Fusions, som udspringer af Max-Planck-Institut für Plasmaphysik, forsøger at bygge en såkaldt stellarator til formålet.

Kæmpe pres skal skabe energi

Den bruger kraftige magneter, som forsøger at holde en flydende plasmamasse af brintisotoper sammen. Det skaber temperaturer, der er højere end på Solen, således at atomkernerne smelter sammen og udløser energi. Sammensmeltninger – eller fusioner – skaber ikke nogen betydelig mængde af atomaffald, sådan som spaltninger – eller fissioner – gør det.

Verden over arbejdes der på at komme først, og amerikanske virksomheder, der arbejder inden for samme felt, har rejst langt større summer, end Proxima Fusions har gjort nu.

Endnu har ingen dog været i stand til at producere mere energi, end der bruges til selve skabelsesprocessen. Nogle videnskabsfolk anser kommerciel fusionskraft som noget, der ligger årtier ude i fremtiden, men Proximas topchef, Francesco Sciortino, forventer med pengene i hus i 2027 at kunne være klar med en »magnet, der ændrer historien«.

Herefter skal der bygges et demonstrationsanlæg til omkring en milliard euro (7,46 milliarder kroner) i 2031, og som Proxima håber at kunne rejse offentlig støtte til. Senere i 2030erne skal det første fusionskraftanlæg så kunne tages i brug og levere energi, lyder planen.

Lige nu står verdens mest avancerede stellarator, som er bygget med offentlig støtte, i Greifswald nær den østtyske østersøkyst.

Med en historisk aftale indvilger Gibralter i at lægge 15 procent moms på sine varer, samtidig med at Spanien fremover får lov til at kontrollere pas i det britiske, oversøiske område.

Aftalen er kommet på plads efter årelange stridigheder mellem Spanien og Storbritannien.

Gibraltar, som ligger på en halvø ud fra det sydligste Spanien, lover inden for tre år at indføre en »transaktionsskat« på minimum 15 procent på varer.

Det sker, efter at Europa-Kommissionen har insisteret på, at Gibraltar skulle tilpasse sig EUs beskatningsregler for at kunne komme med i toldunionen, skriver det britiske dagblad The Guardian.

Den britiske udenrigsminister, David Lammy, fik aftalen på plads på et møde i Bruxelles onsdag sammen med sin spanske kollega, José Manuel Albares, og EUs handelskommissær, Maroš Šefčovič.

Aftalen vil reelt udviske den grænse, som lige nu går mellem Spanien og Gibraltar, fordi Gibraltar nu bliver en del af Schengenområdet efter – siden den britiske udtræden af EU med Brexit 31. januar 2020 – at have befundet sig i et tomrum. Dermed kan Gibraltars omkring 32.000 indbyggere frit bevæge sig over grænsen, om end de ikke får ret til at arbejde eller bosætte sig i EU.

Spanske grænsebetjente deltager i kontrol

Paskontrollen vil blive forestået i havnen og lufthavnen i selve Gibraltar af britiske og spanske grænsebetjente. Sidstnævnte vil kunne nægte britiske statsborgere adgang til Gibraltar, hvis de har overskredet den 90-dagesperiode, som de har lov til at opholde sig i EU-området uden at skulle søge visum eller tilladelse.

Spanske grænsebetjente vil også kontrollere varer, der føres ind i Gibraltar fra Spanien. Det er hovedruten i dag for varetransporten.

Den spanske udenrigsminister er glad for aftalen, »som vil sikre, at alle behandles retfærdigt« og med »retfærdig konkurrence for alle«.

Spanien har længe været bekymret for, at varer fra Gibraltar, herunder cigaretter, sælges ulovligt i Spanien. Ligeledes har europæiske efterforskere af svindel advaret om organiserede kriminelles smugling over grænsen.

I dag rejser omkring 15.000 mennesker hver dag over grænsen mellem Gibraltar og Spanien.

Spanien afstod Gibraltar, som ligger omkring den store Gibraltar-klippe, til Storbritannien i 1713. Spanien har længe krævet, at Gibralter bliver en del af Spanien igen, men et overvældende flertal af indbyggerne i Gibraltar ønsker at forblive under den britiske krone.

Efter flere år med en blanding af tragiske flystyrt, konstatering af alvorlige mangler i sikkerheden ombord på bestemte flymodeller og massive strejker blandt medarbejderne havde Boeing et stort arbejde foran sig. 

Og det så ud til at gå den rigtige vej. 

Men torsdag blev den amerikanske flyproducent igen slået tilbage, da selskabet blev sat i forbindelse med en tragisk flyulykke, der kan vise sig at være den mest dødbringende i 20 år.

Med kurs mod Gatwick i London mistede flyet, en Boeing-787-8 Dreamliner, signalet mindre end et minut efter, at det var lettet fra Ahmadabads lufthavn i det vestlige Indien.

Kort tid efter styrtede flyet til jorden i et nærliggende beboelsesområde, og indtil videre meldes 240 mennesker dræbt – heriblandt passagerer på flyet og mennesker, der befandt sig på jorden, da ulykken indtraf.

Aktien faldt straks knapt fem procent, og pilen har haft fortsat kurs nedad i eftermarkedet, hvor aktien indtil videre er faldet 1,1 procent.

Det vides endnu ikke, hvad der forårsagede ulykken. Indtil videre er kun én af de to sorte bokse, der var ombord på flyet, blevet fundet. 

En sort boks optager løbende lyd fra cockpittet, herunder samtaler mellem piloterne og radiolyd. Den registrerer også tekniske data, og det kan tage mange måneder at analysere – og derefter kortlægge  – den præcise årsag til styrtet.

Alvorlige problemer hos Boeing

Flyindustrien fungerer i praksis som et duopol, hvor Boeing eller Airbus står bag langt de fleste af de flymodeller, der bruges til kommercielle flyvninger.

I modsætning til Airbus har Boeings flymodeller været forbundet med en række alvorlige luftfartshændelser de seneste år. De har kostet selskabet dyrt.

I 2024 præsterede selskabet et underskud på 11,8 milliarder dollar. Det bragte det samlede tab siden 2019 op på mere end 35 milliarder dollar, svarende til over 226 milliarder kroner, skriver nyhedsbureauet AP News.

Af de mest alvorlige hændelser er to ulykker, hvor selskabets fly af typen 737 Max styrtede ned, med tab af hundredvis af menneskeliv til følge. 

Den første skete i 2018, hvor et fly styrtede ned i Indonesien – den næste i Etiopien i 2019. Ulykkerne kostede sammenlagt 346 mennesker livet og førte til alvorlige anklager om sikkerheden ombord på denne type fly. 

Tidligere kvalitetskontrolchef med 30 år på bagen i Boeing John Barnett hævdede senere over for BBC, at medarbejdere hos Boeing bevidst – på grund af pres – havde monteret flydele, som man vidste ikke var af tilstrækkelig høj kvalitet.

I tillæg til det hævdede den tidligere medarbejder også, at op mod en tredjedel af oxygenmaskerne på flytypen 737 Max var fejlbehæftede og ikke ville virke, hvis de en dag blev nødvendige.

Kort inden en høring i det amerikanske senat afgik den tidligere chef ved døden. Han tog angiveligt livet af sig selv.

Efter omfattende og langvarige undersøgelser og retsopgør indgik Boeing i sidste måned et forlig med det amerikanske justitsministerium. Det gjorde, at selskabet slap for at blive strafferetligt forfulgt for angiveligt at have fremsat falske oplysninger om en central funktion i de styrtede flys software.

En funktion, der spillede en central rolle i, at de to fly styrtede. 

I stedet har Boeing måttet betale enorme bøder, ligesom selskabet har indvilget i at investere massivt i sikkerheden omkring sine fly. De to flystyrt er dog ikke de eneste sorte skyer, der har hængt over selskabet og skadet både forretningen og omdømmet. 

 I 2024 var et af Boeings fly – denne gang af modellen 737 Max 9 – igen centrum for en alvorlig episode, hvor et vinduespanel blæste af flyets side kort efter, at det var lettet fra jorden.

Det udløste igen en lavine af problemer for selskabet, der sluttede året af med et markant fald i flyleverancer og en syv uger lang strejke blandt 33.000 af sine fabriksansatte. 

Ny kæmpeordre står pludselig i skyggen 

En markant omstrukturering i Boeings topledelse og et løfte om igen at få Boeing på ret køl – både sikkerhedsmæssigt og økonomisk – fik 2025 til at se lysere ud for Boeing.

Efter at være blevet inddraget som våben i toldkrigen mellem USA og Kina, hvor Kina beordrede sine luftfartsselskaber til at lukke for nye bestillinger fra den amerikanske flyproducent, blev der i midten af maj indgået en stor økonomisk aftale mellem Qatar og USA.

Aftalen omfatter blandt andet en ordre fra Qatar Airways på op mod 210 fly fra Boeing og har en værdi på 96 milliarder dollar – omkring 638,4 milliarder kroner.

De gode nyheder blev en kort fornøjelse for selskabet, der nu må håndtere endnu en fatal hændelse med Boeing-navnet klistret på sig.

Et årtier langt forbud mod at finansiere atomkraft bliver nu lagt på hylden i Verdensbanken på et tidspunkt, hvor verden kæmper for at skaffe energi nok til at imødekomme den voksende efterspørgsel på strøm.

Verdensbankens topchef siden 2023, amerikaneren Ajay Banga, der er tidligere topchef for Mastercard, har internt givet besked om, at banken, som har til opgave at bekæmpe fattigdom, vil »begynde at gå ind i atomenergi igen« i samarbejde med Det Internationale Energiagentur under FN, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Verdensbanken har ikke støttet et atomkraftprojekt siden 1959, men vil nu både støtte tiltag, der forlænger nuværende atomkraftværkers levetid, og hjælpe med at støtte udvidelser af infrastruktur til at sikre, at energien kan nå ud til flest mulige.

Samtidig støttes energiprojekter med solceller, vindmøller, vandkraft og naturgas.

»Vi vil også arbejde på at fremskynde potentialet i mindre modulære reaktorer, således at de over tid kan blive en farbar vej for flere lande,« skriver Ajay Banga med henvisning til de små atomkraftreaktorer, som udvikles verden over, også i Danmark, og som ventes at blive næste generation af atomkraft.

Det ventes, at behovet for elektricitet i udviklingslandene i 2035 vil være dobbelt så stort som i dag. Det vil ifølge bankens beregninger kræve, at de årlige investeringer i at producere, fordele og lagre energi vil vokse fra i dag 280 milliarder dollar (1,83 billioner kroner) til 630 milliarder dollar (4,11 billioner kroner).

Kunstig intelligens får elmålerne til at snurre

Samtidig vokser elforbruget markant som følge af blandt andet den store udbredelse af kunstig intelligens, som får elmålerne i de mange flere datacentre verden over til at snurre i topfart. Investeringsbanken Goldman Sachs har beregnet, at en almindelig forespørgsel hos tjenesten ChatGPT sluger næsten ti gange mere elektricitet end en søgning hos Google, og banken forventer, at datacentrenes elforbrug vil vokse med 160 procent i 2030.

En nylig undersøgelse forventer, at kunstig intelligens inden nytår vil æde snart halvdelen af datacentrenes energi. Det vil svare til dobbelt så meget, som Holland bruger i dag – og det er fraregnet, hvad kryptovalutaer som bitcoin bruger af strøm.

Der er i øjeblikket et stadig bredere ønske om at satse på atomkraft, som er en langt renere energikilde, men som en række alvorlige ulykker har skabt stor frygt for. Nedsmeltningen på det amerikanske atomkraftværk på Tremileøen i 1979, nedsmeltningen på Tjernobylværket i Ukraine i 1986 og atomulykken i Fukushima i Japan i 2011 ligger stadig dybt i mange, der er bange for nye, skæbnesvangre ulykker.

Atomkraftstøtterne siger, at der er sket en markant udvikling i også sikkerheden ved atomkraft siden da. Den amerikanske Trump-regering er for mere atomkraft, og også den nye tyske regering under kansler Friedrich Merz har skrinlagt den tyske modstand mod atomkraft. I maj meddelte Tyskland, at man ikke længere ville blokere for franske tiltag, der skal sikre, at atomkraft behandles på lige fod med vedvarende energi i EU-lovgivningen.

I 2024 åbnede Den Europæiske Investeringsbank for at støtte atomkraftprojekter økonomisk.

Kære Berlingske-læser,

Det er blevet fredag og tid til ugens sidste Business-update fra nærværende erhvervsredaktion, der giver dig en overflyvning over en række af dagens historier om økonomi og erhvervsliv.

Mens en ekspert spår Tesla-rival muligheden for at oversvømme Europa med billige biler, bød fredagen også på nyheder om en topchefs exit, en konkurs og et kinesisk kollaps.

God læselyst!

1# – Populært bilfirma konkurs – fik skattesmæk på 23 millioner

Dagens overflyvning begynder hos leasingselskabet Justdrive, der trods år med overskud nu er begæret konkurs. Det skriver Finans på baggrund af et dekret i Statstidende.

»Vi er overraskede og ærgerlige over den aktuelle situation i Justdrive. Vi afventer en nærmere redegørelse fra kurator for at kunne vurdere situationens omfang og baggrund,« oplyser en af selskabets ejere, Christian Strøjer, i en besked til mediet.

Der var ellers store forventninger til Justdrive, der tilbød leasingaftaler ned til 120 dage og i 2023 præsterede et overskud på 7,6 millioner kroner. Samme år konstaterede selskabet imidlertid en momsfejl, som ifølge mediet resulterede i et skattesmæk på 23 millioner kroner.

Justdrive har endnu ikke aflagt regnskab for 2024, og det fremgår ikke, hvad konkursen skyldes.

2# – Topchef i Danmarks største sparekasse stopper

Efter knap 30 år på posten har Sparekassen Danmarks topchef, Vagn Hansen, valgt at tage afsked med jobbet som administrerende direktør. Det meddelte banken fredag i en pressemeddelelse, skriver Børsen.

»Jeg vil gerne sige tak til Vagn for lang og tro tjeneste i Sparekassen Danmark. Jeg har stor respekt for Vagns engagement, hans stærke ledelse og evne til at navigere sparekassen sikkert gennem både vækst og forandring,« udtaler bankens formand, Preben Randbæk.

Siden Vagn Hansen i 1998 blev direktør for den daværende Sparekassen Vrå, har han stået i spidsen for arbejdet med at indlemme 17 banker i sparekassen, der i dag er Danmarks største med 69 filialer og 1700 ansatte.

Som afløsere på posten får Sparekassen Danmark nu to direktører, der skal dele forpligtelserne mellem sig, fremgår det af meddelelsen. Det bliver Kim Mouritsen og Lars Thomsen, som har været i henholdsvis 18 og 35 år i sparekassen.

3# – Ekspert: Trods afgifter kan BYD sælge elbil markant billigere end konkurrenter

I dag lyder prisskiltet på lige under 150.000 kroner, men spørger man René Tønder, der er selvstændig strategisk rådgiver i bilbranchen, fører BYD en forsigtig prispolitik og kan – hvis de vil – sælge modellen Dolphin Surf langt billigere. Det skriver Børsen.

Trods europæisk straftold mod Kina og danske registreringsafgifter, vurderer René Tønder, at bilerne vil kunne sælges for 100.000 kroner. Den netop lancerede Dolphin Surf er selskabets hidtil billigste elbil og føjer sig til rækken af modeller, der har udfordret blandt andre Tesla.

En BYD Dolphin Surf er dog allerede billigere end konkurrenter som Renault 5, der koster 189.990 kroner, og Citroën ë-C3, som koster 179.990 kroner.

»De kunne sagtens oversvømme Europa med billige biler, men de vælger ikke at gøre det, fordi de er bange for, hvad den politiske reaktion ville være. Så vil de hellere tage det stille og roligt og nyde godt af at tjene gode penge på de biler, de rent faktisk sælger,« siger René Tønder til mediet.

Tre uundværlige fra Berlingske Business:

A: Kinesisk eksport til USA kollapser. Men det er ikke hele fortællingen

Handelskrigen mellem USA og Kina har massive konsekvenser overalt i den globale økonomi. Kinas eksport til USA er kollapset, men stiger samtidig til andre lande. Til gengæld fortsætter handelskrigen med at dræne Kinas ressourcer og risikerer at undergrave den langsigtede vækst.

Læs artiklen her.

B: Nyt notat modbeviser 3F-formand: Højere selskabsskat koster medlemmerne tusindvis af kroner

Den åbne krig mellem en af landets største fagforeninger og Liberal Alliance fortsætter. Nu er det 3F-formand Henning Overgaards tur til at blive anklaget for at tale usandt. 3F afviser kritikken.

Læs artiklen her.

C: Europæisk elbilsalg skyder i vejret

Voldsom stigning i elbilsalget i Europa kommer på et tidspunkt, hvor kinesiske bilproducenters økonomi presses af den interne priskrig, som kan koste nogle af dem livet inden for kort tid.

Læs artiklen her.

Tak fordi du læste med – og god weekend!

Salget af elbiler fortsætter med at skyde i vejret i Europa.

I maj blev der i Europa solgt 36,2 procent flere elbiler end for et år siden. I alt var der tale om 0,33 millioner elbiler og plugin-hybridbiler med både el- og benzinmotor, viser nye tal fra analysefirmaet Rho Motion, der følger markedet tæt.

I Danmark udgjorde elbilsalget i maj 60,99 procent af det samlede bilsalg. I årets femte måned blev der herhjemme solgt 10.949 elbiler.

Det globale elbilsalg steg i maj med 24 procent til 1,6 millioner biler sammenlignet med sidste år på samme tid, men dækker over meget store forskelle.

Stigningen i Nordamerika var på blot syv en halv procent til 0,16 millioner elbiler. USA, som er verdens næststørste bilmarked efter Kina, indførte straftold på 25 procent på alle biler, og skattetilskud til elbiler findes godt nok fortsat, men står til at blive udfaset fra 2026, hvilket har skabt tøven blandt køberne.

I Kina voksede elbilsalget i maj med 36,2 procent til 1,02 millioner biler. Det er første gang i år, at elbilsalget i Kina når op over en million på en måned. Det skyldes både en stærk efterspørgsel i selve Kina, og at de kinesiske bilproducenter med BYD i spidsen har optrappet salgsindsatsen på gryende markeder.

Færre penge i kassen midt i en priskrig

Men den kinesiske ekspansion kommer med en pris.

De kinesiske bilproducenters økonomi er presset af den interne priskrig, som lige nu føres mellem dem.

Den britiske finansavis Financial Times har analyseret de kinesiske bilproducenters offentlige regnskaber og kan konstatere, at hos flere end en tredjedel af dem, der er børsnoteret, i 2024 oversteg de kortfristede gældsforpligtelser – altså det, der skal betales inden for et års tid – de kortfristede aktiver, som virksomheden inden for et år kan omsætte til indtjening.

Der er altså færre penge i kassen til de store satsninger, hvorfor bilproducenterne forsøger at presse deres leverandører ned i pris for fortsat at kunne kæmpe på markederne om at få solgt bilerne, hvilket sker med store prisnedslag.

BYD, som sidste år overhalede amerikanske Tesla og nu er verdens største elbilproducent, er hårdest ramt blandt de 16 største, børsnoterede bilproducenter. Herefter følger Geely, som ejer svenske Volvo, Nio, Seres og de kinesisk statsstøttede BAIC og JAIC.

Tilsammen var deres aktiver faldet med 62 procent fra det hidtidige toppunkt i første halvår 2021 til udgangen af 2024.

BYDs underskud på arbejdskapital var 36 procent større end for to år siden, da priskrigen begyndte.

Der kommer lukninger

Bilanalytiker Yin Xinchi fra den kinesiske investeringsbank Citic Securities forventer, at flere af bilproducenterne vil bukke under senest i 2026 som følge af det økonomiske pres.

Bestyrelsesformand Wei Jianjun fra bilgiganten Great Wall Motor taler direkte om, at »der er i øjeblikket et Evergrande i bilbranchen – det er bare ikke sprunget i luften endnu« med henvisning til kollapset i den kinesiske ejendomsgigant Evergrande.

I januar-marts 2025 lå de kinesiske bilproducenters overskudsgrad i gennemsnit på 3,9 procent, et fald på 0,7 procent fra for et år siden, viser tal fra Kinas nationale statistikkontor, om end BYDs overskudsgrad faktisk er forbedret.

Den kinesiske stat er fuldt opmærksom på problemet og advarede på et nyligt møde med de 16 største bilproducenter mod de aggressive prisnedslag og forsinkelser i betalingen af leverandørerne. 

Kinesisk lovgivning kræver, at der er afregnet med leverandørerne senest efter 60 dage, men ingen af de 16 store overholder fristen. Xpeng betaler i gennemsnit først sine leverandører efter omkring 230 dage.