Berlingske virksomheder
Tesla-aktionærer blæser til angreb på Elon Musks rekordstore milliardlønpakke
5/21/2024

En samling af aktionærer i elbilgiganten Tesla går i flæsket på en svimlende lønpakke til Teslas administrerende direktør, Elon Musk, og opfordrer i et fælles brev andre investorer til at afvise den.

Det skriver Bloomberg.

Der skal stemmes om Musks mulige lønpakke, som har en værdi af knap 400 milliarder kroner, til virksomhedens årlige generalforsamling 13. juni. 

Hvis den går igennem, vil det være den største lønpakke i historien for en amerikansk virksomhed, skriver The New York Times. 

Blandt andet Amalgamated Bank og SOC Investment Group, som ejer en del af Tesla-aktierne, har sagt, at den til tider ekstravagante topchef er distraheret af sine forpligtelser over for de mange andre virksomheder, han står i spidsen for, og derfor ikke tjener Teslas bedste interesser. 

»Tesla lider under en væsentlig styringsfejl, som kræver vores øjeblikkelige opmærksomhed og handling,« skrev gruppen i brevet mandag. 

Ud over at være topchef for Tesla står Elon Musk i spidsen for SpaceX, X, Neuralink og The Boring Company. 

Musk styrer biksen – ikke bestyrelsen 

Lønpakken blev for første gang besluttet af bestyrelsen i 2018, men er siden blevet afvist af en dommer i Delaware i januar. 

Begrundelsen var, at lønpakken ikke var i aktionærernes interesse, og at det reelt er Elon Musk, ikke bestyrelsen, der styrer Tesla. 

Teslas bestyrelse har gentagne gange været beskyldt for at have tætte bånd til milliardæren, skriver Reuters.

Også det element indgår i det fælles brev fra aktionærerne som argument for ikke at stemme for lønpakken. 

Både Elon Musks bror, Kimbal Musk, og topchefens private ven James Murdoch søger genvalg til bestyrelsen. 

Derudover er Teslas bestyrelsesformand, Robyn Penholm, Musks en tidligere kollega og veninde. 

Efter dommen i Delaware vil Tesla nu flytte selskabets juridiske hovedkvarter til Texas. 

Dansk underskrift

Én af medunderskriverne til brevet er den danske pensionskasse AkademikerPension, som forvalter 145 milliarder kroner på vegne af 170.000 akademikere. 

Det skriver Børsen.

»Tit er lønningerne til ledelser i en o.k. balance i forhold til selskabets størrelse og omsætning. Sådan er det ikke her. Lønpakken er eksorbitant,« siger Anders Schelde, direktør for AkademikerPension, til mediet. 

Tidligere har Berlingske beskrevet, at flere eksperter tvivler på, hvordan Tesla vil klare sig i fremtiden. 

Den omstridte leder Elon Musk, et usikkert elbilmarked og overentusiastiske løfter har nemlig fået eksperter til at spå om en usikker fremtid for Tesla. 

Af den grund sagde aktiechef i Artha Kapitalforvaltning Lars Hytting i marts til Berlingske

»Jeg er meget, meget langt fra nogensinde at skulle købe en Tesla-aktie.«

Og i starten i maj, da avisen igen havde fat i ham: 

»Hvis jeg havde aktier i Tesla, havde jeg solgt dem i går.«

Aktuelt ligger kursen på 175 dollar, som er et lille fald på én procent, siden brevet fra aktionærerne blev sendt afsted mandag. 

Sydbank overtager Coop Bank
5/21/2024

Sydbank indgår aftale med den andelsforeningen Coop amba om at købe Coop Bank. 

Handlen omfatter 88.000 kunder, oplyser Sydbank i en børsmeddelelse.

»Det har været afgørende for os at finde en køber, som også fremover vil tilbyde Coops medlemmer og bankens kunder særlige tilbud,« siger formand for bestyrelsen i Coop Bank og næstformand i Coop ambas bestyrelsen Kristine Martin Berg i børsmeddelelsen.  

Handlen står på nuværende tidspunkt til at have en værdi af 345 millioner kroner, mens den endelige købesum først offentliggøres på overtagelsesdagen, som forventes at være på et tidspunkt i juli 2024. 

Overtagelsen vækker glæde hos administrerende direktør i Sydbank Karen Frøsig. 

»Vi glæder os meget til at tilbyde Coops medlemmer flere bankløsninger, nemme digitale løsninger og ikke mindst stærke kunderelationer, som vi hver dag løber stærkt for,« siger Karen Frøsig. 

Også administrerende direktør i Coop Bank Allan Nørholm ser frem til samarbejdet. 

»Sydbank vil som en stærk finansiel ejer være til gavn for vores nuværende 88.000 kunder, og det nye partnerskab kan hjælpe os til at vokse yderligere,« lyder det fra Allan Nørholm. 

Coop Bank har i dag udlån på 1,3 milliarder kroner og indlån på 3,1 milliarder kroner. 

Dyb krise i Coop

Handlen sker som led i en samarbejdsaftale Coop amba har indgået med energiselskabet OK, som betyder at Coop Danmark, der driver kæderne 365discount, Kvickly, Brugsen og Superbrugsen får tilført to milliarder kroner i ny kapital. 

Men det er ikke helt gratis. OK får nemlig bestemmende indflydelse med 2/3 af stemmerettighederne. 

Bagtæppet for aftalen er, at der er dyb krise i Coop Danmark, som i 2022 havde et underskud på svimlende 628 millioner kroner, mens resultatet i 2023 ventes at være »stærkt utilfredsstillende«. 

Som led i aftalen blev det også besluttet, at Coop Danmarks topchef, Kræn Østergård Nielsen, skulle fratræde. 

Sådan får bandemedlemmer eftergivet gæld – selv om det ikke er et officielt tilbud
5/20/2024

Listen over tilbud fra det offentlige til bandemedlemmer, der gerne vil ud af det kriminelle miljø, er relativt omfattende:

De kan blandt andet få hjælp til at få fjernet tatoveringer eller til at få lavet coverup-tatoveringer, som camouflerer de eksisterende. 

De kan få hjælp til at komme ud af steroid- eller stofmisbrug. De kan også få hjælp til eksempelvis at finde bolig eller få en uddannelse. 

Men de kan ikke få eftergivet gæld.

Det er ikke blandt de officielle tilbud i exitprogrammet, som Justitsministeriet står bag.

Alligevel er der indtil videre fire kendte eksempler på, at bandemedlemmer får eftergivet gæld.

Til sammenligning fik 200 almindelige danskere eftergivet gæld i 2021.

Berlingske har set afgørelser fra Gældsstyrelsen, der letter bandemedlemmer for »bundløs gæld« eller gæld på op til flere hundredtusinde kroner.

Hvordan og hvorfor, at den praksis er opstået, er uvist, for muligheden findes altså ikke officielt.

Men som Berlingske har afdækket, har det – ukendt for offentligheden og for politikerne på Christiansborg – fundet sted siden 2021.

På baggrund af mange måneders research kan Berlingske nu kortlægge, hvordan det ser ud til at forløbe, når et rocker- eller bandemedlem under et exitforløb får eftergivet sin gæld til det offentlige.

Kortlægningen baserer sig på Gældsstyrelsens afgørelser til rocker- og bandekriminelle samt skriftlige svar på en lang række spørgsmål, som Berlingske har stillet Gældsstyrelsen, Det Nationale Exitkontaktpunkt og andre myndigheder.

Berlingske har undervejs i researchen forsøgt at få uddybet Gældsstyrelsens og Det Nationale Exitkontaktpunkts samarbejde om gældstyngede bandekriminelle i exitforløb i form af interview, men det har ikke været muligt.

Sådan får et rocker- eller bandemedlem i et exitforløb eftergivet gæld:

1. Et rocker- eller bandemedlem underskriver en exitaftale

Det ser ud til at være en forudsætning, at rocker- eller bandemedlemmet har underskrevet en exitaftale.

En exitaftale giver rocker- eller bandemedlemmet mulighed for at få hjælp fra det offentlige til at forlade det kriminelle miljø.

Den syv sider lange exitaftale er for en stor dels vedkommende en beskrivelse af faktuelle og personlige forhold vedrørende exitkandidaten.

Exitkandidatens gæld til private, til det offentlige eller »det kriminelle miljø« (sic!) er ét blandt mange felter i aftalen, der skal udfyldes.

Exitaftalen indgås mellem rocker- eller bandemedlemmet og politiet, kommunen og Kriminalforsorgen i regi af Det Nationale Exitkontaktpunkt.

2. Gældsstyrelsen hjælper med vejledning

Når et rocker- eller bandemedlem har underskrevet aftalen med Det Nationale Exitkontaktpunkt om at deltage i et exitprogram, »kan der etableres dialog mellem kontaktpunktet og Gældsstyrelsen« om muligheden for at få eftergivet gæld.

Hvem, der tager initiativet til dialogen og bringer muligheden for at få eftergivet gæld på banen, er uvist.

Men under dialogen om mulig eftergivelse vejleder Gældsstyrelsen om, hvilken form for dokumentation, exitkandidaten skal indsende »til brug for en eventuel eftergivelsessag«.

I sager om eftergivelse fra almindelige borgere vil disse – ifølge Gældsstyrelsen – få samme vejledning. Det forudsætter dog, at de selv henvender sig til Gældsstyrelsen. 

3. Bandemedlemmet skriver og indsender sin ansøgning

Et rocker- eller bandemedlem skal ligesom alle andre, der ønsker at forsøge at få eftergivet gæld til det offentlige, indsende en ansøgning til Gældsstyrelsen.

I ansøgningen begrunder bandemedlemmet, hvorfor vedkommende søger om eftergivelse.

I de afgørelser om eftergivelse, som Berlingske har set, har Gældsstyrelsen gengivet begrundelserne. 

De lyder eksempelvis sådan her:

»Du er studerende og har ikke mulighed for at betale din offentlige gæld. Du søger derfor om hel eftergivelse af din offentlige gæld.«

»Du ønsker at leve et normalt liv uden bånd tilbage til dit tidligere liv som (...)kriminel. Du oplever en stor psykisk belastning på grund af din bundløse gæld.«

4. Gældsstyrelsen indhenter dokumentation

Gældsstyrelsen anmoder om »relevant dokumentation for belysning af sagen«, som kan »understøtte skyldners særlige forhold«, og »som eventuelt kan tale for en eftergivelse«.

Gældsstyrelsen indhenter også selv relevant dokumentation som for eksempel udtalelser fra læger/speciallæger, kommuner, politiet eller andre relevante aktører.

Aarhus Kommune »har eksempelvis bidraget til mindst to udtalelser«.

Københavns Politi står også bag »indstillinger og afrapportering vedrørende gældseftergivelse i exitforløb«.

I de afgørelser om eftergivelse af gæld til rocker- eller bandemedlemmer, som Berlingske har set, er det dog kun navngivne politiassistenters udtalelser, der er nævnt.

Gældsstyrelsen læner sig i disse afgørelser op ad en politiassistents beskrivelser af de rocker- eller bandekriminelles evne og vilje til at leve op til de betingelser, der ligger i exitaftalen.

Styrelsen læner sig også op ad de samme politiassistenters forsikringer om, at den bandekriminelle »ikke« eller »aldrig« vil vende tilbage til det kriminelle bandemiljø.

5. Gældsstyrelsen behandler ansøgningen

Gældsstyrelsen har siden 2021 haft tre specialiserede sagsbehandlere tilknyttet samarbejdet med Det Nationale Exitkontaktpunkt.

De vurderer, om ansøgninger fra rocker- eller bandemedlemmer om eftergivelse kan imødekommes helt eller delvist efter de regler, der gælder om eftergivelse.

Efter reglerne kan man almindeligvis ikke få eftergivet sin gæld til det offentlige, hvis en stor del af gælden stammer fra strafbare forhold.

Det skyldes hensynet til retsfølelsen og »præventionshensyn«.

Der kan dog være »helt særlige omstændigheder«, der gør, at Gældsstyrelsen alligevel når frem til, at ansøgeren – på trods af det strafbare forhold – kan få eftergivet sin gæld efter en helt særlig paragraf.

I vurderingen indgår:

  • »det strafbare forholds grovhed«
  • hvor lang tid, der er gået, siden forbrydelsen blev begået
  • et »hensyn til skyldneren« – om skyldneren ved at få sløjfet sin gæld »kan opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet« eller eventuelt resocialiseres.

Den helt særlige paragraf er Gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, der giver mulighed for at eftergive gæld, når »sociale eller andre forhold i særlig grad« taler for det.

Det er den paragraf, som Gældsstyrelsen henviser til, når den skriver til rocker- og bandemedlemmer, at de får sløjfet deres gæld.

6. Gældsstyrelsen afgør sagen. Bandemedlemmet får besked.

Få dage efter at rocker- eller bandemedlemmet har indsendt sin ansøgning, får vedkommende besked.

Det viser de afgørelser, som Berlingske har set.

Andre gældstyngede borgere må i gennemsnit vente ni-ti måneder fra, at de har indsendt ansøgning om eftergivelse, til de modtager Gældsstyrelsens afgørelse.

Ifølge Gældsstyrelsen er det dog kun på papiret, at det ser ud til at gå hurtigere for bandemedlemmer.

For på baggrund af den vejledning, som Gældsstyrelsen yder exitkandidaten undervejs, »vil sagen ofte være fuldt belyst«, når ansøgningen om eftergivelse lander hos Gældsstyrelsen.

Derfor vil der »som udgangspunkt hurtigere kunne træffes afgørelse efter modtagelse af ansøgningen«.

Hvor lang sagsbehandlingstiden er for exitkandidater, er uvist.

7. Rocker- eller bandemedlemmers gæld er slettet for evigt

Hvis rocker- eller bandemedlemmet efterfølgende begår kriminalitet eller vender tilbage til det kriminelle bandemiljø, kan eftergivelsen af gæld ikke trækkes tilbage.

Gælden er slettet for evigt.

Det er kun, hvis det viser sig, at rocker- eller bandemedlemmet har løjet eller fortiet noget i sin ansøgning om eftergivelse, at gælden kan genopstå.

Erhvervsorganisationer undrer sig over inaktiv Kollerup-opfindelse: »Dagligvarehandlen er blevet fuldstændig frikendt sort på hvidt«
5/17/2024

Inflationen var tocifret, danske virksomheder måtte dreje nøglen om på grund af høje energipriser, og danskernes købekraft raslede ned.

Sådan var virkeligheden for bare halvandet år siden i efteråret 2022, hvor daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) tog skeen i egen hånd og aktiverede et »omfattende pristjek« på energi- og dagligvarer.

I samme ombæring nedsatte man Regeringen og Forbrugernes Forum for Forbrugerpriser:

Et panel bestående af nogle af landets absolut mest magtfulde erhvervs-, fag- og forbrugerorganisationer, der som udgangspunkt skulle mødes ugentligt og holde øje med, om der var »grundlag for handling«.

»Vi aktiverer nu et omfattende pristjek af prisstigninger på energi for eksempel el og på dagligvarer som for eksempel smør og æg, så vi kan få eventuelle urimeligheder for forbrugerne frem i lyset,« sagde erhvervsminister Simon Kollerup dengang.

Siden kunne Berlingske dog fortælle, at der, trods stigende priser, var faldende indtjening på tværs af fødevaresektoren i Danmark, ligesom den resterende del af erhvervslivet blev renset i en pressemeddelelse fra foråret 2023.

Alligevel besluttede nuværende erhvervsminister Morten Bødskov (S) for lidt over et år siden, at forummet skulle fortsætte i et »nyt format«. Det har ikke været muligt at få oplyst fra Erhvervsministeriet, hvad det format består i.

Men i hvert fald står det klart, at forummet, der skulle have mødtes ugentligt siden efteråret 2022, i alt har mødtes fire gange i alt – senest 10. oktober 2023.

Og netop den inaktive status – koblet med tingenes tilstand på markedet – får nu Dansk Industri og De Samvirkende Købmænd til at reagere.

»Man kan jo godt spørge, om der overhovedet er behov for det her forum. Det synes jeg nok ikke på nuværende tidspunkt,« siger Jannick Nytoft, direktør for De Samvirkende Købmænd.

Samme holdning har man i Dansk Industri, hvor branchedirektøren for handel, Jacob Kjeldsen, er klar i mælet:

»Det blev lige pludselig til en mistænkeliggørelse af hele værdikæden. Det klædte ikke noget, og det var unødvendigt. Men vi stillede selvfølgelig op til møderne og delte vores viden. Men vi synes ikke, der var brug for det dengang eller i dag.«

»Dagligvarehandlen er blevet fuldstændig frikendt«

Hverken Dansk Industri eller De Samvirkende Købmænd er indstillet på at trække sig fra regeringens Forum for Forbrugerpriser, men begge parter fastslår, at det aldrig har været deres værk.

»Det var jo ikke en idé, der groede i vores baghave. Vi syntes i bedste fald, at det var unødvendigt og i værste fald, at det kunne blive et sted, hvor man kunne sidde og pege fingre uden dokumentation,« siger Jacob Kjeldsen.

Helt fortrolige tal, som for få år siden blev fremlagt i Forum for Forbrugerpriser, og som Berlingske kunne offentliggøre, fastslog med syvtommersøm, at i hvert fald dagligvarehandlen egentlig havde skærmet forbrugerne for højere priser:

Altså kunne priserne være steget mere.

»De har måttet sluge nogle af meromkostningerne, for de har ikke kunnet sende hele regningen videre til forbrugerne. De har simpelthen måttet reducere bruttoavancen for at kunne sælge varerne en smule billigere, end de kunne have gjort,« sagde Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, til Berlingske.

Det kan synes paradoksalt, at priserne ifølge eksperten dengang faktisk blev holdt lavere, end de kunne have været i for eksempel dagligvarehandlen.

Men det skyldes formentlig den daværende konkurrencesituation, og netop dét betoner Dansk Industri igen nu.

»Man er jo naturligt bange for, at hvis man sætter priserne op, så smutter kunderne til konkurrencerne,« siger Jacob Kjeldsen.

Og Jannick Nytoft hæfter sig i særlig grad ved, at regeringens prisundersøgelse af erhvervslivet, og altså nedsættelsen af Forum for Forbrugerpriser, umiddelbart giver hans medlemmer medhold i det, de har sagt fra starten.

»Det, vi for alvor har fået ud af det her forum, er, at dagligvarehandlen er blevet fuldstændig frikendt sort på hvidt,« siger Jannick Nytoft:

»Det blev bevist med alt virkelighed, at vi er i en branche, der var meget presset. Sort på hvidt er der nu en anerkendelse af, at der er en benhård markedskonkurrence i Danmark.«

Ingen kommunikation siden det seneste møde

En dugfrisk undersøgelse fra Storbritannien har netop vist, at talrige britiske virksomheder tjente kassen under inflationskrisen.

Undersøgelsen, der er foretaget af fagforeningen Unite, er den største af sin slags og omfatter alt fra energisektoren til banker og dyrlæger til bilforhandlere.

En gennemgang af virksomhedernes økonomi kortlægger, at fortjenesten før skat var gennemsnitligt 30 procent højere i 2022 sammenlignet med gennemsnittet i 2018 og 2019. Efter skat var virksomhedernes fortjeneste i gennemsnit 20 procent højere.

Men altså tyder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens fund på, at situationen langt fra er den samme i Danmark.

Og måske netop derfor har der ikke været nogen nævneværdig aktivitet i Forum for Forbrugerpriser det sidste lange stykke tid.

»Der har ikke været nogen kommunikation overhovedet,« siger Jannick Nytoft.

Den samme opfattelse hersker i Dansk Industri.

»Mig bekendt har der ikke været nogen aktiviteter, men jeg skal ikke kunne sige, om der er sendt en mail, som jeg ikke har kendskab til,« siger Jacob Kjeldsen:

»Jeg troede faktisk, at det mere eller mindre var lagt i dvale, men hvis vi bliver kaldt til møde, så kommer vi selvfølgelig.«

Ikke desto mindre mener både De Samvirkende Købmænd og Dansk Industri ikke længere, at der er behov for det i dele af erhvervslivet meget udskældte forum.

Berlingske har spurgt Morten Bødskov, om han stadig mener, at der er behov for Forum for Forbrugerpriser set i lyset af, at inflationen er faldet markant, og at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke fandt tegn på urimeligt høje priser i for eksempel dagligvarehandlen.

Vi har også spurgt ministeren, hvad forummet præcist har foretaget sig siden det seneste møde, men det har han ikke svaret på.

»Vi nedsatte det her forum, da Danmark stod over for en meget konkret udfordring med meget høj inflation, som desværre ramte lige ned i danskernes hverdag. Heldigvis står vi i dag et andet og bedre sted, hvor inflationen er tilbage på et normalt niveau. Vi har aftalt at mødes igen i efteråret, hvor vi gør status på situationen og ser på, hvad planen fremadrettet skal være,« lyder det fra Morten Bødskov.

Kendt iværksætters firma risikerer bøde for ulovlige spammails: »Det er simpelthen for useriøst«
5/17/2024

For nylig modtog 43-årige Per Andreasen – som driver et lille marketingbureau i Horsens – en mail, som fik ham til at spærre øjnene op.

Titlen var »Per & Mads«, og afsenderen var den kendte serieiværksætter Mads Faurholt, som blandt andet har haft sit eget program på TV 2.

Mailen indeholdt en invitation til Mads Faurholts erhvervskonference Presidents Summit i København, der kalder sig »Nordeuropas førende« med flere end 4.000 deltagere.

Den afholdes i slutningen af maj med stjernearkitekten Bjarke Ingels som en af hovedtalerne. 

»Jeg ved det måske lyder skørt, men da du aldrig har været med før, og er indenfor målgruppen af folk der typisk kommer til Summit, ville jeg faktisk tilbyde dig og en kollega en endags billet til d. 29 maj, helt gratis (normal pris 4.995 kr),« skrev Mads Faurholt i mailen og tilføjede:

»Vores håb er, at du får en masse ud af at deltage, og at du vil dele med andre hvor fedt det var og måske køber en billet til næste summit.«

Per Andreasen undrede sig:

Han kender ikke Mads Faurholt og har hverken tidligere deltaget ved Presidents Summit eller givet tilladelse til, at konferencen må kontakte ham med markedsføring.

»Jeg er ikke interesseret i at modtage mails og opkald fra folk, der vil sælge mig noget. Og som jeg læser reglerne, er det her en ulovlig praksis. Jeg synes simpelthen, det er for useriøst, at man forsøger at hverve kunder på den måde,« siger Per Andreasen og tilføjer:

»Og jeg tænker, at når jeg har modtaget den her mail, så må den virkelig være sendt ud til mange mennesker.«

»Det må man ikke«

Den tese fik Per Andreasen bekræftet, da han lagde et opslag om henvendelsen fra Mads Faurholt på det sociale medie LinkedIn.

Snart piblede det frem med beskeder fra folk i vidt forskellige brancher, der har fået præcis den samme mail.

»Æv, her gik jeg og troede, at det kun var ‘Vibeke & Mads’,« skrev én.

»Det er useriøst,« skrev en anden.

»Jeg fik den også … igen. Jeg fik den også for nogle år siden,« lød det fra en tredje.

»Jeg synes, det er sjofelt over for de, der rent faktisk har betalt for at deltage,« mente en fjerde med henvisning til, at Presidents Summit på sin hjemmeside sælger billetter for omkring 4.500 kroner stykket.

Berlingske er også blevet kontaktet af flere personer, som – uden at have givet samtykke – har modtaget mails med tilbud om gratis billetter fra Mads Faurholt.

Men serieiværksætterens praksis er ulovlig.

Det fastslår flere eksperter i markedsføringsret, som Berlingske har talt med.

»Det må man ikke. Hvis ikke der er givet samtykke fra modtageren, må man ikke sende markedsføring på den her måde,« siger Annemette Ellermann, partner hos advokatfirmaet DLA Piper.

Hendes kollega Heidi Lindberg Andersen, partner hos Liga Advokater med speciale i markedsføringsret, bakker op.

»Reglerne på det her område er ret klare: Hvis man sender en mail med markedsføring – for eksempel en invitation til en konference, som der også sælges billetter til – så kræver det, at man kan dokumentere, at man har et samtykke fra modtageren. Ellers er det ulovligt,« siger hun.

Gælder det også, hvis man forærer billetter væk gratis?

»Ja. Hvis du sender en mail, hvor du på den ene eller anden måde gør reklame for dig selv, så er det markedsføring.«

Risikerer stor bøde

En tredje advokat med speciale i markedsføringsloven, Stiven Larsen fra firmaet Hjulmand Kaptain, skriver i en mail til Berlingske:

»President Summit må ikke rette henvendelse til de pågældende ved brug af mails med henblik på direkte markedsføring, medmindre de pågældende har givet sit forudgående samtykke hertil. Det vil være en klar overtrædelse af spamforbuddet i markedsføringslovens § 10, stk. 1, som i øvrigt er bødesanktioneret.«

Han henviser til, at Folketinget i 2022 besluttede at vedtage en ny bødemodel for at komme overtrædelser af det såkaldte spamforbud til livs.

Har man sendt flere end 100 henvendelser uden at have fået samtykke, koster det en bøde på 50.000 kroner plus 200 kroner pr. henvendelse.

Som eksempel vil 1.000 sendte mails med spam altså resultere i en bøde på 250.000 kroner.

Hos Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med, at virksomheder ikke overtræder markedsføringsloven, ønsker man ikke at tage stilling til den konkrete sag.

Men kontorchef Karen Søndergaard oplyser i tråd med advokaterne, at henvendelse pr. mail kræver forudgående samtykke fra modtageren.

»Forbuddet gælder over for alle modtagere,« skriver hun.

En fejl

Berlingske har spurgt Mads Faurholt, hvorfor han sender mails med reklame til personer, som ikke har givet samtykke til det.

Iværksætteren har ikke selv svaret, men presseafdelingen hos Presidents Summit betegner i et skriftligt svar sagen som »en beklagelig fejl«.

Mailen fra Mads Faurholt var således aldrig tiltænkt Per Andreasen og andre, som ikke havde givet samtykke, lyder det.

Den skulle kun være sendt til personer, der har tilmeldt sig konferencens program for ledere.

»Vi har desværre ikke selv været opmærksomme på denne fejl, førend vi modtog henvendelser på baggrund af udsendelsen. Vi har herefter valgt, at de personer som har accepteret deltagelsen, har modtaget den gratis endagsbillet som var omtalt i mailen,« skriver presseafdelingen hos Presidents Summit.

Berlingske har spurgt selskabet, hvordan det er gået til, at de mange mails er endt hos modtagere, der ikke har givet samtykke til det, og i hvor mange tilfælde det er sket.

Det har Presidents Summit ikke svaret på.

Men der er tilsyneladende tale om en fejl, der er begået flere gange.

Berlingske er således i besiddelse af invitationer fra Mads Faurholt til tidligere udgaver af Presidents Summit, som også er sendt uden forudgående samtykke fra modtageren.

Det har selskabet imidlertid ikke ønsket at forholde sig til.

»Alt er et salg«

Det er ikke første gang, at der bliver sat spørgsmålstegn ved de metoder, som bruges i Mads Faurholts virksomheder.

En række forhenværende praktikanter, ansatte og chefer har tidligere oplyst til Berlingske, at der konsekvent bliver opereret i et grænseland mellem sandt og falskt.

»Vi jokede meget med, at hvis der skulle opgøres et tal i Nova eller de andre virksomheder, så gangede man typisk op med et sted mellem to og fem,« fortalte en tidligere ansat i Mads Faurholts investeringsselskab Nova Founders Capital i den forbindelse.

En anden havde en identisk oplevelse:

»På min allerførste dag fik jeg at vide, at alt er et salg. Der bliver sagt rigtig mange ting til potentielle kunder og investorer, som ikke har hold i virkeligheden. I Nova Founders Capital sælger man tingene først, og bagefter ser man, om man også kan leve op til det,« sagde vedkommende.

»Alt, hvad man gør, er på kanten,« fortalte en tredje tidligere medarbejder.

Berlingske forelagde dengang udsagnene fra de tidligere ansatte for Mads Faurholt, som afviste at have kendt til en praksis som den beskrevne.

Han designede biler til Bond-film og berømtheder. Nu er Fisker i dyb krise
5/17/2024

Han blev kaldt for berømt, anerkendt og indflydelsesrig. Danske Henrik Fisker tegnede James Bond-biler og skulle konkurrere med Elon Musk. Sådan gik det ikke.

Hans selskab er blevet afnoteret fra børsen, dets elbiler bliver undersøgt for kritiske fejl, og tidligere ansatte kommer med beskyldninger om brutal ledelse.

Men hvem er hjernen bag den dramatiske nedtur?

Henrik Fisker er født og opvokset i Allerød nord for København. Hans fascination af biler startede tidligt, angiveligt på grund af en Maserati Bora, som han så på gaden.

Derefter begyndte Fisker at lege med biler og senere at fylde sine kladdehæfter i skolen med bildesigns i stedet for lektier.

Populær blandt de kendte og kongelige

Henrik Fisker er uddannet på Art Center i byen Vevey i Schweiz og har designet flere topmodeller for kendte luksusmærker som BMW, Aston Martin og Ford.

I slutningen af ​​1990erne var han formand og senere administrerende direktør for DesignworksUSA, BMWs datterselskab for industrielt design.

Fisker designede BMW Z8, der blev brugt i James Bond-filmen »The World Is Not Enough«.

Han har også været designkonsulent for Elon Musk og det tidlige design af Model S.

Det endte med, at Tesla-stifteren sagsøgte Fisker for at bruge sit arbejde til undersøgelser, mens han udviklede sin egen rivaliserende elbil. Han blev dog frifundet af retten i Californien.

I 2007 sprang Henrik Fisker så ud som iværksætter og grundlagde Fisker.

Han udviklede Fisker Karma, som opnåede at få kronprins Frederik, Al Gore og Leonardo DiCaprio – som også var investor – blandt køberne.

Henrik Fisker kørte efter sigende selv den første bil hjem til »Titanic«-stjernen i 2011.

Men virksomheden gik konkurs seks år senere efter kun at have solgt 2.600 biler, og Henrik Fisker blev indkaldt til høring efter kritik fra det amerikanske senat.

Fisker havde fået et lån fra den amerikanske stat på 529 millioner dollar, men kunne ikke levere som lovet. Derfor blev han sagsøgt af investorer for vildledning, skrev Reuters.

Det slog dog ikke Henrik Fisker ud.

Stifteren har selv udtalt, at det var selskabets batteriproducent, som først gik ned, og som tog Fisker med i faldet.

Og tre år senere – i 2016 – stiftede Henrik Fisker virksomheden Fisker Inc. sammen med sin hustru, Geeta Gupta-Fisker, som er født i Indien og har en ph.d. i bioteknologi fra Cambridge i England.

Parret mødtes i London i 2011 og giftede sig året efter.

Henrik Fisker fortalte i 2018 til Euroman, at planen var at producere mindst 100.000 elbiler og satse hårdt på det kinesiske marked.

»Vi vil gerne være den elektriske bil for »car guys«, hvor Tesla mere er den elektriske bil for nørder og gadgetfreaks. Vi har også den teknologiske side, men det er følelserne, designet og oplevelsen, der skal sælge vores bil,« sagde han.

Fiskers midlertidige comeback

Fisker Inc. blev en milliardforretning.

I 2020 blev virksomheden børsnoteret, og samme år var ægteparret på forsiden af Forbes med overskriften »Mød Fiskerne, milliardærparret, der udfordrer Tesla«.

Henrik Fisker bliver beskrevet som en blond og smuk mand, der ligner en fra Hollywood.

Det var også omkring den tid, han købte sit Hollywood-palæ for omkring 151,5 millioner kroner.

I Forbes-artiklen bliver Henrik Fisker omtalt som en »anerkendt europæisk bildesigner« og »autobranchens berømthed«, og han og hans kone udgjorde ifølge Forbes et »power couple«, altså et indflydelsesrigt par.

Geeta Gupta-Fisker beskriver sin mand som den kreative højre side af hjernen og sig selv som den venstre datadrevne analytiske side af hjernen.

Sammen skulle de gøre tingene anderledes og bedre end med det tidligere selskab.

»Henrik og jeg vil aldrig få et job igen, hvis dette mislykkes, så er vi færdige,« lød det.

»Vi gør det ikke for at blive rige. Vi gør det, fordi vi ønsker at skabe et fantastisk selskab, der fremstillet fantastiske biler. Vi vil lave virkelig cool grønne biler, prisvenlige biler.«

Omkring 63.000 personer betalte et depositum på lige under 2.000 kroner for den danskdesignede elbil Fisker Ocean.

Klip til i dag hvor Fisker kæmper for at holde virksomheden oven vande.

Bildrømmen brast

Det danske elbilfirma solgte under 5.000 biler på globalt plan i 2023 og endte med et underskud på cirka 5,2 milliarder kroner.

Fisker henviser selv til problemer hos underleverandører.

Han har tidligere også udtalt, at visse funktioner, der blev lovet, men som manglede i elbilerne, ville blive tilføjet senere gennem softwareopdateringer.

Efter flere år med forsinkelser, produktionsfejl og dårlige anmeldelser styrtdykkede aktien med mere end 98 procent, hvilket førte til virksomhedens afnotering på børsen i New York.

»Autobranchens berømthed« fra Allerød har taget konsekvensen og sat sin bolig i Los Angeles til salg til et større beløb, end hans eget firma er vurderet til.

Interesseorganisationen FDM har for nylig frarådet, at man køber bilen. 

Og de amerikanske færdselsmyndigheder, NHTSA, undersøger Fiskers Ocean SUV for flere påståede fejl, efter at både danskere og udlændinge har klaget.

Omkring 300 danskere har en Ocean.

I april modtog NHTSA 43 klager over fejl og sikkerhedsproblemer. Og de har tre igangværende undersøgelser af bilen.

De skuffede kunder har blandt andet oplevet, at bilen kortvarigt mister bremseeffekt, og at nødbremserne i elbilen omvendt aktiveres uden grund. 

Men det stopper ikke her.

Et andet billede af powerparret

Tidligere chefer og medarbejdere i Fisker Inc., som Politiken har talt med, beskylder virksomheden for brutal ledelse og for at sende biler på gaden med kritiske fejl.

De fortæller, at virksomheden er endt på randen af konkurs af to årsager. Den ene er Henrik Fisker, den anden er hans kone, Geeta Gupta-Fisker.

»De har skabt en virksomhed, der er baseret på frygt. Man skulle være varsom, hvis man gjorde opmærksom på, at der var problemer med bilerne eller virksomhedens økonomi. For de, der gjorde det, blev affejet eller i værste fald fyret,« siger en tidligere chef i virksomheden til avisen. 

Politiken har talt med syv tidligere medarbejdere, der tegner det samme billede.

Imidlertid afviser Fisker kritikken.

Alle møgsagerne har resulteret i, at Fisker Inc. kom på randen af konkurs.

Men Henrik Fisker har netop skrabet i omegnen af 24 millioner kroner sammen i et forsøg på at redde virksomheden. De er kommet i form af et kortfristet lån på 3,5 millioner dollar fra en af selskabets eksisterende investorer. De skal bruges på at få økonomien på ret kurs og realisere hans gamle drøm.

Business-overblik: Danske investorer køber massivt op i våbenaktier
5/17/2024

Godmorgen og velkommen til torsdagens Business-overblik.

Som altid har vi været nyhedsbilledet igennem for dig denne morgen for at finde de vigtigste nyheder i erhvervslivet.

Vi skal blandt andet runde:

  • Better Collective køber bettingmedie for 300 mio. kr. 
  • Dow Jones når historisk milepæl
  • Ny undersøgelse om pensionistlivet 

Men vi starter med våbenaktier. 

God læselyst – og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

Danske investorer strømmer ind i våbenak­tier

Private investorer har siden januar 2023 købt massivt op af våbenaktier. Det viser tal fra Nordnet, ifølge Børsen. 

Hos handelsplatformen Nordnet Danmark, der har cirka 464.000 kunder, oplyser landechef Tine Vestergren Uldal, at der siden januar 2023 er kommet 26.000 nye investorer ind i de såkaldte forsvarsaktier. 

Den stigende interesse i disse aktier er »helt klart drevet fra politisk side«, lyder det. 

Værdien af forsvarinvesteringer er også firedoblet i perioden, og der er også kommet flere penge ind i området. Nordnet kan desuden se, at investorerne helst køber enkeltaktier. 

I øjeblikket er en aktie som svenske Saab, der blandt andet producerer våbensystemer og fly, ejet af over 27.500 Nordnet-kunder i Danmark. Og antallet af danske ejere af aktier i Rheinmetall – en tysk våbenproducent – er steget markant.

Landechefen fortæller, at udgangspunktet var lavt, da der ikke tidligere har været nogen stor efterspørgsel. 

Markedsværdien af investeringer i forsvarsaktier hos Nordnet er steget med hele 400 procent siden begyndelsen af 2023, mens den samlet er steget med 35 procent i samme periode, oplyser Tine Vestergren. 

Det skriver andre medier om

1. Better Collective køber betting­medie for 300 mio. kr.

Better Collective, der er børsnoteret i Stockholm, køber det britiske sportsbettingmedie Aceodds, der tilbyder bettingværktøjer, oddsoversigter, anmeldelser og streamingplaner. Det skriver Børsen. Better Collective oplyser i en pressemeddelelse, at de betaler 42 mio. euro for aftalen, hvilket svarer til 313 mio. kr.

2. Dow Jones når historisk milepæl 

Dow Jones, som indeholder 30 store amerikanske virksomheder, gik for første gang nogensinde forbi 40.000 indekspoint ved morgenhandlen torsdag, skriver The Guardian. Investorerne har fået fornyet håb om snarlige rentenedsættelser, hvilket har fået aktierne til at stige. Efter rekorden faldt de amerikanske aktier dog igen i løbet af torsdagen.

3. Danskernes formue forslår ikke til drømmen om et langt pensionsliv

Danskerne drømmer om en god pensionstilværelse. Men selvom de fleste 67-årige har sparet op i det meste af deres arbejdsliv, rækker det ikke til at bevare den samme levestandard som før pensionistlivet – heller ikke i landets rigeste kommuner. Det skriver Finans baseret på en undersøgelse fra pensionsselskabet Velliv, der viser, at opsparingen typisk rækker 11-13 år, før der må skrues ned for forbruget.

Det skriver vi om

1. Han er en af stjerneforskerne bag moderne fedmemedicin: Nu har han et alvorligt budskab til Novo Nordisk

Novo Nordisk og konkurrenten Eli Lilly er på vej til at revolutionere verden med deres vægttabsmedicin. Men der er et stort problem, mener den amerikanske stjerneforsker og opfinder Richard DiMarchi, der har været ansat i ledende stillinger i begge virksomheder. Nu kræver han handling.

Læs historien af Vibeke Lyngklip Svansø her. 

2. Microsoft i klemme med drastisk opfordring til ansatte: Rejs ud af Kina

Der har i årevis været storpolitisk armlægning mellem USA og Kina. Nu får supermagternes stirrekonkurrence endnu en konsekvens i det internationale erhvervsliv.

Læs mere fra Daniel Tidemann her. 

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser torsdag:

Dow Jones: -0,1 %

S&P 500: -0,2%

Nasdaq: -0,3%

Asien, klokken 07:48

Japan Nikkei: - 0,56%

Hongkong Hang Seng: +0,18%

Kina CSI Shanghai: -0,05%

Tak, fordi du læste med!

Han er en af stjerneforskerne bag moderne fedmemedicin: Nu har han et alvorligt budskab til Novo Nordisk
5/16/2024

Det er ikke kun amerikanske senatorer som Bernie Sanders med en mangeårig mission om at sænke medicinpriserne, der ser med voksende bekymring på udviklingen på markedet for vægttabsmedicin.

Den amerikanske stjerneopfinder og biotekveteran Richard DiMarchi, der har været ansat som topforsker i både Eli Lilly og Novo Nordisk, ser også et stort problem, som ingen af de to medicinalgiganter for alvor har lyst til at høre om.

Nu kræver han handling.

»Når folk spørger, hvad der ville gøre den største forskel i behandlingen af svær overvægt, så handler det om det eneste, som Novo Nordisk og Eli Lilly ikke ønsker at høre: Patientadgang til behandling. Det handler om prisen,« slår Richard DiMarchi fast en tidlig morgen i Indianapolis, hvor Berlingske har fanget ham over en videoforbindelse.

Samtidig advarer han om at overlade løsningen på den manglende adgang til politikerne. Medicinalindustrien – herunder Novo Nordisk og Eli Lilly – burde selv kunne løse problemet.

Richard DiMarchi er ingen hr. hvem som helst.

Faktisk kan man blive helt forpustet af at remse bare nogle af hans meritter op. Men lad os prøve alligevel, for det er vigtigt for at forstå baggrunden for hans skarpe udtalelser.

Den 71-årige æresprofessor ved Indiana University er medopfinder af mere end 100 amerikanske patenter og medlem af de amerikanske opfinderes Hall of Fame for sin opfindelse af verdens første hurtigtvirkende humane insulin, Humalog, for Eli Lilly.

DiMarchi var den første i verden, der havde held med at ændre på designet af et molekyle, i dette tilfælde insulinmolekylet, så det ændrer egenskaber og virker bedre end det naturlige stof.

Han var også manden, der fik Eli Lilly i gang med at forske i GLP-1-medicin, og allerede midt i 1990erne så han potentialet i tarmhormonet til vægttabsbehandling og tog patent på det. Men Eli Lilly var ikke interesseret på daværende tidspunkt.

Richard DiMarchi har i dag forladt Big Pharma, dog først efter en afstikker til Novo Nordisk.

Allerede i 2003 forlod Richard DiMarchi Eli Lilly for at lede sit eget forskningslaboratorium ved Indiana University. Det var på ingen måde en retrætepost. Hurtigt opdagede han nemlig, at det er muligt at kombinere to eller flere beslægtede hormonmolekyler til ét molekyle.

»Problemet ved store virksomheder er …«

Det er en opfindelse, som i dag danner grundlag for Eli Lillys konkurrent til Novo Nordisk Ozempic og Wegovy, kaldet Zepbound, samt en række af de nye lægemiddelkandidater, som er under udvikling til diabetes- og fedmebehandling.

Undervejs har Richard DiMarchi opdaget en række nye, potentielle lægemiddelkandidater og etableret seks succesfulde biotekselskaber på den baggrund.

To af dem var så interessante for Novo Nordisk, at selskabet købte dem i 2015 og ansatte Richard DiMarchi til at opbygge en helt ny forskningsafdeling i Indianapolis med 2.000 ph.d.’er. Afdelingen er i dag lukket. DiMarchi forlod Novo Nordisk i 2019.

»Jeg er glad på vegne af Novo Nordisk, Eli Lilly, patienterne og endnu mere mig selv, fordi jeg har kunnet samarbejde med mennesker, som er interesserede i at lave det, jeg gerne vil lave,« understreger Richard DiMarchi.

»Men problemet ved at være i en stor virksomhed er, at når virksomheden beslutter sig for at lave noget andet end det, der er din største interesse, så er du fanget,« tilføjer han.

Derfor befinder Richard DiMarchi sig i dag rigtig godt i spændingsfeltet mellem at forske i nye lægemidler og etablere biotekselskaber for på den måde at finansiere den videre forskning i de lægemiddelkandidater, som han opdager.

Men samtidig er han bekymret for, om den vægttabsmedicin og de diabetesmidler, som han har bidraget til at udvikle, når ud til de patienter, der har brug for det, fordi prisen på medicinen er for høj.

»Et lægemiddel er kun godt, hvis patienterne kan få adgang til det,« siger han.

I USA har der i årevis været stor fokus på høje medicinpriser. Noget Novo Nordisk og Eli Lilly har mærket, når det gælder insulin.

Politikere kan ikke løse problemet

Men inden for de seneste måneder har både højre og venstre side af den politiske kampplads i USA kastet sig over priserne på Ozempic og Wegovy og rettet en stor del af skytset mod Novo Nordisk.

Senest har debatten spredt sig til Danmark, da den demokratiske senator Bernie Sanders forsøgte at mobilisere den danske befolkning til kamp mod de høje priser på Novo Nordisks medicin i USA i et debatindlæg i Politiken.

Selvom Richard DiMarchi deler bekymringen over de høje priser og manglende adgang til medicinen, advarer han mod at overlade det til politikere, der står og kæmper i hvert sit ringhjørne, at finde løsningen.

Det burde medicinalindustrien selv være i stand til, mener han.

»Hvis vi har genialiteten og kreativiteten til at opdage lægemidlerne, så burde vi også være geniale og kreative nok til at finde en måde til at give patienterne adgang til behandlingen på, uden at ødelægge incitamentet til at investere,« siger Richard DiMarchi.

Han henviser til det klassiske argument, som medicinalindustrien trækker op af tasken, når den mødes med krav om at sænke prisen på nye, innovative lægemidler.

Saml de kvikkeste hoveder

Argumentet er, at de høje priser skal dække de store forsknings- og udviklingsomkostninger, der er forbundet med at få nye lægemidler på markedet.

Hvis medicinalindustrien ikke tjener penge nok på medicinen, forsvinder deres incitament til at investere i at udvikle flere innovative lægemidler.

»Vi befinder os i en meget dyrebar tid i menneskets historie. Vi står med helt nye teknologier til at udvikle lægemidler og ønsker ikke at ødelægge virksomhedernes og venturebranchens vilje til at investere, for de næste gennembrud afhænger af deres investeringer,« siger Richard DiMarchi.

»Så lad mig være meget tydelig,« fortsætter han:

»Jeg er enig i, at vi er nødt til at sætte mange penge på spil for at finde nye molekyler. Men jeg mener også, at vi skal finde en måde, som giver patienterne adgang til behandlingerne. Vi burde være i stand til at gøre begge dele. Hvis vi overlader det til politikere, frygter jeg, at vi vil få de forkerte løsninger,« siger Richard DiMarchi.

Han opfordrer til at samle alle de kvikkeste hoveder og få dem til at sætte fokus på at finde løsninger.

»Min erfaring er, at for hver én forsker, der kommer med en kreativ, banebrydende løsning på et problem, vil der være omkring ni, som vil fortælle dig, hvad problemet er,« siger Richard DiMarchi.

»Det, jeg leder efter, er den ene person ud af ti, som ikke konstant fortæller mig, at hvis vi sænker prisen på medicin for at give flere adgang, så ødelægger vi incitamenterne til at investere. Det er ikke et enten eller, og jeg leder efter den person, der siger, at sådan opnår vi begge dele,« tilføjer han.

Mens både forskere og politikere kritiserer Novo Nordisk og Eli Lilly for at tage ublu høje priser for deres epokegørende vægttabs- og diabetesbehandlinger, mener Novo Nordisk, at det hele er mere kompliceret end som så.

Novo Nordisk: Prisen falder allerede

Novo Nordisk har ingen kommentarer til Richard DiMarchis opfordring.

Ved flere tidligere lejligheder har Novo Nordisk understreget, at selskabet også ønsker at øge adgangen til medicin, så amerikanere, uanset indkomst, har råd til behandlingen.

Det arbejder selskabet på gennem dialog med politikere og beslutningstagere, som »deler samme ønske om at fremme bæredygtige løsninger omkring de udfordringer, som det komplekse amerikanske sundhedssystem« står over for, hed det i en kommentar, som selskabet sendte ud i forbindelse med Bernie Sanders kronik i Politiken.

I forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for første kvartal i år tog Novo Nordisks topledelse også fat på debatten om de høje priser på Wegovy og Ozempic og problemerne med at give de patienter, der har størst behov, adgang.

Her slog både topchef Lars Fruergaard Jørgensen og Karsten Munk Knudsen, der er selskabets koncerndirektør med ansvar for finans, fast, at prisen på Ozempic faktisk er faldet ganske betydeligt de senere år, i takt med at selskabet når ud til stadig flere kunder.

I Novo Nordisk' verden skal kunder forstås som betalere, altså forsikringsselskaber og offentlige sygesikringsordninger.

Ifølge Novo Nordisk er prisen på Ozempic faldet med omkring 40 procent i USA, siden medicinen blev lanceret i 2018. Karsten Munk Knudsen forventer, at det hurtigtvoksende GLP-1 market forsat vil være konkurrencepræget, og Novo Nordisk’s fokus er at sikre patienterne bred adgang til GLP-1 behandlinger indenfor både diabetes og svær overvægt.

Men prisnedsættelserne foregår trin for trin i forhandlinger med sundhedsmyndigheder og forsikringsselskaber i de forskellige lande.

Det forklarer Karsten Munk Knudsen til Berlingske.

Pludselig blev Ozempic billigere i Danmark

»For en stor del af vores produkters vedkommende er prisen baseret på forhandlinger med lokale sundhedsmyndigheder eller forsikringsselskaber. Når vi diskuterer prisen, så er man nødt til at kigge på den samlede værdi, som produkterne skaber for kunden,« siger Karsten Munk Knudsen.

»Essensen af at skabe en god relation til vores kunder, at det, vi sælger, skaber værdi for dem. I forhandlingerne ser vi derfor på, hvilken værdi medicinen skaber for kunden, og hvad omkostningerne for kunden er, og så ender vi med at blive enige om en pris,« tilføjer Karsten Munk Knudsen.

Det har foreløbig ført til, at prisen på Ozempic er faldet støt og roligt.

Det er en udvikling, som ikke kun sker i USA. Senest fik prisen et ordentlig nøk nedad i Danmark, da Novo Nordisk 1. maj i år skar en tredjedel af prisen fra godt 1.300 kroner om måneden til godt 870 kroner.

Det skete efter månedlange forhandlinger med Lægemiddelstyrelsen, som efter indstilling fra Medicintilskudsnævnet ville fjerne det generelle, klausulerede tilskud til diabetesmedicin som Ozempic.

Novo Nordisk afværgede det dog, blandt andet med prisnedsættelsen, og det er fortsat muligt at få generelt tilskud, dog med en strammere klausul.

Prisnedsættelsen gik ikke ubemærket hen for Bernie Sanders, som det fremgår af hans X-profil.

»Hvis Novo kan sænke prisen væsentligt på Ozempic i Danmark, skal de gøre det samme i USA,« slog Sanders fast i sit opslag.

Når det gælder Wegovy, er situationen lidt anderledes.

Her kan Novo Nordisk som bekendt slet ikke følge med efterspørgslen på de fleste markeder og forsøger derfor at kontrollere lanceringen. Det gør de dels ved at styre hvor mange, der kan starte på medicinen, som I USA, og dels gennem forskellige aftaler med de enkelte landes sundhedsmyndigheder.

Wegovy koster herhjemme mellem 1.300 og 2.350 kroner. I USA ligger listeprisen på over 9.000 kroner, men Novo Nordisk understreger, at listeprisen på ingen måder afspejler, hvad selskabet rent faktisk ender med at få for Wegovy.

Den høje listepris i USA skyldes et kompliceret amerikanske medicinalmarked.

Men også for Wegovy har Novo Nordisk en forventning om, at prisen vil falde.

Her er Wegovy-strategien

Samtidig vil en lang række lande – heriblandt Danmark – indtil videre ikke give tilskud til medicinsk behandling af svær overvægt, dels fordi svær overvægt ikke bliver anerkendt som en sygdom, og dels fordi sundhedsmyndigheder og forsikringsselskaber frygter, at udgifterne skal løbe løbsk, hvis de begynder at give tilskud.

Her balancerer Novo Nordisk lige nu på et knivsæg i forhold til at sænke prisen, men selskabet har ved flere lejligheder slået fast, at den vil falde, i takt med at produktionen vokser.

Ifølge Karsten Munk Knudsen forfølger Novo Nordisk en »total værdistrategi« frem for en »prisstrategi«, når det gælder Wegovy.

»Hvis vi bare sagde, at vi ville have tårnhøje priser for Wegovy, så ville der være meget færre kunder, der ville betale for det,« siger Karsten Munk Knudsen.

»Derfor er det vigtigt for os, at vi i takt med, at vi skalerer vores produktion, får lavet aftaler med vores kunder, så der er forsikringsdækning eller tilskud, men så prisen også afspejler den værdi, som produktet vil skabe for kunderne,« siger Karsten Munk Knudsen.

Herhjemme har Novo Nordisk lige nu en ansøgning liggende hos Lægemiddelstyrelsen om tilskud til Wegovy som et alternativ til fedmeoperation og risikodeling med myndighederne, hvis ikke patienterne opnår tilstrækkelig vægttab.

Novo Nordisks trumfkort

Hvad risikodelingen præcist går ud på, er indtil videre hemmeligt, men grundlæggende handler det om, at det offentlige i Danmark skal betale mindre, hvis det viser sig, at medicinen ikke virker efter hensigten.

Prisen på Wegovy indgår med stor sandsynlighed også som et parameter i de forhandlinger.

Både Lægemiddelstyrelsen og Novo Nordisk oplyser, at der ikke er nyt at fortælle i sagen.

Søren Løntoft Hansen, der har fulgt medicinalindustrien i mere end et årti, mener, at man kan betragte den høje pris på Ozempic og Wegovy som Novo Nordisks »trumfkort«, når selskabet forsøger at få en dialog med sundhedsmyndigheder og forsikringsselskaber om at give tilskud til lægemidlerne.

Af samme grund er Søren Løntoft Hansen, der er medicinalanalytiker for Sydbank, ikke bekymret for, at prisdiskussionen som sådan kommer til at ramme Novo Nordisks salg.

»Novo Nordisk har jo nok nogle meget klare kalkuler for, hvor meget priserne kan sænkes for, at man kan få tilskud eller forsikringsdækning, i takt med at volumen vokser,« siger Søren Løntoft Hansen.

For Richard DiMarchi er Novo Nordisks og Eli Lillys kommercielle strategier og forhandlingstaktikker ikke nok til at løse problemet med adgang til de patienter, der har mest brug for medicinen.

»Rigdom burde ikke være en forudsætning«

»De her virksomheder blev etableret på baggrund af en mentalitet, der handler om, at ingen, der havde brug for insulin, skulle formenes adgang til medicinen på grund af deres økonomiske status,« siger Richard DiMarchi.

»Selvom der har været diskussion om insulinpriser de senere år, så levede selskaberne i årti efter årti op til den forpligtelse,« tilføjer han.

Her refererer Richard DiMarchi til de betingelser, som Insulinkomitéen ved University of Toronto stillede for mere end 100 år siden, da Novo Nordisk fik overdraget retten til at producere insulin i Skandinavien.

Ifølge historiker Kurt Jacobsens bog »Novo Nordisk« fra 2023 forsøgte det canadiske universitet at sikre sig, at prisen på insulin blev så tæt på produktionsprisen som muligt, så insulin blev tilgængeligt også for mindrebemidlede.

»Jeg ser ingen god grund til, at det ikke kan blive gentaget med vægttabsmedicinen. Rigdom burde ikke være en forudsætning for, at de, der har et legitimt medicinsk behov, får adgang til disse transformative lægemidler,« siger Richard DiMarchi.

Microsoft i klemme med drastisk opfordring til ansatte: Rejs ud af Kina
5/16/2024

USA og Kina har i årevis ligget i handelskrig, og mens de storpolitiske spændinger til stadighed stiger mellem verdens to absolutte supermagter, kommer verdens mest værdifulde børsnoterede virksomhed, Microsoft, nu med en klar besked til selskabets ansatte:

Rejs ud.

I alt er beskeden ifølge The Wall Street Journal rettet mod 700-800 Microsoft-medarbejdere i Kina, hvor hovedparten af dem er kinesiske ingeniører, skriver Reuters.

»At levere interne muligheder er en fast del af styringen af ​​vores globale forretning. Som en del af denne proces delte vi en frivillig intern mulighed for overflytning med en undergruppe af medarbejdere,« lyder forklaringen fra en talsmand for Microsoft til Reuters.

Microsofts melding kommer, efter at USA, anført af præsident Joe Biden, igen for nylig har forstærket landets handelsmure over for Kina ved at hæve toldsatserne på centrale importvarer.

For eksempel på batterier til elbiler, computerchip og medikamenter.

Samtidig har præsidenten selv, ligesom sin forgænger Donald Trump, generelt anlagt en tydeligt Kina-kritisk linje.

Konkret opfordrer Microsoft nu på bagtæppet af dét sine kinesiske medarbejdere til at overveje at rejse til for eksempel USA, Irland, Australien eller New Zealand.

Årelang handelskrig

Det er langtfra nyt, at der er storpolitiske spændinger mellem USA og Kina, og de er blandt andet opstået, fordi Kinas store vækst udgør en trussel mod amerikanske arbejdspladser, har det typisk lydt fra amerikansk hold.

Generelt kan varer produceres markant billigere i Kina, end de kan i USA, og det betyder konkret, at tusinder af amerikanske produktionsarbejdspladser er kommet i fare eller er gået tabt under USAs import fra Kina.

Det er dén tendens, som USA med en aggressiv handelspolitik vendt mod Kina forsøger at forhindre.

Samtidig har Joe Biden også tidligere advaret mod for eksempel kinesiske biler af frygt for, at de kan indeholde følsomme data.

Og så sent som sidste forår blev en kinesisk luftovervågningsballon taget i at svæve over amerikansk jord.

Ifølge det kinesiske udenrigsministerium blev ballonen alene brugt til »meteorologiske og videnskabelige formål til civilt brug«, og man beklagede i den forbindelse, at den var fløjet ind over amerikansk territorium.

Forholdet mellem USA og Kina kan vise sig at blive et stort tema i den nært forestående præsidentvalgkamp mellem Joe Biden og Donald Trump, som skal afgøres til efteråret.

Shitstorm får Trustpilot til at lukke for anmeldelser. »Føj!!«
5/16/2024

Efter en uge i strid modvind hos Danmarks største fitnesskæde PureGym, har Trustpilot nu valgt at lukke for alle nye anmeldelser af den britiske virksomheds danske forretning.

Det fremgår af Trustpilots hjemmeside.

»Vi har desværre midlertidigt måttet lukke ned for tilgangen af nye anmeldelser på denne side,« står der øverst på Trustpilots hjemmeside, når man går ind under PureGym Danmark.

Det sker, efter at PureGyms britiske direktør Humphrey Cobbold forrige torsdag i et tv-interview medgav sin støtte til den israelske regering og dennes »mulighed for at forsvare dem selv«.

Tilkendegivelsen skabte store rystelser på sociale medier, hvor brugere rundtom i verden opfordrede andre til at udstøde fitnesskæden under hashtagget #BoycottPureGym.

Herhjemme er det væltet ind med negative anmeldelser af PureGym på Trustpilot, hvilket altså nu har fået Trustpilot til suspendere alle nye anmeldelser af virksomheden. Det skriver B.T.

En stank af folkemord

Umiddelbart efter interviewet rullede over skærmen, begyndte de kritiske anmeldelser af PureGym at strømme ind på Trustpilots hjemmeside.

Over 80 etstjernede anmeldelser dukkede op inden for de første ti timer, og i kommentarfeltet lød flere anklager om medvirken til folkemord.

»Jeg opsiger hermed mit medlemskab, eftersom jeres ceo åbenlyst støtter et folkemord og kalder til øget våbensalg til den zionistiske besættelse af Palæstina. Føj!!« står der i en anmeldelse.

»Efter seneste træning har der hængt en stank ved mig, jeg ikke kan beskrive. Jeg forsøgte at vaske mit tøj, det hjalp ikke. Har aldrig lugtet sådan en lugt før, men så indså jeg, at det måtte være lugten af folkemord. PureGym støtter Israels igangværende folkedrab. Farvel og tak herfra,« lyder en anden anmeldelse. 

Til at starte med lukkede Trustpilot kortvarigt for nye anmeldelser af PureGym.

Derefter sorterede de i de eksisterende anmeldelser af PureGym og begyndte at kræve dokumentation fra anmelderne, sådan så der kun fremgik anmeldelser af folk, der faktisk har været kunder i fitnesskæden.

»Denne ekstraordinære situation kræver, at vi spørger brugere efter dokumentation for deres oplevelse med puregym.dk, før vi kan offentliggøre deres anmeldelser. Og det vil vi blive ved med, indtil situationen er normaliseret,« har Trustpilot skrevet til en række brugere.

Men nu har Trustpilot altså valgt at suspendere alle nye anmeldelser af fitnesskæden.