Berlingske virksomheder
Kæmpe tilbagetog: Google vil alligevel ikke spærre for sporing af brugerne i Chrome
7/23/2024

Efter fire års arbejde og masser af forsøg på at præsentere det som fremtiden dropper internetgiganten Google planerne om at fjerne brugen af cookier i sin internetbrowser Chrome.

Google havde ellers lovet, at der ville blive spærret for de små tekstbidder, som gemmes på computeren, mobiltelefonen eller tabletten og bruges til at spore brugerne rundt på internettet samt gemme oplysninger om deres præferencer.

Chrome er verdens mest anvendte internetbrowser. I juni blev 65,69 procent af samtlige viste internetsider i verden set gennem Chrome. I Danmark var det 61,52 procent, viser tal fra analysefirmaet Statcounter.

Google har siden 2019 talt for at afskaffe cookier, som siden internettets begyndelse har været brugt af netsteder og annoncører til at kunne identificere brugerne og spore deres vaner og færd på nettet. Google lever ellers af at indsamle viden om brugerne og sælge den til annoncører, men det stærkt øgede fokus på privatlivets fred og databeskyttelse har også tvunget Google til at ændre fokus.

»Dybt fejlbehæftet«

Cookier kan nemlig også bruges til uønsket overvågning.

Google har gennem længere tid arbejdet på at erstatte cookier med en ny form for dataindsamling, som ifølge internetgiganten ville beskytte folks privatliv bedre, uden at det markant ville svække annoncørernes muligheder for at ramme de rigtige mål med deres reklamer.

Googles tilgang, Privacy Sandbox, har dog fået stor kritik og er blevet afvist af andre internetbrowsere som Vivaldi, Firefox og Apples Safari, der som standard alle spærrer for cookier – om end man selv kan vælge at fjerne filteret helt eller midlertidigt.

Også mange annoncører har været højlydt skeptiske over for Googles planer, ligesom konkurrencemyndigheder – særligt den britiske Competition and Markets Authority (CMA) – har udtrykt bekymring for, at Google nu ville sætte sig på området og ved at gennemtvinge sin løsning ville begrænse konkurrencen inden for digital annoncering.

CMA indledte i 2021 en egentlig konkurrenceundersøgelse mod Google på området.

Så sent som i februar 2024 meddelte Google, at Chrome var begyndt at fjerne visse cookier, og at alle ville blive spærret for ved udgangen af året. Det britiske datatilsyn var dog fortsat ikke tilfreds med Googles løsning, der blev beskrevet som »dybt fejlbehæftet«.

Det medvirkede til Googles beslutning om at give op.

»I stedet for at afskaffe tredjepartscookier vil vi indføre en ny oplevelse i Chrome, der giver folk mulighed for at træffe et informeret valg, der gælder på tværs af deres færd på nettet, og de vil være i stand til at justere det valg til enhver tid,« skriver Googles ansvarlige for Privacy Sandbox, Anthony Chavez, i et blogindlæg.

Frist til 12. august

EUs opstrammede databeskyttelseslovgivning (kendt under den engelske forkortelse GDPR) kræver allerede, at europæere skal kunne beslutte på et oplyst grundlag, om de vil sige ja eller nej til cookier.

Det kan ikke altid lade sig gøre at undgå. Når man for eksempel logger ind på sin e-mailtjeneste eller i en netbutik, gemmes cookier, således at tjenesten eller butikken kan »huske«, hvem der er logget ind. Når man betaler i en netbutik, kræves der også cookier, som mellemlagrer, hvad man har købt, og hvad tingene koster.

Man kan i sin internetbrowser slå cookier fra og til. Mange vælger dog at benytte to internetbrowsere: en til »hverdagsbrug«, hvor cookier er slået fra, og en anden til situationer, hvor cookier er nødvendige. Så har man for eksempel sin e-mail kørende i browser nummer to, mens al søgning og brug af nettet i øvrigt kører i browser nummer et.

Den britiske konkurrencemyndighed har udbedt sig kommentarer til Googles nye tiltag frem til 12. august.

»Vi vurderer den virkning, som denne meddelelse (fra Google, red.) har, og byder synspunkter velkommen,« lyder det fra CMA.

Andre er skuffede over Google og føler, at internetgiganten nu har givet op i forhold til at sikre brugerne på nettet bedre mod overvågning.

»Googles beslutning om fortsat at tillade tredjepartscookier, selvom andre større browsere i årevis har blokeret for dem, er en direkte konsekvens af deres annoncedrevne forretningsmodel,« siger Lena Cohen fra forbrugerbeskyttelsesorganisationen Electronic Frontier Foundation skuffet.

Ny gigant dropper elbilplaner: Markedet er slet ikke så varmt, som de troede
7/23/2024

Pionerer inden for grøn omstilling på bilmarkedet.

Det kaldte man den amerikanske bilproducent Ford, da de for få år annoncerede, at de ikke længere vil sælge forbrændingsbiler i Europa fra 2030 og i stedet rette fokus skarpt mod elbiler.

Men det viser sig, at den plan var for »ambitiøs«.

Nu ser Ford sig nødsaget til at skifte gear: De dropper planerne om udelukkende at sælge elbiler.

»Vi ser ikke, at det er et godt valg for os – og især ikke for vores forbrugere – at gå fuldstændig elektrisk i 2030.«

Ford har ligesom mange andre selskaber tilsyneladende overvurderet forbrugernes interesse i elbiler.

»Jeg tror ikke, vi kan gå all in på noget, før vores kunder beslutter, at de er all in. Og det skrider frem i forskelligt tempo rundtomkring i verden,« siger han til det britiske nichemedie Autocar.

»Jeg tror, at alle i branchen har lært det på den hårde måde.«

Marin Gjaja peger på flere årsager til beslutningen:

  • Vaklende efterspørgsel på flere af Europas markeder.
  • Dyre batteriomkostninger.
  • Fjernelsen af statslige tilskud til elbiler.

Flere giganter trækker i land

Ford er langtfra ene om at revurdere og ændre sine ambitiøse elbilplaner.

Også Porsche meldte mandag ud, at virksomheden oplever et momentum, der er lavere end forventet på det kinesiske og europæiske elbilmarked.

Så selvom elbiler kan gå hen og tegne sig for 80 procent af Porsches nybilsalg i 2030, er elbiler ikke længere virksomhedens konkrete mål, lyder det fra bilproducenten.

Mercedes-Benz har også tidligere på året udskudt sine grønne mål om, at 50 procent af deres salg mellem 2025 og 2030 samt al deres salg fra 2030 kun skal bestå af el- og hybridbiler.

Men hvordan hænger det sammen, at den ene store producent efterfulgt af den anden fortryder deres grønne målsætninger, når der igen og igen tales om, at elbilsalget brager frem?

Det har Berlingske forhørt sig om hos Ilyas Dogru. Han er forbrugerøkonom og chefkonsulent hos interesseorganisationen FDM.

Ifølge ham er det et udtryk for, at efterspørgslen på elbiler er kølet af i Europa og nogle dele i resten af verden:

»Efterspørgslen på elbiler er fortsat generelt høj, men selve væksten i efterspørgslen er ikke. Man havde regnet med en 10-15 procent vækst hvert år, men i Europa er væksten i salget kun øget med en procent i forhold til sidste år,« forklarer han.

Zoomes der ind på Danmark, ser det dog anderledes ud. Her er lysten til at købe elbiler stor:

»På dansk jord er elbilrevolutionen bestemt ikke sat i bakgear, der er vi faktisk oppe i fjerde eller femte gear nu,« forklarer Ilyas Dogru:

»I Europa ser vi generelt set et første eller andet gear, og det er meget forskelligt fra land til land. For i resten af verden – undtagen Kina og enkelte andre lande – kan vi godt begynde at snakke om, at det står stille.«

Hvad skubber til efterspørgslen?

Årsagerne til den dalende efterspørgsel hos forbrugerne kan være mange. Ilyas Dogru fremhæver især to ting, der har betydning for, om forbrugere er klar til at købe elbiler eller ej.

Årsager, han endda vurderer kan gå hen og blive »gamechangers« på markedet globalt set.

1# Bilernes pris

Først og fremmest har prisen på elbiler en stor påvirkning på efterspørgslen.

Forventningen har længe været, at prisen på batterier og produktionsomkostninger skulle dale. 

Men det »massive fald«, der var blevet spået om, og som skulle skabe en stor priskløft mellem benzinbiler og elbiler, er endnu ikke kommet, siger Ilyas Dogru:

»Derudover har vi i Europa ikke formået at producere de helt billige elbiler, som er kraftigt efterspurgt.«

Ud over prisen på selve elbilen har renten til et lån også en effekt:

»Når renten er høj, og du skal ud og låne penge til en dyr bil, så har du en større rentebyrde og er mindre tilbøjelig til at købe en elbil, der måske er dyrere,« forklarer Ilyas Dogru.

2# Ladestandere

Et andet afgørende aspekt, der skubber til, om forbrugerne vil købe en elbil i stedet for en benzinbil, er bilernes rækkevidde og infrastrukturen omkring ladestandere.

Det har nemlig stor effekt, hvor tilgængeligt det er at lade den op, og hvor langt bilen kan køre pr. opladning.

I Danmark er man globalt set meget langt fremme med antallet af offentlige ladestandere, og det er med til at gøre, at vi har et højt salg af nye elbiler herhjemme.

I Danmark udgør elbiler 45 procent af salget af nye biler. I Europa er det kun overgået af Norge.

»Jeg plejer at sige, at der, hvor Europa generelt set er lige nu i forhold til mængden af ladestandere, er der, hvor Danmark var for fem-seks år siden,« siger Ilyas Dogru.

Han beskriver videre, at et sammensurium af de ovennævnte årsager er med til at gøre, at forbrugere i Europa og på verdensplan ikke er nær så parate til at skifte til en elbil, som vi ser herhjemme på dansk jord:

»Generelt set er forbrugere fuldstændig ligeglade med, hvad deres bil kører på, så længe det er nemt. Hvis ikke det virker nemt med en elbil, fordi der ikke er nok ladestandere, eller fordi det er dyrt, så bliver det en udfordring.«

Det skulle være Googles største handel nogensinde – nu går det i vasken
7/23/2024

Det største opkøb, som internetgigantens Google nogensinde har planlagt, er gået i vasken.

Målet for overtagelsen – det israelske cybersikkerhedsfirma Wiz – siger pænt nej tak til Google og vil hellere gå på børsen for på den måde at sikre sig en fremtid.

Det skriver Financial Times samt nyhedsbureauerne Reuters og Bloomberg.

Google var i forhandlinger om at overtage Wiz, der er en af de hurtigst voksende iværksættervirksomheder inden for software, for 23 milliarder dollar. Det ville have været internetgigantens største opkøb og styrket Google på det vigtige it-sikkerhedsområde inden for datacentre.

Wiz' sikkerhedsløsninger kobler sig på datacentre og scanner her de data, der er lagret, for sikkerhedsrisici. 40 procent af de 100 store selskaber på Fortune 100-listen er kunder hos Wiz.

Et opkøb skulle hjælpe Google med at indhente Microsoft og Amazon på det voksende cloudmarked, hvor giganterne stiller datacenterkapacitet til rådighed for virksomheder, organisationer, myndigheder og private, så man kan bruge sin software og sine data herfra i stedet for at installere og lagre dem selv.

»At sige nej til så ydmyge tilbud er hårdt, men med vort exceptionelle hold føler jeg mig tryg ved at foretage dette valg,« skriver Wiz' topchef, Assaf Rappaport, i en intern besked til medarbejderne om forhandlingerne.

Tvivl om godkendelse

Hverken Google eller Wiz har officielt vedkendt sig, at der blev forhandlet, og Rappaports besked omtaler ikke Google ved navn.

Google købte i 2022 det anerkendte it-sikkerhedsfirma Mandiant for 5,4 milliarder dollar, hvilket var det hidtil største opkøb. It-sikkerhed er af afgørende vigtighed for både Googles egne, meget benyttede tjenester og for de mange Google-kunder, der anvender Googles datacentre.

Googles cybersikkerhedsdivision kunne ifølge Bloomberg i 2023 for første gang melde om overskud, og netop købet af Mandiant har styrket Googles omdømme.

Wiz blev stiftet af ansatte i Israels elitekorps af cybersikkerhedseksperter og har kontorer i Tel Avis samt i USA. Selskabet har 900 ansatte.

Ifølge den britiske finansavis Financial Times har topfolk i såvel Google som Wiz været bekymrede for, om opkøbet ville gå igennem hos konkurrencemyndighederne. Disse har verden over lagt en stedse hårdere linje mod teknologiganternes mange opkøb af frygt for, at det sætter konkurrencen ud af kraft.

Google er allerede involveret i adskillige konkurrencesager, herunder en, hvor det amerikanske justitsministerium anklager giganten for at misbruge sin dominerende position inden for søgninger, og en anden sag, der handler om Googles digitale annonceværktøjer. Også i Europa har konkurrencemyndighederne fat i internetgiganten.

Wiz blev stiftet i 2020 og havde i maj en markedsværdi på 12 milliarder dollar, efter at selskabet havde vundet investeringer fra investorer som Andreessen Horowitz, Lightspeed Venture Partners og Thrive Capital.

Mens andre bløder, tjener restaurantgigant millioner
7/22/2024

Mens en række kolleger lider milliontab, ser det anderledes ud hos restaurantkoncernen Madklubben.

Bundlinjen er tocifret, og restaurantimperiet står over for at blive udvidet.

Det viser Madklubben Holdings seneste årsregnskab, skriver Fødevarewatch.

Virksomheden drives af stifter Anders Aagaard, der landede et overskud på 35 millioner kroner i koncernen, som foruden restauranterne dækker over en cateringvirksomhed.

For nuværende tæller Madklubben 42 restauranter fordelt over København, Frederiksberg, Odense, Esbjerg og Aarhus.

Og fem nye er på vej, skriver mediet.

Milliontab hos andre

Restaurantimperiets fremmarch står i kontrast til en række af branchens kolleger, der må se blodrøde bundlinjer.

Blandt andet Sovino Brands, der tæller 20 restauranter som PS Bar & Grill, Ravage, Trattoria Fiat og københavnske institutioner som Café Victor og Sommersko.

Fra at købe og åbne restauranter på stribe er armbevægelserne hos koncernen nu blevet en anelse mindre.

Og restaurantkongen Torben Olsen, der er administrerende direktør og medejer af Sovino Brands, der også har kapitalfonden Maj Invest i ejerkredsen, måtte indkassere et tab på 28 millioner.

Et underskud, der dog tilskrives investeringer i åbningen af to restauranter.

Også hos klassens dyrere drenge ses underskud. For det er langtfra alle Michelin-restauranter, der har fyldte kasseapparater. Det viser en opgørelse, som Berlingske har foretaget.

På tværs af restaurationsbranchen meldes der dog om fremgang.

I den nyeste medlemsundersøgelse fra Brancheorganisationen HORESTA svarer 44 procent af de adspurgte medlemmer, at de har opnået et forbedret resultat på bundlinjen sammenlignet med 2022.

Særligt i hovedstadsområdet ses der fremgang, hvor over halvdelen ser forretningen tjene flere penge.

Business-update: Markante investorer forbereder sig efter Biden-exit: »Handelskrigen vil helt sikkert blusse op igen, hvis Trump vinder«
7/22/2024

Kære Berlingske-læser.

Det er blevet mandag og tid til ugens første Business-update fra nærværende erhvervsredaktion, der giver dig et overblik over dagens vigtigste historier om økonomi og erhvervsliv.

Selvom Joe Bidens exit som præsidentkandidat har dommineret dagsordenen, bød dagen også på historier i den mere gedulgte afdeling.

Blandt andet en skattesag, der spøger, et opkøb for et hemmeligt beløb, og så har Berlingskes økonomiske redaktør kigget i sin spåkugle og fundet USAs næste præsident.

God læselyst!

1# – Sådan sætter investorer kursen efter Bidens exit

Da markederne vågnede mandag, efter Biden annoncerede sin tilbagetrækning, meldte spørgsmålet sig: Hvordan kommer det til at påvirke aktiemarkederne?

»Bidens tilbagetrækning nulstiller konkurrencen. (...) På kort sigt skal vi forvente noget volatilitet på markedet, mens markedet fordøjer nyhederne,« skriver Mark Haefele, investeringschef hos UBS, i en analyse.

Det skriver Børsen, der har talt med en række investorer, som giver deres bud på, hvorvidt de tektoniske plader har rykket sig.

For selvom markedet har indregnet en sejr til Trump, og optimismen om amerikansk økonomi er intakt, er usikkerheden øget.

Det skriver Finans, der ligeledes har talt med en række markante investorer.

»Den største usikkerhed, som valget kan skabe, er nok på det udenrigspolitiske område, når vi kigger på både danske virksomheder, men selvfølgelig også på vores investeringer og geopolitik i det hele taget. Handelskrigen vil helt sikkert blusse op igen, hvis Trump vinder,« siger Tine Choi Danielsen, der er chefstrateg i PFA.

2# – Wolt vokser, men myndighedssag spøger

Leveringstjenesten Wolt er med sine blå bude blevet en etableret del af bybilledet i Danmarks største byer.

Og forretningen fortsætter med at vokse. Det viser virksomhedens seneste regnskab, skriver Fødevarewatch. Selskabets bruttofortjeneste voksede således 22 procent til 125,9 millioner kroner sidste år.

Leveringstjenesten har en årrække kæmpet med skattemyndighederne i en strid om, hvorvidt dets ansatte var selvstændige.

Striden blev afgjort i maj sidste år. Her var Skattestyrelsen klar i mælet og konkluderede i afgørelsen, at Wolt skal betragte alle sine bude som lønmodtagere i skattemæssig forstand.

Af ledelsesberetningen fremgår det, at selskabet i løbet af året modtog en bøde fra de danske skattemyndigheder. Den bøde er blevet betalt i 2023, men Wolt har anket dommen og afventer ny afgørelse.

3# – Norden opkøber rederi for hemmeligt beløb

Det danske rederi Norden køber rederiet Norlat Shipping, der specialiserer sig i transporten af træ fra Nordeuropa til Nordafrika og Nordamerika.

Det skriver Børsen på baggrund af en pressemeddelelse.

»Norlat er en ekstremt dygtig forsendelsesforretning, som øger Nordens adgang til den nordeuropæiske træhandel, nye kunder og last. Sammenholdt med Nordens størrelse og adgang er der betydelige muligheder for yderligere vækst,« skriver Jan Rindbo, administrerende direktør i Norden, i meddelelsen.

Produkttank- og tørlastrederiet holder prisen for Norlat Shipping hemmelig. Sidste år omsatte Norlat Shipping for 587 millioner.

Tre uundværlige fra Berlingske-Business:

A: Ulrik Bie: Jeg prøver igen. Derfor vinder Kamala Harris præsidentvalget

Kamala Harris står nu til at blive Demokraternes præsidentkandidat. Dermed har vi en helt ny situation. Forude venter en rigtig valgkamp, der kommer til at handle om amerikanernes dagligdag. Det er der fortsat én kandidat, der har størst gavn af.

Læs artiklen her.

B: Gigantisk it-nedbrud var verdens hidtil værste

8,5 millioner computere blev lammet, da en lille fil, som indeholdt en opdatering af et antivirusprogram, blev sendt ud. Nedbruddet sætter fokus på den enorme afhængighed af ganske få it-leverandører.

Læs artiklen her.

C: Meta dropper avanceret kunstig intelligens i Europa

Facebook-koncernens nye sprogmodel, der arbejder med tekst, billeder, video og lyd, vil ikke kunne bruges i Europa foreløbig på grund af »uforudsigelig« lovgivning.

Læs artiklen her.

Tegn på, at Rusland udvider sin berygtede skyggeflåde
7/22/2024

Der er tegn på, at Rusland er begyndt at udvide sin efterhånden berygtede skyggeflåde af tankskibe gennem nye opkøb. Det sker samtidig med afsløringen af, at russere med tætte bånd til landets efterretningstjeneste har genstartet handelen med en tysk værktøjsproducent.

En stribe hidtil ukendte selskaber, der primært er indregistreret i De Forenede Arabiske Emirater, har over det seneste år i hast opkøbt tankskibe, som kan sejle med flydende naturgas. Det har sendt markedspriserne på især de ældste skibe i vejret, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Det ses som tegn på, at det russiske regime forbereder sig på, at de internationale sanktioner mod landet vil blive strammet.

50 tankskibe købt på et år

Siden 2. kvartal 2023 er flere end 50 tankskibe beregnet til transport af flydende naturgas blevet købt af selskaber med base i emiraterne, viser tal fra risikorådgivningsselskabet Windward.

Der er tale om en markant stigning. Før det tidspunkt var det yderst sjældent, at sådanne opkøb fandt sted.

Analysegruppen Kpler, der følger skibsverdenen tæt, ser opkøbene som tegn på »et kompliceret netværk af maritime operationer, der potentielt kan kobles sammen med russiske interesser«. 

Flere af køberne ser ifølge avisen ud til at have samme ejerskabsstruktur som de selskaber, der står bag den russiske skyggeflåde af olietankere, og flere af de nyindkøbte skibe sejler nu på de ruter, som anvendes til at fragte russisk naturgas ud i verden.

Russisk olie er i langt højere grad end russisk naturgas underlagt sanktioner, der skal forhindre Rusland i at skaffe penge til sin krigskasse og dermed krigen i Ukraine. Derfor er der stadig god afsætning på naturgassen i Europa og Asien, om end det står til at blive ændret.

EU vedtog i juni sanktioner, der vil forbyde losning af flydende, russisk naturgas fra store skibe til mindre fartøjer i EU-havne. Det ventes at begrænse Ruslands distributionsmuligheder betydeligt.

I forvejen er Ruslands store naturgasprojekt Arctic LNG 2 under amerikanske sanktioner, hvilket gør det vanskeligt at sende gassen videre.

Opkøbene af skibe har sendt prisen i vejret, især på skibe, der er mere end 15 år gamle. Således blev en tanker fra 2007 i 2022 solgt for omkring 50 millioner dollar. I år blev en tilsvarende solgt for 80 millioner dollar.

Værktøjskøb for millioner

Og det er ikke kun skibe, som russerne køber stort ind af. En tysk værktøjsproducent, Heller Tools, har ifølge avisen solgt for 1,2 millioner bor, save og andet værktøj til selskaber, der har forbindelse til en russisk spionring, Sernija.

Sernija er ifølge det amerikanske justitsministerium oprettet under de russiske efterretningstjenester og har til formål at omgå europæiske og amerikanske sanktioner for at skaffe udstyr til den russiske forsvarsindustri.

Russiske dokumenter viser, at Heller har deklareret salg for 860.000 dollar til et firma i Moskva ved navn Trading House Treydtuls, der har bånd til Sernija-netværket, mellem februar 2022, hvor Rusland invaderede Ukraine og startede krigen dér, og juni 2023.

Herefter standsede salget, da det kom i offentlighedens søgelys, men i september 2023 begyndte Heller igen at sælge varer til et andet russisk firma, Tireks, der købte for 300.000 dollar. Tireks er ifølge Financial Times stiftet af en mand, der tidligere arbejdede for Treydtuls.

Save og bor stod ikke på EUs sanktionslister før december 2023.

Heller siger, at selskabet opfylder alle lovkrav, og at man »kontrollerer, om kunder står på sanktionslister eller handler i overensstemmelse med loven«.

Kamp om elbilejernes gunst: Giganter sprøjter milliarder ind og vil udfordre markedets topposition
7/22/2024

Elbiler har på bare få år bevæget sig fra at være noget, som kun »technørder« drømte om at køre rundt i, til at være allemandseje.

I årevis har især to spillere siddet på magten i forhold til offentlig opladning af elbiler: Clever og E.on.

Siden 2022 har Spirii dog overhalet E.on, mens Clever fortsat sidder tungt på markedet med en ejerandel på 39 procent.

Men flere energigiganter er på vej ind, og konkurrencen vil spidse til.

Det skriver Finans på baggrund af interview med flere topchefer inden for de store spillere på lademarkedet. En af dem er Clevers topchef, som mener, at markedet er for stort til, at der kun vil være én spiller.

Og han ser konkurrenternes ankomst som noget positivt.

Mens flere og flere danskere køber elbiler, tiltrækkes flere aktører til markedet, og hermed vokser også konkurrencen.

En af dem, der gerne vil være med, er OK. De er kendt for deres tankstationer, men ønsker nu en »dominerende andel på lademarkedet« med 25 procent i 2030, siger markedsdirektør i OK, Kenneth Risborg Korsgaard til Finans.

OK investerede i 2021 et millionbeløb i ladestandere, og varslede i 2023 en milliardinvestering, der skal munde ud i nye ladestandere inden for to år.

Nedenfor kan du få et overblik over forskellige operatører og deres ejerskab på lademarkedet år for år.

Clever sidder uden tvivl på størstedelen, mens OK er stormet pludseligt frem med sine otte procent grundet de store investeringer de seneste år.

Flere og flere elbiler ruller ud

De seneste år er markedet for elbiler mildest talt gået amok – og antallet af ladestandere må derfor forsøge at følge trop.

Ifølge de nyeste tal fra Transportministeriet fra første kvartal i 2024, er der 10,7 elbiler pr. offentligt tilgængelige ladepunkt.

Den samlede bestand af elbiler i Danmark rundede for få uger siden en kvart million, og næsten halvdelen af alle de nye personbiler, der kører rundt i Danmark, er nu elbiler.

Elbiler er uden tvivl blevet populære blandt danskerne, og Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan nysalget af elbiler er steget år for år.

Flere og flere køber elbiler, mens færre og færre køber benzin-, diesel- og pluginhybridbiler.

Og det ventes, at salget af elbiler vil eksplodere hen mod år 2030, hvor det vurderes, at der vil være en million elbiler ude og køre på de danske veje.

Meta dropper avanceret kunstig intelligens i Europa
7/22/2024

Facebook-imperiets nye avancerede kunstige intelligens vil ikke kunne bruges i Europa.

Mangemilliardæren Mark Zuckerbergs Meta-koncern, der ejer Facebook, Instagram og WhatsApp, har besluttet at springe Europa over, når den nyeste udgave af den såkaldte Llama-sprogmodel – som kan arbejde på tværs med tekst, video, billeder og lyd – i løbet af de kommende måneder bliver frigivet til brugerne.

Det skyldes ifølge en talsmand for Meta, at EUs regulering på teknologiområdet er »uforudsigelig«, skriver det britiske dagblad The Guardian.

EU har gennem de seneste to år strammet grebet om teknologigiganterne betydeligt med meget omfattende og kontante krav om gennemsigtighed og redelighed. Blandt andet skal det klart fremgå, hvornår og hvilke oplysninger om brugerne der samles ind, hvordan de anvendes, og hvem der har adgang til dem.

Frygt for store bøder

Det nyeste tiltag er verdens første lovgivning om kunstig intelligens. Den træder i kraft nu og sætter endnu nye krav op til teknologigiganterne ud over dem, der for nylig blev indført i forordningen om digitale markeder (DMA).

Meta-koncernens beslutning om at vandre uden om Europa med Llama-sprogmodellen skyldes dog den seks år gamle opstramning af EUs databeskyttelsesregler (kendt under sin engelske forkortelse gdpr).

Meta er nemlig blevet beordret til at indstille oplæringen af sin kunstige intelligens med opslag fra Facebook- og Instagram-brugere i EU, fordi oplæringen kan overtræde databeskyttelsesreglerne.

Det er det irske datatilsyn, som på vegne af alle 27 EU-lande fører tilsyn med sagen og med teknologigiganterne generelt, fordi de fleste har deres europæiske hovedkontorer i Irland, hvor selskabsskatten er lavere end i resten af Europa.

Andre landes datatilsyn har dog fortsat mulighed for at tage sager op, og det er Metas frygt, at det kan ske, så det irske datatilsyns ventede afgørelse bliver overhalet indenom.

»Meta har udsat lanceringen som følge af en række forespørgsler fra Det Irske Datatilsyn,« fortalte datatilsynet i juni.

Llama-sprogmodellen er tilgængelig i EU, men kun i en tekstbaseret udgave. En opdateret version – stadig kun tekstbaseret – kommer snart, men her er EU-brugeres data ikke anvendt.

Apple besluttede i juni ikke at tilbyde en række nye funktioner med kunstig intelligens i EU nu af frygt for, at de strider mod DMA-forordningen. Funktionerne med spejling af telefonen, forbedret skærmdeling og Apple Intelligence, hvor man blandt andet kan få omskrevet eller korrekturlæst en tekst, vil først nå Europa i 2025.

Stort, vigtigt – og besværligt

EUs 27 lande udgør tilsammen et meget vigtigt og meget stort marked, som også teknologigiganterne er interesseret i at være på – og gerne så bredt som muligt. EUs mange opstramninger mod, hvad mange har set som det vilde vesten i teknologiland, har dog sammen med stadigt flere og stadigt større bøder for overtrædelse af reglerne medført, at teknologigiganterne frygter at træde forkert, fordi de ved, at de vil blive jaget.

Teknologigiganterne har ofte beklaget sig offentligt over de mange opstramninger, men EU-Kommissionen har igen og igen slået fast, at alle er velkomne til at være på det europæiske marked, så længe de følger lovgivningen.

Med de seneste opstramninger risikerer virksomhederne bøder på op til ti procent af deres årsomsætning, hvis de overtræder reglerne.

EUs stadigt skrappere tilgang har vakt genklang ude i verden, ikke blot hos teknologigiganterne, men hos lovgivere i andre lande, som lader sig inspirere af stramningerne.

Ud over de 27 EU-lande følger også Norge, Island og Liechtenstein EU-lovgivningen, selv om de ikke er medlemslande.

Den seneste udgave af Metas store sprogmodel er Llama 3. Den blev frigivet i april og anvendes i den digitale assistent Meta AI.

Gigantisk it-nedbrud var verdens hidtil værste
7/22/2024

Det omfattende it-nedbrud, som fredag morgen og formiddag hærgede store dele af verden, ramte i alt 8,5 millioner computere – mange af dem i brug på helt centrale funktioner.

Opgørelsen stammer fra den amerikanske softwaregigant Microsoft, og det er første gang, at der kan sættes tal på omfanget af nedbruddet. Det kan ende som den værste cyberhændelse i historien.

»Dette vil være det største it-nedbrud i historien. Vi begynder i virkeligheden nu kun at se toppen af isbjerget,« lyder det dystert fra Troy Hunt, den australske it-sikkerhedsekspert, der står bag nettjenesten Have I Been Pwned, hvor man kan kontrollere, om ens egen e-mailadresse eller telefonnummer optræder i nye eller ældre datalækager fra hackere.

Det var en opdatering af et antivirusprogram fra firmaet Crowdstrike, som skabte solide problemer. Den betød, at computere med styresystemet Windows kun nåede til selve Windows' startskærm, før de øjeblikkeligt genstartede ... og genstartede ... og genstartede.

Det ramte blandt andet banker, lufthavne, hvor fly måtte aflyses eller udsættes, hospitaler i Storbritannien, Tyskland og Israel, der måtte aflyse operationer, og medier som tv-stationer, der gik i sort.

Hackere får nye, gode ideer

Flere end 1.400 flyvninger til og fra USA var stadig søndag aflyst, viser tal fra flyovervågningstjenesten FlightAware, og det var selskaberne Delta og United Airlines, der var hårdest ramt.

Det stod hurtigt klart, at der ikke var tale om et hackerangreb, om end flere sikkerhedseksperter er sikre på, at hackere nu har fået nye, gode ideer til fremtidige angreb.

Crowdstrike advarede da også snart om, at man skulle sikre sig, at man faktisk kommunikerede med repræsentanter for selskabet, før man begyndte at downloade softwarerettelser, der skulle løse problemet med de genstartende computere.

Samme advarsel kom fra cybersikkerhedsmyndighederne i Storbritannien og Australien.

Ifølge Microsoft udgør de 8,5 millioner Windows-computere mindre end en procent af alle, der anvender Windows globalt, men »den brede økonomiske og samfundsmæssige påvirkning afspejler brugen af Crowdstrike i virksomheder, der kører mange kritiske tjenester«, som Microsoft-direktør David Weston udtrykker det.

Microsoft kan ret præcist opgøre omfanget af fredagens nedbrud, fordi mange Windows-computere sender såkaldte telemetridata, altså målepunkter, til Microsoft, ligesom computere med andre styresystemer sender til deres softwareproducenter.

Da virussen WannaCry slog til i 2017 og blandt andet lagde den danske Mærsk-koncern ned i omkring en uge og kostede koncernen omkring 1,9 milliarder kroner, ramte den 300.000 computere i 150 lande.

Voldsom afhængighed af meget få leverandører

Fredagens nedbrud ser derfor ud til at overgå alle tidligere cyberhændelser i omfang.

Flere af teknologigiganterne har selv været ramt af nedbrud på vigtige tjenester. Det har så påvirket millioner og atter millioner af brugere, som ikke kunne anvende tjenesterne, men nedbruddene har været koncentrerede om giganterne selv og nogle nære partnere.

Blandt andet oplevede Meta-koncernen med Facebook, Instagram og WhatsApp i 2021 at gå i sort i seks timer.

Det massive nedbrud har sat fokus på, hvor sårbar verden er, når en enkelt fejl kan forårsage et globalt kaos. It-systemerne hos nogle af verdens største og mest kritiske industrier er blevet voldsomt afhængige af en håndfuld softwareleverandører, og hvis noget hos dem går skævt, får det massive konsekvenser.

De seneste måneder har hackere udnyttet disse forhold og er gået efter softwareselskaberne for at tvinge hele brancher og myndigheder i knæ.

Det var også sådan, at Mærsk og mange andre blev ramt i 2017. Her lagde hackere en falsk opdatering til et regnskabsprogram ind hos softwareselskabet, hvorefter den spredtes med stor hast.

»Det viser, at når man har for få leverandører, og der er så mange millioner mennesker, der er afhængige af det, så kan det nemt gå galt,« siger Peter Kruse, der er it-sikkerhedsekspert og sikkerhedschef for Clever, til DR om fredagens nedbrud.

Direktøren for det amerikanske Cybersecurity and Infrastructure Security Agency, Jen Easterly, gik da også i rette med Crowdstrike og klandrede selskabet for »en alvorlig fejl«.

»Ethvert selskab, der bygger nogen form for software, bør designe, teste og levere den med en prioritet om dramatisk at nedbringe antallet af fejl,« lød hendes svada.

»Den økonomiske indvirkning vil blive enorm«

En af Microsofts ledende it-sikkerhedsdirektører, Ann Johnson, forklarer over for nyhedsbureauet Bloomberg, hvordan Crowdstrike lægger et lag oven på Windows, som skal give »den ypperste sikkerhed«.

»De lever i et lag, som i sandhed har indflydelse på hele Windows' infrastruktur, hvis de gør det rigtigt,« siger hun.

Derfor bliver nedbruddet også en dyr omgang.

»Dette er uden fortilfælde. Den økonomiske indvirkning vil blive enorm,« forudser Alan Woodward, som er professor i cybersikkerhed ved det britiske Surrey University.

Det blev den også med det samme for Crowdstrike. Aktiekursen i selskabet endte fredag med at være faldet med hele 11,1 procent. Det gav også en solid, økonomisk øretæve til topchefen, George Kurtz. Han tabte på en enkelt dag værdi for 43 millioner dollar eller 294,6 millioner kroner. George Kurtz ejer lige under 1,13 millioner aktier i selskabet, og de gik fra at være 387 millioner dollar værd til 344 millioner dollar.

Fejlen hos Crowdstrike ramte ikke systemer, der brugte MacOS eller Linux som styresystemer.

Mange af de ramte virksomheder, organisationer og myndigheder løste problemet ved at pille harddisken ud af de ramte computere, koble den på som en ekstern harddisk til en anden computer, slette den fejlbehæftede opdatering og sætte harddisken tilbage igen, så Windows kunne starte normalt.

Hovedstadens hoteller boomer: Direktør David Olsen forventer at lande bedste resultat nogensinde
7/22/2024

Det går vanvittigt godt for den danske turistindustri.

Faktisk går det så godt, at antallet af overnatninger på hoteller i hovedstadsområdet i år i maj måned satte rekord for tredje år i streg, viser splinternye tal fra Danmarks Statistik.

En af dem, der oplever kronede dage, er David Olsen, som siden 2006 har været direktør for den familieejede hotelkæde Hildebrandt Hammer Hotels.

Aldrig nogensinde har han oplevet større vækst på sine fire hoteller i Indre København.

De ligger, som direktøren forklarer det, hver især i det »pæne« firestjernede segment og i en prisklasse, hvor man betaler for at bo centralt i hovedstaden og tæt på byens seværdigheder.

Men prisen skræmmer ikke kunderne væk her midt i højsæsonen for Ascot Hotel, WIDE Hotel, Fiftyseven House og Hypernym.

»Vi oplever helt sikkert øget efterspørgsel. Det er der slet ikke nogen tvivl om,« siger David Olsen, som forventer, at hotelkæden i år kan bogføre et resultat efter skat på mellem 15 og 20 millioner kroner.

Det bliver det bedste resultat nogensinde for Hildebrandt Hammer Hotels, som i sit seneste regnskab landede et overskud på lige under ti millioner.

Bare 10-15 procent af kædens 145.000 årlige gæster er danskere, og David Olsen forklarer, at halvdelen af dem er turister.

»Vi har, siden coronapandemien lagde sig, haft én lang opadgående kurve. Det gælder særligt på det europæiske marked,« fortæller David Olsen.

Billedet er det samme i resten af kongeriget, hvor de danske hoteller på tværs af landkortet oplever tårnhøj optimisme bare få år efter coronapandemien, der lagde Danmark i lås og slå.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmarks hoteller i maj måned lagde hus til alt i alt 1.876.310 overnatninger – en stigning på over 20 procent siden samme måned i 2019, hvor industrien var lykkeligt uvidende om, hvilken pandemi der skulle til at ramme den.

Hovedstadens hoteller er på fremmarch

Nye tal fra hotellernes brancheorganisation, HORESTA, bekræfter billedet af, at det går rigtig godt for industrien, som netop er kommet ud af de måske sværeste år i dens historie.

En ny medlemsundersøgelse fra foråret viser, at hele 83 procent af organisationens medlemmer i 2023 oplevede stigende omsætning sammenlignet med året før.

David Olsen kan sagtens genkende det billede og beretter velvilligt om et turistlandskab, der kun ser bedre og bedre ud, som tiden går.

»Mit syn på fremtiden er absolut godt. Der er ingen tegn på, at der er nogen tilbagegang at spore. Så længe vi har forholdsvis fred i vores del af Europa, så tror jeg ikke, at vi ser en tilbagegang. Jeg er hundrede procent optimistisk,« siger direktøren.

Han bekræfter desuden den optimisme, der er at spore blandt de københavnske hotelejere, generelt, hvor billedet er, at der ses lyst på fremtiden.

Grundlæggende er der flere ting, der efter David Olsens opfattelse får gæsterne til at strømme til København i en lind strøm.

»Tivoli og København som by bringer en masse positive ting med sig. Både som en ren by, men også som en by med fremragende gastronomi,« siger David Olsen og tilføjer:

»Der er mange, der kommer af den grund. Og så er det bare et trygt sted at være. København scorer højt på rigtig mange gæsters parametre.«

Hotellerne savner endnu flere gæster

Men selvom der aldrig har været flere turister i København, og hotellerne sjældent har haft udsigt til større omsætning, så er ikke alt i vinkel for det for bare få år siden nødlidende erhverv.

Sådan lyder analysen fra Jeppe Møller-Herskind, der er viceadministrerende direktør i HORESTA.

»Der har aldrig været så mange turister i København, som der er nu, og det er fantastisk. Men vi vil faktisk gerne have endnu flere til,« siger han.

HORESTAs egne tal viser, at mens foreningens københavnske medlemmer i 2019 havde en belægningsprocent på 74,5 procent på tværs af året, så lå det tilsvarende tal på 68,6 procent i 2023.

Det skyldes mest af alt, at hotellerne i løbet af de senere år har brugt store summer på at udvide kapaciteten markant.

Og de penge skal hentes ind, og værelserne skal fyldes op igen, før Jeppe Møller-Herskind for alvor bliver tilfreds igen, forklarer han, men understreger også, at det grundlæggende går i den rigtige retning.

»Jeg er sikker på, at vi i løbet af nogle år når tilbage på det niveau, vi har været på,« siger Jeppe Møller-Herskind.