Statens advokat, Kammeradvokaten, har nu i nogle måneders tid været i gang med at undersøge Nordic Wastes ansvar for det massive jordskred ved Ølst, som kulminerede ved nytår.

Indtil videre har Kammeradvokaten ifølge Berlingskes optælling samlet bogført 737,2 timer til fakturering hos Miljøministeriet – i mange tilfælde til en timeløn på 2.790 kroner.

Blandt andet undersøger advokatfirmaet, hvilke andre virksomheder end Nordic Waste, der potentielt kan drages til ansvar for miljøskaden, ligesom det skal under lup, om ledelse, ejere eller andre personer i eller omkring Nordic Waste kan gøres ansvarlige for skaderne.

Og nu kan Berlingske på baggrund af en aktindsigt i samlet set seks fakturaer fra Kammeradvokaten til Miljøministeriet fortælle, hvad den foreløbige pris til dags dato lyder på:

1.987.889,65 kroner.

Kammeradvokatens foreløbigt fakturerede arbejde spænder fra januar til og med marts og giver et perifert, men dog nyt indblik i, hvad statens undersøgelse af Nordic Waste-sagen omfatter.

Blandt andet viser det sig, at Kammeradvokaten allerede 30. januar i år gennemgik en række koncernregnskaber – heriblandt for Torben Østergaard-Nielsens personlige holdingselskab, SelfGenerations T ApS.

Også SDK Freja, som ejer Nordic Waste-grenen af Torben Østergaard-Nielsens konglomerat, kom tidligt i processen under lup.

Desuden følger et hav af fakturanumre under beskrivelsen »Gennemgang af materiale samt juridiske undersøgelser«.

Berlingskes egen gennemgang af fakturadatoerne viser, at den langt overvejende del af Kammeradvokatens hidtil fakturerede arbejde er foregået i januar og februar, hvorimod der tilsyneladende har været mindre arbejde i marts.

Berlingske har bedt Kammeradvokaten om at svare på, hvornår man forventer, at arbejdet er færdigt, og hvad firmaet tror, at det samlet vil ende med at koste.

Det ønsker advokatfirmaet ikke at svare på og henviser til Miljøministeriet.

Miljøministeriet oplyser til Berlingske, at den første del af undersøgelsen, hvor Kammeradvokaten har vurderet, at Nordic Waste-søsterselskabet DSH Recycling kan stilles til ansvar, er færdig. 

Nu undersøges det, om ledelsen, ejerne eller andre personer hos Nordic Waste A/S kan gøres ansvarlige for de indtrufne skader, oplyser ministeriet videre:

»For nuværende er der ikke fastsat et tidspunkt for afslutning af arbejdet med anden del af undersøgelsen.«

Miljøministeriet kan desuden ikke fortælle, hvad undersøgelsen endeligt forventes at koste samlet set, men henviser til Miljøstyrelsen, som Berlingske ikke har haft mulighed for at få svar fra inden deadline.

Sideløbende arbejde for konkursadvokater

Kammeradvokatens undersøgelse af Nordic Waste-sagen for Miljøministeriet finder sted, mens kuratellet i det konkursramte Nordic Waste-selskab skrider frem andetsteds.

Her spiller Kammeradvokaten dog også en rolle repræsenteret af partner og advokat Boris Frederiksen, som er kurator i konkursboet.

Det er han sammen med Anders Hoffmann Kønigsfeldt, som er partner hos Bech-Bruun, og John Sommer Schmidt, som er partner hos Gorrissen Federspiel.

Kuratellets fælles opgave er at finde så mange penge som overhovedet muligt og fordele dem blandt de kreditorer, der har penge i klemme.

Derudover skal advokaterne tage stilling til, om ledelsesmedlemmer har handlet ansvarspådragende, eller om for eksempel koncernrelaterede selskaber kan blive medansvarlige for virksomhedens kollaps.

Men som Berlingske tidligere har kunnet fortælle, er der umiddelbart ikke noget at komme efter i selskabet Nordic Waste, hvor der hidtil er realiseret aktiver for bare 724.502 kroner.

På den anden side står kreditorerne, som foreløbig har anmeldt krav for 179 millioner kroner. Det beløb forventes at stige betragteligt.

Så medmindre kuratellet eller Kammeradvokatens arbejde for staten kan konkludere, at ledelsesmedlemmer har handlet ansvarspådragende, eller om for eksempel koncernrelaterede selskaber kan blive medansvarlige for virksomhedens kollaps, bliver der ikke mange penge at deles om for kreditorerne.

Blot syv måneder efter den kinesiske netbutik Temu blev lanceret i Danmark, er den blevet et af danskernes mest foretrukne steder at shoppe på nettet. 

Det viser nye tal fra Dansk Industri, der følger hvilke netbutikker danskerne oftest benytter, skriver Børsen.

Nu er Temu den tredjemest populære handelsplatform i første kvartal af 2024 – kun overgået af Zalando og Matas.

Klikker man ind på temu.com, finder man plastikdimser, hængekøjer til katte, bærbare brændeovne, »trendy solide slip-on sko til mænd«. 

Og også produkter som køkkenredskaber, værktøj og skønhedsprodukter. 

Fælles for produkterne er, at de bliver solgt til billige priser.

For Niels Ralund, der er e-handelsdirektør hos Dansk Erhverv, er det stærkt bekymrende.

»Temu er en stor trussel for danske virksomheder, og truslen bliver kun større og større. Derfor har vi også råbt vagt i gevær de seneste tre-fire måneder,« siger Niels Ralund.

Det har Dansk Erhverv, fordi Temu spiller efter helt andre spilleregler end de danske webshops og detailbutikker gør. De overholder simpelthen ikke de regler, som de danske butikker er underlagt, understreger han.

Det drejer sig eksempelvis om kopivarer og ulovlige produkter.

Temu fjerner dem, hvis det bliver håndhævet, men der er ikke yderligere konsekvenser, siger Niels Ralund. Den slags overtrædelser skal danske virksomheder betale såkaldte straksbøder for.

Netbutikken fungerer på den måde, at den agerer en slags mellemmand mellem kinesiske producenter og køber. Derfor er det nemt for Temu at fjerne varer uden økonomiske konsekvenser for virksomheden. 

»Temu har ikke ansvar for noget som helst i den kontekst,« siger Niels Ralund. 

»Shop like a billionaire«

Temus slogan er »shop like a billionaire«. 

Bag sloganet ligger et aggressivt marketingbudget, der estimeres til at være på omkring tre milliarder dollar årligt ifølge The Wall Street Journal, hvilket er umuligt for danske virksomheder at hamle op med. 

Det drejer sig om reklamer på Google, sociale medier, tv-reklamer og sportsbegivenheder.

»Temu sætter sig massivt på det hele. Priserne på annoncering gennem Google er steget med 20-30 procent, siden Temu kom til Danmark,« siger Niels Ralund. 

»Det hele er jo et spil i den store geopolitiske forandring, der er i gang. Kineserne mangler omsætning på hjemmemarkedet. Og nu er Temu, Shein, Alibaba og Wish her. Jeg kalder Temu for Wish på steroider.«

Niels Ralund forklarer, at Temu har taget ved lære af de andre kinesiske webshops: Temu gør alt for at skjule, at de er en kinesisk netbutik. 

Samtidig hævder Temu ifølge Niels Ralund, at de har hovedkontorer i henholdsvis Boston og Dublin, men det »ser ud til, at de mest af alt fungerer som et slags skalkeskjul.« 

Og så er hjemmesiden oversat til dansk, hvilket har en positiv effekt på kunden. 

Men ikke på den danske e-handel. 

»Det var mig, der startede med at råbe op om Amazon for otte år siden. Det var for at få danske e-handlere til at vågne op,« siger Niels Ralund. 

»Men nu kan den »trussel« jo ikke måle sig med Temu. Det er ikke lige vilkår, som Temu kæmper på. Og det føles jo uretfærdigt.«

En opsigtsvækkende video fra den tyske tv-kanal ARD illustrerer, hvad danske virksomheder er oppe imod. 

»Det er jo meget påfaldende, at der kommer en million pakker fra Temu ind om dagen i den lille Lies-lufthavn i Frankrig. Samtidig går tre toldere rundt. To mænd og en kvinde på stribe. Det ligner noget fra Olsen-banden-filmen,« siger Niels Ralund. 

»De går og kigger på, hvad der ligner en million pakker, der kommer ind om dagen. De tænker nok: Nå, hvilken pakke skal vi skære op og kontrollere?«

Den kinesiske rigmand 

Bag Temu står den kinesiske milliardær Colin Huang, som i dag er Kinas tredjerigeste person. 

Tilbage i 2015 stiftede han e-handelsvirksomheden Pinduoduo, der er en søstervirksomhed til Temu.

Planen var at skære distributører og forhandlere fra og forbinde køber og sælger direkte. Modellen vandt frem blandt de kinesiske forbrugere.

Det er samme model Colin Huang har brugt i Temu til at gå i offensiven på det amerikanske og europæiske marked. 

I de tre første kvartaler af 2023 øgede PDD Holdings, der er selskabet bag de to selskaber, omsætningen med 76 procent til 21,8 milliarder dollar. 

Berlingske har forelagt kritikken for Temu. 

I et skriftligt svar skriver de, at »Temu har en omfattende proces for kvalitetskontrol af sælgerne og produkterne på platformen, så de stemmer overens med kravene på de markeder, der opereres på.«

»Overtrædelser kan føre til advarsler, sanktioner, produktfjernelse, kontolukning eller endda henvisning til regulerende myndigheder for alvorlige eller gentagne lovovertrædelser. Temu opretholder en blokeringsliste for at forhindre problematiske sælgere i at komme ind på platformen igen,« skriver de i en e-mail.

Sidste år var de kongerne af det globale aktiemarked.

Aktiekurserne steg, indtægterne voksede, og det samme gjorde investorernes optimisme. 

Væksten for de syv store tech-virksomheder var så eksplosiv i 2023, at de tilsammen fik tilnavnet The Magnificient Seven:

• Microsoft
• Tesla
• Meta
• Nvidia
• Alphabet
• Amazon 
• Apple

Men på det seneste har noget ændret sig. 

Optimismen, der før har omringet disse virksomheder, er blevet erstattet med en frygt for, at de kan få svært ved at leve op til de tårnhøje forventninger. 

Siden årsskiftet er Tesla-aktien faldet med 40 procent, og onsdag tog Tesla beslutningen om fremover at levere endnu billigere produkter for at bevare investorernes interesse.

Samme dag præsenterede Meta – virksomheden bag Facebook og Instagram – dets regnskab for årets første kvartal. Kort efter straffede investorerne Mark Zuckerbergs selskab ved at skrælle 15 procent af markedsværdien.

Anderledes går det samtidig for Google og Microsoft, hvis aktier er blevet sendt på himmelkurs, efter de præsenterede deres kvartalstal torsdag. 

»Det er det, jeg kalder kvartalskapitalisme. Selskabernes regnskaber bliver målt, vejet og vurderet fire gange om året,« siger Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

Med andre ord er belønningen for vilde væksttal lige så stor, som straffen er, hvis ikke det seneste kvartal har budt på eksplosiv vækst.

Det har senest kostet Meta dyrt. 1.300 milliarder kroner af deres markedsværdi for at være eksakt.

Per Hansen vurderer, at Tesla og Meta nu har mistet deres plads i det fine selskab blandt de syv vinderaktier.

»De kortsigtede forventninger til Meta ligger en anelse under, hvad investorerne havde regnet med og håbet på. Og så er der simpelthen bare afregning ved kasse et.«

»The winner takes it all«

Den hårde straf, Meta og Tesla på det seneste har mødt fra investorer, forklarer Per Hansen med, at investorerne for tiden ikke kigger langt ud i fremtiden, når de skal vælge, hvilken hest de skal lægge deres penge på. 

De ser på, hvad der sker i morgen i jagten på hurtigt afkast.

»Skåret ud i pap køber de ikke en aktie, der er billig. De køber den aktie, de tror stiger i morgen,« siger Per Hansen. 

Da Mark Zuckerberg onsdag meldte ud, at Meta vil kaste endnu flere penge i kunstig intelligens, men uden at forvente afkast før om flere år, var det derfor det sidste, investorer havde håbet på at høre. 

Selvom Meta har leveret et milliardstort overskud i årets første kvartal, er det ikke nok til, at Meta-topchef Mark Zuckerberg kan overbevise investorer om, at Meta er på vej frem inden for kunstig intelligens. 

I hvert fald ikke efter årets første kvartal, understreger Per Hansen. 

»Det betyder ikke, at The Magnificient Seven ikke kan komme tilbage. Men det betyder, at her og nu er de syv blevet til fem, og så kan der komme nogle nye trækheste til,« siger han og tilføjer, at magtbalancen igen kan rykke sig, når virksomhederne skal levere deres næste tal til sommer. 

Underdirektør Drew Baglino, der har været en markant medarbejder hos Tesla, meddelte tidligere i april, at han sagde op. 

Og nu viser det sig, at han sælger 1,14 millioner af sine Tesla-aktier, hvilket svarer til aktier for 181,5 millioner dollar eller 1,3 milliarder kroner. Det skriver CNBC. 

Det skaber yderligere dønninger for bilgiganten, som 15. april annoncerede, at den ville fyre 10 procent af sine medarbejdere verden over. 

Det var samme dag, Baglino meddelte sin afgang fra firmaet på det sociale medie X, der jo deler ejer med Tesla i form af Elon Musk. 

»Jeg elskede at tackle næsten (grine-emoji, red.) alle problemer, vi løste som hold, og jeg er taknemmelig for at have bidraget til missionen om at fremskynde omstilling til bæredygtig energi,« skrev han.

Til gengæld har Baglino måske valgt et godt tidspunkt for sit aktiesalg, der ifølge mediet sker eller skete »omkring 25. april«. 

For som man kunne læse i Berlingske onsdag, så steg Tesla-aktien, efter at selskabet tirsdag annoncerede, at det vil sende nye modeller på markedet hurtigere end forventet. 

Modellerne skal være »nye mere prisvenlige modeller«, meldte Tesla ud, og modellerne vil ramme markedet inden andet halvår af 2025.

Siden mandag morgen er Tesla-aktien således steget i alt 21 procent. 

Baglino havde været i firmaet siden 2006, hvor han begyndte som ingeniør og sluttede som senior vice president, der rapporterede direkte til Elon Musk. 

Han var tillige et velkendt ansigt for aktionærerne, da det ofte var Baglino, der forklarede dem om blandt andet batterifremstilling og bilernes ydeevne, skriver CNBC. 

Europæere er mindre hårdtarbejdende og mindre risikovillige end amerikanere. 

Samtidig er Europa mere reguleret sammenlignet med USA.

Sådan siger nordmanden Nicolai Tangen, der er administrerende direktør for Norges gigantiske oliefond på 11.000 milliarder kroner - i et interview med Financial Times.

Han mener, at det er »bekymrende«, at amerikanske virksomheder står stærkere på innovation og teknologi sammenlignet med deres europæiske konkurrenter. 

Det skyldes ifølge oliefondsdirektøren en større risikovillighed blandt amerikanerne. 

»Der er et tankesæt i forhold til accept af fejl og risici. Hvis du fejler i Amerika, får du endnu en chance. I Europa er du død,« sagde han.

I interviewet med Financial Times fortæller han også, at der er forskel på »det generelle ambitionsniveau«.

Nicolai Tagen mener, at europæere ikke er »særligt ambitiøse«. 

»Jeg burde være forsigtig med at tale om balance mellem arbejde og privatliv, men amerikanerne arbejder bare hårdere.«

Og hans synspunkter er væsentlige:

Oliefonden er en af ​​de største enkeltinvestorer i verden.

Fonden ejer i gennemsnit 1,5 procent af alle børsnoterede virksomheder på globalt plan og 2,5 procent af alle europæiske aktier. De amerikanske investeringer er steget i det seneste årti, mens investeringerne i europæiske aktier er faldet. 

Mere præcist tegner de amerikanske aktier sig for næsten halvdelen af ​​alle oliefondens aktier sammenlignet med 32 procent tilbage i 2013.

»En masse kunstig intelligens og ingen regulering«

Den norske oliefond har investeret i omkring 9.000 virksomheder verden over, men syv store amerikanske teknologivirksomheder står for omkring 12 procent af fondens samlede aktieportefølje. Det drejer sig om Alphabet, Amazon, Apple, Meta, Microsoft, Nvidia og Tesla.

Nicolai Tangen hævder, at der er »et argument for, at det store (virksomheder, red.) bliver endnu større, og at vinderen tager det hele«, da kunstig intelligens i højere og højere grad kommer til at præge store virksomheder. 

Oliefondsdirektøren tilføjer, at fonden i de seneste drøftelser med amerikanske topchefer har klaget over vanskeligheden ved at drive forretning i Europa på grund af stramme regler og bureaukrati. 

»Jeg siger ikke, at det er godt, men i USA har du en masse kunstig intelligens og ingen regulering, i Europa har du ingen kunstig intelligens og en masse regulering. Det er interessant.«

Rederigiganten Mærsk banker i vejret på børsen fredag. 

Hele syv procent er aktien steget med, siden børsen åbnede i morges. 

I januar steg aktien med 6,38 procent på en enkelt dag, og hvis stigningen holder til lukketid i dag, lander Mærsk sin bedste dag på børsen i år.

Aktiestigningen tilføjer yderligere 10 milliarder kroner til det danske rederis markedsværdi, og dermed har Mærsk nu en markedværdi på 172 milliarder kroner, skriver Euroinvestor. 

Kursstigningen kommer, efter børshuset Carnegie har vurderet selskabet til at have et godt kortsigtet potentiale. Det skriver erhvervsmediet Bloomberg. 

Børshuset tror nemlig, at Mærsk kan være på vej med en opjustering af selskabets præstationer i år - og det har investorer reageret på med optimisme. 

Siden februar har Mærsk-aktien været på dybt vand, efter de præsenterede en årsrapport med nogle dystre udsigter for den kommende tid. Det fik aktien til at dykke med 15 procent. Men nu er den altså på vej op igen. 

Mærsk har desuden meldt ud fredag, at de har fået grønt lys til at skille deres slæbebådsrederi og gøre det til et selvstændigt aktieselskab. 

Svitzer er verdens største slæbebådsrederi og havde sidste år en omsætning på 5,8 milliarder kroner.

I forbindelse med børsnoteringen vil hver A- eller B-aktie i Mærsk udløse to Svitzer-aktier.

Natten til mandag blev den danske distributionsvirksomhed Skanlog sat ud af drift, da virksomhedens it-systemer blev genstand for et nordkoreansk hackerangreb. 

Fire dage efter er den danske virksomhed, som er en af Nordens største inden for sit felt, stadig lagt ned. Det skriver Finans. 

Ifølge virksomheden, som blandt andet distribuerer alkohol, hårde hvidevarer og e-commerce til detailhandel, er der tale om et ransomwareangreb. 

Ransomware er et relativt simpelt cyberangreb, hvor den, der udfører angrebet, blokerer adgangen til it-systemet og kræver en løsesum for at forlade systemet igen.

Måden, systemet blokeres på, kan variere, men ofte er det i form af en virus, som er blevet installeret eksempelvis gennem en fil, der har været vedhæftet i en mail. 

Efter filen er downloadet, krypterer den så alle filerne i it-systemet, så ikke man kan få adgang til systemets data. 

Arbejder med papir og kuglepen

Hackerangrebet på Skanlog har siden mandag gjort det nødvendigt for virksomheden at lukke alle onlinesystemer ned og tage forældede metoder i brug, skriver Finans. 

»Vi har været nødt til at gå helt manuelt til værks, de seneste dage har vi brugt papir og kuglepen for at få varerne ekspederet,« siger administrerende direktør i Skanlog, Jørn Johansen, til Finans.

Til Finans holder Jørn Johansen sig fra at udtale sig om, hvorvidt hackerne har krævet et konkret pengebeløb for at frigøre virksomhedens data igen, men han bekræfter, at de har efterladt en ransom note – en besked, som kræver en form for løsesum. 

Ofte kræver hackere en løsesum tilbagebetalt i bitcoins, som er en kryptovaluta, der sværere at spore end kroner og andre valutaer er. 

Indtil virksomhedens systemer er oppe igen, regner selskabet med at leveringen af varer kan blive forsinket. 

Forsinkelserne forventer de ikke vil komme til at blive mærket af danske forbrugere, men det kan føre til tomme hylder i Sverige og Norge, som får en stor del af deres alkohol distribueret af Skanlog.  

For en måned siden blev al handel med aktien suspenderet. Og i denne uge fik den danske rigmand Henrik Fiskers elbilfirma, Fisker Inc., det endelige spark ud af den amerikanske fondsbørs.

Selskabet har tidligere advaret om, at det kan gå ud af drift i år.

Men nu er der måske gode nyheder til det konkurstruede og nødlidende selskab med den danske rigmand i spidsen.

Det beskriver Business Insider.

Ifølge mediet har administrerende direktør Henrik Fisker torsdag under et møde med alt personale fortalt, at virksomheden er i forhandlinger med fire bilproducenter om et potentielt opkøb.

Det skriver mediet ud fra en optagelse af mødet.

»Vi har stadig lidt tid til at få andre tilbud på Fisker,« lød det fra Henrik Fisker til personalet.

»Vi har fire bilfirmaer, der har underskrevet NDAer. Men de har selvfølgelig brug for tid til at lave diligence.«

Det er endnu uvist, hvilke bilproducenter der er tale om, og hvad tidshorisonten er for en potentiel aftale. Henrik Fisker fortalte dog også under mødet, at selskabet har arbejdet sammen med Deutsche Bank for at finde en køber.

Mødet med de ansatte skal ses i lyset af, at elbilfirmaet har været truet af konkurs i flere måneder.

I marts forsøgte virksomheden at indgå et samarbejde med Nissan for at redde virksomheden fra at gå nedenom og hjem.

Det lykkedes dog ikke.

Forinden afnoteringen af Fisker-aktien tidligere i denne uge – som på et år er faldet 99 procent – advarede virksomheden om, at en potentiel afnotering ville have »væsentlig negativ indvirkning« på virksomhedens forretning, driftsresultater og økonomiske forhold.

Hun plejede at glatte sit afrohår med permanentvæske.

»Man ser ikke mange afroer i corporate virksomheder,« siger hun og peger på sit naturlige hår.

Og det gør man heller ikke ofte i smykkevirksomheden Pandoras hovedkvarter, hvor Berlingske møder 35-årige Remi Mobolade, der er chef for international PR. Der er udsigt til storcentret Fisketorvet og Kalvebod Brygge. Lobbyen er pyntet med lyserøde møbler, der ligner noget fra en Barbie-film.

Hun fremhæver sit naturlige hår, fordi det ifølge hende selv indikerer, at hun hviler i den hudfarve og baggrund, hun har. Tidligere har hendes venner og familie advaret hende om at vise sin afro frem »fordi det ikke passer ind i en stor virksomhed«, som hun siger. Hun gjorde det alligevel – viste håret frem. Og fik jobbet.

Fra Dubai til København

Amerikanske Remi Mobolade har arbejdet i USA, Dubai og Danmark. For alkoholproducenten Moet Hennessy og forskellige champagneproducenter. For Dior, Chanel og Huda Beauty.

Oplevelserne har været forskellige, men fællesnævneren har været, at hun har været »meget bevidst« om sin hudfarve i »virksomheder, hvor der er meget langt mellem ledere med en minoritetsbaggrund«.

En ny rapport viser, at kvinder med ikkevestlig baggrund stort set ikke er repræsenterede i direktørstillinger:

Kun 0,7 procent af kvindelige direktører i private virksomheder har en ikkevestlig baggrund – det konkluderer en ny rapport fra tænketanken Equalis, der monitorerer ligestilling og diversitet på det danske arbejdsmarked.

Remi Mobolade mener, at hun sidder ved det runde bord i det interimistiske mødelokale i Pandora – og har gjort det i knap to år – fordi hendes nigerianske forældre har lært hende og hendes søstre at tro på, at man er den bedste til det, man laver. Og så bevise det.

»Min ældste søster gik på Harvard, og min mellemste søster gik på Columbia.«

»Jeg gik bare på Chapel Hill i North Carolina,« siger Remi Mobolade og smiler ved tanken om søstrenes topuniversiteter. »Der, hvor basketballstjernen Michael Jordan indledte sin karriere.«

Det hele var dog ikke så let for nogen af dem, som de troede. Personligt tænkte Remi Mobolade, at hun havde alle muligheder i verden – »sådan var hun jo blevet opdraget« – men det skulle senere vise sig, at det ikke var tilfældet, siger Remi Mobolade.

Særligt én oplevelse skiller sig ud for hende.

Forvaltede millioner af dollar

Da Remi Mobolade arbejdede for en større virksomhed i Dubai, konstaterede en chef, at Remi Mobolade »var en firkantet klods, der prøver at passe ind i et rundt hul«. Det var med hentydning til, at hun ikke passede ind.

Ændrede oplevelsen måden, du varetog dit job og dig selv på i virksomheden?

»Den fik mig til at stille spørgsmål ved, hvordan jeg præsenterer mig selv på arbejdspladsen. Jeg justerede nogle småting for at være nemmere at forholde sig til, men jeg viste eksempelvis fortsat mit naturlige hår frem,« siger Remi Mobolade, der fortæller, at det først og fremmest handlede om at være mindre stædig og mindre synlig.

I løbet af knap 11 år i Dubai nåede hun at forvalte flere millioner dollar i budgetter hos Moet Hennessy som brand manager. For efterfølgende at »nulstille« sin karriere: Hun ville hellere beskæftige sig med PR, men indgangen viste sig at være svær.

»På trods af at jeg havde arbejdet som brand manager ved Moet Hennesy og administreret et budget på flere millioner af dollar for nogle af de største luksusmærker i verden, ville ingen store virksomheder overveje at ansætte mig,« siger Remi Mobolade.

»Jeg tror, at det skyldes en række faktorer, men jeg tror bestemt, at min etnicitet og min profil spillede en stor rolle, så jeg måtte starte forfra som 28-årig.«

Hun tog et skridt tilbage i sin karriere og begyndte i en praktikplads hos Chanel i Dubai, hvor hun beskæftigede sig med PR. Det blev senere til et job hos Dior, hvor hun var PR-koordinator.

»De fik i hvert fald noget for pengene,« siger hun med henvisning til sin uddannelse og erfaring.

I 2019 begyndte hun i kosmetikvirksomheden Huda Beauty i Dubai, hvor hun var topchef for international PR.

Det var et sted, hvor hun kunne »hele« og »finde sin egen stemme«, siger hun.

En branche, der appellerer til hvide kvinder

Virksomheden var ifølge Remi Mobolade et mangfoldigt sted. Huda Beauty er grundlagt af Huda Kattan, en kvinde med irakisk-amerikansk baggrund.

»Det var fedt at arbejde i en virksomhed, der var så bevidst om diversitet, repræsentation og inklusion. Virksomheden var ledet af kvinder, der sad primært kvinder i bestyrelsen, og virksomheden var stiftet af en brun kvinde. Det var ret unikt at arbejde der. Jeg følte mig meget set,« siger Remi Mobolade.

Det inspirerede hende, og da Remi Mobolade første gang havde ansvaret for at ansætte en medarbejder i Huda Beauty, sørgede hun for at ansætte en kvinde med en minoritetsbaggrund.

»Det var vigtigt for mig at give en kvinde med en minoritetsbaggrund den mulighed. Det er et spørgsmål om at få lov til at træde ind ad døren. Det handler om det første skridt. Der er en stor barriere for brune og sorte kvinder i særligt de her virksomheder, hvor vi er meget synlige udadtil.«

Hvordan var det for dig som sort kvinde at arbejde i skønhedsindustrien, der ofte omtales som en industri, der appellerer til en hvid kvinde med blondt hår?

»Det blev prioriteret at lave produkter til alle hudfarver. Direktøren for produktudvikling lagde enormt meget arbejde i at sørge for, at nuancerne i produkterne er for alle hudtoner,« siger Remi Mobolade.

»Det var samtidig også et sted, der viste mig, at vi har så meget arbejde foran os i USA, Dubai og Danmark. Virksomheden var en slags enhjørning, hvad angår diversitet og inklusion, i det omfang, jeg oplevede det.«

Det handler om tonen

I dag er Remi Mobolade leder for otte ansatte i København og samtlige kommunikations- og PR-ansatte i Pandora i Storbritannien, USA, Frankrig, Spanien, Italien, Australien og Kina.

Ud fra din oplevelse, hvordan adskiller København og Dubai sig så fra hinanden, hvad angår etnicitet?

»I København tror jeg ikke, at folk er bevidste eller opmærksomme på samtalen om etnicitet, fordi der er så få minoriteter. Jeg oplever, at flere ikke ved, hvordan de skal tilgå mig,« siger Remi Mobolade.

»I Europa tror jeg generelt, at der er en forståelse af, at racisme er fortid. At det er en amerikansk ting. Men jeg har jo oplevet internaliserede fordomme alle de steder, jeg har arbejdet. Det er små underliggende ting og kommentarer, såsom »er du en ægte afrikaner?« Men når man oplever dem i det daglige, bliver det i sidste ende meget.«

I Dubai er fordomme i langt højere grad en underliggende del af arbejdskulturen, hævder hun. Det gælder blandt andet etnicitet, nationalitet og socioøkonomisk baggrund. 

»Jeg vil gerne bidrage med noget optimisme til andre sorte professionelle kvinder. Du ved aldrig helt, hvad der er muligt, før du ser og oplever, at nogen, der ligner dig, har opnået det.«

Da Berlingske møder Remi Mobolade i hendes lejlighed i Indre By, er det en lejlighed fyldt med kunst af sorte: Rapperen Tyler The Creator, modellen Grace Jones, forfatteren James Baldwin og plader med Beyoncé og Solange Knowles.

»Det giver mod at kigge på de ansigter. De er karakterer, der alle har haft en positiv indflydelse på forståelsen af at være sort,« siger hun om billederne.

»Jeg har arbejdet hårdt for at nå til, hvor jeg er i dag. Jeg har kæmpet mod mange af stereotyperne om mig. Folk forventer sjældent at se én som mig i de lokaler. Det har jeg jo også fået fortalt: At jeg ikke hører til på ledelsesgangene.«

Den kinesiske batteriproducent CATL kom torsdag med en nyhed for elbilmarkedet og løftede sløret for et nyt batteri.

Som den første fabrik i verden hævder producenten at have lavet et såkaldt LFP-batteri med en rækkevidde på over 1.000 kilometer.

Den nyhed kommer i forbindelse med det store, kinesiske bilshow, Beijing Auto Show.

LFP-batterier er mere miljøvenlige end de mere almindeligt anvendte batterier i elbiler, som er litium-ion-batterier, skriver Reuters.

Det nye batteri hedder »Shenxing Plus«, og direktør for teknologi i CATL, Gao Huan, fortæller, at det er første gang, at et LFP-batteri med en så stor rækkevidde på én opladning vil ramme markedet.

CATL har allerede et LTP-batteri med en rækkevidde på 700 kilometer på markedet.

»Fire bilmodeller anvender vores nuværende generation af 'Shenxing'-batterier med en rækkevidde på 700 km, og yderligere 50 modeller vil blive udstyret med disse batterier, inden året er omme,« siger Gao Huan.

Størstedelen af batterierne til verdens elbiler produceres af kinesiske giganter, som er milevidt foran amerikanske alternativer.

Og omkring 40 procent af alle elbilbatterier i verden kommer fra den kinesiske storproducent CATL.

CATL er forholdsvis ukendt i almenheden, men leverer masser af de batterier, som sidder i elbiler fra blandt andet Tesla, Volkswagen og BMW.

Faktisk sidder CATL på næsten to femtedele af det samlede marked for elbilbatterier i verden.