EUs drøm om, at 20 procent af verdens højteknologiske chip skal produceres i Europa i 2030, er »helt afkoblet fra virkeligheden«.

Den svirpende kritik kommer fra Den Europæiske Revisionsret, der vogter over EUs finanser på vegne af skatteyderne.

Revisionsretten finder det »meget usandsynligt«, at det vil kunne lykkes at få stablet en så stor produktion af de eftertragtede arbejdsheste i det meste, moderne elektronik på benene, skriver The Guardian. Lige nu boomer efterspørgslen efter chip, som der er brug for inden for forsvarsindustrien, til grøn teknologi og frem for alt til kunstig intelligens.

Europa-Kommissionen satte sig i 2022 som mål at sætte sig på 20 procent af chipmarkedet ved at trække produktion til Europa. De 27 EU-lande erklærede sig i november 2022 klar til at investere 45 milliarder euro eller 334 milliarder kroner i at sætte fart i en europæisk produktion af computer- og mobilchip og dermed gøre EU mindre afhængig af USA og Asien.

Chipproduktion er imidlertid en både bekostelig og meget vanskelig affære. Chip kræver en enorm præcision at fremstille. Chip består af mikroplader af silicium, som det tager omkring 90 dage at gøre til en chip. Samtidig er selve produktionen så avanceret og dyr, at der går et år med at udvide, afprøve og finjustere processen, når man udvider fabrikkerne. Det er derfor ikke muligt hurtigt at udvide produktionskapaciteten.

Alle kæmper om at komme videre

Donald Trumps handelskrig med hele verden har ifølge Revisionsretten også medført risikoen for »et kollaps i forsyningskæderne«, hvilket gør EU mere sårbar.

»EU bør øjeblikkeligt foretage et virkelighedstjek i sin strategi,« fastslår Annemie Turtelboom, som er ansvarlig for Revisionsrettens rapport.

Den fastslår, at EU forsøger at kæmpe sig fremad fra en af de bageste pladser, og at det er uklart, om Europa har de fornødne midler til at komme ordentligt i mål.

Behovet for chip vokser nemlig konstant og kan udløse nye problemer for europæiske virksomheder, herunder de europæiske bilproducenter.

»I en moderne bil sidder der omkring 1.500 mikrochip. I 2030 vil dette antal være steget til 3.000,« siger Annemie Turtelboom.

Det er Kina, USA, Taiwan og Sydkorea, der sidder på chipmarkedet i dag, og de kæmper alle for både at holde trit med efterspørgslen og for at arbejde sig frem i bussen. Kina står således til at overhale Taiwan i 2030 og blive verdens største chipproducent med en global markedsandel på 22 procent, hvor EU da kun synes at kunne nå op på otte procent, altså langt fra målet om 20 procent, fastslår Den Europæiske Revisionsret.

Revisionsretten har også tidligere udtrykt sig skeptisk over for EUs ønske om at få gang i en større udvinding af metaller, som indgår i blandt andet chipproduktionen, og dermed mindske afhængigheden af særligt Kina og Asien.

Kære Berlingske-læser,

Velkommen til denne onsdags Business-update fra nærværende erhvervsredaktion, der giver dig en overflyvning over en række af dagens historier om økonomi og erhvervsliv.

God læselyst!

1# – Danskernes holdning til amerikanske biler har ændret sig markant

Valget af Donald Trump som amerikansk præsident får en stor del af danskerne til ikke at ville købe amerikanske biler.

For seks ud af ti danskere er det således »ikke sandsynligt«, at de vil bruge penge på biler fra USA.

Det viser en ny undersøgelse fra konsulentvirksomheden Loyalty Group, skriver TV 2.

For Europa er det tilsvarende tal to procent, for Japan er det 11 procent. Kun biler fra Kina er mere upopulære i Danmark end de amerikanske.

76 procent af de danskere, der svarer nej til at ville købe amerikanske biler, vælger dem fra af »politiske årsager«.

2# – Topchef forlader Lunar Bank

Vibeke Bak Solok stopper som topchef hos Lunar Bank efter to år på posten.

Solok har fået et andet job uden for koncernen, skriver Lunar Bank i pressemeddelelse uden at uddybe hvor. Det skriver Børsen.

Afløseren bliver Ken Villum Klausen, der var en af hovedkræfterne bag stiftelsen i 2015. Han er i dag administrerende direktør i bankens moderselskab, Lunar Group, samt medlem af bestyrelsen.

Det seneste år er det mislykkedes for Lunar Bank at opkøbe den norske Instabank, fordi de danske myndigheder vurderede, at banken ikke havde tilstrækkelig kapital.

Det førte til et søgsmål fra en gruppe aktionærer, der fik 416 millioner kroner i erstatning.

3# – Milliardaftale om danskernes boliglån på plads

Nykredit og 41 banker i Totalkreditsamarbejdet er blevet enige om den nye samarbejdsaftale, der dikterer forholdene mellem parterne.

Aftalen er kommet i hus efter flere måneders forhandlinger. Den erstatter den nuværende aftale, der sikrede bankerne omkring fire milliarder kroner for at formidle Totalkredits realkreditlån til kunderne. Det skriver Finans.

»Vi ser frem til at fortsætte med at investere i vores fælles konkurrencekraft, så alle pengeinstitutterne i Totalkredit kan blive ved med at møde de danske boligejere med markedets billigste og mest attraktive realkreditlån i langt de fleste lånesituationer,« lyder det fra David Hellemann, koncerndirektør for Nykredit, i en pressemeddelelse.

Alle banker ud over Danske Bank, Nordea og Jyske Bank, der har deres egne realkreditselskaber, er med i Totalkreditsamarbejdet.

A: Ulrik Bie: USAs økonomi løber hovedkuls ind i Trumps toldmur

Aktiviteten i USA faldt i årets første kvartal, og dermed har vi fået det første bevis på, at Trumps handelspolitik har og vil få enorme konsekvenser for amerikanerne selv. Der var også et andet element, der bør få advarselslamperne til at blinke i Det Hvide Hus.

Læs hele analysen fra Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie her.

B: EU vil stramme grebet og have biler til syn hvert år: »Det bliver dyrere«

I bestræbelserne på at øge trafiksikkerheden og gøre noget ved forurening forårsaget af bilisme vil EU nu stramme kravene til bilsyn. Særligt ældre biler og motorcykler rammes. FDM vurderer, at de nye regler vil koste danske bilejere dyrt.

Læs hele artiklen her.

C: Trumps toldkrig ryster DSV: »Jeg har aldrig oplevet så stor usikkerhed«

DSVs topchef, Jens Lund, har været 23 der har ramt branchen de seneste måneder, hvor Trumps toldkrig har vendt op og ned på alt.

Læs hele artiklen her.

Aller Media har fået ny topchef – og han hedder Aller til efternavn.

Bladkoncernen har valgt at indsætte 37-årige Michael Aller, der er sjette generation i familiedynastiet, som administrerende direktør – og han skal nu løfte den tunge arv.

»Det er en virksomhed, der har en særlig betydning for mig, og en virksomhed med utrolig meget kulturel og indholdsmæssig arv,« siger han i et interview til Berlingske.

Michael Aller sætter sig for bordenden efter en årrække med forskellige ledelsesposter i giganten, der udgiver publikationer i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Historien går tilbage til 1873, hvor Carl og Laura Aller stiftede Carl Allers Etablissement ved Holmens Kanal i København.

Den første udgivelse var Nordisk Mønster-Tidende, som i dag kendes som Femina.

Siden er en række andre forretningsben kommet til, og koncernen udgiver velkendte titler som BILLED-BLADET, SE og HØR, Familie Journal og SPIS BEDRE.

»Der er en masse historik, som jeg er stolt af, men også ydmyg over for,« siger Michael Aller.

Taber penge på at sælge blade

Det har dog ikke altid ligget i kortene, at Michael Aller skulle til tops i familiefirmaet.

Han er uddannet fra CBS og begyndte sin karriere i Danske Bank, blev efterfølgende ansat i Aller, men valgte efter fire at droppe familiedynastiet og i stedet indtræde i designvirksomheden Frederik Bagger.

For Michael Aller »løb sur« i arbejdet og efterspurgte at sætte sit eget præg på en virksomhed. Det har han tidligere fortalt til Finans.

»Græsset skulle jo være grønnere på den anden side, men man finder også ud af, at man ikke kender til det hele, når man bare ser på udefra. Det er lidt paradoksalt, at nogle af de regler og procedurer, jeg ikke brød mig om hos Aller, har jeg været nødt til at indføre hos Frederik Bagger,« sagde han som daværende administrerende direktør for Frederik Bagger til mediet i 2017.

Nu er han imidlertid tilbage i Aller og har taget roret.

»Jeg var ude at prøve iværksætteriet, men tænkte på et tidspunkt, at det kunne være meget sjovt at komme tilbage. Jeg har altid været stolt af vores virksomhed, men også tænkt, at det vigtigste var at lave det, som føles rigtigt,« siger han og beskriver afstikkeren som »en modningsrejse«.

Det er dog en koncern i en presset branche, hvor der er behov for konsolidering, Michael Aller nu står i spidsen for.

Det seneste regnskab fra Aller viser, at koncernen tabte penge på driften af sine tre største forretningsben, men at posten »øvrige forretningsområder«, der blandt andet er salg af mobilabonnementer og vægttabskurser i Norge, i stedet bibragte selskabet fremgang.

Aller præsterede i seneste forskudte regnskabsår om omsætning på 3,9 milliarder og et overskud på 53 millioner.

Kan man fortsat tjene penge på at udgive publikationer?

»Det tror jeg – og det tror vi – er muligt. Men det er først inden for det seneste år, at der virkelig er sat fart på den digitale transformation. Der er lavet en masse godt arbejde på de forskellige markeder, men nu skal vi også kigge på omkostningsstruktur og lige så vigtigt – på forskellige indtægtskilder. Vi arbejder målrettet på alle markeder for at øge vores digitale læserindtægter.«

Tager pladsen fra nordmand

Sidste år foretog Aller en ændring af organisationens struktur, hvor virksomhedens fire nordiske medieforretninger blevet slået sammen til en.

»Vi tænkte, at hvis vi samlede vores organisation, havde vi endnu flere kræfter til at gennemføre den digitale transformation,« siger Michael Aller.

Allers norske landechef, Dag Sørsdahl, blev sat i spidsen for projektet og fik rollen som topchef for hele koncernen. Den rolle, Michael Aller nu overtager.

Dag Sørsdahl har »efter dialog med bestyrelsen valgt at fratræde«, som det formuleres i en pressemeddelelse.

»Det har hele tiden været aftalen med Dag. Han har været i organisationen i over ti år nu, og vi vidste, at han var rigtig dygtig til at drive den transformation, der skulle til,« siger Michael Aller adspurgt om, hvorfor Dag Sørsdahl stopper som direktør.

Aller-koncernen er ultimativt ejet af Allerfonden, hvor Erik Aller – Michael Allers far og tidligere topchef – sidder i bestyrelsen.

Det samme gør en repræsentant fra den anden gren af Aller-familien, Christopher Aller Simonsen, der er søn af Bettina Aller og direktør i Allers holdingselskab – og fætter til Michael Aller.

Holdingselskabet ejer Aller Media, hvor Michael Aller nu tiltræder som direktør.

En arbejdsfordeling, som han beskriver som »et parløb«.

Og selvom der nu sidder en ny direktør i stolen, fortæller Michael Aller, at strategien for virksomheden forbliver den samme.

Han vil dog nu – efter eget udsagn – også have fokus på virksomhedens kultur og strukturer, når rollen som administrerende direktør skal løftes.

»Nøglebudskabet over for medarbejderne lige nu er at fortælle, at der ikke er tale om en ny strategi, og fortælle dem, at der, hvor de vil kunne se nogle ændringer, bliver på det kulturelle, hvor vi gerne vil finde ud af, hvordan vi kan arbejde endnu tættere sammen og få brugt den brede del af organisationen,« siger han.

Hvorfor er du den rigtige til at lede virksomheden?

»Jeg ser det ikke som et jeg, men mere som et vi. For det første har vi et ret stærkt lederteam, og det, vi kan bidrage med, er vores familieejerskab og vores evne til at være langsigtede. Det med at kigge på resultatet sidste år er ikke noget, jeg er så fokuseret på. Vi fokuserer på, hvordan udviklingen er i organisationen, og hvad vi skal investere for at nå derhen, hvor vi gerne vil.«

Privat er Michael Aller gift med Julie Aller og far til en søn på fire.

Det massive, døgnlange strømnedbrud i Spanien og Portugal udløser en milliardstor regning.

Den spanske erhvervsorganisation Confederación Española de Organizaciones Empresariales (CEOE) anslår, at nedbruddet, der berørte omkring 55 millioner mennesker, står til at koste alene Spaniens økonomi 1,6 milliarder euro (11,94 milliarder kroner). Det svarer til 0,1 procent af det spanske bruttonationalprodukt.

Først tirsdag klokken 11.15, omkring 23 timer efter kollapset, kunne det spanske elnet erklæres tilbage til normal tilstand.

Der søges fortsat intenst efter årsagen til nedbruddet, som skabte kaos på hele Den Iberiske Halvø. Fokus retter sig lige nu mod to forskellige problemer med forbindelsen i det sydvestlige Spanien samt en afbrydelse af strømmen fra Frankrig i omkring en time.

Ifølge den spanske premierminister Pedro Sánchez forsvandt 15 gigawatt elektricitet med ét mandag klokken 12.33. Det svarer til 60 procent af den samlede, spanske strømproduktion.

Kun De Kanariske Øer, Balearerne og de to enklaver Ceuta og Melilla på den nordafrikanske kyst var ikke påvirket af nedbruddet.

Stadig flere oplysninger peger på, at nedbruddet skyldes en for stor afhængighed af vedvarende energi, skriver BBC. Minutter før alt gik i sort, fik det spanske elnet leveret 60,64 procent af sin strøm fra solceller, 12 procent fra vindmøller og 11,6 procent fra atomkraftværker.

Spanien er et af de lande, der satser allermest på grøn energi i skiftet væk fra fossile brændstoffer. 43 procent af Spaniens energi kommer nu fra vind og sol, 20 procent fra atomkraft og 23 procent fra fossile brændstoffer.

Eksemplarisk genstart af strømmen

Keith Bell, der er professor i elektronik og elektroingeniørkunst ved det britiske University of Strathclyde, fastslår over for The Guardian, at der gennem årene er forekommet store strømudfald, uagtet om energien kommer fra fossile brændstoffer, atomkraft, vandkraft eller vedvarende energi som sol- og vindenergi.

»Det er ligegyldigt, hvor man får energien fra: Det handler om at have styr på teknikken for at sikre en stabil elforsyning,« siger han.

Strømnedbruddet medførte ingen stigning i kriminaliteten, og genstarten af elproduktionen foregik eksemplarisk. Her var fokus først på at få vandkraftværkerne i gang. Vandreservoirerne er på denne tid af året fyldte, så det var let at starte fra bunden. Også gasværker spillede en vigtig rolle, hvorimod fire atomkraftværker automatisk blev lukket ned som følge af nedbruddet. Tre øvrige atomkraftværker arbejdede slet ikke på det tidspunkt.

Det kræver stor forsigtighed at få gang i et elnet igen, fordi det skal undgås, at der sker en overbelastning, når alt pludselig kommer i gang.

Også Spaniens naboer, Frankrig og Marokko, bistod. Marokko sendte 900 megawatt gennem to højspændingsledninger tvært over Gibraltarstrædet fra Fardioua til Tarifa i det sydlige Spanien, mens det franske elnetselskab RTE efter en times afbrydelse fik genskabt forbindelsen til Catalonien i det nordøstlige Spanien og kunne levere 700 megawatt, som senere blev skruet op til 2.000 megawatt.

DSV har aldrig oplevet noget, der minder om det, som foregår i USA lige nu.

Toldsatser er skudt i vejret, stribevis af containere står stille, og snart vil flere af branchens mindre virksomheder være tvunget til at lukke ned.

Det siger DSV-topchef Jens Lund, efter at USAs præsident, Donald Trump, har haglet toldsatser ned over stort set alle verdens lande og skabt kaos og forvirring.

»I den tid, som jeg har været i virksomheden, har vi aldrig oplevet så stor usikkerhed som det, vi ser lige nu,« sagde Jens Lund på et telefonpressemøde i forbindelse med DSV-regnskabet for første kvartal.

I øjeblikket bliver containere efterladt i de kinesiske havne, fordi det ikke kan betale sig at få dem fragtet til USA. Samtidig falder fragtmængderne til USA kraftigt, efter at Trumps toldsatser har slået bunden ud af de to landes varehandel.

Financial Times skrev tidligere på ugen, at antallet af nye bookinger fra Kina til USA er faldet med 45 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

Port of Los Angeles, hvor en stor del af de kinesiske varer normalt ankommer til fra Kina, forventer, at mængden af kinesiske varer allerede fra næste uge vil falde med omkring 33 procent. Det sker, efter at en stribe af toldsatser er lagt på kinesiske varer og nu er på svimlende 145 procent på de fleste produkter.

»Det er en meget stor bekymring for vores kunder, og mange af dem er i stor risiko for at skulle lukke deres forretning ned,« sagde Jens Lund.

Efterladte containere

Mange containere står i øjeblikket uberørt hen i de kinesiske havne, fordi deres ejermænd ikke længere ønsker dem fragtet til USA. I nogle tilfælde har de endda forladt dem.

»Mange holder deres varer i Kina tilbage eller lader dem stå i USA og håber på lavere toldsatser,« sagde Jens Lund.

Han frygter som mange økonomer, at situationen kan få store konsekvenser for den amerikanske økonomi.

»Det kan føre til højere inflation i USA og på længere sigt recession,« sagde Jens Lund, der dog er fortrøstningsfuld, når man kigger nogle år frem.

»På længere sigt tror jeg, at markedet vil komme tilbage. Handel er en del af menneskelig natur,« sagde Jens Lund.

Han understregede dog, at DSV vil overveje nye investeringer på grund af den usikkerhed, som toldkrigen har skabt.

»Når du driver forretning, er det meget vigtigt med stabile rammebetingelser. Det er der ikke nu, og det gør det sværere at lave en forretningsplan, fordi den er forbundet med større risiko. Derfor vil vi sandsynligvis investere mindre, selvom der ikke er tale om en radikal ændring. Man kan sige, at vi tager foden en smule af gaspedalen,« sagde Jens Lund.

Kvartalsregnskabet viste et driftsoverskud på 3,9 milliarder kroner – godt 200 millioner mere end samme periode sidste år.

Tallene blev sendt ud, samtidig med at DSV kunne fortælle, at det store opkøb af tyske DB Schenker var endeligt godkendt, og at DSV nu har opført salgssummen på 107 milliarder kroner til tyskerne.

Sammenlægningen af de to virksomheder vil medføre engangsomkostninger på mellem to og to en halv milliard kroner i år, lyder det fra DSV.

Det forventes nu, at driftsresultat før særlige poster ender på mellem 19,5 og 21,5 milliarder kroner. Tidligere lød udmeldingen, at resultatet ville ende i intervallet mellem 15,5 og 17,5 milliarder kroner.

De positive udsigter har onsdag formiddag fået aktien til at stige med ni procent.

Det svarer til, at virksomheden er blevet 28 milliarder kroner mere værd og nu har en markedsværdi på 338 milliarder kroner.

Kapløbet i rummet tager til, og kontroversielle Elon Musk får nu direkte konkurrence fra en anden, der også har milliarderne i orden på bankbogen.

Internetgiganten Amazon har nemlig netop efter store forsinkelser sendt sine første kommunikationssatellitter op og bliver dermed en konkurrent til Elon Musks satellitselskab, Starlink.

De 27 små satellitter fra Amazon blev sat ud i rummet, efter at en Atlas V-raket fra United Launch Alliance mandag blev sendt op fra den navnkundige rumbase Cape Canaveral i Florida i USA.

Alternativ til Musk

Satellitterne er de første brikker i det puslespil, som bliver til Kuiper-nettet. De skal ligesom Starlink levere internetforbindelser til Jorden på steder, hvor det er vanskeligt eller usandsynligt at få mobilnet og nedgravede fiberkabler lagt ud.

Kuiper-nettet er planlagt til at skulle bestå af 3.200 satellitter, når det er fuldt udbygget, og det vil dermed blive et alternativ til Starlink, som er kommet i det kritiske søgelys efter Elon Musks tætte parløb med USAs præsident Donald Trump.

Blandt andet har flere delstater i Canada besluttet at aflyse eller ophæve kontrakter med Starlink, og Europa-Kommissionen arbejder på at få formentlig det europæiske Eutelsat med danske Eva Berneke i spidsen ind i stedet for Starlink.

»Projekt Kuiper« vil stå i en forventet pris på ti milliarder dollar (65,7 milliarder kroner) men er blevet stærkt forsinket. De første prototyper på satellitterne blev sendt op i oktober 2023, og målet er at være klar til at tage de første kunder ind i slutningen af 2025, når satellitnettet er blevet udbygget yderligere.

Kundekredsen vil være de samme, som Elon Musk går efter: detailhandel, virksomheder og offentlige myndigheder.

Ifølge den britiske finansavis Financial Times er Amazons interne mål at nå 300-400 millioner kunder.

Nu haster det

Projekt Kuiper er opkaldt efter Kuiperbæltet, hvor asteroider, dværgplaneter og kometer kredser rundt om planeten Neptun. Gerard Kuiper (1905-1973) var den hollandske astronom, som forudsagde eksistensen af Kuiperbæltet.

Starlink har omkring 7.000 små, lavthængende satellitter i rummet, hvilket svarer til mere end 60 procent af alle satellitter i kredsløb. Omkring 4,5 millioner har et Starlink-abonnement. Man betaler omkring 665 kroner om måneden for forbindelsen plus lidt over 2.600 kroner for satellitmodtagerudstyret.

Starlink har været særligt i vælten, efter at USA kortvarigt indstillede sin militære assistance til Ukraine og begrænsede sin deling af efterretninger med landet. Desuden blev Ukraine truet med, at der blev lukket for Starlink, som det ukrainske militær anvender, hvis ikke USA fik rettigheder til værdifulde, vigtige mineraler i Ukraines undergrund.

Amazons »Projekt Kuiper« blev annonceret tilbage i 2019. De amerikanske myndigheders tilladelse til opsendelserne kræver, at Amazon har halvdelen af de planlagte satellitter på plads over Jorden i 2026.

Amazon blev stiftet af Jeff Bezos, som i dag er verdens næstrigeste mand efter Elon Musk. Jeff Bezos trådte fra som topchef for Amazon-imperiet i 2021, men sidder fortsat for bordenden som bestyrelsesformand, idet han stadig er Amazons største enkeltaktionær.

Oprindeligt mente Jesper »Kasi« Nielsen, at han havde krav på 800 millioner kroner fra sin tidligere arbejdsgiver, smykkekæmpen Pandora.

Siden hævede han det til to milliarder kroner.

I 2021 tabte han imidlertid sagen i voldgiftsretten, og efterfølgende har både Sø- og Handelsretten samt Østre Landsret afvist at genoptage sagen.

Det har dog ikke slået Jesper Nielsen ud.

I efteråret tog han sagen ind i en ny arena, da han stævnede Pandora ved Retten på Frederiksberg, og i den anledning hævede han kravet til 5,7 milliarder kroner.

Men i dag – fire måneder senere – har han igen løftet forventningerne til sin gevinst, så kravet nu er på svimlende 12 milliarder kroner.

»Jeg er blevet kontaktet af nogle folk, som har fortalt mig ting, jeg ikke vidste i forvejen. Og det har sat sagen i et helt nyt lys,« forklarer Jesper Nielsen, som snart har kæmpet mod Pandora i over ti år.

I den periode er han gået personligt konkurs, ligesom en række af hans projekter har lidt samme skæbne.

Hvorfor er det helt konkret, at du mener, at Pandora har snydt dig og din familie for 12 milliarder kroner?

»Det handler om, at min familie har lidt et kæmpe tab, fordi Pandora har haft nogle penge, som burde være gået til os. Det har haft meget store omkostninger for os,« siger han.

Hos Pandora tager man imidlertid sagen og de mange forhøjelser af kravet med ro.

»Jesper Nielsen forsøger desperat at puste liv i et grundløst krav, der allerede er endelig afgjort i en voldgiftssag. Hverken Jesper Nielsen, hans mor eller hans søster har noget krav mod Pandora, så deres stævning er absurd,« skriver Jeppe Jensen, Pandoras interne advokat, i en mail til Berlingske.

»Bondefangeri«

Kort fortalt handler slagsmålet om, at Jesper Nielsen i flere år ejede en del af Pandora, indtil han i 2010 blev købt ud.

Det skete til en pris på knap 400 millioner kroner plus en potentiel bonus – en såkaldt earn out – baseret på Pandoras indtjening over de kommende fem år.

Men da smykkekæmpen gjorde regningen op, var der 0 kroner til Jesper Nielsen, som blev rasende og tog sagen i voldgiftsretten.

Her faldt afgørelsen ud til Pandoras fordel.

Jesper Nielsen er dog ikke den eneste, som har tabt på sagen.

Over årene har han nemlig solgt såkaldte »miniandele« i sin potentielle gevinst til over 500 private investorer, hvilket har indbragt ham over 30 millioner kroner.

På sin hjemmeside kalder Jesper Nielsen det selv »en unik investeringsmulighed« med et »forventet afkast« på mellem 600 og 1200 procent.

Til Berlingske fortæller han, at han alene i påsken solgte andele for knap fem millioner kroner.

Men hos Pandora er man bestemt ikke begejstret.

I stedet har smykkekæmpen betegnet salget som både »bondefangeri« og »svindel for åbent tæppe«.

»Folk lokkes til at kaste deres opsparing efter en fiktiv gevinst, som aldrig nogensinde vil komme til udbetaling. Det eneste, man får ud af den investering, er at finansiere en konkursrytters livsstil på Mallorca,« skriver Pandoras advokat, Jeppe Jensen, i en mail til Berlingske.

»Vi undrer os over, at der tilsyneladende er frit spil for denne type bondefangeri, og håber, Jesper Nielsen vil betale pengene tilbage til de mennesker, han har snydt,« tilføjer advokaten.

Hos Forbrugerrådet Tænk undrer man sig over også Kasi-Jespers salg af miniandele.

»Det minder jo om et lotteri, hvor man hele tiden skruer på den potentielle gevinst for at lokke kunder til. Jesper Nielsen har tabt den her sag en gang allerede, og det er meget svært at gennemskue, hvorfor han pludselig mener at kunne hæve kravet så meget,« siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen.

Han fraråder private investorer at sætte penge på Jesper Nielsens sag.

»Jeg er bekymret for, om eksempelvis unge mennesker kunne finde på at hoppe med på det her, fordi Jesper Nielsen promoverer det som så en attraktiv investering.«

Morten Bruun Pedersen fortæller videre, at han tvivler på, at salget af miniandele overhovedet er lovligt og opfordrer Finanstilsynet til at komme på banen.

Tilsynet har ikke svaret på Berlingskes henvendelser om sagen inden deadline. 

Tidligere har Forbrugerombudsmanden dog slået fast, at Jesper Nielsen har skiltet tilstrækkeligt med den risiko, der følger med at købe hans andele.

En hær af advokater

Jesper Nielsen har tidligere fortalt, at han har brugt »hver en krone« fra salget af andele på sagen mod Pandora.

Og det er også tilfældet med de penge, han lige har fået i kassen, lyder det.

»De skal bruges på advokater og sagsomkostninger,« siger han.

Så det handler ikke om, at du er løbet tør for penge og nu sælger miniandele for fem millioner kroner, som skal finansiere dit eget liv?

»Overhovedet ikke. Jeg har gang i seks advokater og kører sager alle steder.«

Hvorfor har du seks advokater?

»Jeg har jo også en, der prøver at få genoptaget voldgiftssagen. Og så har jeg sagsøgt Pandora for injurier. Så der er en masse sager, der skal finansieres, og det koster en formue.«

Han afviser samtidig, at han bliver ved med at skrue op for sit krav mod Pandora for at få investeringen i sine miniandele til at se mere attraktiv ud.

»Det er slet ikke det, som det handler om. Vi mener virkelig, at Pandora har snydt os for alle de her penge,« siger Jesper Nielsen.

Det er bare to uger siden, at han på LinkedIn annoncerede til sine 20.000 følgere, at han igen havde hævet kravet over for Pandora til 12 milliarder kroner.

Men det viser sig nu at være en sandhed med modifikationer.

Undersøger alle muligheder

I hvert fald oplyser hans egen advokat, Jeppe Viinberg, at kravet i virkeligheden er langt mindre.

»I den sag, der verserer ved Retten på Frederiksberg, er kravet på to milliarder kroner. Men Jesper Nielsen og hans søster Annette er selv i gang med at undersøge alle muligheder for, om vi kan hæve påstandsbeløbet til over 10 milliarder kroner,« siger advokaten.

Hvorfor skulle kravet stige fra to milliarder kroner til 12 milliarder kroner?

»Det er det, som Jesper er i gang med at undersøge. Han ser på, hvordan vi kan dokumentere tabet på baggrund af nedlukningen af de selskaber, der har været efterfølgende. Særligt AG København (Jesper Nielsens konkursramte håndboldklub, red.) og de andre smykkeselskaber, som er lukket ned.«

Så på grund af de nedlukninger skulle familien Nielsen have et krav mod Pandora på yderligere 10 milliarder kroner?

»Det er i hvert fald det, som Jesper og hans søster er ved at strikke sammen nu, så vi kan få det ind i sagen.«

Så de starter med at beslutte sig for, hvor mange penge de gerne vil have i erstatning. Og bagefter skal de så finde ud af, hvordan de kan dokumentere kravet. Er det ikke en lidt omvendt måde at arbejde på?

»Nej, det er det egentlig ikke. Jesper mener jo, at han har en erstatningsopgørelse, og så er det min opgave at se på, om vi kan løfte bevisbyrden for det erstatningsbeløb.«

Tænker du, at det er realistisk, at I kan dokumentere, at familien Nielsen har et krav mod Pandora på 12 milliarder kroner?

»Det er Jesper og Annette i gang med at undersøge.«

Har selv regnet

Berlingske har spurgt Jesper Nielsen, hvorfor han har skrevet til sine mange følgere, at kravet mod Pandora er hævet til 12 milliarder kroner, når det ikke er sket.

»Jeg troede egentlig, at min advokat allerede havde gjort det. Men vi kommer i hvert fald til at gøre det,« siger han.

Du har skrevet på LinkedIn og din hjemmeside, at I har hævet kravet mod Pandora til 12 milliarder kroner. Nu fortæller du så, at det alligevel ikke er sket. Er det ikke at stikke blår i øjnene på de folk, som har købt dine miniandele?

»Nej. For det er jo det, som jeg har aftalt med min advokat.«

Hvem er egentlig kommet op med tallet 12 milliarder kroner?

»Jeg kan sende til dig, hvad det tal indeholder.«

Jeg spørger om, hvem der har regnet sig frem til, at Pandora skylder dig og din familie 12 milliarder kroner?

»Det er mig, der har haft tabet. Så jeg har selvfølgelig været inde og se på det.«

Så det er noget, du selv har regnet dig frem til?

»Ja.«

Slankemedicin vinder frem overalt i verden.

Og nu er Carlsberg begyndt at holde øje med udviklingen, der potentielt kan få betydning for det danske bryggeris mulighed for at sælge øl.

For flere studier viser, at brugere af slankemedicin som Novo Nordisks Wegovy i stort omfang holder sig fra alkohol og i særlig grad fra øl. En ny undersøgelse fra Bloomberg viser, at 52 procent af de amerikanere, som bruger vægtabsprodukter, holder op med at drikke øl.

»Vi ser det ikke i vores tal, men vi følger naturligvis de studier,« siger Jacob Aarup-Andersen, topchef i Carlsberg, i forbindelse med ølkoncernens regnskab for årets første kvartal.

Carlsberg-topchefen siger, at han har kendskab til udviklingen, blandt andet gennem sin egen formand, Henrik Poulsen, der samtidig er næstformand for Novo Nordisk.

»Jeg er velsignet af, at Novo Nordisks næstformand er formand for min bestyrelse, så vi kender deres produkt,« siger Aarup-Andersen.

Tallene viser også, at slankemiddelpatienter konsumerer 48 procent mindre spiritus og 46 procent færre cocktails.

Aarup siger, at noget af forklaringen kan være, at brugen af vægttabsmedicin også følger et stop for alkohol i store mængder. Det glæder Carlsberg-direktøren.

»Vi ser, at vægttabsprodukter har en positiv effekt på folk, der misbruger vores produkter, som for eksempel alkoholikere. Det kan vi kun bifalde, og vi har som industri ingen interesse i, at nogen misbruger vores produkt,« siger Carlsberg-direktøren.

Kan påvirke på den lange bane

Han tvivler på, at Carlsberg og de andre bryggerier for alvor vil kunne mærke effekten af den øgede brug af slankemidler, selvom brugen af dem vokser eksplosivt, og millioner af mennesker anvender dem.

»Vægttabsprodukterne kan vi ikke nu mærke i vores tal, men vi kan ikke afvise, at det på den lange bane kan påvirke industrien. Men jeg tror ikke, at det bliver en gamechanger,« siger Aarup-Andersen.

Han kunne tirsdag fremlægge et regnskab, der viste en omsætning, som voksede med godt 17 procent og løftede Carlsbergs salg til mere end 20 milliarder kroner i årets første kvartal.

Forklaringen er dog Carlsbergs milliardkøb af den britiske læskedrikproducent Britvic, som er den danske virksomheds største handel siden Scottish & Newcastle blev overtaget i 2008.

De tre vigtige markeder Storbritannien, Kina og Indien klarede sig pænt.

»Jeg synes, det er et godkendt regnskab. Vi kommer ud en smule under markedets forventninger, men det handler næsten kun om afrundinger. Overordnet er jeg tilfreds med, at de tre vigtigste markeder, Kina, Indien og Storbritannien, leverer varen,« siger Jacob Aarup-Andersen.

Regnskabets store lyspunkt

Han kan dog særlig glæde sig over fremgang af alkoholfrie drikke. De udgør fortsat en meget begrænset del af forretningen med cirka tre procent af den samlede omsætning. Men Carlsberg-chefen er ikke i tvivl om, at det tal kommer til at vokse dramatisk.

»Vi ser en vækst på 15 procent i salget af alkoholfrie øl, og det er nok et af de største lyspunkter i regnskabet. Det går endnu stærkere end i de seneste kvartaler, og vi ser fremgangen bredt i Vesteuropa og Centraleuropa,« siger Aarup-Andersen.

Han regner med, at forretningsområdet for alkoholfrie øl vil udgøre mere end ti procent inden for det næste årti.

»Vi putter mange penge i det, og vi regner med, at vi kommer til at se en stor vækst i de næste fem-ti år,« siger Aarup-Andersen.

Tirsdagens handelsopdatering, der ikke indeholder tal for indtjeningen, bliver fremlagt på et tidspunkt, hvor mange virksomheder er hårdt påvirkede af truslen om høje toldsatser i USA.

Forbrugerboykot af Coca-Cola

Indtil videre er der dog ikke tegn på, at Carlsberg bliver særligt ramt af den geopolitiske situation, men bryggerichefen siger dog, at Carlsberg følger stemningen blandt forbrugerne tæt.

»Lige nu ser vi ikke noget, men hvis det fortsætter, vil det ramme forbrugertilliden og det private forbrug,« siger Jacob Aarup-Andersen.

På et område kan Carlsberg dog mærke utilfredsheden med amerikanerne. Carlsberg, der i Danmark producerer og hælder Coca-Cola på flaske, kan nemlig mærke, at forbrugerne holder sig tilbage fra at købe det ærkeamerikanske produkt.

»På gruppeniveau kan vi ikke mærke det, men zoomer vi ind på det danske marked, har vi set et mindre fald i salget af Coca-Cola. Til gengæld kan vi se en stor fremgang i salget af Tuborg Squash, og overordnet set er vores læskedriksalg i Danmark steget,« siger Aarup-Andersen.

Aktierne i Carlsberg er tirsdag faldet cirka halvanden procent, men er siden nytår blevet mere end 25 procent mere værd.

»Vores elnet i Danmark er meget robust, og der er reserver, som kan dække ind, hvis en større enhed falder ud. Udfordringen bliver, hvordan vi dækker os ind i fremtiden, når elektrificeringen gennem sol og vind bliver endnu større end i dag.«

Birgitte Bak-Jensen maner til ro oven på det store strømnedbrud i Spanien og Portugal, for det bør ikke kunne ske i Danmark – med det forbehold, at årsagen til nedbruddet på Den Iberiske Halvø endnu ikke er kendt.

Hun er professor på Institut for Energi ved Aalborg Universitet og har i årevis arbejdet med netop elforsyning og forsyningssikkerhed.

»Elsystemet i Danmark er sat op, så systemet ikke er i risiko for at gå i sort, fordi en større enhed falder ud. Det skal systemet kunne holde til,« forklarer hun.

Flere skal være klar til at få trukket stikket

Elnettet arbejder nemlig med en reservekapacitet. Tidligere var det kraftværkerne, som kunne startes og sættes ind, hvis der manglede strøm.

»Nu har vi ikke så mange af dem tilbage, så på et tidspunkt bliver noget af reservekapaciteten nødt til at bestå af vedvarende energikilder, som kan sættes ind som backup. Eller – og det bør Danmark satse mere på fremover – der skal være flere kunder, både private og industrielle, som lader sig koble fra, hvis vi mangler forsyning. Det bliver de naturligvis betalt for,« understreger Birgitte Bak-Jensen.

I dag har flere energiselskaber aftaler med nogle kunder om, at disse kan få afbrudt forbindelsen, hvis der er behov for det. Men der er behov for at få flere ombord.

»Energinet, som står for det danske forsyningsnet, har reserverne i dag. Vi har et meget robust elnet, og det sker meget, meget sjældent, at der kommer et stort udfald, selvom det da er sket, for eksempel da et atomkraftværk i Sverige satte ud og tog Sjælland med ned. Hvis et enkelt stort kraftværk eller en havvindmøllepark falder ud, sker der ikke noget,« fastslår Birgitte Bak-Jensen.

Det, man frygter, er derimod en såkaldt kaskadefejl, hvor en fejl breder sig, og andre enheder på elnettet bliver overbelastet, fordi elnettet ikke kan bære den ekstra strøm, som pludselig er nødvendig.

»Så falder det hele fra, én for én. Når man så skal starte op igen, har vi kun et mindre antal enheder, som kan starte uden at have strøm i forvejen. Disse små enheder skal i gang og levere backupstrøm til de større enheder, der så skal startes. Derfor går det utroligt langsomt at komme op igen,« forklarer professoren.

Danmark er delt i to

Når strømgeneratorerne skal op, skal de desuden synkroniseres på 50 hertz, og de må ikke være i modfase.

Danmark er fra gammel tid delt op i to dele, når det kommer til strøm. Det skyldes, at der tidligere var to forskellige forsyningssystemer. Det gamle Elsam forsynede Jylland og Fyn, mens det gamle Elkraft forsynede Sjælland og øerne. I dag er de to slået sammen til Energinet, men systemerne består.

»Danmark er delt op i to hovedenheder, der ikke er synkrone, og der udveksles derfor jævnstrøm mellem Fyn og Sjælland. Af samme grund skal det være meget, meget slemt, hvis en følgevirkning på Sjælland skal brede sig til Fyn og Jylland eller omvendt,« forklarer Birgitte Bak-Jensen.

Jylland og Fyn hænger sammen med Norge, Sverige og Tyskland på jævnstrøm, mens Sjælland og øerne hænger sammen med Sverige på vekselstrøm.

Netop sammenhængen sydpå har betydet, at Energinet faktisk har kunnet måle en lille frekvensafvigelse som følge af nedbruddet i Spanien og Portugal, fordi der faktisk er forbindelse med vekselstrøm fra Den Iberiske Halvø, gennem Frankrig og Tyskland og op til Danmark.

Børsen har fået en aktindsigt, der giver et indblik i, hvordan det også fungerer i den allerøverste top af erhvervslivet. 

For Lars Fruergaard Jørgensen, administrerende direktør for Novo Nordisk, blev inviteret til middag hjemme hos Nicolai Tangen, chefen for den norske oliefond mandag aften. 

Maden skulle topcheferne tilsyneladende stå for sammen med hjælp fra Ferraris topchef, Benedetto Vigna, og med deltagelse af en række andre topchefer fra selskaber, som fonden er aktionær i. 

»Afhængig af dine kulinariske evner kan du enten grille rensdyr eller skære løg – eller bare chille :),« står der ifølge Børsen i e-mailinvitationen til Fruergaard.

Tangen er øverste leder for den norske oliefond, der i skrivende stund har en værdi på 18.444 milliarder norske kroner, svarende til godt 11.657 milliarder danske kroner. 

Den egentlige anledning til sammenkomsten er den årlige investeringskonference hos den statslige fond, som finder sted tirsdag.

Middagen skulle ifølge Børsen være afholdt i Tangens penthouselejlighed, men er blevet rykket til en restaurant.

Ifølge oliefondens hjemmeside ejede fonden i slutningen af sidste år 1,75 procent af aktierne i Novo Nordisk. Fonden er en af de fem største aktionærer i Novo Nordisk ud over Novo Nordisk-fonden, der er klart den største aktionær med 28,1 procent af aktierne. 

At medierne kan få aktindsigt i den slags invitationer, skyldes, at den norske oliefond skal leve op til de norske regler om offentlighed.

Elon Musks vrede beskeder

Det er samme regler, der gør, at Elon Musks hemmelige beskeder til Nicolai Tangen kunne blive beskrevet i den norske presse tidligere på året, som Berlingske også har beskrevet. 

Korrespondancen mellem de to handlede netop også om, at Tangen havde inviteret Musk til middag sidste år. 

Elon Musk endte med at melde afbud og skrev siden en vred sms, der handlede om oliefondens – som er storaktionær i Tesla – ageren i forbindelse med afstemningen om en stor lønpakke til Musk. 

Norges Bank Investment Management, som fonden rettelig hedder, stemte nemlig imod lønpakken på omtrent 385 milliarder danske kroner til Elon Musk. 

Alle sms'erne blev offentliggjort efter aktindsigter – også sms'en fra Musk, hvori han var vred over, at de første sms'er var blevet offentliggjort.