93 milliarder kroner.

Det er, hvad det vil koste Danmark, hvis det lykkes hackere eller fremmede magter at trække stikket, så Danmark står uden internetforbindelse i 12 timer.

Det fremgår af en endnu ikke udgivet rapport fra Copenhagen Economics, som blev præsenteret mandag formiddag på den danske telebranches årsdag i København. Rapporten er bestilt af arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

Det er første gang, at der sættes konkrete beløb på, hvor stor betydning den digitale infrastruktur med fibernet, kabel-tv-net og mobilnet har for Danmark.

»Det viser, at digital infrastruktur er samfundskritisk og har enorm betydning for vores økonomi. Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi får sat det fokus, som det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab er etableret for, og styrker robustheden i vores net. Vi skal også tage drøftelserne om, hvordan roller og ansvar er fordelt, og hvordan vi i samarbejde kan gøre infrastrukturen mere robust,« siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, som er tele- og internetudbydernes brancheorganisation.

Danmark hører til et af verdens mest digitaliserede lande. Derfor er adgangen til en internetforbindelse altafgørende for, at samfundet kan fungere.

Det blev tydeligt for alle under coronaepidemien, hvor rigtig mange var tvunget til at blive hjemme og arbejde hjemmefra.

Siden har der været øget fokus på risikoen for, at især fremmede magter kunne hacke sig ind og lukke for forbindelserne. Center for Cybersikkerhed (CFCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste hævede i sommer trusselsniveauet for destruktive cyberangreb mod Danmark fra lav til middel og opfordrede samtidig danske myndigheder og samfundsvigtige virksomheder til at styrke cyberberedskabet. CFCS vurderer samtidig, at truslen om cyberspionage og cyberkriminalitet mod Danmark ligger på højeste niveau.

Ny minister: Strøm og dataforbindelser er altafgørende

Den nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), gjorde det på årsmødet meget klart, hvor vigtig en rolle telebranchen spiller.

»Stort set alle samfundets vigtigste sektorer og funktioner er afhængige af to ting: strøm og dataforbindelser. Det understreger med al tydelighed, at telesektoren er en fundamental del af samfundets infrastruktur. Uden telesektoren ville samfundet ikke fungere – for vores beredskaber benytter også de kommercielle netværk, for eksempel til datatransmission, når politi og brandvæsen rykker ud. I er nøgleaktører i det samlede, danske beredskab,« sagde ministeren.

Han understregede, at »vi er nødt til at forberede os på, at kortere eller længerevarende nedbrud på ét område kan have betydelige konsekvenser på andre områder«.

»Derfor skal vi være endnu bedre beredt og tænke national sikkerhed i langt bredere forstand end før. Og derfor skal vi tage angreb mod digital infrastruktur meget, meget alvorligt. De udgør en trussel mod den enkelte borger, den enkelte virksomhed og den enkelte myndighed og kan have store konsekvenser for samfundets beredskab,« sagde Torsten Schack Pedersen.

Ministeren slog samtidig fast, at »kun gennem tæt samarbejde kan vi styrke den danske teleinfrastruktur, så den står mere robust over for fremtidige trusler«.

Opgørelsen af regningen for et kæmpe nedbrud er vigtig at få gjort op, mener Dansk Erhverv.

»Det kan være vanskeligt at få konkrete tal for, hvad det omkostningerne vil være, hvis den digitale infrastruktur ikke virker. 93 milliarder kroner er et sigende tal. Alle tager for givet, at infrastrukturen fungerer, for særligt i Danmark er vi vant til en meget stabil infrastruktur. Men dette giver et godt billede af, hvor hårdt samfundet ville blive ramt af et stort nedbrud,« siger Poul Noer, fagchef for telepolitik hos Dansk Erhverv.

Han understreger, at fremtidige investeringer ikke blot handler om at udbygge faste og mobile net men »så sandelig også sørge for, at de er sikre, stabile og robuste« ved at følge »de højeste standarder inden for sikkerhed«.

Kære Berlingske-læser

Det er første mandag oven på efterårsferien og tid til ugens første Business-update, der giver dig en overflyvning over dagens vigtigste historier om økonomi og erhvervsliv.

Vi skal blandt andet forbi mulige nye ejere af Saxo Bank, en stor handel med investeringsbanken Carnegie og en ny dansk hedgefond.

#1 – Finanskæmper byder på Saxo Bank

Et konsortium bestående af den svenske kapitalfond Altor og det amerikanske investeringsselskab Centerbridge Partners kan være på vej til at byde på danske Saxo Bank, skriver Bloomberg.

Nyhedsbureauet nævner ingen pris, men det har tidligere været fremme, at banken kunne være omkring ti milliarder kroner værd.

I artiklen fremgår det også, at andre interesserede i Saxo Bank kan være amerikanske Interactive Brokers Group, der driver den største handelsplatform i USA.

Saxo Bank, der blev stiftet i 1992 af Kim Forunais og Lars Seier, adskiller sig fra andre traditionelle banker ved bankens handelsplatformen, hvor kunder kan handle på de finansielle markeder.

Lars Seier solgte i 2017 sin andel på 25,7 procent til den kinesiske bilproducent Geely, der blandt andet står bag mærker som Lotus og Volvo. Geely sidder i dag på mere end 50 procent af aktierne, mens Kim Fournais og kapitalforvalteren Mandatum ejer resten af banken.

Saxo Bank oplyste i juli, at banken søgte nye ejere, og at Goldman Sachs var hyret som finansiel rådgiver til at assistere banken i at afsøge mulighederne.

#2 – Norsk storbank køber investeringsbank med store danske aktiviteter

Norges største bank DNB køber det svenske finanshus Carnegie for cirka 7,8 milliarder kroner, skriver flere medier herunder blandt andre Reuters.

Handlen forventes gennemført inden sommeren 2025 og vil betyde, at Carnegie bliver en del af DNB-koncernen.

Carnegie blev oprindeligt grundlagt i 1803 af den skotske immigrant David Carnegie i Göteborg. Dengang var det et handelshus, der handlede med sukker og spiritus.

Siden udviklede Carnegie sig til en af Nordens største investeringsbanker med blandt andet en stor dansk afdeling.

Finanshuset blev dog ramt hårdt af finanskrisen i 2008, og den svenske stat måtte redde Carnegie. Året efter købte kapitalfonden Altor finanshuset og har siden gennemført omfattende forandringer. Kapitalfonden kan nu sælge Carnegie for en pris, som er omkring seks gange større end købsprisen i 2009.

#3 – Kendt dansk økonom stifter hedgefond

Han er både podcastvært, makroøkonom og stifter af Steno Research.

Men nu kan Andreas Steno Larsen føje endnu en titel til cv’et. For snart åbner den tidligere aktiestrateg i Nordea også sin egen hedgefond, skriver Finans.

Hedgefonden kommer til at hedde Asgard Steno Global Macro og bliver lanceret i samarbejde med kapitalforvalteren Asgard Asset Management

Ifølge Andreas Steno Larsen er det en mangeårig drøm, som bliver en realitet.

»Gennem de seneste 2,5 år, hvor jeg har opbygget Steno Research, er jeg blevet prikket på skulderen med beskeden, at jeg bør lave et produkt ud af det, som jeg har lavet, og det er der, vi er nået til i dag,« fortæller han.

Analysevirksomheden er ifølge Andreas Steno Larsen født i de seneste års voldsomme volatilitet, og kundebasen har været 60 internationale fonde, som har haft til mål at skabe et afkast, uanset om inflationen og væksten stiger eller aftager. Netop det er målet med Asgard Steno Global Macro.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Telebranchen: Vi har brug for færre men større selskaber

Det danske tele- og internetmarked vokser ikke, men det er dyrt at holde trit med at skaffe kapacitet nok i helt vitale fiber- og mobilnet og nu også skrue op for sikkerheden. Løsningen er at gøre det muligt for selskaberne at slå sig sammen, lyder det fra flere – og det vil ikke medføre højere priser, siger en teletopchef.

Læs mere her.

B: Musk vil donere daglig million til tilfældige vælgere i svingstater: »Klart ulovligt«

Flere amerikanere i delstaten Pennsylvania er hen over weekenden blevet en million dollar rigere. Takket være techmilliardæren Elon Musk. Men noget tyder dog på, at hans metoder er i strid med amerikansk lovgivning.

Læs mere her.

C: Største dyk i beskæftigelsen siden starten på 2021

Nye tal fra Danmarks Statistik viser et dyk i beskæftigelsen i august. Det er først og fremmest de private job, der ryger. For den offentlige beskæftigelse bliver ved med at stige.

Læs mere her.

Det kinesiske selskab ByteDance, der står bag videoplatformen TikTok, har fyret en universitetspraktikant.

Det sker, efter at medarbejderen ifølge kinesiske ByteDance »ondsindet« har forsøgt at sabotere udviklingen af en ai-model, skriver det britiske medie BBC.

»Personen var i praktik i marketingafdelingen og havde ingen erfaring med vores ai-laboratorium,« lyder meldingen fra ByteDance.

I kølvandet på rygter om hændelsen, der har spredt sig på sociale medier, afviser TikTok-ejeren, at sabotageforsøget skulle have kostet selskabet mere end 68 millioner kroner og slår fast, at handlingen hverken har påvirket deres markedsføring eller ai-modeller.

Flere retssager mod TikTok

Ifølge BBC anses den kinesiske techvirksomhed ByteDance som en af de førende på markedet, når det kommer til udvikling af algoritmer.

Blandt andet står virksomheden bag den omdiskuterede platform TikTok, der har været den mest populære app globalt målt på downloads mellem 2018 og 2022.

Videoplatformen har længe været under massiv kritik, da appen er mistænkt for at videregive oplysninger til styret i Beijing. Det har selskabet tidligere afvist.

Platformen har også været genstand for anklager fra amerikanske stater, der mener, at appen er designet til bevidst at fastholde unge brugere så længe som muligt og derved gør dem afhængige.

Det har konkret ført til et søgsmål mod TikTok fra 13 amerikanske stater, hvor platformen blandt andet anklages for at overtræde lovgivning, fordi man ikke mener, at platformen er sikker for unge brugere.

»TikTok målrettes bevidst børn, fordi de ved, at børn endnu ikke har forsvaret eller kapaciteten til at skabe sunde grænser omkring vanedannende indhold,« lød meldingen blandt andet fra Californiens justitsminister, Rob Bonta.

TikTok afviser selv kritikken.

Risiko for spionage

Herhjemme har Dansk Erhverv forbudt sine knap 400 medarbejdere at bruge TikTok på deres arbejdstelefoner.

Forbuddet skete på bagtæppet af en udmelding fra Center for Cybersikkerhed, der i februar sidste år frarådede ansatte i staten at have platformen installeret på tjenstlige enheder.

»Beslutningen sker ikke på baggrund af konkrete hændelser, men derimod som rettidig omhu, i lyset af at der ifølge Center for Cybersikkerhed er risiko for spionage ved at bruge TikTok,« lød det sidste år fra den tidligere vicedirektør for Dansk Erhverv Casper Klynge.

I samme ombæring appellerede Dansk Erhverv til, at virksomheder i landet tænker sig om en ekstra gang, inden de gør brug af appen, da det kan indebære en risiko, når det kommer til at beskytte »virksomhedshemmeligheder eller innovation«.

Folketinget har også valgt at følge vurderingen og har derfor frarådet folketingsmedlemmer og andre ansatte at bruge appen.

Der bruges hvert år milliarder af kroner i Danmark på at sikre, at kapaciteten i landets fiber- og mobilnet er stor nok til at kunne følge med eksplosionen i datatrafikken, uden at der samtidig bliver flere kunder til at betale regningen.

Samtidig vokser kravene til at gøre alle netværkene sikrere mod hackere, hvilket får regningen til at vokse yderligere.

Derfor er der brug for færre men større selskaber for at få bragt omkostningerne ned, lød budskabet fra mange mandag, da den danske telebranche holdt sin store årsdag i København.

»Jeg vil vædde en lys øl og en islagkage med konkurrencemyndighederne om, at hvis der skete en konsolidering på nettene herhjemme, ville priserne om fem år ikke være højere end i dag – med stor sandsynlighed ville de falde, for eftersom markedet ikke vokser, lever man af at tage kunder fra hinanden,« siger Lars Thomsen, administrerende direktør for Telenor, Danmarks næststørste telekoncern.

Man kan både slå selskaber sammen og slå netværk sammen.

»Hvis det skal gøres mest effektivt, er det selskaber, der skal lægges sammen. Ellers bliver det utroligt svært at leve op til de mange krav, som myndighederne stiller. Hvis ellers vilkårene er de rette, er Telenor meget positiv over for på en eller anden måde at være en del af en konsolidering. Vi skal som selskab tjene penge, og vores indtjening er da også øget med 20 procent de seneste fire år, men min opgave er at kigge fem-ti år frem, og da skal der mere til. Her er konsolidering svaret,« siger Lars Thomsen.

Nej, priserne vil ikke stige

Han frygter ikke, at færre selskaber vil føre til højere priser.

»Der er 16 selskaber, som sælger forbindelser, og er markedet attraktivt nok, vil der blive startet nye selskaber. Prisudviklingen siden 2019 viser, at de gennemsnitlige mobilpriser i Danmark er faldet med 3,5 procent trods en inflation på tre-fire procent den anden vej. Det har man ikke set i resten af Europa. Så der er ingen grund til bekymring. De danske myndigheder har været dygtige, og danskerne har været heldige,« fastslår han.

Samtidig understreger Telenor-direktøren behovet for at gøre det attraktivt for tele- og internetselskaberne fortsat at investere i blandt andet at sikre, at netværkene er robuste, så de altid virker, og så hackere ikke kan skabe kaos.

Samme melding kommer fra digitaliseringsminister Caroline Stage (M).

»Konkurrencen i Danmark har ført til, at vi har den bedste dækning og de laveste priser. Men det er vigtigt, at sektoren kan se, at investeringerne giver et passende afkast. Der må ikke være knas med netværket eller forbindelserne, hvis alle skal være med. Det skal ske på ryggen af en infrastruktur, der er stabil, sikker og hurtig, og det skal fortsat være billigt for brugere og virksomheder. Teleinfrastrukturen er afgørende ikke kun for vores egen men også for Europas fremtid,« slog hun fast.

Hun sidder for bordenden, når alle Folketingets partier i 2025 skal forsøge at blive enige om et nyt teleforlig, der udstikker rammerne for, hvordan hele Danmark sikres ordentlig dækning. Det er nemlig også forudsætningen for, at det offentlige kan udnytte digitaliseringen overalt og udvide servicen samt gøre den mere effektiv.

Datatrafikken i Danmark vokser med 20-30 procent hvert eneste år. De seneste år er der blevet investeret ekstra kraftigt i at udbygge de hurtige fibernet, som ikke kun giver internetforbindelse i husstande og virksomheder men også bruges af mobilmaster, når datatrafik skal sendes videre. Samtidig er 5G-mobilteknologien nu skiftet ind på landets tre mobilnet, ejet af TDC Net, Telenor/Telia og 3.

Nej til discountinfrastruktur

»Heldigvis er vi nu snart færdige med at udbygge fibernettet, og fremadrettet vil udbygningen af 5G nok være mindre omend stadig meget høj. Men det er kritisk infrastruktur, og der er en masse regulatoriske krav, som vi skal opfylde, for vi skal være sikre. Vi kan ikke som land og samfund leve med, hvis vi får en discountinfrastruktur,« fastslog Torben Poulsen, administrerende direktør for Telia Danmark, som i april i år blev købt af energikoncernen Norlys.

Også han advarede mod, at for mange myndighedskrav kan gøre det svært at få økonomien til at hænge sammen med nye investeringer i både kapacitet og sikkerhed.

Lasse Pilgaard, der tidligere var finansdirektør i TDC og i dag er finansdirektør hos den nordiske internetgigant GlobalConnect, som transporterer omkring 50 procent af den samlede internettrafik ind og ud af Skandinavien, opfordrede til at give øgede muligheder for både at kunne slå sig sammen og arbejde sammen på tværs af selskaberne.

»Med konsolidering tænker man straks på at gå fra fire til tre eller to netværk. Det kan være. Men man kan også se på, hvordan man kan dele infrastruktur, for eksempel ved at dele bygninger, hvor udstyr skal sættes op, ligesom man skal lade andre sætte udstyr op, hvis der er ledig kapacitet på en mobilmast. Jeg tror, at man generelt skal være åben for konsolidering, så man kan snakke sammen og dele omkostningerne effektivt,« sagde Lasse Pilgaard.

»Det er møghamrende svært«

Tele- og internetudbyderne, som lejer sig ind på landets fiber-, kabel-tv- og mobilnet, er dog langtfra tilfredse med situationen lige nu.

»Konkurrencen er i stykker. Priserne hos netejerne er vanvittige og stigende år for år. Konkurrencen er så intens, at ingen tjener penge, og tjenesteudbyderne (de selskaber, som sælger internetforbindelserne til danskerne, red.) havde sidste år et samlet underskud på op mod en milliard kroner. Det er møghamrende svært, og slutbrugerne er ikke tjent med de konstant stigende priser,« sagde Jens Raith, medstifter af og administrerende direktør for bredbåndsselskabet Fastspeed.

Han opfordrede myndighederne til at gribe ind over for »de tre største banditter« – Nuuday/TDC, Norlys og Waoo/Fibia – som ifølge ham gennem nogle af deres selskaber sælger til dumpingpriser for at holde på kunderne og dermed presser de øvrige internetudbydere.

Han og teleselskabet 3s netværksdirektør, Kim Christensen, glædede sig over, at 5G-mobilnettet nu fungerer som »et rigtigt godt alternativ til fiber de fleste gange«, som Kim Christensen udtrykte det, så danskerne kan vælge at droppe de faste og stadig dyrere internetforbindelser over især fibernettene og skifte til en 5G-router med forbindelse til nærmeste mobilmast til hjemmets internetdækning. Det kan være op til 200 kroner billigere hver måned.

Flere af internetudbyderne talte for krav om, at man ved nybyggerier skal lægge ikke kun ét sæt men to sæt tomme rør i jorden og husene, så man senere får flere muligheder at vælge imellem, når der trækkes fibernetkabler i dem.

Direktør Jakob Frederiksen fra Fiberby, der leverer internet til boligforeninger i særligt hovedstadsområdet, kunne berette, at han nu oftere end før selv får gravet kabler ned og dermed får en god forretning ud af det, fordi det bliver stadig dyrere at leje sig ind på fiberforbindelser, som andre lægger i jorden.

Techmilliardæren Elon Musk er begyndt at uddele checks på en million dollar svarende til 6,8 millioner kroner til registrerede vælgere i de syv svingstater, hvor valget står til at blive afgjort. 

Nu kritiseres og beskyldes han for at have brudt sig mod amerikanske valgregler. 

Det skriver The Financial Times og Reuters. 

Hver dag frem til det amerikanske præsidentvalg vil Elon Musk uddele en million dollar gennem sin organisation America PAC. 

America PAC er en støttefond, som Musk selv har oprettet for at hjælpe Donald Trump. 

Registrerede vælgere bosat i svingstaterne Arizona, Georgia, Michigan, Nevada, North Carolina, Pennsylvania og Wisconsin skal – for at være med i lodtrækningen – underskrive en online underskriftsindsamling, der støtter ytringsfrihed og retten til at bære våben. 

I samme ombæring vil America PAC få adgang til vælgernes kontaktoplysninger, som organisationen kan bruge til at få dem til stemmeurnerne til fordel for Donald Trump. 

Den metode modtager nu kritik fra flere sider.

Pennsylvanias guvernør, Josh Shapiro, har i et interview med det amerikanske medie NBC kaldt Musks plan for »dybt bekymrende« og påpeger, at det ifølge ham er noget, som de retshåndhævende myndigheder burde se nærmere på. 

I USA er det ulovligt at tilbyde økonomiske incitamenter til enten at tvinge nogen til at stemme eller at belønne dem for at gøre det. 

»Alt med pengeværdi« såsom kontanter eller lotterichancer er forbudt. Det skriver Financial Times på baggrund af en manual udgivet af det amerikanske justitsministerium om valgforbrydelser.

Ifølge BBC skriver ekspert i valglov Rick Hasen på sin blog om valglov, at Musks strategi er »klart ulovlig«. 

Han fremhæver, at enhver, der »betaler, tilbyder eller accepterer betaling enten for registrering til at stemme eller for at stemme«, kan stå over for en potentiel bøde på 10.000 dollar og en fængselsstraf på fem år. 

Gennem Musks organisation America PAC har han personligt doneret omtrent 75 millioner dollar – lidt mere end en halv milliard kroner – til Donald Trumps valgkamp siden juli. 

Pierre-Alexis Dumas siger pænt goddag og undskylder, hvis hans stemme er lidt sløret. Det er få dage siden, Hermès præsenterede sin forårs-sommerkollektion 2025 for kvinder i hele verden; det sidder stadig i kroppen.

Designerne i Hermès arbejdede alle døgnets timer for at blive klar til modeugen i Paris. En krævende halvårlig eksamen for alle de store franske modehuse.

Pierre-Alexis Dumas er forbløffende uformelt påklædt, da han i sin høje, slanke skikkelse byder velkommen på sit kontor. 

Det afslappede tøj er måske ikke det, man umiddelbart forbinder med en topdirektør i en global gigantvirksomhed, men det passer perfekt til det kontor, vi står i – men også til en moderne startup, hvor formerne altid er temmelig uformelle.

»Hermès er en gammel virksomhed. Forhåbentlig kan jeg en dag fejre 200-års jubilæet, hvis jeg stadig er her. Det er der en god chance for. Men Hermès er også en ung virksomhed på så mange måder, fordi vi på det seneste er vokset så formidabelt,« fortæller Pierre-Alexis Dumas.

Det kvadratiske rum ligner mere et moderne kunstmuseum end et kontor, med et stort, enkelt skrivebord i midten forskudt mod vinduerne bagved og et hvidt kvadratisk mødebord med plads til otte.

Vi er i hovedkvarteret for Hermès i denne smalle sidegade til den charmerende og eksklusive handelsgade rue Faubourg Saint-Honoré; rue d’Anjou hedder gaden i Paris.

Væggene og vægskabene er fyldt med billeder og genstande fra gulv til loft. Hver genstand synes at gemme på en historie, for selvom alt ser ud til at være placeret uden nogen orden, virker intet alligevel tilfældigt.

Pierre-Alexis Dumas er sjette generation i den familie, der har ejet Hermès siden 1837, og han giver ikke mange interview.

»Jeg er ikke designer. Mit speciale er kulturen i Hermès,« siger Pierre-Alexis Dumas, som dog er uddannet billedkunstner ved et af USAs bedste universiteter.

Virksomheden og familien bag er vævet sammen i en sjælden grad; det står hurtigt klart, når man taler med Pierre-Alexis Dumas.

Det er et skæbnens tilfælde, at familien bag virksomheden ikke stadig hedder Hermès. Pierre-Alexis Dumas’ oldefar, Émile Hermès, fik fire døtre, og så forsvandt familienavnet, ikke ejerskabet.

Émile Hermès´ svigersøn Robert Dumas var dygtig. Han blev gift med den næstældste datter, Jacqueline, og skabte som virksomhedens formand fra 1951 til 1978 Kelly-tasken og silketørklæderne, der stadig er nogle af de mest ikoniske og berømte symboler på Hermès.

Nu er det Émile Hermès' oldebørn, der står i spidsen for virksomheden; med Axel Dumas som topchef og fætteren Pierre-Alexis Dumas som kunstnerisk direktør. 

Elfenben, kamel og morgenfrue

Farverne i den nye forårs-sommerkollektion for 2025, der netop er blevet præsenteret under modeugen i Paris, er elfenben, kamel, chokolade, en lys beige, en farve, som anmelderne kalder morgenfrue; en lys og stærk gul farve samt også en bougainvillea-rosa, en fuchsia-nuance, som en stærk accent i kollektionen.

De anerkendte modeskribenter på The Zoe Report jubler over, at Hermès i sin nye kollektion igen har etableret forbindelsen til sin dybe fortid som seletøjs- og sadelmagere ved at præsentere robuste ridestøvler og korte ridejakker i de fineste læderkvaliteter. 

Og med de arbejdskrævende saddle stitch-syninger, der er Hermès’ varemærke, som en del af sin nye kollektion.

»Som et kalejdoskop fanger hver sæson et billede af et forskelligt stykke af et meget større puslespil, som hylder menneskets sensualitet og foranderlighed, men som også bevarer det 200 år gamle mærke, som er forankret i funktionalitet og enkelhed,« skriver modejournalist og redaktionschef Angela Melero fra The Zoe Report.

Netop funktionalitet og enkelhed er i øvrigt også en del af selvforståelsen i dansk design og mode; tag arkitekten Arne Jacobsen, lysmageren Poul Henningsen eller den nutidige designer Cecilie Manz.

Hermès er et af verdens største modehuse.

Det er måske også et de mest eksklusive med sit univers af tasker, silketørklæder, smykker, sko, tøj, parfumer og ure på tværs af de 16 metierer, som udgør alt det, Hermès skaber på sine fabrikker og værksteder.

Danskerne kom helt tæt på, da Hermès for præcis tre år siden sendte nogle af deres bedste kunsthåndværkere på turneen »Hermès in the Making« på Dansk Arkitektur Center for at vise, hvordan de arbejder.

Det er Hermès, der har forvandlet tasken, opkaldt efter fyrstinden og skuespilleren Grace Kelly og en anden ikonisk taske opkaldt efter skuespilleren Jane Birkin og silketørklæderne til eftertragtede symboler. 

Kelly-tasken blev oprindelig designet af Robert Dumas i starten af 1930erne, mens Birkin-tasken blev skabt i 1984.

Hver gang Hermès skal lave et af sine tørklæder, bliver hver farve trykt på silken én farve ad gangen; helt op til 48 gange. For så mange farver arbejder Hermès med, før tørklæderne er klar til at blive sendt ud til en af virksomhedens 294 butikker over hele verden; den ene på Højbro Plads i København. Husets komplette farveskala består af en palet af tusindvis af farvenuancer.

Det er samme arbejdsteknik at fremstille et Hermès-tørklæde som for en billedkunstner at trykke et stykke litografi.

Det er uventet, at Pierre-Alexis Dumas på sit kontor hurtigt giver sig til at tale om en dansk film, nemlig Gabriels Axels Oscar-vinder »Babettes gæstebud« fra 1987 med den franske filmstjerne Stéphane Audran i hovedrollen.

»Jeg er født i 1966, så jeg er meget inspireret af 1970erne og 1980erne. Min far, som dengang var chef for Hermès, og jeg så »Babettes gæstebud« sammen. Det er en film, der vækker genklang af alt, hvad Hermès står for,« siger Pierre-Alexis Dumas.

Karen Blixens fortælling, som udkom i 1950 under hendes pseudonym Isak Dinesen, foregår i en streng protestantisk menighed i et afsides norsk sogn, men er i filmen henlagt til Vestjylland, som en fransk kokkepige i eksil fra pariserkommunen i 1870erne er blevet budt velkommen til. Ingen i det lille samfund ved, at Babette er en af Frankrigs mest berømte gourmetkokke.

»Babette skaber fred, forsoning og forening i landsbyen. Det, at man gennem det mest udsøgte måltid kan få mennesker til at tale sammen, spise sammen og løse deres konflikter sammen, er for mig en stor inspiration,« siger han.

Når man taler med Pierre-Alexis Dumas, fornemmer man en kærlighed til det underspillede ved Babettes figur.

Fra 2.000 til 23.200 ansatte på 20 år

Mens Pierre-Alexis Dumas har været kunstnerisk direktør, er Hermès vokset fra 2.000 ansatte til 23.200 med en omsætning på 100 milliarder kroner. Selskabets svulmende markedsværdi er på 1.700 milliarder kroner eller to tredjedele af Novo Nordisks, ligesom Hermès-familien ejer to tredjedele af virksomheden.

Væksten i Hermès er af den slags, man egentlig forbinder med techvirksomheder eller Novo Nordisk.

Forklaringen er tosidet.

Dels har Hermès formået at gøre det, som er yderst vanskeligt, nemlig at skalere sin produktion, hvilket stiller høje krav til både håndværkets kvalitet og håndværkernes dygtighed – samt deres antal.

Dels har Hermès nydt godt af 20 års økonomisk fremgang, ikke mindst i Asien og Kina. Lidt under halvdelen af Hermès' omsætning stammer i dag fra Asien.

Hermès er i dag verdens næststørste luksusmærke efter konglomeratet LVMH, som har 213.000 ansatte, en markedsværdi på 2.400 milliarder kroner og 640 milliarder i omsætning.

De fire bogstaver i LVMH gemmer på navnene Louis Vuitton, Möet og Hennessy. 

Forskellen i forhold til Hermès er blandt andet, at LVMH dækker over mere end 20 luksusmærker som Dior, Tiffany, Hublot, Hennessy, Möet & Chandon. Hermès er mest bare Hermès. Og LVMH og Hermès er bare giganterne i verden målt på markedsværdi. 

Den opmærksomme læser vil bemærke, at markedsværdien af LVMH kun er 50 procent større end Hermès, selvom omsætningen er seks gange større. Hermès er en værdifuld virksomhed.

»Når alt kommer til alt, er vi bare en virksomhed, som laver produkter. Men kernen er i virkeligheden, hvordan vi laver dem, hvad det er, vi står for, og hvordan vi forholder os til både os selv, hinanden og vores kunder,« siger Pierre-Alexis Dumas.

»Sjovt nok er smagssansen den eneste sans, vi ikke dækker. Der var for 30 år siden en debat i familien om, hvorvidt vi skulle producere chokolade eller ej. Til slut var svaret nej. Måske debatten vil blusse op igen. Det tætteste, vi kommer i dag, er vores parfumer, men du kan altid købe en ny flaske parfume. Et måltid handler om skønheden i et øjeblik.«

Rue Faubourgs ånd

Når Pierre-Alexis Dumas taler om Hermès, dukker ordene »Faubourgs ånd« op igen og igen.

De rimer med adressen i hjertet af Paris, den ikoniske og oprindelige butik i den charmerende handelsgade rue Faubourg Saint-Honoré, hvor luksusbutikkerne ligger side om side nogle få hundrede meter fra Élysée-palæet og Place de la Concorde. Det lyder næsten som et elfenbenstårn. 

»Hermès er ikke et elfenbenstårn. Hermès er til i den virkelige verden. Vi kan ikke distancere os selv fra realiteterne. Når jeg hvert år skal vælge årets tema for Hermès, så er det præcis den tanke, der driver mig. Men sommetider vil året også bare bestemme temaet – ligesom i 2024,« siger Pierre-Alexis Dumas.

»I Faubourgs ånd« er netop temaet for Hermès i 2024.

»Adressen 24 rue Faubourg du Saint-Honoré er virkelig bare min families hjem. Så derfor gav jeg mig til at undersøge, om der var sket noget væsentligt i 1924 – for 100 år siden. Og så fandt jeg det smukke brev fra 19. januar 1924, hvor præfekturen i Paris giver min oldefar ret til at udvide bygningen på 24 rue Faubourg« – og dermed til husets nuværende udtryk.

Man kan mærke begejstringen hos Pierre-Alexis Dumas.

»1924 er virkelig starten, hvor vi skaber ånden fra rue Faubourg. Hvis du ser på 24 rue Faubourg – ikke som et sted, men som en karakter, så handler det om, at mennesket måske skaber værktøj, men at værktøj så omvendt igen former os. Det er derfor, min bedstefar sagde, at vi ikke sælger våben hos Hermès, for hvis vi sælger våben, vil nogen en dag bruge dem på en forkert måde.«

Hestevogne udspændt over butikken

Når man træder ind i Hermès-butikken i rue Faubourg, stopper op midt i butikken og bøjer hovedet bagover, vil man gennem to brede huller i loftet se bunden af to elegante hestevogne, som hænger udspændt over butikslokalet.

Lige deroppe ligger familiens gamle stuer og Hermès’ egen hemmelige Aladdins Hule med tusindvis af genstande i familiens private og lukkede museum eller kollektion. Émile Hermès-kollektionen, som samlingen hedder, har tilmed sin egen historiker, som passer på tingene og bogstaveligt talt ved alt om hver eneste genstand.

Den er ligesom på Pierre-Alexis Dumas’ eget kontor fyldt med genstande fra gulv til loft.

Nu bare med talløse enestående og kostbare sadler, seletøj, alt muligt rideudstyr, malerier, parasoller, familiefotos, smykker, skrin i ædeltræ og bøger opsamlet af familien i de seneste knap 200 år og indrammet af høje smukt udførte træpaneler.

Émile Hermès-kollektionen er en skattekiste, et testamente, en bankboks eller måske snarere virksomhedens Noahs Ark, fordi kollektionen opbevarer det udtryk og den håndværksmæssige kvalitet, som Hermès ønsker at stå for.

Blandt genstandene er forresten også den originaltegning af kunstneren Alfred de Dreux (1810-1860), som er udgangspunktet for Hermès’ logo.

Det kan være svært at forstå, at en så gammel familievirksomhed med en klar idé om kvaliteten af sit håndværk og sine produkter kan blive tidoblet i størrelse på 20 år.

»Svaret er helt enkelt, og det vil få dig til at le. Svaret er kartoflen,« siger Pierre-Alexis Dumas og kaster sig ud i at forklare et begreb fra planteriget, som hedder rhizom.

Pierre-Alexis Dumas forklarer, at når en kartoffelplante vokser, så sker det ved, at den fra det originale skud danner vandrette, underjordiske udløbere, som ender i en næringsfyldt stængelknold. Det fine ord for det er rhizom.

»Når du hiver kartoflerne op, er de alle forbundet. Og det er kernen. Vi er placeret mange steder, men vi er organiseret i små enheder,« forklarer Pierre-Alexis Dumas og fortsætter:

»Nogle enheder som dem, der fremstiller vores produkter, er store kartofler med mange ansatte, mens andre enheder er små kartofler. Men fra min far har vi arvet den indsigt, at ingen enhed må være større end 250 mennesker, fordi man ikke længere er på fornavn med hinanden, når man er over 250.«

Pierre-Alexis Dumas siger, at det tog ham 32 år at forstå kulturen i Hermès.

»Jo mere jeg tænker over det, jo mere erkender jeg, at vores forretningsmodel er universel. Det er en model, som udfordrer de dominerende forretningsmodeller i vores moderne økonomi. Mange flere burde studere vores forretningsmodel antropologisk, fordi vi på den måde skaber kollektive fællesskaber,« siger Pierre-Alexis Dumas.

Han ser i forretningsmodellen en forbindelse tilbage til virksomhedens grundlægger, seletøjsmageren Thierry Hermès og påpeger, at Hermès for ham er mere end en butik og mere end et værksted.

Og med en ny reference til fortiden falder tiøren, når det gælder, hvorfor Pierre-Alexis Dumas kan finde inspiration i »Babettes gæstebud« med afsæt i et mørkt protestantisk miljø i Vestjylland eller et afsides sted i Norge.

Forfulgt af den franske statsmagt

Hermès-slægten stammer fra de franske huguenotter – de franske protestanter – hvoraf mange måtte forlade Frankrig i 1600- og 1700-tallet, fordi de blev forfulgt af den franske statsmagt.

Nogle kom til Danmark, og andre kom til Tyskland, som familien Hermès. I Danmark er familienavne som Honoré, Dupont, Devantier og Hermann forbundet med huguenotterne.

Derfor blev grundlæggeren af Hermès født i den tyske by Krefeld i nærheden af Düsseldorf. Navnet Hermès stammer fra Lorraine i Nordfrankrig og betyder en person, som bor et øde sted. Hermitage kan oversættes til eremitbolig; vi kender det fra Eremitageslottet i Dyrehaven, skabt af barokarkitekten Laurids de Thurah i 1736.

Hermès-familien er ikke bange for at stå ved den protestantiske arv.

»Ligesom de fleste protestanter tænker vi langsigtet, og vi kan ikke lide at have gæld,« sagde Pierre-Alexis Dumas’ fætter Axel Dumas i et interview med Financial Times i 2015. Den logik lyser også ud af regnskaberne fra Hermès.

Et regnskab kan faktisk afspejle familieværdier.

»Mine forældre gik bort for 15 år siden, og for nylig er jeg kommet i tanke om den sang, min far sang for mig, da jeg var tre eller fire år gammel. Jeg ville ønske, at han var her, så jeg kunne spørge ham, om den er opfundet af hans far eller mor,« siger Pierre-Alexis Dumas.

»Vi byggede det

Vores dyrebare hjem

Og hver dag i vores liv

vil vi genopbygge det

henover det rullende tidevand

som flyder her nedenunder

Og hvis huset styrter sammen

vil vi ikke svigte«

I grunden er det ikke et digt, men en grundlov for familien bag Hermès – omsat til et digt.

Pierre-Alexis panorerer hele tiden mellem sine dybe rødder og opgaven med at holde Hermès spillevende og moderne. Mellem nutid og fortid. Mellem sin familie og de ansatte i Hermès i dag.

En af de få tilsyneladende lidt ældre genstande på væggene i Pierre-Alexis Dumas’ kontor er et rundt maleri, skabt af den nulevende franske kunstner Antoine Tzapoff (1945 –), af en indfødt nordcalifornisk kvinde. Når man betragter billedet, kan man tro, at det er gammelt, men det er fra nutiden. Pierre-Alexis Dumas peger på den blå perleørering i hendes øre og tatoveringen op ad hendes hals.

»På maleriet kan man se, at handlen er ankommet til Californien, fordi hun har en blå perle i øret. Sådan en blå perle fra den tid kan kun komme fra Venedig. Den er formentlig indgået i en handel med skind. Tatoveringen er halen på en hval, som dykker ned i havet. Tatoveringen er et symbol på skønhed,« siger Pierre-Alexis Dumas.

»Skønhed og handel. Det minder mig igen om min far, som altid sagde, at modsætningen til krig ikke er fred. Fred er konsekvensen af, at du ikke udkæmper en krig. Men det modsatte af krig er i virkeligheden handel, for så længe du handler, er du ikke i krig,« siger han.

Man ejer ikke Hermès

»Jeg har arbejdet 32 år i dette store hus. Det tog mig lang tid at indse, at man ikke ejer Hermès. Ingen ejer Hermès. Det er en levende kultur. Vi er som et rumskib, der rejser gennem tiden. Hvis du arbejder for Hermès, skal du bruge din tid på at lære og forstå.«

Da hans far tog over i 1978, var der 80 kunsthåndværkere i Hermès. Nu er der 7.300 alene i Frankrig.

Hermès har i dag 16 metierer, som de kalder det i virksomheden. Hver af de 16 metierer dækker over 16 forretningsområder med hver deres kreative og kommercielle idé – forankret i Hermès’s kultur og værdier.

Metiererne omfatter lædervarer og seletøj, sadler, silke, kvinde- og herre ready-to-wear, sko, bælter, hatte, handsker, ure, makeup og parfumer.

»Når vi introducerer en ny metier, en ny produktion, en ny teknik eller et nyt materiale, så går vi derhen, hvor folk er bedst. Derfor fremstiller vi ure i Jura i Schweiz, vi fremstiller vores sko i Norditalien, og Lyon er en central for silke i Frankrig. Men det handler ikke bare om at være uddannet som håndværker inden for noget bestemt. Det er nødvendigt at forstå de værdier, Hermès bærer på.«

Pierre-Alexis Dumas taler intenst om, hvordan han af sin egen mentor, professor Richard Fishman fra Brown University – et af USAs Ivy League-universiteter, hvor Pierre-Alexis Dumas studerede, blev udfordret til hele tiden at eksperimentere.

»Den røde tråd har været at eksperimentere med materialer. Du skal udnytte materialet til bristepunktet. Du skal arbejde med læder, du skal arbejde med træ, du skal arbejde med silken. Du skal tale med læderet, du skal tale med træet, du skal tale med silken, så jeg leder altid efter kunstnere og håndværkere, som eksperimenterer.«

»Jeg er velsignet af at arbejde sammen med talentfulde mennesker, som er yngre end mig selv. Bare se på Nadège og hendes hold,« siger Pierre-Alexis Dumas og taler om Hermès’ anerkendte chefdesigner for hele universet af »womenswear« – det lyder lidt fladt i en dansk oversættelse – gennem de seneste ti år.

Nadège Vanhée går i Jean Paul Gaultiers fodspor. Han var chefdesigner for »womenswear«, da Pierre-Alexis Dumas blev kunstnerisk direktør.

»De er unge, og de er fulde af ideer. De giver Hermès et udtryk, som er nutidigt for dem. De kommer med ideer, som jeg slet ikke kan hitte på. Jeg er ikke designer, men mit job er at få designerne til at arbejde, så deres kreativitet slippes fri og giver Hermès et moderne udtryk,« forklarer Pierre-Alexis Dumas.

Hermès er i hans verden bygget op af en kæde af mennesker gennem årtier og snart to århundreder.

»En eller anden dag skal de sige stop og lade en ny generation komme til. Hvis du holder fast i fortiden og ikke vil forandre dig, så er det en form for sklerose i hjernen. Du kommer til at miste den menneskelige plasticitet, som er styrken ved kulturen i Hermès,« siger Pierre-Alexis Dumas.

»At være moderne er at give slip.«

I januar fik fire unge mænd en idé. De ville bygge en »politisk konsulent« baseret på kunstig intelligens.

På få måneder blev ambitionen realiseret, og i dag – ti måneder efter – er kontoret ikke længere et hjørne af kælderen hos den administrerende direktørs forældre, men andensalen i et baghus på Nørrebro.

Her er hæve-sænke-borde, whiteboards og et mødelokale, og foruden de fire stiftere er tre medarbejdere blevet ansat. 20 virksomheder og organisationer bruger deres ai-platform, og i år forventer de at omsætte for over to millioner kroner.

Men hvad er det, de 21-årige iværksættere kan, og hvad har fået fire unge mænd til at kaste sig ind på markedet for offentlig interessevaretagelse?

Det spørger Berlingske Arthur Storm Teglbjærg og Lucas Damsgaard om. De har sammen med kammeraterne Marcus Nerløe Kassebeer og Karl-Emil Waldstrøm Plum stiftet ai-virksomheden Spaak.

Adspurgt, hvordan deres ai-platform fungerer, er det korte svar:

»Vi har bygget en robot – en politisk konsulent – der laver alt researcharbejde og derefter koger det ned,« siger Arthur Storm Teglbjærg, der er administrerende direktør i virksomheden.

Og når stifterne kalder deres teknologi for en politisk konsulent, skal det forstås ret bogstaveligt.

»Præcis det, et menneske vil tænke og skrive, når man laver en politisk analyse, har vi kodet ind i denne her chatbot, så man får den til at tænke politiske tanker,« siger han.

En god plads i kælderen

På en computerskærm viser Arthur Storm Teglbjærg, hvordan systemet fungerer.

Med få klik samler chatbotten al information om et givent emne. Alt fra rapporter, analyser, notater og høringssvar til, hvad der af politikere er sagt fra Folketingets talerstol om et givent emne.

Platformen kan desuden selv lave udkast til rapporter og eksempelvis høringssvar, som virksomheder og organisationer kan bruge i deres interaktion med det offentlige Danmark.

Derudover kan systemet sættes op til at monitorere og overvåge, hvad der bliver sagt og skrevet om emner, der har relevans for Spaaks kunder.

»Rigtig mange organisationer har ikke tid til at dykke ned i en rapport på 1.000 sider, et regeringsudspil, høringssvar, udvalgsspørgsmål og tweets for bare at danne sig et overblik. Det kan vi,« siger Lucas Damsgaard, der i første omgang fik ideen til projektet.

Med en fortid i ungdomspolitik og som kandidat for Venstre mente han at kunne se et behov hos lobbyister for lettere at kunne sætte sig ind i, hvad der foregår i alle afkroge af det politiske liv.

Der måtte være et marked for at samle de enorme mængder data og med kunstig intelligens levere den infrastruktur, der skal til for at navigere i al informationen. Det marked begyndte de at undersøge efter nytår.

»Vi kommer til mine forældre i januar og siger, at vi har slået pjalterne sammen og vil starte en virksomhed. Vi får dem overtalt til at give os en god plads i kælderen, tæt på routeren, så vi har en god internetforbindelse at hente data fra,« siger Arthur Storm Teglbjærg.

Herefter begyndte de fire iværksættere at kode og undersøge, hvad de kunder, de endnu ikke havde, efterspurgte.

»Vi har haft 300 møder med forskellige politiske organisationer og konsulenter og hørt, hvad de har af daglige arbejdsgange, og så gået hjem og tænkt over, hvordan vi kan bruge denne her teknologi til at automatisere arbejdsgangene,« siger Lucas Damsgaard, der suppleres af Arthur Storm Teglbjærg:

»Vi tog rundt på cykel i København. Ind på Christiansborg og lignede en flok skoleelever.«

En tilfreds kunde

Allerede i marts fik de deres første betalende kunde, og siden er omkring 20 fulgt efter. En af dem er Tekniq Arbejdsgiverne.

Her fortæller administrerende direktør Troels Blicher Danielsen, at Spaaks produkt har effektiviseret organisationens arbejde med interessevaretagelse.

»Det betyder, at vi som en forholdsvis lille organisation kan levere et helt andet produkt til vores interessenter, bestyrelse og omverdenen og til en langt lavere pris,« siger han og tilføjer.

»I stedet for at købe det ude i byen eller bruge mange timer på selv at lave det kan vi bare prompte få platformen til at lave det. Den laver et sted mellem 50 og 80 procent af arbejdet,« siger han og peger på, at både han og hans medarbejdere med systemet får frigivet tid til andre arbejdsopgaver nu, hvor »rugbrødsarbejdet« er forsvundet.

Han fortæller, at organisationen har stort fokus på at arbejde med kunstig intelligens og har købt sig adgang til en række ai-værktøjer. Her er Spaaks platform ifølge Troels Blicher Danielsen den chatbot inden for public affairs af højeste kvalitet.

»Jeg bruger det selv hver dag,« siger Troels Blicher Danielsen, der dagligt får en mail fra chatbotten, der overvåger de emner, han er optaget af.

Her har han ud fra nogle søgeord bedt platformen om at monitorere de emner, der er relevante for ham og hans medlemmer.

Det betyder, at hvis der eksempelvis sker noget i en kommune eller bliver sagt noget i Folketinget, der er af betydning for ham, får han besked. Information, der havde været sværere tilgængelig, eller som han ellers ikke ville have fået.

Og produktet kommer til at gøre en væsentlig forskel, lyder det fra arbejdsgiverorganisationen.

»Hvis du arbejder med public affairs i Danmark og ikke har licens på deres produkt endnu, så tror jeg, at du får det,« siger Troels Blicher Danielsen.

En drengedrøm

Da Berlingske taler med to af de fire stiftere, fortæller de, at de oplever, at virksomheder og interesseorganisationer, de taler med, er særdeles lydhøre, betalingsvillige, og at deres alder ikke har været en hæmsko.

»Hvis vi har et godt produkt, skal de nok komme over, at der kun står 21 år i passet,« siger Lucas Damsgaard.

De fire stiftere er da heller ikke uvante i at drive virksomhed.

Som 12-årig begyndte Marcus Nerløe Kassebeer at udleje servere til computerspillet Minecraft, i gymnasiet solgte Arthur Storm Teglbjærg lektiehjælp, og Lucas Damsgaard begyndte som 15-årig at sælge reservedele til veterantraktorer. 

Alle har de været en del af startups efter gymnasiet.

»Der er jo mange af de store techiværksættere, der startede unge,« siger Arthur Storm Teglbjærg og nævner blandt andre Microsoft-stifteren Bill Gates, Facebook-grundlæggeren Mark Zuckerberg og Apple-stifteren Steve Jobs.

»Ikke for at sammenligne,« siger han og griner.

Ambitionsniveauet er højt, og de unge iværksættere fortæller gerne om deres fremtidsplaner.

»Vores ambition er at bygge et fedt produkt og skabe en virksomhed, der fungerer, men der er nok ikke nogen af os, der er uenige i, at det må være enhver iværksætters drøm at ende på børsen,« siger Arthur Storm Teglbjærg.

Simultant stemmer Lucas Damsgaard i:

»Stå på Nasdaq og ringe med klokken,« siger de i kor.

For nuværende ejer de fortsat hver 25 procent af virksomheden, og den er finansieret af dem selv. Alt, hvad der er gået ind på kontoen, er brugt på at udvikle produktet, kontoret og de tre ansatte udviklere.

»Der har været et par måneder på rugbrød og havregryn. Det er jo ikke meget løn, man får, når hver krone går tilbage til forretningen,« siger Arthur Storm Teglbjærg, der fortæller, at virksomheden indtil nu har omsat for 1,3 millioner kroner.

»Det er vi stolte af. Det er jo megafedt at være 21 år og have et sted, som er en arbejdsplads, og kunne tilbyde tre andre unge mennesker en løn. Det er en drengedrøm for os,« tilføjer han.

Spaak går dog med tanker om at lande investeringer udefra. Lucas Damsgaard beskriver det som et naturligt skridt på rejsen og fortæller, at de har mærket interesse fra mulige investorer.

For ai-platformen skal udvides, så information fra EU og USA på sigt også bliver tilgængelig for Spaaks politiske konsulent, lyder det.

»Vi vil ikke bare gøre det her i Danmark, men være den første virksomhed i verden, der skaber overblik over politik,« siger Lucas Damsgaard.

Kære Berlingske-læser

Det er blevet fredag og tid til ugens sidste Business-update fra nærværende erhvervsredaktion, der giver dig en overflyvning over dagens vigtigste historier om økonomi og erhvervsliv.

Selvom ugen for manges vedkommende har stået på en velfortjent efterårsferie, har det ikke skortet på interessante historier på en dag, der foruden faldende renter har budt på salget af et københavnsk fængsel og en kontramelding fra ATP.

God læselyst!

1# – Københavnsk fængsel endelig solgt for trecifret millionbeløb

Vridsløselille Statsfængsel, der med sin ikoniske grønne port blev et folkeligt klenodie gennem Olsen Banden-filmene, er blevet solgt. Det skriver WatchMedier.

Køberne er entreprenørkoncernen A. Enggaard og pensionskassen PKA, der har købt, hvad der af A. Enggaard beskrives som »restejendommen«. Prisen lyder på 167 millioner kroner.

I december købte A. Enggaard med PKA som partner den øvrige del af det 160.000 kvadratmeter store område for 220 millioner, fremgår det af tinglysningen.

Planen er, at området skal forvandles til en ny bydel, hvor de første boliger forventes at stå klar i 2026.

2# – Flere og flere danskere udsættes for kærlighedssvindel

Antallet af danskere, der snydes i jagten på kærligheden, er steget markant det seneste halve år. Det betyder, at danskerne er blevet franarret næsten dobbelt så mange penge i årets første seks måneder sammenlignet med det sidste halve år af 2023.

Det skriver Finans på baggrund af tal fra bankernes interesseorganisation Finans Danmark.

Der er registreret 217 sager, og de kriminelle kærlighedssvindlere har forsøgt at stjæle 20,6 millioner kroner. En del svindelforsøg er dog blevet afværget, inden pengene blev udbetalt, hvilket betyder, at 9,7 millioner er endt i svindlernes lommer.

»Ét er pengene, noget andet er det følelsesmæssige, når man opdager, at den relation, man har haft til et andet menneske, var fup og svindel. Det kan være en barsk oplevelse,« mener Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.

3# – ATP-formand modererer udmelding fra direktør: Fortsætter grønne investeringer

Der har været stor kritik af danskernes tvungne pensionsopsparing, ATP, der har foretaget risikofyldte investeringer i to kriseramte – grønne – virksomheder. Det drejer sig om en investering på omkring 200 millioner i Green Hydrogen Systems, hvis aktiekurs siden børsnoteringen er faldet med 90 procent.

Og derudover har ATP, som Berlingske tidligere har beskrevet, 2,3 milliarder i klemme i den konkurstruede svenske batterivirksomhed Northvolt.

I kølvandet af de tabsgivende investeringer har Martin Præstegaard, topchef i ATP, til Finans meddelt, at pensionskæmpen vil lukke for det varme vand, når det gælder klimainvesteringer. Her kaldte han afkastet i grønne investeringer for »uinteressant«.

Nu har piben dog fået en lidt anden lyd hos ATP. I et interview med Finans fortæller ATPs formand, økonomiprofessor Torben M. Andersen, at »ATP fortsat vil foretage grønne investeringer«.

»Men det er klart, at ATP som professionel investor vil tage højde for den markedsudvikling, der er på området, og for de opnåede erfaringer, der er, hvilket lige nu peger i retning af, at flere typer af grønne investeringer er sværere, end de var for nogle år tilbage,« siger han til Finans.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Storbanker sænker renten

Torsdag meddelte Danske Bank, at den sænker renten på en række udlån. Nu følger Nykredit lige i hælene og tilbyder en lavere rente på alle lån med undtagelse af et enkelt.

Læs artiklen her.

B: Grønne aktier er i stormvejr – nu er der nye toner fra landets største pensionsselskaber

Det har været et par hårde år for de grønne aktier. En perfekt storm har ramt selskaberne, og det har kostet på bundlinje og afkast. Det har fået landets to største pensionsselskaber til at komme med nye udmeldinger om deres grønne investeringer.

Læs artiklen her.

C: Flere tusinde danskere er blevet arbejdsløse – men det er »udelukkende positivt«

Der kom 1.000 flere arbejdsløse i september. Dansk Erhverv mener, at opsvinget i beskæftigelsen synger på sidste vers, men stor fagforening har en lidt anden opfattelse.

Læs artiklen her.

Tak, fordi du læste med – god weekend!

Novo Nordisks nye lægemiddel »Alhemo« til behandling af personer med blødersygdommen hæmofili A eller B er i dag blevet godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagenturs ekspertkomité. 

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse. 

Hæmofili er en sjælden blødningssygdom, der forringer kroppens evne til at stoppe blødninger. Det estimeres, at der i Danmark er cirka 480 mennesker diagnosticeret med hæmofili A eller B. På verdensplan er det tal 1,1 million mennesker.

Ud over at kunne bruges til behandling af patienter med hæmofili A og B kan Novos lægemiddel også bruges af dem, som ellers har udviklet en resistens over for blødermedicin.

Det er velkendt, at kroppen kan registrere blødermedicin og danne antistoffer, der sørger for, at medicinen ikke længere virker. 

Men det problem vil man ikke opleve med Novos nye middel, Alhemo, lyder det fra Novo Nordisk. Cheflæge for hæmofili Stephanie Seremetis kalder det for en »vigtig milepæl for patienterne«.

Medicinen, der må benyttes som behandling af personer fra 12 år og op, kommer i form af en pen – som man kender det fra for eksempel Novos fedmemedicin Wegovy – og kan opbevares ved stuetemperatur i op til fire uger.

»Det kan lette den fysiske, følelsesmæssige og samlede behandlingsbyrde for mennesker, der lever med hæmofili«, lyder det fra Stephanie Seremetis.

Det nye lægemiddel er allerede godkendt i blandt andet Australien og Schweiz. 

Novo Nordisk forventer en endelig godkendelse fra Europa-Kommissionen inden for cirka to måneder. 

Kinas bruttonationalprodukt (BNP) er i årets tredje kvartal vokset med 4,6 procent. Det er landets laveste væksttal i 18 måneder og under regeringens mål for i år. 

Det skriver The Financial Times. 

Det sker, på trods af at der i slutningen af september blev foretaget omfattende lettelser af finansielle forhold gennem lavere renter, lempede krav til bankerne og støtteordninger til boligmarkedet.

Desuden lovede myndighederne, at der vil komme endnu mere hjælp fra finanspolitikken, hvilket gør det til det mest omfattende støtteprogram siden coronatiden og afspejler den dybe strukturelle krise, som Kina befinder sig i.

»De nyligt annoncerede stimulusforanstaltninger er en god start, men det er en endnu større udfordring at skabe en mere afbalanceret vækst, der er drevet af husholdningernes forbrug og private erhvervsinvesteringer,« siger Eswar Prasad, seniorprofessor i handelspolitik ved Cornell University, til The Financial Times.

Ifølge ham udgør kombinationen af faldende vækst, deflation og tab af tillid til regeringens politik sammen med den »opløste ejendomssektor og ugunstige demografiske forhold« enorme udfordringer for Kinas økonomiske situation.

»Den kinesiske økonomi er fanget i en undergangssløjfe med cykliske og strukturelle problemer, der nærer og forstærker hinanden,« siger han.

Goldman Sachs' økonomer hæfter sig dog ved, at dataene fra tredje kvartal »stort set slog de lave forventninger« med et tegn på et lille opsving i september.

Årets vækstmål skal nås med stimulans

Beijing har som tidligere nævnt allerede gennemført flere omfattende tiltag for at sætte gang i forbruget. Blandt andet blev tilskuddet til køb af en ny elbil fordoblet til knap 20.000 kroner i juli. Det har gavnet omsætningen i et begrænset omfang. 

Derudover har man forsøgt sig med at sætte prisen på varer rettet forbrugerne ned. Det resulterer i fyringer og et pres på lønningerne – alt sammen for at holde omkostningerne nede. Men som en ond spiral bidrager det blot til yderligere modvind i de kinesiske husholdninger, som Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Harald Bie har beskrevet.

Der findes angiveligt ikke troværdige statistikker for det kinesiske arbejdsmarked, men en statistik fra myndighederne, der udkom sidste år, viste en stigning i ledigheden blandt de unge til over 21 procent. 

Spørger man Ulrik Harald Bie, skal Kina nok nå sine vækstmål for i år. Men en lang række underliggende faktorer peger i retning af, at det skal stimuleres frem.