Business internet
Guldrandet energihandler skal sikre billig strøm til grønt brændstof
6/25/2024

To af de største danske energiselskaber har netop indgået et samarbejde.

Det drejer sig om energihandleren Danske Commodities og energiudvikleren European Energy.

Aftalen skal sikre billig strøm til Solar Park Kassø, der er verdens største kommercielle Power-to-X-anlæg, og som European Energy er hovedejer af.

Det oplyser virksomhederne i en fælles pressemeddelelse tirsdag.

Anlægget skal allerede inden årsskiftet levere e-metanol til blandt andet shippinggiganten Mærsk, og her bliver det Danske Commodities' opgave at skaffe så billig strøm som muligt til produktionen.

Power-to-X-anlægget i Kassø i Sønderjylland har kapacitet til at producere 32.000 ton e-metanol om året.

»Partnerskabet med Danske Commodities gør det muligt for os at udnytte deres ekspertise inden for energihandel for at sikre, at Kassø-anlægget opererer med maksimal effektivitet, når det går i drift senere i år. Dette gør det muligt for os at tage et væsentligt skridt fremad i vores mission om at levere bæredygtige energiløsninger i stor skala,« udtaler administrerende direktør for European Energi Knud Erik Andersen i meddelelsen.

Spandt guld

Danske Commodities træder dermed ind på et nyt forretningsområde inden for handel med energi.

Til Børsen kalder administrerende direktør Helle Østergaard Kristensen det en »strategisk vigtig aftale«, som kan bane vejen for et nyt marked.

Virksomheden tjente sammen med en række andre energihandlere milliarder forrige år, og selvom overskuddene siden er blevet mindre, er det fortsat en guldrandet forretning at handle med energi.

Berlingske har gennemgået en række af regnskaberne fra landets største energihandelsselskaber, der viser, at flere af dem havde et overskud på omkring fem millioner kroner pr. ansat i 2023.

Eksempelvis tjente Danske Commodities med 446 ansatte 2,7 milliarder kroner i 2023.

Populært Novo Nordisk-middel godkendes til fedmebehandling i Kina
6/25/2024

Novo Nordisks populære vægttabsmiddel Wegovy er blevet godkendt til behandling af svær overvægt i Kina.

Det bekræfter selskabet over for Ritzau.

- Vi kan bekræfte, at Wegovy er blevet godkendt i Kina til behandling af svær overvægt eller overvægt med mindst en vægtrelateret følgesygdom, lyder det i et skriftligt svar.

Allerede i marts meddelte Novo Nordisk, at det regnede med en godkendelse i løbet af 2024. I samme ombæring lød det, at selskabet havde planer om en begrænset udrulning i landet.

Kina er tidligere beskrevet som et marked, der kan ende med at blive Novos næststørste efter USA.

I forvejen befinder selskabet sig på markedet med blandt andet diabetesmidlet Ozempic, der solgte for godt 4,8 milliarder kroner i Kina sidste år.

Selv om Wegovy og Ozempic bruges til behandling på to forskellige områder, bygger de begge på semaglutid. Stoffet sænker blodsukkeret og reducerer sult og kropsfedt.

Christine Zhou Xiaping, der er chef for selskabets forretning i Kina, sagde under et investormøde i marts, at salget af Wegovy primært vil fokusere på patienter, der betaler af egen lomme.

Novos patent på Wegovy i Kina udløber i 2026. Det har nyhedsbureauet Reuters tidligere skrevet.

Flere producenter har ansøgt om at påbegynde kliniske forsøg med midler baseret på GLP-1 til behandling af både svær overvægt og diabetes.

Både Wegovy og Ozempic er GLP-1-baserede midler.

Christine Zhou Xiaping forventede tilbage i marts, at de potentielle konkurrenter ikke ville få de nødvendige godkendelser i Kina inden 2028.

Uanset hvad, så er Novo Nordisk klar til at tage kampen op.

- Novo Nordisk byder sund konkurrence velkommen, da det fører til innovation og fordele for patienter og samfundet, lyder det tirsdag.

Ifølge Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank, kommer godkendelsen af midlet til at betyde meget for Novo Nordisk på sigt.

- For nuværende er der godt 200 millioner kinesere, som lever med overvægt, og det tal vil vokse til lige godt en halv milliard i 2045, siger han.

Der er ikke blevet fastlagt et tidspunkt for, hvornår Wegovy skal lanceres, men aktieanalytikeren er sikker på, at det danske selskab er forberedt.

Han regner med, at de kapacitetsbegrænsninger, som Novo Nordisk oplever i øjeblikket, helt naturligt vil begrænse lanceringen i Kina i begyndelsen.

- Man sikrer, at de kinesere, som påbegynder behandlingen, også kan forblive i behandlingen, siger Søren Løntoft Hansen.

/ritzau/

Økonom: Så meget koster CO₂-afgiften i køledisken
6/25/2024

Under valgkampen i 2022 sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at forbrugerne ikke skulle betale mere for eksempelvis hakket oksekød på grund af en CO₂-afgift på landbruget. 

Mandag blev regeringen, landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, erhvervslivet, kommunerne og en række organisationer i den såkaldte grønne trepart enige om at lægge en sådan afgift på landbruget. 

Og det kan tyde på, at statsministeren ikke får helt ret, men der er til gengæld ikke umiddelbart udsigt til, at det bliver en voldsom omvæltning for de danske forbrugere. 

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Sydbank har over for Jyllands-Posten nemlig beregnet, at afgiften i 2030 vil resultere i, at en gennemsnitshusstand med 2,1 personer vil have en ekstraudgift på 116 kroner om året eller 55 kroner pr. person ved et uændret forbrug. 

»Det er småpenge. Ingen vil kunne sige, at det har de ikke råd til. Den ekstra udgift svarer til mindre end prisen for en liter mælk om måneden,« siger Ann Lehmann Erichsen til mediet.

Udgifterne, som forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen påpeger, vil især gå til at betale for dyrere oksekød samt en lille prisstigning på mælk.

Hun har ikke beregnet den direkte forhøjelse af prisen på en liter mælk, men skønner, at den vil ligge omkring 25 øre pr. liter, mens det skønnes, at prisen på 500 gram hakket oksekød vil stige med omkring to kroner.

Ann Lehmann Erichsen affejer eventuelle bekymringer om, at afgiften vil medføre en betydelig stigning af importen af fødevarer fra udlandet, da prisforskellen før og efter en CO₂-afgift er for ubetydelig.

Ministeren siger én krone mere

På pressemødet mandag aften, hvor den grønne trepart præsenterede den nye afgift, gjorde økonomiminister Stephanie Lose (V) det også klart, hvad det ville betyde for forbrugeren, med et konkret eksempel.

Dog var hendes skøn lidt billigere end forbrugerøkonomens.

»I 2030 vil en pakke hakket oksekød koste en krone mere for 500 gram nede i supermarkedet,« lød det fra Lose.

Lose slog fast, at hun er bekendt med statsministerens udtalelser om, at afgiften ikke skulle koste noget.

Men prisstigningen er ifølge økonomiministeren fra Venstre en lille pris at betale for aftalen.

Aktørerne i den grønne trepart er blevet enige om, at landbruget fra 2030 skal betale 300 kroner pr. ton i CO₂-afgift. Herefter stiger afgiften til 750 kroner pr. ton i 2035. Her er der dog et bundfradrag på 60 procent. 

Dermed er Danmark det første land nogensinde til at indføre en CO₂-afgift på landbruget. 

Aftalen indeholder også en fond til opkøb af landbrugsjord og rejsning af skov. Aftalen er ikke politisk bindende og mangler fortsat at blive vedtaget af Folketinget.

På pressemødet mandag aften opfordrede flere parter til, at der ikke skal være nye politiske forhandlinger om aftalen med de øvrige partier.

Eksempelvis sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at han håber, at resten af Folketinget »kvitterer for«, at parterne i treparten er blevet enige.

Danmarksdemokraterne har hele tiden været modstandere af en CO₂-afgift på landbruget. Sådan er det også, efter at aftalen er indgået.

»CO₂-afgiften kommer til at koste tusindvis af arbejdspladser, landbrug må dreje nøglen om, og oksekødet bliver dyrere for den enlige mor med de tre børn,« skriver Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, på X.

Business-overblik: Gigant taber enormt milliardbeløb i værdi
6/25/2024

Godmorgen og velkommen til tirsdagens Business-overblik.

Som altid har vi været tidligt oppe for at finde dagens vigtigste historier fra erhvervslivet.

I dag skal vi blandt andet forbi:

  • En stor gruppe danskere, som skal huske på vigtig dato for at undgå en kæmpe skatteregning.
  • Anklagere anbefaler det amerikanske justitsministerium at sigte den skandaleramte flyproducent Boeing.
  • Tvivl om, hvorvidt det saudiarabiske byggeprojekt »The Line« skal nedjusteres

Men først skal blikket vendes mod chipgiganten Nvidia, som ikke længere er verdens mest værdifulde selskab. 

God læselyst!

Dagens hovedhistorie 

Nvidia er ikke længere verdens mest værdifulde virksomhed

Torsdag i sidste kunne Nvidia, som laver chips til kunstig intelligens, prale af at være verdens mest værdifulde virksomhed. 

Men siden da har chipgiganten tabt over 500 milliarder dollar i markedsværdi og er derfor ikke at finde på førstepladsen længere. 

Det skriver Financial Times. Nvidia indtager nu tredjepladsen efter Microsoft og Apple.

Nvidias indtjening har stået for omkring en tredjedel af stigningen i hele det amerikanske indeks over USAs 500 mest værdifulde selskaber, S&P 500, i 2024. 

Nu er aktien faldet 16 procent siden torsdag. 

Ifølge Berry Bannister, som er aktiestrateg hos Stifel, skyldes faldet ganske enkelt, at analytikere er bekymret for, om virksomheden kan fortsætte den salgsvækst, den har haft indtil videre i 2024. 

Selv er strategen overbevist om, at væksten vil aftage, siger han til Financial Times. 

Desuden kommer selskabets fald i kølvandet, at chipgigantens topchef, Jensen Huang, solgte aktier for knap 95 millioner dollar i dagene kort efter, at Nvidia blev verdens mest værdifulde virksomhed. 

Det skriver andre medier om 

1. Flere danskere skal huske denne dato for at undgå stor skatteregning

Fristen for at indberette udenlandsk indkomst og formue for sidste år nærmer sig. Det skal man huske, hvis man vil undgå en stor skatteregning. Det skriver Jyllands-Posten. Mandag den 1. juli er fristen for at ændre oplysningerne hos Skat. »Danskere med relationer til udlandet er efter min erfaring dem, der er i størst risiko for at få en skattesag på nakken,« siger Henning Boye Hansen, chefkonsulent i revisionshuset BDO, i en skriftlig kommentar.

2. Amerikanske anklagere: Boeing bør sigtes 

Det amerikanske justitsministerium er af anklagere blevet anbefalet at rejse sigtelse mod den skandaleramte flyproducent Boieng. Det skriver The Guardian. Det sker efter en mistanke om, at Boeing har overtrådt et forlig relateret til to dødsulykker med 737-Max-flymodellen. Efter to flystyrt med modellen i 2018 og 2019, hvor i alt 346 passagerer døde, indgik producenten et forlig med amerikanske myndigheder, hvor virksomheden blandt andet skulle igangsætte specifikke sikkerhedsprocedurer. Det anklages producenten nu for ikke at have gjort. 

3. Tvivl om nedskalering af stort saudiarabisk byggeprojekt 

Det saudiarabiske byggeprojekt »The Line« skal være en 200 meter bred og 170 kilometer lang bilfri futuristisk by, som skal drives med grøn energi og robotter. Hele projektet står til at koste 3.500 milliarder kroner. Men lave oliepriser har påvirket Saudi-Arabiens indtægter, og det har tvunget regeringen i ørkenstaten til at revurdere disse projekter. Det skriver BBC. En rådgiver tæt på den saudiarabiske regeringen siger til mediet, at projekterne er ved at blive gennemgået, og en beslutning snart forventes at blive truffet. 

Det skriver vi om

1. Novo Nordisk investerer tocifret milliardbeløb i nyt produktionsanlæg

Novo Nordisk udvider massivt i USA i en af virksomhedens største investeringer nogensinde.

Læs hele historien her.

2. Fredag bragede Carlsberg-aktien ned – derfor skete det

Det var en dyr fredag for aktionærerne i Carlsberg. Aktien bragede nemlig ned, og milliarder blev barberet af markedsværdien efter en dårlig nyhed fra Storbritannien. Analytikere peger på flere årsager bag reaktionen.

Læs hele historien her.

3. Ekspertgruppe anbefaler regeringen at lukke alle jobcentre

En ekspertgruppe imødekommer regeringen og har præsenteret sine anbefalinger til en stor reform, der kommer til at ændre forholdene for ledige i Danmark. Reglerne har været for komplicerede, lyder det.

Læs hele historien her.

Det skal du også læse 

Vi har verdens dyreste indsats for de ledige. Vil nye anbefalinger også give verdens bedste? Se eksperternes dom

Regeringen vil spare tre milliarder kroner på vores jobindsats. Men selv hvis det lykkes, vil indsatsen stadig være betydeligt dyrere end i vores nabolande. Der er forskellige holdninger til, om indsatsen også bliver verdens bedste.

Læs hele historien her.

Det sker på markederne 

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser mandag:

Dow Jones: +0,67 procent

S&P 500 -0,31 procent

Nasdaq -1,09 procent

Asien – indeks tirsdag klokken 07.00:

Japan Nikkei: +0,63 procent

Hongkong Hang Seng: +0,45 procent

Kina CSI Shanghai: -0,38 procent

Tak, fordi du læste med!

Knap tre millioner danskere er privat sundhedsforsikrede
6/24/2024

Langt de fleste danske lønmodtagere har i dag en privat sundhedsforsikring, skriver Berlingske.

Antallet af beskæftigede ligger for nuværende på knap 3 millioner personer, mens det er 2,9 millioner danskere, der har en privat sundhedsforsikring eller sundhedsordning, skriver avisen.

Langt de fleste af dem har forsikringen gennem deres arbejdsgiverbetalte pensionsordning, lyder det fra F&P, der repræsenterer virksomheder inden for forsikring og pension.

I 2010 var det blot 1,2 millioner danskere, der havde en.

Siden er antallet altså steget markant.

- Private sundhedsforsikringer og sundhedsordninger er blevet allemandseje. Det svarer stort set til arbejdsmarkedspension, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør for F&P til Berlingske.

I antallet af beskæftigede på det danske arbejdsmarked indgår der for eksempel ikke selvstændige.

De kan dog godt have en privat sundhedsforsikring og på den måde indgå i gruppen af de 2,9 millioner danskere.

Samlet set er der dog ingen tvivl om, at forsikringerne er blevet markant mere populære hos lønmodtagerne i de senere år, lyder det fra Jesper Brask Fischer.

Han er velfærdschef i PFA Pension, hvor man nemt har kunnet mærke, at efterspørgslen er stigende.

Det siger han til Ritzau.

- Flere og flere virksomheder efterspørger sundhedsforsikringer som en del af pakken, når man ansætter nye medarbejdere.

- Særligt er det mindre virksomheder, der er ved at komme med på bølgen, siger han.

Det er ikke mindst et øget fokus på psykiske lidelser som stress og depression, der har fået flere virksomheder til at efterspørge forsikringer, lyder det fra velfærdschefen.

- De psykiske lidelser stiger og rammer bredt. Vi har fokuseret på den hurtige indsats over for medarbejdere, der risikerer at blive ramt af længerevarende sygdom, for det vil virksomhederne gerne undgå.

F&P skriver i en pressemeddelelse, at det største område, som danskerne bruger deres ordninger på, er fysioterapi.

Men det er det mentale område, der relativt er steget mest, lyder det videre.

Det kan for eksempel være psykologhjælp i forbindelse med stress.

/ritzau/

Vi har verdens dyreste indsats for de ledige. Vil nye anbefalinger også give verdens bedste? Se eksperternes dom
6/24/2024

Den danske ledighed er blandt de laveste i EU, men vores indsats for at få arbejdsløse i job er også blandt de dyreste.

Nu kan der snart være historisk store forandringer på vej i vores beskæftigelsesindsats, og så melder sig spørgsmålet, om vi nu også får verdens bedste system?

Det spørgsmål er uhyre relevant, efter at regeringens ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats kom med en ny rapport mandag.

En diger rapport, hvor der er seks anbefalinger. De skal skabe grobund for en mere effektiv jobindsats, der kan give en besparelse på tre milliarder kroner i 2030.

Men selvom regeringen kommer i mål med de besparelser, vil vi stadig have en beskæftigelsesindsats, der er betydeligt dyrere end i vores nabolande.

Tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Michael Svarer, fremhæver, at det er svært entydigt at sige, om den med ekspertgruppens anbefalinger også vil være bedre.

»Vi skiller os ud herhjemme ved at bruge rigtigt mange penge på beskæftigelsesindsatsen, og spørgsmålet er så, om vi også får mere kvalitet for pengene. Det er meget svært at måle, fordi det er svært at måle afkastet af at bruge en ekstra krone,« siger Michael Svarer.

Han fremhæver, at det danske arbejdsmarked fungerer rigtigt godt på mange måder, men det kan også komme til at fungere bedre på nogle områder

»Historisk har det været sådan, at indsatsen over for de arbejdsmarkedsparate ledige har været effektiv, men for dem, der ikke er arbejdsmarkedsparate, har indsatsen været knap så effektiv,« siger Michael Svarer.

Positivt indstillet

Prisen på den danske beskæftigelsesindsats kan man se af et svar, som Beskæftigelsesministeriet har givet til Venstre.

Heri kan man se, at vi bruger en langt større andel af vores BNP på vores beskæftigelsesindsats, end det er tilfældet i vores nabolande Tyskland, Norge og Sverige.

Vi bruger årligt, hvad der svarer 1,57 procent af BNP. Det er faktisk hele fire gange så meget som nordmændene. 

I runde tal bliver det til godt 11 milliarder om året, som vi bruger på at få arbejdsløse i job. 

Med et meget højt dagpengeniveau i international sammenhæng og et dagpengesystem, der af mange økonomer generelt bliver betegnet som værende »generøst« i international sammenhæng, har der altid været stor fokus på vores beskæftigelsesindsats.

Ekspertgruppen med professor i økonomi ved Københavns Universitet, Claus Thustrup Kreiner, i spidsen skulle ikke se på virkningen af eventuelt at ændre på niveauet for dagpengene.

Det er udelukkende indretningen af beskæftigelsesindsatsen, de skulle se på med den af regeringen bundne opgave, at den skal være tre milliarder kroner billigere. Ønsket om at spare på beskæftigelsesindsatsen fremgår af regeringsgrundlaget.

Torben Tranæs er forskningsdirektør ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Han lavede tilbage i 2013 en større rapport, som sætter store spørgsmålstegn ved den danske beskæftigelsesindsats. Han er meget positivt indstillet over for anbefalingerne fra ekspertgruppen.

»Det er virkeligt positive toner. Jeg bider navnlig fast i nogle principielle ting,« siger Torben Tranæs.

Kræver mere ledelse

Han fremhæver specielt fire ting, som han mener er gode:

  • For det første mener han, at det er godt, at kommunerne bliver sat fri, i forhold til hvilken indsats de vil lave over for den enkelte borger. De behøver ikke have et jobcenter, som vi kender det i dag. Og man går væk fra princippet om, at »one size fit all« i indsatsen over for de ledige.
  • Dermed får man ifølge professoren også et system, hvor det er den medarbejder i kommunen, som er tættest på de ledige, der skal vurdere, hvilken indsats der er bedst for den enkelte.
  • Kommunerne får mulighed for at indrette indsats over for de ledige, så det i langt højere grad svarer til de problemer, der er i kommunen. Det giver ifølge Torben Tranæs bedre muligheder for at hjælpe de svageste grupper, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. En indsats, som fremover bedre vil kunne kombineres med en social- og sundhedsindsats.
  • Det sidste punkt fra professoren er et andet samarbejde mellem staten og kommunerne. Man flytter væk fra en lang række proceskrav med forskellige ting, der skal være opfyldt, og ser i stedet på, hvad der virker.

Torben Tranæs påpeger, at når kommunerne bliver stillet mere frit betyder det også, at det ledelsesmæssigt bliver mere krævende.

»Medarbejderne i kommunerne kommer til at bestemme mere selv. Det bliver så formentlig nemmere for kommunerne at rekruttere nye medarbejdere, men der vil også være brug for mere ledelse, og anderledes,« siger Torben Tranæs.

En kæmpe mulighed

Den store rapport fra ekspertgruppen var længe ventet. Den kommer, efter at ekspertgruppen og ROCKWOOL Fonden sidste efterår kom med en analyse, hvori de slog tvivl om effekten af mange årtiers beskæftigelsesindsats herhjemme.

Som beskrevet på Berlingske konkluderede de efter en dybdegående analyse, at gevinsten ved den omfattende beskæftigelsesindsats, der årligt koster statskassen omkring 11 milliarder kroner, kan vise sig at være overvurderet.

»Indsatsens effekt på beskæftigelsen ser ud til at være væsentlig mindre end faldet i ledigheden. Det tyder på, at den helt store effekt ikke har været eksisterende,« sagde Claus Thustrup Kreiner til Berlingske tilbage i oktober.

Torben Tranæs er meget enig, men han lægger ikke skjul på, at det er den suverænt sværeste del af processen, som mangler.

»Det sværeste bliver at få det gennemført. Det bliver en kæmpe omvæltning. Man skal ikke undervurdere de udfordringer, som ligger i at flytte fra det gamle til det nye system. Men jeg tror, at medarbejderne i kommunerne vil se det som en kæmpe mulighed, hvor deres faglige dømmekraft kan komme mere i spil,« siger Torben Tranæs.

Mere faste rammer

Det er dog langtfra alle, der er lige så positive over for den ny rapport som Torben Tranæs. 

Fra fagforeninger og arbejdsgiverne lyder fra hver sin side en lidt anden melding.

Både Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, og Dansk Arbejdsgiverforening, DA, er skeptiske over for, at kommunerne bliver sat fri i jobindsatsen, men med hver sin tilgang.

Den mest harske melding kommer fra FH.

»Det er helt utroligt skuffende og virker ganske enkelt, som om ekspertgruppen ikke har forholdt sig til problemerne,« siger næstformand i FH, Nanna Højlund. 

»Når man har brugt ordet »frisættelse« i den her forbindelse, troede jeg, det handlede om at give de arbejdsløse mere frihed til at beslutte, hvad de har brug for. Men for ekspertgruppen har det åbenbart handlet om at sætte kommunerne fri til at gøre præcis, hvad de har lyst til,« siger Nanna Højlund.

DA er generelt positive over for de anbefalinger, som kommer fra ekspertgruppen, men er ligeledes nervøse for kommunernes nye rolle.

Administrerende direktør i DA, Jacob Holbraad, påpeger, at kommunerne fremover kan lave deres beskæftigelsesindsats ved eksempelvis at sammenlægge arbejdsmarkeds- og socialforvaltning eller placere det nuværende jobcenter i erhvervsafdelingen.

»Det kan svække samarbejdet mellem kommuner og virksomheder markant, hvis virksomhederne skal forholde sig til mange forskellige kommunale måder at organisere sig på. Der er brug for mere faste rammer her,« siger Jacob Holbraad.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til anbefalingerne fra ekspertgruppen fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Novo vil investere knap 29 milliarder i amerikansk fabrik
6/24/2024

Den voldsomme efterspørgsel på diabetesmedicinen Ozempic og slankemidlet Wegovy betyder, at Novo Nordisk har besluttet at investere et stort milliardbeløb i sin produktion i byen Clayton i den amerikanske delstat North Carolina.

Helt præcist har selskabet ifølge en pressemeddelelse afsat 4,1 milliard dollar, hvilket svarer til 28,6 milliarder kroner, til at fordoble det nuværende fabriksareal på stedet.

Pengene skal bruges til at bygge endnu et påfyldningsanlæg. De nye bygninger får et samlet areal på 130.000 kvadratmeter.

- Dette er endnu et signal om vores indsats for at opskalere vores produktion, så vi kan opfylde det voksende globale behov for vores livsforandrende mediciner og fra fremtidens patienter, siger Lars Fruergaard Jørgensen, der er administrerende direktør hos Novo Nordisk, i en pressemeddelelse.

Novo forventer, at fabriksudvidelsen kommer til at skabe varige job til 1000 ansatte oven i de 2500, der allerede arbejder på stedet.

De nye bygninger bliver opført med solceller på tagene og med vandbesparende installationer, som belaster miljø og klima mindst muligt.

Arbejdet med at forberede byggeriet er allerede i gang. Det forventes, at de nye faciliteter gradvist vil stå færdige i perioden fra 2027 til 2029.

Novo Nordisk har annonceret, at man alene i 2024 vil investere 45 milliarder kroner i produktionsfaciliteter for at kunne leve op til den voksende efterspørgsel på selskabets produkter.

Selskabet meddelte også i februar, at man havde købt tre eksisterende påfyldningsfabrikker i USA, Belgien og Italien.

Det skete i forbindelse med, at Novo Nordisk Fondens investeringsselskab, Novo Holdings, indgik aftale om at overtage Catalent, der påfylder og pakker medicin for medicinalselskaber.

Samtidig udvider Novo Nordisk sin produktion i både Hillerød og Kalundborg, ligesom man også har fået grønt lys til at starte en produktion op ved Odense.

/ritzau/

Novo Nordisk investerer tocifret milliardbeløb i nyt produktionsanlæg
6/24/2024

Mandag aften kunne Novo Nordisk annoncere, at de er klar med endnu et tocifret milliardbeløb til et nyt produktionsanlæg.

Det skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse, hvor de præsenterede planer om investeringer på omkring 27 milliarder kroner i endnu et produktionsanlæg i North Carolina, USA.

Anlægget vil fordoble det samlede antal kvadratmeter i Clayton, North Carolina, hvor Novo Nordisk allerede har tre eksisterende faciliteter.

Målet er at øge virksomhedens evne til at producere nuværende og fremtidige injicerbare behandlinger til mennesker med fedme og andre alvorlige kroniske sygdomme, lyder det i pressemeddelelsen.

»Det tog os et århundrede at nå 40 millioner patienter, men gennem denne udvidelse og fortsatte investering i vores globale produktion bygger vi Novo Nordisks evne til at betjene flere millioner mennesker, der lever med alvorlige kroniske sygdomme i fremtiden,« udtaler administrerende direktør for Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen.

Investeringen vil ifølge Novo Nordisk skabe mere end 1.000 jobs i North Carolina, hvilket er med til at gøre investeringen til en af de største i Novo Nordisks historie, fremgår det af pressemeddelelsen.

»Dette er endnu et tydeligt signal om vores indsats for at skalere vores produktion op for at imødekomme det voksende globale behov for vores livsændrende medicin og fremtidens patienter,« udtaler Lars Fruergaard Jørgensen.

Clayton var det første produktionssted for Novo Nordisk i USA.

Fredag bragede Carlsberg-aktien ned – derfor skete det
6/24/2024

Det var en ordentlig omgang kurstæsk, som Carlsberg-aktien fik fredag. Hele ni procent faldt aktien, og mere end otte milliarder kroner blev barberet af markedsværdien.

Dermed blev aktionærernes formuer på kort tid otte milliarder kroner mindre værd.

Alt sammen, fordi det kom frem, at Carlsberg havde fået afvist et købstilbud på den britiske producent af læskedrikke Britvic på omkring 27 milliarder kroner.

Og det var en afvisning, som var til at føle på. Et fald i den størrelsesorden i aktiekursen på en enkelt dag er nemlig kun sket ni gange før i de seneste 30 år. Senest under finanskrisen i 2008, hvor aktien faldt marginalt mere end fredag.

Men hvorfor gav aktionærerne Carlsberg det tiendestørste kurshug i 30 år?

Investorerne har den skeptiske opkøbshat på

Ifølge senioranalytiker hos Sydbank, Mikkel Emil Jensen, skyldes det flere forhold. Et af dem er, at store virksomhedsopkøb typisk har svært ved at leve op til forventningerne og derfor ender med at skuffe. Historien viser nemlig, at virksomhedsopkøb typisk ikke er så værdiskabende, som ledelsen tror.

Faktisk ender seks ud af ti opkøb med ikke at skabe værdi for aktionærerne. Det mindste problem er nemlig at købe og vokse sig større. De store udfordringer kommer først, når det opkøbte selskab skal integreres.

»Investorerne vil typisk være bekymrede for, om det opkøbende selskab betaler for høj en pris, og om de synergier, som forventes, faktisk også kan indfris. Helt kort, kan opkøbet skabe værdi for investorerne. Derfor vil investorerne også typisk tage den skeptiske opkøbshat på.«

Samme syn på sagen har investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen. Han ser ligeledes, at spøgelser fra fortiden kan have en finger med i spillet i fredagens markante kursfald.

»Carlsberg købte sammen med Heineken det britiske Scottish and Newcastle med en betydelig præmie (merpris, red.) i 2008. En stor del af det køb blev finansieret med gæld, og da finanskrisen indtraf blot otte måneder senere blev den stigende gæld en betydelig udfordring for Carlsberg«, skriver han i en kommentar.

Og netop et gældsbaseret opkøb er, hvad Carlsberg planlægger med Britvic. Faktisk melder Carlsberg, at opkøbet skal finansieres udelukkende med gæld.

Det er både en positiv og negativ nyhed for aktionærerne.

Ingen udvanding – men kreditværdigheden kan forværres

Det betyder nemlig, at Carlsberg ikke skal ud og udstede nye aktier for at hente penge til opkøbet. Og med tanke på, at opkøbet er i størrelsesordenen af 27 milliarder kroner og aktiekursen ved mandagens børslukning ligger på omkring 860 kroner, så ville det betyde i omegnen af 20-30 procent flere aktier på markedet. Det ville være en markant udvanding af de nuværende aktionærer.

Men et rent gældsfinansieret opkøb er dog heller ikke uden sine konsekvenser. Slet ikke, når der er tale om et opkøb i den størrelsesorden.

Ifølge Per Hansen kan investorerne frygte, at Carlsberg kan komme lidt for tæt på grænsen mellem indtjening og gæld. Den bekymring deler både Mikkel Emil Jensen og Tue Simonsen, som er chef for nordiske aktier hos Investering & Tryghed.

Carlsberg har nemlig haft en strategi om at have en disciplineret kapitalstruktur, balance og målsætning om maksimalt at have en nettogæld, som er to gange større end driftsindtjeningen, EBITDA. Ifølge Tue Simonsen kan et gældsfinansieret opkøb øge dette forhold til rundt regnet tre gange.

Det kan blandt andet have konsekvenser for Carlsbergs kreditværdighed. Det vurderer Mikkel Emil Jensen.

»Carlsberg kan risikere at blive påvirket på sin kreditværdighed. Og hvis den bliver justeret, så kan det blive dyrere for dem at låne penge i fremtiden.«

Det kan dermed sætte en begrænsning for Carlsbergs råderum i forhold til fremtidige opkøb i blandt andet Asien, hvor mange investorer gerne ser opkøb. Her opleves nemlig generelt højere vækst, end der ses i Vesteuropa.

Det er også en bekymring hos Mikkel Emil Jensen.

»Carlsberg vil gerne levere fire til seks procent vækst hvert år, og Britvic har en lidt lavere vækst end det. Derfor kan man godt være bekymret for, at det kunne udvande Carlsbergs muligheder for at vækste«, siger han og lægger vægt på, at der skal være stærke synergier til stede, før et opkøb kan bidrage til Carlsbergs vækst.«

»Hvis det nu viser sig, at der kan være stærke omsætningssynergier, så kan det være en form for kompensation. Men umiddelbart så er væksten i Britvic noget lavere end de målsætninger, som Carlsberg har.«

Penge til opkøb – eller aktionærerne?

En af de helt store bekymringer hos mange analytikere er, hvorvidt opkøbet ødelægger mulighederne for, at Carlsberg kan fortsætte de store aktietilbagekøb og udbyttebetalinger, som selskabet de seneste år ellers har brugt til at sende penge tilbage til aktionærerne.

»Med det in mente, at Carlsberg skal bruge så mange penge og dermed så meget gæld på at foretage opkøbet, så tyder det ikke på, at de også vil have råd til at lave aktietilbagekøb og udbyttebetalinger i den nærmeste fremtid«, siger Mikkel Emil Jensen.

Den betragtning er Per Hansen enig i.

»Det er langt mere sandsynligt, at investorerne skal se langt efter aktietilbagekøb og udbytte de kommende et til to år, eller i det mindste et meget reduceret et af slagsen, hvis det lykkedes at overtale Britvic til at sælge til hvad, der formentlig vil være en højere pris end den nuværende«, skriver han.

Carlsberg har for nuværende en solid balance, men ifølge Tue Simonsen kan et opkøb i omegnen af 27 milliarder kroner komme til at presse balancen så meget, at udlodninger til investorerne ikke længere kan lade sig gøre.

»Det har været en vigtig driver i Carlsberg-aktien, at de har startet deres aktietilbagekøbsprogram, og at det kører. Det er en god underliggende hånd under aktien, og hvis de går ud og køber det her engelske selskab 100 procent gældsfinansieret, bliver balancen måske så anstrengt, at det vil være bedre at bruge penge på at nedbringe gæld end at købe egne aktier tilbage,« siger han til Euroinvestor.

Ifølge Per Hansen er det også især størrelsen på buddet, som investorerne er blevet overrasket over.

»Investorerne blev fredag indiskutabelt overraskede over opkøbsforsøget og ikke mindst størrelsen. Carlsberg har forsøgt at kommunikere, at inorganisk vækst er en del af strategien, men et tilkøb af en sådan størrelse, har tydeligt ikke været forventningsstyret tilstrækkeligt godt«, siger han.

Buddet på de 27 milliarder kroner svarer til en præmie på 29 procent i forhold til Britvics lukkekurs dagen før offentliggørelsen af opkøbsbuddet. Dermed bød Carlsberg altså 29 procent mere for Britvic end markedsværdien, og dermed hvad markedet vurderede det britiske selskab til.

Baseret på kursreaktionen fredag må det konstateres, at aktionærerne i hvert fald for nu mener, at penge kunne være brugt bedre. Bedre, som i aktietilbagekøb og udbytter,

Men ifølge Mikkel Emil Jensen vil det ikke være overraskende, hvis Carlsberg kommer med endnu et bud på Britvic. Højere end det nuværende.

Mens Carlsberg fredag faldt ni procent, endte aktien mandag eftermiddag uændret i forhold til ved børsåbning. Aktierne i Britvic er dog steget hele 14 procent. Det betyder, at præmien på 29 procent nu er reduceret til godt otte procent. De otte procent afspejler dog, at der stadig er en risiko for, at Carlsberg kan trække sig, og handlen kan falde fra hinanden.

Ifølge Bloomberg dækker 29 analytikere Carlsberg-aktien. De har et gennemsnitligt kursmål på 1.062 kroner pr. aktie. Med fredagen og mandagens fald ser de dermed et afkastpotentiale på mere end 23 procent. Om det kan holde med et eventuelt opkøb, må tiden vise.

Vendt op og ned: Her er vindere og tabere på det københavnske boligmarked
6/24/2024

Kære læser

Velkommen til denne uges privatøkonomiske nyhedsbrev.

Også i den seneste uge har vi haft fokus på boliger, og jeg begynder også nyhedsbrevet med en runde om udviklingen i boligpriserne i hovedstadsområdet over de seneste årtier.

Jeg har tidligere i disse spalter funderet over, at der bliver skabt formuer i hovedstadens boliger, der er store nok til at forandre liv.

Og jeg har selv været vidne til det gennem mine godt 30 år på det københavnske boligmarked.

Men de skabte formuer hænger fuldstændig sammen med én ting. Beliggenheden.

Og nu har jeg fået fakta på bordet til at supplere mine fornemmelser og iagttagelser.

Danske Banks privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen viste mig forleden nogle data, hun bruger i et foredrag om boligmarkedet.

De viser, hvilke boligkvarterer i hovedstadsområdet, der har udviklet sig til at være konger af boligmarkedet, og ikke mindst hvilke områder, der var det for 30 år siden.

Der er mildest talt sket noget med top-ti siden dengang, og jeg har selv oplevet det – dog kun fra sidelinjen, da jeg har boet i områder, der både dengang og nu ligger nogenlunde midt i feltet.

Louise Aggerstrøm Hansen påpeger som eksempel, at det i 1992 var 50 procent dyrere at bo i Hørsholm end i Valby, mens det i dag er 25 procent dyrere at bo i Valby end i Hørsholm.

Og det viser en interessant tendens.

Da jeg flyttede til byen i slutningen af 1980erne, lå de dyreste boliger ude i den friske søluft langs Strandvejen, mens de traditionelle arbejderkvarterer som Valby og Københavns sydlige og nordvestlige områder var noget af det billigere at bosætte sig i.

Nu er styrkeforholdet vendt. Charlottenlund er dog stadig blandt de dyreste områder. Men velhaverkvarteret har fået selskab af blandt andet Østerbro, Valby og København S.

Det virker, som om de pengestærke danskere drages til at bosætte sig i de nu forhenværende boligområder for danskere med moderate lønninger – krydret med lidt let industri og partikelfyldt luft.

Det har den effekt, at selvsamme områder nu gradvist bliver forbeholdt danskere med en velvoksen hyre.

Og det paradoksale er så, at omstillingen fra arbejderkvarter til velhaverkvarter også efter min mening fjerner den stil og stemning, der formentlig i første omgang tiltrak de nye boligkøbere.

Værtshuse erstattes af cafeer og snedkerværksteder af gallerier. 

Prisudviklingen siden 1992 taler også sit tydelige sprog med stigninger på op til 1.000 procent tæt på Rådhuspladsen og en langt mere afdæmpet prisudvikling på Københavns Vestegn.

Ugens tip

Hvis du leder efter bolig i hovedstaden, så ejer mange pensionsselskaber og -kasser ejendomme, hvor medlemmerne har fortrinsret til at leje en bolig. Og så går overskuddet på ejendommen jo til din egen pensionsopsparing.