Måske har du hørt om USAs bælter.

Der er bibelbæltet, blybæltet og bomuldsbæltet. Rustbæltet, solbæltet og snebæltet.

Og så er der cancerbæltet, der strækker sig langs den øvre golfkyst.

Her ligger byen Beaumont, Texas, hvor en østrigskfødt ingeniør en januardag i 1901 overbeviste to olieinvestorer om at bore sig ned i saltbakken Spindletop Hill.

Snart efter skød en klæbrig sort gejser 50 meter op i luften.

Det markerede startskuddet på et texansk eventyr, der skabte uanede mængder vækst og velstand.

Andre vil kalde det en tragedie.

For fundet formede samtidig klimakrisens vugge og banede vejen for et utal af olieforarbejdningsanlæg langs kysten, der anklages for at forgifte luften med bittesmå lugtfri og let gullige kræftfremkaldende kemikalier.

Uanset hvad man kalder fortællingen – væksteventyr eller miljøtragedie – har den godt 120 år senere banet vejen for en lang række grønne, danske energivirksomheder på jagt efter big business.

Nuvel, Texas er stadig kulsorte Texas. Stadig Big Oil Country.

Men i dag er Texas også grønne Texas.

Texas er ét stort paradoks.

Flugten til »The Lone Star State«

Mens bureaukrati, konkurrencelovgivning og økonomiske kriser martrer energivirksomhederne i Europa, drager de i stigende grad over Atlanten – særligt til Texas.

Med massiv tilstedeværelse fra danske giganter som Ørsted, Vestas og Topsoe er det ganske enkelt også blevet den danske energibranches yndlingsdelstat.

I dag understøtter danske virksomheder flere ansatte i Texas end i nogen anden amerikansk delstat. Over 5.000 ifølge det danske konsulat i Houstons seneste tal fra 2022.

Sidste år steg antallet af danskejede selskaber i Texas med ti, nu er der knap 50 af dem, og cirka halvdelen beskæftiger sig med energi eller shipping.

I oktober, få uger før et skæbnesvangert amerikansk præsidentvalg, er Berlingske taget til Texas for at forstå, hvorfor de grønne virksomheder søger lykken i oliestaten – og hvad det betyder.

Et eksempel på fænomenet er verdens formentlig største grønne energiselskab. For selvom børskæmpen Ørsted brændte nallerne gevaldigt på en række amerikanske havvindprojekter i New Jersey, så elsker den Texas.

Her færdiggjorde Ørsted i sommer sin hidtil største sol- og vindpark, og energikæmpen har flere projekter i Texas end i nogen anden delstat.

For »Texas er det førende marked for konkurrencedygtig vedvarende energi i USA«, som Susan Sloan, regional Ørsted-direktør, sagde i forbindelse med et ministerielt besøg i 2023.

Det skyldes ikke mindst delstatens enorme solrige og mennesketomme arealer velegnet til vindmøller og solcelleanlæg.

Eller at The Lone Star State som den eneste i USA ejer sit eget elnet – og det øger mulighederne for at undgå forretningsdræbende føderale processer og ny, bøvlet lovgivning.

I den rosende omtale af Texas henviste Ørsted-chefen også til »delstatens historiske energiekspertise«.

Her er vi tilbage ved starten på olieeventyret. Det er nemlig i høj grad den sorte infrastruktur, der – i både snæver og bred forstand – har banet vejen for de grønne lykkeriddere.

For selvom kernerepublikanske Texas stadig står for godt seks procent af verdens samlede olieproduktion, er delstaten også med længder blevet USAs største producent af vedvarende energi.

Texas er ganske enkelt verdens energihovedstad, hjemsted for 4.700 energiselskaber og USAs hurtigst voksende befolkning, for de ting hænger sammen.

Texas vil have mere energi. Mere af det hele. For mere vinder over noget.

Og i Texas forstår de at tiltrække mere.

Blandt andet de danske energiaktører, der nyder godt af USA-eventyret.

Men bag den succeshistorie gemmer der sig en europæisk krisefortælling.

Elons have

»We're not a big stick kind of state … we’re more an incentives one,« konstaterer en lokal branchedirektør i brintsektoren lakonisk på sit kontor i Houston.

Altså: I Texas er det ikke pisken, men guleroden, der driver værket.

En dansk måde at sige det på lyder:

»Her er på godt og ondt et forretningsvenligt klima.«

Den formulering kommer fra Danmarks generalkonsul i Houston, Morten Siem Lynge, fra bagsædet af en enorm Ford-shuttlebus fra Sam's Limousine and Transportation, der fragter Berlingske rundt på Houston og omegns svært overskuelige net af femsporede motorveje.

For var man i tvivl, er Texas bilismens land. Motorvejene går direkte gennem downtown. Man spankulerer ikke rundt i millionbyen. Her har alle ikke ret til et fedt køkken. Her har alle ret til en fed pickup truck.

Ved Berlingskes første møde med generalkonsulen giver han et nedkog af, hvad Texas er for en størrelse:

»De går ikke op i klimaet. Det er business, business, business.«

Senere modereres det en smule – »selvfølgelig er der også nogen, der går op i klimaet« – men essensen består:

Texas har i årevis forstået at suge forretninger til sig: Her er hverken selskabsskat eller indkomstskat. Planlove er fandens værk. Noget, man fnyser ad.

Det siger nok så meget, at verdens rigeste mand, serieiværksætteren Elon Musk, de seneste år har flyttet både sig selv og sine milliardforretninger Tesla, SpaceX og X (tidligere Twitter) hertil.

Men for den i forvejen højtflyvende energibranche er der særligt kommet skub i sagerne, efter at Biden-regeringen i august 2022 vedtog vækstpakken Inflation Reduction Act (IRA).

Den har allerede sendt en stor del af i alt 2.500 milliarder kroner i statsstøtte ud til virksomheder, der arbejder med CO₂-reduktion i landet.

Mange af IRA-midlerne lander i delstater som Texas, hvor man egentlig ikke bryder sig om offentlig støtte, men gerne vil udnytte det, når det er den føderale stat, der betaler.

Vækstpakken har gjort det muligt for virksomheder at bygge vedvarende energiprojekter op mod 50 procent billigere, såfremt en række krav er opfyldt til ting som amerikansk produktion og jobskabelse i udkantsområder. Selv rabatter på ti eller 20 procent gør store forskelle i regnearket.

Derfor valfarter europæiske selskaber til Texas for at få en bid af kagen.

Og derfor er Texas på alle mulige måder billedliggørelsen på det dystre fænomen, som Mario Draghi, tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, i sin rapport påpegede i september:

At Europa allerede er gået langt bagud af dansen i konkurrencen mod storøkonomierne USA og Kina.

Europæisk perfekthedskultur »virker ikke«

En langtfra udtømmende liste over danske energiaktører i delstaten omfatter Ørsted, Vestas, Grundfos, Topsoe, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), Rambøll, COWI, European Energy, Biogasclean og Ammongas.

Berlingske taler med flere af dem undervejs på den texanske tour de force.

Blandt andet den danske milliardkoncern Topsoe, der er verdensførende inden for energiomstillingens teknologiske løsninger, og som i flere år har haft sit største kontor uden for København klos op ad rumfartsadministrationen NASA i Space City, Houston.

Herfra lyder en opsang til danske og europæiske politikere, der anklages for at gå mere op i at være perfekte end at være handlekraftige.

»Men man kan simpelthen ikke være så naiv,« siger Topsoe-direktør Kim S. Hedegaard.

»Der er benhård konkurrence både fra USA og Kina, og hvis man er bange for at lave fodfejl, sakker man bagefter, fordi man prøver at være den gode dreng i klassen. Det virker ikke,« siger han.

Kim S. Hedegaard er selv chef for Topsoes Power-to-X-forretning og dermed de elektrolyseanlæg, der skal producere den grønne brint, som fremtidens tunge industrier har behov for.

Og mens Europas grønne brintdrømme brister i disse år, sadles der anderledes hurtigt i USA og Kina.

Progressive cowboys

Topsoe fik for to år siden verdens hidtil største ordre på elektrolyseanlæg.

Køberen var det nystartede projektselskab First Ammonia, der med den grønne brint vil fremstille grøn ammoniak, der kan bruges i gødningsindustrien og shippingsektoren.

First Ammonias første store flagskibsprojekt skal opføres i, ja, Texas.

Nærmere bestemt i havnebyen Victoria, der ligger et par timers kørsel sydvest for Houston, og som med sine 65.000 indbyggere er en lilleputby efter amerikansk målestok.

»I Texas er de meget mere progressive, end folk tror,« siger Lee Raymond, en gråsprængt, midaldrende brite, der er chef for First Ammonias globale projektudvikling.

»Det er ikke bare en flok gamle mænd med cowboyhatte, der handler med olie og gas dagen lang. Folk forstår, at der er en forandring i gang, og hvor de nye job kommer til at være.«

De folk, Lee Raymond taler om, er folk som Jonas Titas.

Han er direktør i havnebyens lokale erhvervsorganisation, Victoria Economic Development Corporation.

Og han arbejder fuldtid på at tiltrække de grønne europæiske virksomheder, som han anser for at være 10-15 år foran de amerikanske på teknisk formåen.

Men som også – og det er hele pointen – leder efter steder, de kan tjene penge på den.

Det kan de i Texas, påpeger Jonas Titas, for som han siger:

»Det er ikke europæiske virksomheder, der er sløve.«

Altså må det være nogle andre, der er sløve: Europas bureaukrater og politikere.

»Turn, baby, turn«

Det er en nærliggende tanke, at det grønne boom i USA kan lide skade, hvis Donald Trump igen bliver landets præsident til november.

Men stort set alle de energivirksomheder og -aktører, Berlingske møder i Texas, trækker nærmest på skuldrene ved tanken.

Også selvom Donald Trump med al sandsynlighed kommer til at trække USA ud af Paris-aftalen og klimakonferencen COP.

Og selvom han har varslet, at han vil stoppe tilførslen af midler fra Biden-regeringens Inflation Reduction Act, hvis han får magten igen.

For IRA er først og fremmest noget andet end klimapolitik.

Det er industripolitik, jobskabelse i det arbejdende USA og protektionisme.

Den slags vil Trump have mere af – ikke mindre.

Derfor lyder analysen blandt dem, Berlingske taler med i Texas, at selvom den fossile industri formentlig vil få bedre vilkår under Trump, vil det være for dumt af ham at trække tæppet væk under den grønne.

Ikke mindst fordi godt 70 procent af midlerne fra IRA havner i republikanske delstater.

Delstater som Texas, der vil have mere af det hele.

Hvor de ikke kun siger drill, baby, drill.

Hvor de nu også siger turn, baby, turn.

Kære læser

Det er federe at køre rundt i en Porsche end en Peugeot. Derfor ville jeg ønske, at jeg kunne knipse med fingrene og tjene en hulens masse penge på ingen tid.

Jeg ved selvfølgelig godt, at det er utopi. Men en hel masse unge mennesker forsøger for tiden at sælge os allesammen opskriften på et liv i sus og dus, og derfor vil jeg gerne løfte en advarende pegefinger – især til forældre, der har børn i den sene teenagealder.

For lige så vel som vi lærer vores ældre mennesker, at de aldrig skal udlevere bankoplysninger over telefonen, skal vi også lære unge mennesker en ting:

Nemlig, at når noget lyder for godt til at være sandt, så er det formentligt for godt til at være sandt.

De sociale medier flyder nemlig over med videoer med unge mennesker, der laver hjulspin i Porscher, sidder i privatfly og overnatter overdådige steder, hvor solen altid skinner.

Videoerne er målrettet andre unge, og i sekvenserne bliver der ofte gjort grin med alle »de andre«, der er dumme nok til at gå på arbejde 37 timer om ugen til en normal løn.

De unge i videoerne hævder nemlig, at de har fundet kilden til at tjene styrtende med penge – helt uden at have en særlig uddannelse eller erfaring. Og som seer må man forstå, at man kan gøre dem kunsten efter.

Man skal bare købe deres investeringskursus, lyder det.

Jeg har aldrig købt et sådant kursus, så jeg kan ikke udtale mig om, hvad de kurser konkret indeholder. Men Berlingske har tidligere talt med en ung kursist, som fortalte, at kurserne koster flere tusinde kroner og handler meget lidt om investering.

Til gengæld handler de rigtig meget om at hverve nye, betalende medlemmer.

Måske har du lugtet lunten og tænker, at det lyder som et pyramidespil. Samme vurdering har en række eksperter og sågar myndigheder i flere lande.

Herhjemme er Spillemyndigheden langt om længe også gået ind i sagen om et netværk, men alligevel flyder videoerne fortsat rundt ude på sociale medier, og der er formentligt stadig nogle, som køber sig fattige i de pågældende investeringskurser.

Det undrer mig, at kurserne overhovedet må sælges, for Finanstilsynet skriver klart og tydeligt på sin hjemmeside, at »for at yde rådgivning om investering kræves en tilladelse fra Finanstilsynet«.

Jeg tvivler på, at de ganske unge mennesker har en sådan tilladelse, men hvad ved jeg, jeg er hverken jurist eller investeringsrådgiver selv.

Hvis jeg dog alligevel må give et lille råd til alle dem, der drømmer om at tjene en hulens masse penge og være selvstændig, så er det følgende:

Se »Matador«.

I den lærer man nemlig, at den eneste genvej til rigdom er arv. Er man af dårligere slægt, må man selv smøge ærmerne op.

Se bare Mads Skjern, som finder et hul i markedet og sælger tøj til jævne folk, som konkurrenten negligerer. Han arbejder hårdt. Ansætter. Udvider.

Det er ikke hokuspokus, hvor Mads Skjern pludselig bliver millionær ved at lave højrisikable investeringer i noget, som meget få har hørt om, og som endnu færre forstår til bunds.

Næh, »Matador« viser iværksætteri på godt og ondt, og man ved, at Mads Skjern har nået toppen i Korsbæk, når han køber en dyr chinchillapels til fruen.

Pelsen er nemlig magen til den, som byens fornemmeste dame, Maude Varnæs, har. Det finder de ud af til et arrangement i byen, og det leder mig frem til ugens tip.

Ugens tip

For hvis man vil ud at spise med kniv og gaffel i København eller Aarhus, så er hjemmesiden earlybird.dk ret smart. I hvert fald i mine øjne.

Jeg er nemlig dårlig til at bestille bord på restauranter i god tid, og på Early Bird bliver man nærmest økonomisk belønnet for at være sent ude.

På hjemmesiden lægger udvalgte restauranter nemlig de borde op på dagen, som de ikke har fået reserveret, og som bruger kan man derfor booke sig ind på de ledige borde og få rabat.

Således kan man ikke booke bord til i morgen eller i overmorgen. Kun i dag. Og man låser sig også til en særlig menu. Men hey, god og billig mad – hvad mere kan man ønske sig?

Ugens privatøkonomiske brevkasse

Gik du glip af weekendens privatøkonomiske brevkasse, så er der et lille gensyn her:

En boligejer spørger, hvornår vedkommende bør nedkonvertere sit fastforrentede realkreditlån, der har en kuponrente på 5,0 procent. Anledningen er, at der er åbent for lån med en kuponrente på 3,5 procent.

Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit, kommer med generelle råd i den forbindelse her.

Et stærkt tredje kvartal og en fortsat krise i Det Røde Hav har fået den danske rederigigant Mærsk til at tro på et bedre 2024.

Mandag opjusterer koncernen sine forventninger til året som helhed. Det oplyser Mærsk i en selskabsmeddelelse.

Selskabet regner nu med et driftsresultat på 5,2 til 5,7 milliarder dollar, hvilket i danske kroner svarer til cirka 35,8 til 39,3 milliarder.

Tidligere troede Mærsk på et driftsresultat på mellem tre og fem milliarder dollar.

Når en krise i Det Røde Hav, der er en af verdens travleste handelsruter, har en positiv indvirkning på branchen, skyldes det, at det har fået fragtraterne til at stige.

Og det er godt nyt for rederierne, der kommer til at tjene flere penge af den grund.

Raterne er steget, fordi krisen har fået mange rederier til at omlægge deres ruter, så de i stedet sejler syd om Afrika.

Når skibe omdirigeres, er det med til at trække kapacitet ud af markedet, og det er med til at øge fragtpriserne, som altså øger rederiernes omsætning.

Mærsk er et af mange selskaber, der på grund af risikoen for angreb i Det Røde Hav valgte at sende sine skibe på en længere omvej.

Beslutningen blev taget, efter at et Mærsk-ejet skib blev angrebet af Houthi-bevægelsen på den travle rute.

Det førte i første omgang til en suspendering af sejladsen i området i 48 timer. Den udmelding blev efterfølgende ændret til at gælde på ubestemt tid.

I forbindelse med opjusteringen har Mærsk også løftet lidt af sløret for, hvordan resultaterne i tredje kvartal har set ud.

Rederiet har i perioden omsat for 15,8 milliarder dollar svarende til knap 109 milliarder kroner. Opgørelsen er dog baseret på foreløbige tal, der endnu mangler at blive revideret, fastslås det.

Den endelige kvartalsrapport offentliggøres efter planen den 31. oktober.

/ritzau/

93 milliarder kroner.

Det er, hvad det vil koste Danmark, hvis det lykkes hackere eller fremmede magter at trække stikket, så Danmark står uden internetforbindelse i 12 timer.

Det fremgår af en endnu ikke udgivet rapport fra Copenhagen Economics, som blev præsenteret mandag formiddag på den danske telebranches årsdag i København. Rapporten er bestilt af arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

Det er første gang, at der sættes konkrete beløb på, hvor stor betydning den digitale infrastruktur med fibernet, kabel-tv-net og mobilnet har for Danmark.

»Det viser, at digital infrastruktur er samfundskritisk og har enorm betydning for vores økonomi. Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi får sat det fokus, som det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab er etableret for, og styrker robustheden i vores net. Vi skal også tage drøftelserne om, hvordan roller og ansvar er fordelt, og hvordan vi i samarbejde kan gøre infrastrukturen mere robust,« siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, som er tele- og internetudbydernes brancheorganisation.

Danmark hører til et af verdens mest digitaliserede lande. Derfor er adgangen til en internetforbindelse altafgørende for, at samfundet kan fungere.

Det blev tydeligt for alle under coronaepidemien, hvor rigtig mange var tvunget til at blive hjemme og arbejde hjemmefra.

Siden har der været øget fokus på risikoen for, at især fremmede magter kunne hacke sig ind og lukke for forbindelserne. Center for Cybersikkerhed (CFCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste hævede i sommer trusselsniveauet for destruktive cyberangreb mod Danmark fra lav til middel og opfordrede samtidig danske myndigheder og samfundsvigtige virksomheder til at styrke cyberberedskabet. CFCS vurderer samtidig, at truslen om cyberspionage og cyberkriminalitet mod Danmark ligger på højeste niveau.

Ny minister: Strøm og dataforbindelser er altafgørende

Den nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), gjorde det på årsmødet meget klart, hvor vigtig en rolle telebranchen spiller.

»Stort set alle samfundets vigtigste sektorer og funktioner er afhængige af to ting: strøm og dataforbindelser. Det understreger med al tydelighed, at telesektoren er en fundamental del af samfundets infrastruktur. Uden telesektoren ville samfundet ikke fungere – for vores beredskaber benytter også de kommercielle netværk, for eksempel til datatransmission, når politi og brandvæsen rykker ud. I er nøgleaktører i det samlede, danske beredskab,« sagde ministeren.

Han understregede, at »vi er nødt til at forberede os på, at kortere eller længerevarende nedbrud på ét område kan have betydelige konsekvenser på andre områder«.

»Derfor skal vi være endnu bedre beredt og tænke national sikkerhed i langt bredere forstand end før. Og derfor skal vi tage angreb mod digital infrastruktur meget, meget alvorligt. De udgør en trussel mod den enkelte borger, den enkelte virksomhed og den enkelte myndighed og kan have store konsekvenser for samfundets beredskab,« sagde Torsten Schack Pedersen.

Ministeren slog samtidig fast, at »kun gennem tæt samarbejde kan vi styrke den danske teleinfrastruktur, så den står mere robust over for fremtidige trusler«.

Opgørelsen af regningen for et kæmpe nedbrud er vigtig at få gjort op, mener Dansk Erhverv.

»Det kan være vanskeligt at få konkrete tal for, hvad det omkostningerne vil være, hvis den digitale infrastruktur ikke virker. 93 milliarder kroner er et sigende tal. Alle tager for givet, at infrastrukturen fungerer, for særligt i Danmark er vi vant til en meget stabil infrastruktur. Men dette giver et godt billede af, hvor hårdt samfundet ville blive ramt af et stort nedbrud,« siger Poul Noer, fagchef for telepolitik hos Dansk Erhverv.

Han understreger, at fremtidige investeringer ikke blot handler om at udbygge faste og mobile net men »så sandelig også sørge for, at de er sikre, stabile og robuste« ved at følge »de højeste standarder inden for sikkerhed«.

Kære Berlingske-læser

Det er første mandag oven på efterårsferien og tid til ugens første Business-update, der giver dig en overflyvning over dagens vigtigste historier om økonomi og erhvervsliv.

Vi skal blandt andet forbi mulige nye ejere af Saxo Bank, en stor handel med investeringsbanken Carnegie og en ny dansk hedgefond.

#1 – Finanskæmper byder på Saxo Bank

Et konsortium bestående af den svenske kapitalfond Altor og det amerikanske investeringsselskab Centerbridge Partners kan være på vej til at byde på danske Saxo Bank, skriver Bloomberg.

Nyhedsbureauet nævner ingen pris, men det har tidligere været fremme, at banken kunne være omkring ti milliarder kroner værd.

I artiklen fremgår det også, at andre interesserede i Saxo Bank kan være amerikanske Interactive Brokers Group, der driver den største handelsplatform i USA.

Saxo Bank, der blev stiftet i 1992 af Kim Forunais og Lars Seier, adskiller sig fra andre traditionelle banker ved bankens handelsplatformen, hvor kunder kan handle på de finansielle markeder.

Lars Seier solgte i 2017 sin andel på 25,7 procent til den kinesiske bilproducent Geely, der blandt andet står bag mærker som Lotus og Volvo. Geely sidder i dag på mere end 50 procent af aktierne, mens Kim Fournais og kapitalforvalteren Mandatum ejer resten af banken.

Saxo Bank oplyste i juli, at banken søgte nye ejere, og at Goldman Sachs var hyret som finansiel rådgiver til at assistere banken i at afsøge mulighederne.

#2 – Norsk storbank køber investeringsbank med store danske aktiviteter

Norges største bank DNB køber det svenske finanshus Carnegie for cirka 7,8 milliarder kroner, skriver flere medier herunder blandt andre Reuters.

Handlen forventes gennemført inden sommeren 2025 og vil betyde, at Carnegie bliver en del af DNB-koncernen.

Carnegie blev oprindeligt grundlagt i 1803 af den skotske immigrant David Carnegie i Göteborg. Dengang var det et handelshus, der handlede med sukker og spiritus.

Siden udviklede Carnegie sig til en af Nordens største investeringsbanker med blandt andet en stor dansk afdeling.

Finanshuset blev dog ramt hårdt af finanskrisen i 2008, og den svenske stat måtte redde Carnegie. Året efter købte kapitalfonden Altor finanshuset og har siden gennemført omfattende forandringer. Kapitalfonden kan nu sælge Carnegie for en pris, som er omkring seks gange større end købsprisen i 2009.

#3 – Kendt dansk økonom stifter hedgefond

Han er både podcastvært, makroøkonom og stifter af Steno Research.

Men nu kan Andreas Steno Larsen føje endnu en titel til cv’et. For snart åbner den tidligere aktiestrateg i Nordea også sin egen hedgefond, skriver Finans.

Hedgefonden kommer til at hedde Asgard Steno Global Macro og bliver lanceret i samarbejde med kapitalforvalteren Asgard Asset Management

Ifølge Andreas Steno Larsen er det en mangeårig drøm, som bliver en realitet.

»Gennem de seneste 2,5 år, hvor jeg har opbygget Steno Research, er jeg blevet prikket på skulderen med beskeden, at jeg bør lave et produkt ud af det, som jeg har lavet, og det er der, vi er nået til i dag,« fortæller han.

Analysevirksomheden er ifølge Andreas Steno Larsen født i de seneste års voldsomme volatilitet, og kundebasen har været 60 internationale fonde, som har haft til mål at skabe et afkast, uanset om inflationen og væksten stiger eller aftager. Netop det er målet med Asgard Steno Global Macro.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Telebranchen: Vi har brug for færre men større selskaber

Det danske tele- og internetmarked vokser ikke, men det er dyrt at holde trit med at skaffe kapacitet nok i helt vitale fiber- og mobilnet og nu også skrue op for sikkerheden. Løsningen er at gøre det muligt for selskaberne at slå sig sammen, lyder det fra flere – og det vil ikke medføre højere priser, siger en teletopchef.

Læs mere her.

B: Musk vil donere daglig million til tilfældige vælgere i svingstater: »Klart ulovligt«

Flere amerikanere i delstaten Pennsylvania er hen over weekenden blevet en million dollar rigere. Takket være techmilliardæren Elon Musk. Men noget tyder dog på, at hans metoder er i strid med amerikansk lovgivning.

Læs mere her.

C: Største dyk i beskæftigelsen siden starten på 2021

Nye tal fra Danmarks Statistik viser et dyk i beskæftigelsen i august. Det er først og fremmest de private job, der ryger. For den offentlige beskæftigelse bliver ved med at stige.

Læs mere her.

Det kinesiske selskab ByteDance, der står bag videoplatformen TikTok, har fyret en universitetspraktikant.

Det sker, efter at medarbejderen ifølge kinesiske ByteDance »ondsindet« har forsøgt at sabotere udviklingen af en ai-model, skriver det britiske medie BBC.

»Personen var i praktik i marketingafdelingen og havde ingen erfaring med vores ai-laboratorium,« lyder meldingen fra ByteDance.

I kølvandet på rygter om hændelsen, der har spredt sig på sociale medier, afviser TikTok-ejeren, at sabotageforsøget skulle have kostet selskabet mere end 68 millioner kroner og slår fast, at handlingen hverken har påvirket deres markedsføring eller ai-modeller.

Flere retssager mod TikTok

Ifølge BBC anses den kinesiske techvirksomhed ByteDance som en af de førende på markedet, når det kommer til udvikling af algoritmer.

Blandt andet står virksomheden bag den omdiskuterede platform TikTok, der har været den mest populære app globalt målt på downloads mellem 2018 og 2022.

Videoplatformen har længe været under massiv kritik, da appen er mistænkt for at videregive oplysninger til styret i Beijing. Det har selskabet tidligere afvist.

Platformen har også været genstand for anklager fra amerikanske stater, der mener, at appen er designet til bevidst at fastholde unge brugere så længe som muligt og derved gør dem afhængige.

Det har konkret ført til et søgsmål mod TikTok fra 13 amerikanske stater, hvor platformen blandt andet anklages for at overtræde lovgivning, fordi man ikke mener, at platformen er sikker for unge brugere.

»TikTok målrettes bevidst børn, fordi de ved, at børn endnu ikke har forsvaret eller kapaciteten til at skabe sunde grænser omkring vanedannende indhold,« lød meldingen blandt andet fra Californiens justitsminister, Rob Bonta.

TikTok afviser selv kritikken.

Risiko for spionage

Herhjemme har Dansk Erhverv forbudt sine knap 400 medarbejdere at bruge TikTok på deres arbejdstelefoner.

Forbuddet skete på bagtæppet af en udmelding fra Center for Cybersikkerhed, der i februar sidste år frarådede ansatte i staten at have platformen installeret på tjenstlige enheder.

»Beslutningen sker ikke på baggrund af konkrete hændelser, men derimod som rettidig omhu, i lyset af at der ifølge Center for Cybersikkerhed er risiko for spionage ved at bruge TikTok,« lød det sidste år fra den tidligere vicedirektør for Dansk Erhverv Casper Klynge.

I samme ombæring appellerede Dansk Erhverv til, at virksomheder i landet tænker sig om en ekstra gang, inden de gør brug af appen, da det kan indebære en risiko, når det kommer til at beskytte »virksomhedshemmeligheder eller innovation«.

Folketinget har også valgt at følge vurderingen og har derfor frarådet folketingsmedlemmer og andre ansatte at bruge appen.

Der bruges hvert år milliarder af kroner i Danmark på at sikre, at kapaciteten i landets fiber- og mobilnet er stor nok til at kunne følge med eksplosionen i datatrafikken, uden at der samtidig bliver flere kunder til at betale regningen.

Samtidig vokser kravene til at gøre alle netværkene sikrere mod hackere, hvilket får regningen til at vokse yderligere.

Derfor er der brug for færre men større selskaber for at få bragt omkostningerne ned, lød budskabet fra mange mandag, da den danske telebranche holdt sin store årsdag i København.

»Jeg vil vædde en lys øl og en islagkage med konkurrencemyndighederne om, at hvis der skete en konsolidering på nettene herhjemme, ville priserne om fem år ikke være højere end i dag – med stor sandsynlighed ville de falde, for eftersom markedet ikke vokser, lever man af at tage kunder fra hinanden,« siger Lars Thomsen, administrerende direktør for Telenor, Danmarks næststørste telekoncern.

Man kan både slå selskaber sammen og slå netværk sammen.

»Hvis det skal gøres mest effektivt, er det selskaber, der skal lægges sammen. Ellers bliver det utroligt svært at leve op til de mange krav, som myndighederne stiller. Hvis ellers vilkårene er de rette, er Telenor meget positiv over for på en eller anden måde at være en del af en konsolidering. Vi skal som selskab tjene penge, og vores indtjening er da også øget med 20 procent de seneste fire år, men min opgave er at kigge fem-ti år frem, og da skal der mere til. Her er konsolidering svaret,« siger Lars Thomsen.

Nej, priserne vil ikke stige

Han frygter ikke, at færre selskaber vil føre til højere priser.

»Der er 16 selskaber, som sælger forbindelser, og er markedet attraktivt nok, vil der blive startet nye selskaber. Prisudviklingen siden 2019 viser, at de gennemsnitlige mobilpriser i Danmark er faldet med 3,5 procent trods en inflation på tre-fire procent den anden vej. Det har man ikke set i resten af Europa. Så der er ingen grund til bekymring. De danske myndigheder har været dygtige, og danskerne har været heldige,« fastslår han.

Samtidig understreger Telenor-direktøren behovet for at gøre det attraktivt for tele- og internetselskaberne fortsat at investere i blandt andet at sikre, at netværkene er robuste, så de altid virker, og så hackere ikke kan skabe kaos.

Samme melding kommer fra digitaliseringsminister Caroline Stage (M).

»Konkurrencen i Danmark har ført til, at vi har den bedste dækning og de laveste priser. Men det er vigtigt, at sektoren kan se, at investeringerne giver et passende afkast. Der må ikke være knas med netværket eller forbindelserne, hvis alle skal være med. Det skal ske på ryggen af en infrastruktur, der er stabil, sikker og hurtig, og det skal fortsat være billigt for brugere og virksomheder. Teleinfrastrukturen er afgørende ikke kun for vores egen men også for Europas fremtid,« slog hun fast.

Hun sidder for bordenden, når alle Folketingets partier i 2025 skal forsøge at blive enige om et nyt teleforlig, der udstikker rammerne for, hvordan hele Danmark sikres ordentlig dækning. Det er nemlig også forudsætningen for, at det offentlige kan udnytte digitaliseringen overalt og udvide servicen samt gøre den mere effektiv.

Datatrafikken i Danmark vokser med 20-30 procent hvert eneste år. De seneste år er der blevet investeret ekstra kraftigt i at udbygge de hurtige fibernet, som ikke kun giver internetforbindelse i husstande og virksomheder men også bruges af mobilmaster, når datatrafik skal sendes videre. Samtidig er 5G-mobilteknologien nu skiftet ind på landets tre mobilnet, ejet af TDC Net, Telenor/Telia og 3.

Nej til discountinfrastruktur

»Heldigvis er vi nu snart færdige med at udbygge fibernettet, og fremadrettet vil udbygningen af 5G nok være mindre omend stadig meget høj. Men det er kritisk infrastruktur, og der er en masse regulatoriske krav, som vi skal opfylde, for vi skal være sikre. Vi kan ikke som land og samfund leve med, hvis vi får en discountinfrastruktur,« fastslog Torben Poulsen, administrerende direktør for Telia Danmark, som i april i år blev købt af energikoncernen Norlys.

Også han advarede mod, at for mange myndighedskrav kan gøre det svært at få økonomien til at hænge sammen med nye investeringer i både kapacitet og sikkerhed.

Lasse Pilgaard, der tidligere var finansdirektør i TDC og i dag er finansdirektør hos den nordiske internetgigant GlobalConnect, som transporterer omkring 50 procent af den samlede internettrafik ind og ud af Skandinavien, opfordrede til at give øgede muligheder for både at kunne slå sig sammen og arbejde sammen på tværs af selskaberne.

»Med konsolidering tænker man straks på at gå fra fire til tre eller to netværk. Det kan være. Men man kan også se på, hvordan man kan dele infrastruktur, for eksempel ved at dele bygninger, hvor udstyr skal sættes op, ligesom man skal lade andre sætte udstyr op, hvis der er ledig kapacitet på en mobilmast. Jeg tror, at man generelt skal være åben for konsolidering, så man kan snakke sammen og dele omkostningerne effektivt,« sagde Lasse Pilgaard.

»Det er møghamrende svært«

Tele- og internetudbyderne, som lejer sig ind på landets fiber-, kabel-tv- og mobilnet, er dog langtfra tilfredse med situationen lige nu.

»Konkurrencen er i stykker. Priserne hos netejerne er vanvittige og stigende år for år. Konkurrencen er så intens, at ingen tjener penge, og tjenesteudbyderne (de selskaber, som sælger internetforbindelserne til danskerne, red.) havde sidste år et samlet underskud på op mod en milliard kroner. Det er møghamrende svært, og slutbrugerne er ikke tjent med de konstant stigende priser,« sagde Jens Raith, medstifter af og administrerende direktør for bredbåndsselskabet Fastspeed.

Han opfordrede myndighederne til at gribe ind over for »de tre største banditter« – Nuuday/TDC, Norlys og Waoo/Fibia – som ifølge ham gennem nogle af deres selskaber sælger til dumpingpriser for at holde på kunderne og dermed presser de øvrige internetudbydere.

Han og teleselskabet 3s netværksdirektør, Kim Christensen, glædede sig over, at 5G-mobilnettet nu fungerer som »et rigtigt godt alternativ til fiber de fleste gange«, som Kim Christensen udtrykte det, så danskerne kan vælge at droppe de faste og stadig dyrere internetforbindelser over især fibernettene og skifte til en 5G-router med forbindelse til nærmeste mobilmast til hjemmets internetdækning. Det kan være op til 200 kroner billigere hver måned.

Flere af internetudbyderne talte for krav om, at man ved nybyggerier skal lægge ikke kun ét sæt men to sæt tomme rør i jorden og husene, så man senere får flere muligheder at vælge imellem, når der trækkes fibernetkabler i dem.

Direktør Jakob Frederiksen fra Fiberby, der leverer internet til boligforeninger i særligt hovedstadsområdet, kunne berette, at han nu oftere end før selv får gravet kabler ned og dermed får en god forretning ud af det, fordi det bliver stadig dyrere at leje sig ind på fiberforbindelser, som andre lægger i jorden.

Novo Nordisk-pillen Rybelsus kan mere end bare kontrollere blodsukkeret hos patienter med type 2-diabetes.

Det viser resultater fra det såkaldte Soul-studie, hvor det blev undersøgt, om der var andre gavnlige sideeffekter ved pillen.

Studiet har ifølge en børsmeddelelse fra Novo Nordisk vist, at patienter, der fik Rybelsus, havde 14 procent færre hjerte-kar-hændelser end en kontrolgruppe, der fik placebo.

Hjerte-kar-hændelser dækker over blandt andet blodpropper og slagtilfælde.

Resultaterne betyder, at Novo vil ansøge om at få udvidet godkendelsen af Rybelsus i både Europa og USA i håb om at gøre lægemidlet relevant for endnu flere patienter.

- Omtrent en af tre voksne med type 2-diabetes har også hjerte-kar-sygdomme, og derfor er det afgørende at have behandlinger, der kan håndtere begge dele, siger Martin Holst Lange, som er udviklingsdirektør for Novo Nordisk.

Rybelsus bygger på det samme virksomme stof som Novo-præparaterne Wegovy og Ozempic, nemlig semaglutid.

Tilsvarende studier har vist, at patienter, som får Wegovy og Ozempic, også oplever færre hjerte-kar-hændelser end patienter, der ikke får det.

Rybelsus kræver recept og blev godkendt i USA i efteråret 2019. Et halvt år efter fik Novo også godkendelse til at markedsføre produktet i EU og Storbritannien.

Det er en pille, der skal indtages én gang om dagen og medvirker til at reducere blodsukkerniveauet hos patienten. Behandlingen skal suppleres af fornuftig kost og motion.

Blandt de kendte bivirkninger er kvalme og diarré.

Novo Nordisk omsatte sidste år for 95,6 milliarder kroner. Salget af Rybelsus løb op i 7,4 milliarder kroner, hvilket var mere end en fordobling af salget året forinden. I 2021 udgjorde salget af Rybelsus blot 524 millioner kroner.

/ritzau/

Techmilliardæren Elon Musk er begyndt at uddele checks på en million dollar svarende til 6,8 millioner kroner til registrerede vælgere i de syv svingstater, hvor valget står til at blive afgjort. 

Nu kritiseres og beskyldes han for at have brudt sig mod amerikanske valgregler. 

Det skriver The Financial Times og Reuters. 

Hver dag frem til det amerikanske præsidentvalg vil Elon Musk uddele en million dollar gennem sin organisation America PAC. 

America PAC er en støttefond, som Musk selv har oprettet for at hjælpe Donald Trump. 

Registrerede vælgere bosat i svingstaterne Arizona, Georgia, Michigan, Nevada, North Carolina, Pennsylvania og Wisconsin skal – for at være med i lodtrækningen – underskrive en online underskriftsindsamling, der støtter ytringsfrihed og retten til at bære våben. 

I samme ombæring vil America PAC få adgang til vælgernes kontaktoplysninger, som organisationen kan bruge til at få dem til stemmeurnerne til fordel for Donald Trump. 

Den metode modtager nu kritik fra flere sider.

Pennsylvanias guvernør, Josh Shapiro, har i et interview med det amerikanske medie NBC kaldt Musks plan for »dybt bekymrende« og påpeger, at det ifølge ham er noget, som de retshåndhævende myndigheder burde se nærmere på. 

I USA er det ulovligt at tilbyde økonomiske incitamenter til enten at tvinge nogen til at stemme eller at belønne dem for at gøre det. 

»Alt med pengeværdi« såsom kontanter eller lotterichancer er forbudt. Det skriver Financial Times på baggrund af en manual udgivet af det amerikanske justitsministerium om valgforbrydelser.

Ifølge BBC skriver ekspert i valglov Rick Hasen på sin blog om valglov, at Musks strategi er »klart ulovlig«. 

Han fremhæver, at enhver, der »betaler, tilbyder eller accepterer betaling enten for registrering til at stemme eller for at stemme«, kan stå over for en potentiel bøde på 10.000 dollar og en fængselsstraf på fem år. 

Gennem Musks organisation America PAC har han personligt doneret omtrent 75 millioner dollar – lidt mere end en halv milliard kroner – til Donald Trumps valgkamp siden juli. 

Efter flere måneder i træk med rekord på rekord knækkede kurven for danskernes jobfest.

I august faldt beskæftigelsen med næsten 1.500 personer, viser helt nye tal fra Danmarks Statistik, der er korrigeret for de sædvanlige sæsonudsving. 

Det er det største fald siden begyndelsen af 2021. Den vinter var præget af den sidste nedlukning af den danske økonomi.

Beskæftigelsen er en af de helt afgørende elementer i den danske økonomi. Måske det allermest afgørende, og kurven har mere eller mindre bare peget opad siden efteråret 2013 med undtagelse af tiden under corona.

Nu melder sig spørgsmålet om, hvor alvorligt vi skal tage de nye tal.

Men her er der beroligende meldinger fra de fleste økonomer.

»Vi har før set en enkelt måned med en nedgang i beskæftigelsen for så at stige i måneden efter,« skriver arbejdsmarkedsøkonom i 3F Jesper Grunnet-Lauridsen, der var den eneste økonom, som kaldte de nye tal for »meget overraskende«.

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre er heller ikke så bekymret for dykket i beskæftigelsen her i august.

»Inden alarmklokkerne ringer for alvor, er det vigtigt at hæfte sig ved, at vi kommer fra en rekordhøj beskæftigelse. Og niveauet er fortsat enormt højt med mere end tre millioner lønmodtagere i arbejde i Danmark,« skriver cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre i en kommentar til tallene.

Han påpeger, at faldet ikke er »kæmpestort«, og han mener, at det er for tidligt at tale om en vending på arbejdsmarkedet.

»Men der er ingen tvivl om, at arbejdsmarkedet har sænket farten betydeligt. Det har vi været vidne til gennem de seneste måneder,« skriver han videre.

En spand koldt vand i hovedet

Gennem længere tid har beskæftigelsen herhjemme ellers trodset alle spådomme. Siden årsskiftet er der kommet 15.600 flere personer i arbejde.

I forhold til for to år siden er der kommet hele 60.000 flere i job.

I hvilket omfang det kommer til at fortsætte er naturligt nok usikkert, men antallet af nye jobopslag ligger fornuftigt, og antallet af tal fra Jobindsats viser også pæn efterspørgsel efter nye medarbejdere.

Går man dybere ned i tallene fra Danmarks Statistik, kan man dog også se, at der er en skævhed mellem beskæftigelsen i det private og det offentlige.

I august kom der 400 flere job i det offentlige, mens der var en nedgang på 1.900 personer i det private.

Det kalder seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel for »håret i suppen«.

»Fremgangen på arbejdsmarkedet gavner overalt i økonomien. Skattekronerne vælter ind i statskassen, og det understøtter privatøkonomien. Derfor vil det også være en spand kold vand i hovedet på dansk økonomi, hvis dagens fald i beskæftigelsen bliver begyndelsen på flere måneder med fald i beskæftigelsen,« skriver han i en kommentar.

En mere afgørende faktor

Han bevarer dog optimismen i lighed med de øvrige økonomer.

»Selvfølgelig trues eksporten af en skrantende tysk og svensk økonomi, men helt overordnet ser vi positivt på vækstudsigterne. I det regnskab spiller beskæftigelsen en stor rolle, da beskæftigelsen gennem lang tid har været den bedste indikator på økonomien,« skriver Mathias Dollerup Sproegel videre.

Han påpeger dermed, at tallene for væksten i den danske økonomi har været præget af nogle store udsving, fordi de er meget afhængige af, hvordan det går med medicinalindustrien og først og fremmest Novo Nordisk.

Derfor har beskæftigelsen for mange været en mere afgørende faktor for, hvordan det går med den danske økonomi.

Cheføkonom i Dansk Metal Erik Bjørsted påpeger, at trods dagens tal er der inden for industrien stadig fremgang i beskæftigelsen og mange, mange nye stillingsopslag.