Business internet
Lavere priser får Teslas overskud til at falde 45 procent
7/23/2024

Elbilproducenten Tesla har haft et fald i overskuddet på 45 procent i andet kvartal sammenlignet med samme periode sidste år.

Det skyldes ifølge selskabet, at det har sænket priserne og brugt mange penge på kunstig intelligens og anden teknologi.

Elon Musks elbilproducent har et overskud på 1,5 milliarder dollar - svarende til omkring 10,3 milliarder kroner - i månederne fra april til juni.

I samme periode sidste år var overskuddet på 2,7 milliarder dollar.

Selskabets omsætning er steget med to procent til 25,5 milliarder, hvilket svarer til omkring 175,3 milliarder kroner.

/ritzau/AFP

Danske virksomheder vil fri af kineserne – men på ét område er vi meget »afhængige«
7/23/2024

De danske lønninger er blevet for høje, og det er for dyrt at producere i Danmark. Derfor flytter vi vores produktion ud til underleverandører i Kina.

Sådan har det lydt fra tusindvis af danske virksomheder i årtier, og mange danske virksomheder er blevet afhængige af at have en del af deres produktion i Kina.

Men nu er den trend for alvor ved at vende.

Danske virksomheder forsøger i stigende grad at finde nye underleverandører uden for Kina, og en af årsagerne er optræk til en ny handelskrig med et sikkerhedspolitisk aspekt, hvor kineserne kan være på den forkerte side og være et af de lande, vi måske ikke ønsker at handle så meget med.

Det fremgår blandt andet af en ny rapport om projektet »China Plus One«, som Industriens Fond har udgivet i samarbejde med Dansk Industri.

»China Plus One« er et projekt, der skal hjælpe danske virksomheder med at finde nye underleverandører uden for Kina.

Der har deltaget 85 virksomheder i rapporten, og halvdelen af de virksomheder, der er med i undersøgelsen, overvejer at søge væk fra Kina.

Den kommer oven i en undersøgelse, ligeledes fra Dansk Industri, fra 2023, der viste, at hver fjerde medlemsvirksomhed med produktion eller fabrikker i Kina overvejer deres engagement i landet. 

Ønskerne om at komme væk fra Kina bliver yderligere underbygget af to af landets pensionsselskaber, PFA Pension og Akademikerpension, der begge overvejer, om de helt skal trække sig fra deres kinesiske investeringer.

Det skyldes frygten for, hvad der sker i forhold til Kinas konflikt med Taiwanskrev Finans tirsdag.

Underdirektør i Dansk Industri Peter Thagesen fremhæver, at verden har bevæget os fra en markedsøkonomi, hvor vi handler med alle, og til det, han kalder en »strategisk kapitalisme«, hvor politiske forhold i højere grad afgør, hvem vi handler med.

»I de gode gamle dage var chips noget, som bare skulle produceres der, hvor det er billigst. Sådan er det ikke længere. I dag arbejder virksomheder med at finde nye underleverandører uden for Kina. Det kan eksempelvis være i Ungarn eller Mexico for på den måde at få en større robusthed,« siger Peter Thagesen.

Med større robusthed mener Peter Thagesen, at virksomheder ved at få andre underleverandører end de kinesiske ikke pludselig løber ind i problemer i forhold til handelsrestriktioner mod kineserne.

Stor satsning bliver udfordret

Som beskrevet i Berlingske mandag, advarer overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard mod en ny kold handelskrig, hvor verden bliver stadig mere opdelt mellem tre forskellige blokke.

Carl-Johan Dalgaard påpeger, at man kan tænke sig en akse med USA og Europa, og så kan man tænke sig en akse med Kina og Rusland. Herudover er der også en del lande, eksempelvis Indien, som gerne vil være en tredje gruppe.

Indien har en historisk rolle som leder af de såkaldt alliancefri lande. Det er den position, de gerne vil have igen.

Det kan medføre mindre global handel mellem de tre blokke.

De danske virksomheders ønske om at komme væk fra kineserne er en udløber af optrækket til denne nye handelskrig. 

Ifølge rapporten om »China Plus One« er det 84 procent af virksomhederne, der fortæller, at det geopolitiske aspekt har en betydelig indflydelse på deres situation i Kina.

Peter Thagesen forklarer, at problemerne i forhold til kineserne blandt andet er, at vi i Vesten har prøvet at samle hele verden mod Rusland på grund af krigen i Ukraine.

Men det har ikke kunnet lade sig gøre, og kineserne er et af de lande, der ikke har fulgt den samme dagsorden over for russerne.

Det kan også give problemer, når vi handler med kineserne. Hertil kommer kinesernes forhold til Taiwan, som også kræver helt nye overvejelser i de danske virksomheder, påpeger Peter Thagesen.

»Det geopolitiske betyder rigtigt meget, og det er blevet en disciplin i de enkelte virksomheder. Når eksempelvis Mærsk bygger en havneterminal i Kina, hvad er så sandsynligheden for, at kineserne kommer i krig med Taiwan, og hvad vil det betyde? De tanker havde man ikke tidligere, men de er kommet nu,« siger Peter Thagesen.

Ud over kinesernes forhold til blandt andet Taiwan er virksomhedernes nye globale dagsorden også præget af frygten for handelskrig mellem USA og Kina, hvor danske virksomheder nemt kan blive glemt.

Den blev startet, da Donald Trump blev præsident i USA og fortsat af Joe Biden. Hvis Trump igen bliver præsident kan den handelskrig blusse yderligere op.

Handelskrigen har i høj grad været præget af sloganet »America First« og ønsket om at beskytte amerikanske arbejdspladser.

Samtidig er der startet en slåskamp mellem EU og Kina om elbilerne, som mange virksomheder også skal forholde sig til. 

Europa-Kommissionen har lagt en midlertidig told på kinesisk producerede elbiler, fordi Kommissionen mener, at de bliver produceret med statsstøtte. 

Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen følger også den globale udvikling tæt, og han er meget enig i meldingerne fra Peter Thagesen.

»Det er et af de helt store og spændende temaer. Vi står over for den nye verdensorden. Lande som Rusland, Kina og det globale syd med blandt andet Indien udfordrer Vesten. Der kan man godt sige, at den verden, som Vesten har bygget op om Kina som globalt afsætningsmarked, kan blive problematisk,« siger Helge J. Pedersen og fortsætter:

»Ud over at vi har satset på Kina som eksportmarked, har Kina også været et vigtigt importmarked. Man kunne få produceret billigt i Kina. Både fordi Kina er et lavtlønsland, men også fordi det er et kæmpemarked. Den satsning bliver udfordret,« siger Helge J. Pedersen.

Et helt tredje problem

Hvis vi ser på de rå tal for vores betalingsbalance, er det ikke sådan, at den danske økonomi og de danske virksomheder umiddelbart er voldsomt afhængige af at eksportere til kineserne. Kina er vores fjerde største handelspartner.

Men kineserne er vigtige i forhold til vores forsyningskæder til de danske virksomheder.

Helge J. Pedersen fremhæver, at udfordringen for de danske virksomheder med at blive fri af kineserne også har en tredje og vigtigt udfordring.

Den er måske endda den største udfordring.

»Der er den strategiske afhængighed, man har omkring sjældne jordarter. Kina står for en stor del af produktionen. Ikke kun udvindingen, men også produktionen. Det er nogle metaller, der er helt afgørende for den digitale og den grønne omstilling samt forsvarsindustrien,« siger Helge J. Pedersen og fortsætter:

»Der har vi en kæmpestor afhængighed af Kina. Kineserne står for 90 procent af det, vi anvender i Europa, og det giver en risiko. Hvis der opstår en stor tvist med kineserne, kan der komme nogle forsyningsproblemer,« siger Helge J. Pedersen.

Får højere inflation

Han påpeger i lighed med Peter Thagesen, at mange virksomheder forsøger at få leverandører af de sjældne metaller andre steder, men det er ikke noget, som bare lige sker.

Samtidig erkender både Helge J. Pedersen og Peter Thagesen, at det har en omkostning ikke bare for de danske virksomheder, men også for hele den danske økonomi, hvis vi handler mindre med et land som eksempelvis Kina.

»Der er en pris at betale rent økonomisk. Hvis du vil have forsyningssikkerhed, så koster det. I stedet for at have de billige underleverandører i Kina, finder du dem i Ungarn eller Mexico. Det bliver dyrere, men du er ikke så sårbar som tidligere,« siger Peter Thagesen.

Helge J. Pedersen siger det kontant på en anden måde:

»Det giver mindre vækst, højere omkostninger og dybest set derfor også højere inflation,« siger Helge J. Pedersen.

Rigt forsynet med sjældne jordarter

Dermed er både Helge J. Pedersen og Peter Thagesen på linje med Carl-Johan Dalgaard, der mandag i Berlingske fremhævede, at en mere opdelt verden med mindre global handel på tværs af blokkene vil give en lavere levestandard og mindre forbrugsmuligheder.

Men Carl-Johan Dalgaard påpeger, at den grønne omstilling også kan blive sværere at gennemføre med en mere opdelt verden. Netop på grund af manglen på sjældne jordarter.

»Vi står midt i den grønne omstilling. Noget af den kan være delvist afhængig af tilvejebringelse af visse råstoffer, som måske er sværere at vride sig fri af, forstået på den måde, at man ikke kan finde substitutter. På den måde kan en mere fragmenteret verden også være en hæmsko for den grønne omstilling,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Han påpeger, at nogle af de sjældne jordarter, som Kina er »rigt forsynet med«, bliver brugt til at lave magneter, når man skal producere vindmøller.

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra økonomiminister Stephanie Lose (V) til overvismandens udsagn om, at en mere opdelt verden kan ramme os økonomisk. Men det har ikke været muligt for ministeren at komme med en kommentar.

Københavns Lufthavn slår passagerrekord to dage i træk
7/23/2024

Københavns Lufthavn har søndag og mandag registreret de to travleste døgn i lufthavnens historie målt på antallet af passagerer.

Det oplyser Københavns Lufthavn til TV 2 Kosmopol tirsdag.

Søndag lå passagertallet på 111.000. Antallet af passagerer steg mandag til 113.000.

Den tidligere passagerrekord lå på 109.000 og er fra 28. juni 2019.

Jacob Pedersen, som er luftfartsanalytiker hos Sydbank, fortæller, at den nye rekord skyldes europæernes store rejselyst.

- Det er ferietrafik. Det er et spørgsmål om, hvad der er af spændende ruter. Der er flere i år, end der har været tidligere, og det gør, at danskerne rejser mere, end de har gjort før, siger han.

Ifølge Jacob Pedersen har SAS og Norwegian øget aktiviteten "ganske markant" i forhold til sidste år. Det har været med til at tiltrække flere passagerer til Københavns Lufthavn.

Luftfartsanalytikeren forventer, at antallet af passagerer i Københavns Lufthavn de stige yderligere de kommende år.

- Hvis vi kigger på sommerferieperioderne, så er vi i en situation, hvor efterspørgslen vil stige i de næste år. Det vil sige, at passagertallet vil være stigende i sommerperioderne.

Jacob Pedersen siger, at der tegner sig et andet billede uden for sommersæsonen.

- Det, vi oplever i øjeblikket, er, at mange europæere pludselig står i en ny virkelighed, hvor renterne på deres boliglån er steget ganske markant. Det kan betyde, at rejselysten, der er kørt i absolut højeste gear siden coronapandemien, tager et trin tilbage.

Sidste uge blev lufthavne verden over ramt af et globalt it-nedbrud, som betød, at tusindvis af flyafgange blev aflyst, og passagerer dermed blev forsinket.

Ifølge luftfartsanalytikeren er det sandsynligt, at it-nedbruddet har været med til at øge trafikken i Københavns Lufthavn.

- Jeg har bekendte i Atlanta (i USA, red.), som har ventet på at skulle hjem søndag, og de er ikke kommet afsted endnu. Der er flere flyselskaber, som er alvorligt belastede af det her, siger Jacob Pedersen.

/ritzau/

Kæmpe tilbagetog: Google vil alligevel ikke spærre for sporing af brugerne i Chrome
7/23/2024

Efter fire års arbejde og masser af forsøg på at præsentere det som fremtiden dropper internetgiganten Google planerne om at fjerne brugen af cookier i sin internetbrowser Chrome.

Google havde ellers lovet, at der ville blive spærret for de små tekstbidder, som gemmes på computeren, mobiltelefonen eller tabletten og bruges til at spore brugerne rundt på internettet samt gemme oplysninger om deres præferencer.

Chrome er verdens mest anvendte internetbrowser. I juni blev 65,69 procent af samtlige viste internetsider i verden set gennem Chrome. I Danmark var det 61,52 procent, viser tal fra analysefirmaet Statcounter.

Google har siden 2019 talt for at afskaffe cookier, som siden internettets begyndelse har været brugt af netsteder og annoncører til at kunne identificere brugerne og spore deres vaner og færd på nettet. Google lever ellers af at indsamle viden om brugerne og sælge den til annoncører, men det stærkt øgede fokus på privatlivets fred og databeskyttelse har også tvunget Google til at ændre fokus.

»Dybt fejlbehæftet«

Cookier kan nemlig også bruges til uønsket overvågning.

Google har gennem længere tid arbejdet på at erstatte cookier med en ny form for dataindsamling, som ifølge internetgiganten ville beskytte folks privatliv bedre, uden at det markant ville svække annoncørernes muligheder for at ramme de rigtige mål med deres reklamer.

Googles tilgang, Privacy Sandbox, har dog fået stor kritik og er blevet afvist af andre internetbrowsere som Vivaldi, Firefox og Apples Safari, der som standard alle spærrer for cookier – om end man selv kan vælge at fjerne filteret helt eller midlertidigt.

Også mange annoncører har været højlydt skeptiske over for Googles planer, ligesom konkurrencemyndigheder – særligt den britiske Competition and Markets Authority (CMA) – har udtrykt bekymring for, at Google nu ville sætte sig på området og ved at gennemtvinge sin løsning ville begrænse konkurrencen inden for digital annoncering.

CMA indledte i 2021 en egentlig konkurrenceundersøgelse mod Google på området.

Så sent som i februar 2024 meddelte Google, at Chrome var begyndt at fjerne visse cookier, og at alle ville blive spærret for ved udgangen af året. Det britiske datatilsyn var dog fortsat ikke tilfreds med Googles løsning, der blev beskrevet som »dybt fejlbehæftet«.

Det medvirkede til Googles beslutning om at give op.

»I stedet for at afskaffe tredjepartscookier vil vi indføre en ny oplevelse i Chrome, der giver folk mulighed for at træffe et informeret valg, der gælder på tværs af deres færd på nettet, og de vil være i stand til at justere det valg til enhver tid,« skriver Googles ansvarlige for Privacy Sandbox, Anthony Chavez, i et blogindlæg.

Frist til 12. august

EUs opstrammede databeskyttelseslovgivning (kendt under den engelske forkortelse GDPR) kræver allerede, at europæere skal kunne beslutte på et oplyst grundlag, om de vil sige ja eller nej til cookier.

Det kan ikke altid lade sig gøre at undgå. Når man for eksempel logger ind på sin e-mailtjeneste eller i en netbutik, gemmes cookier, således at tjenesten eller butikken kan »huske«, hvem der er logget ind. Når man betaler i en netbutik, kræves der også cookier, som mellemlagrer, hvad man har købt, og hvad tingene koster.

Man kan i sin internetbrowser slå cookier fra og til. Mange vælger dog at benytte to internetbrowsere: en til »hverdagsbrug«, hvor cookier er slået fra, og en anden til situationer, hvor cookier er nødvendige. Så har man for eksempel sin e-mail kørende i browser nummer to, mens al søgning og brug af nettet i øvrigt kører i browser nummer et.

Den britiske konkurrencemyndighed har udbedt sig kommentarer til Googles nye tiltag frem til 12. august.

»Vi vurderer den virkning, som denne meddelelse (fra Google, red.) har, og byder synspunkter velkommen,« lyder det fra CMA.

Andre er skuffede over Google og føler, at internetgiganten nu har givet op i forhold til at sikre brugerne på nettet bedre mod overvågning.

»Googles beslutning om fortsat at tillade tredjepartscookier, selvom andre større browsere i årevis har blokeret for dem, er en direkte konsekvens af deres annoncedrevne forretningsmodel,« siger Lena Cohen fra forbrugerbeskyttelsesorganisationen Electronic Frontier Foundation skuffet.

Business-update: Erhvervslivet slår alarm: »Det er et dystert scenarie«
7/23/2024

Godeftermiddag og velkommen til dagens Business-update her på Berlingske.

Vi giver dig et overblik over dagens indtil videre vigtigste erhvervsnyheder.

God læselyst!

#1 – Rejsekonge får rekordre­sultat på 57 millioner kroner

Den vestjyske Bjarke Hansen startede for næsten 25 år siden charterrejsebureauet Primo Tours i Ringkøbing sammen med en partner. I dag er det vokset til en milliardkoncern med 16 rejsevirksomheder. 

Og nu har rejsekongen landet et rekordresultat. Det skriver Børsen.

Bjarke Hansen Holding, som blandt andet ejer Bravo Tours, øgede sit resultat fra 45 millioner kroner til 57 millioner kroner sidste år. 

Omsætningen i koncernen steg fra under 300 millioner kroner før corona til næsten 1,4 milliarder kroner i 2023, op fra en milliard kroner i 2022. I år forventes omsætningen at nå to milliarder kroner, når Bravo Tours’ resultater medregnes for et helt år.

#2 – Dansk Erhverv advarer efter ny prognose om mangel på arbejdskraft

Arbejdsstyrken står til at falde i 78 af landets kommuner frem mod 2050, viser en ny prognose fra Dansk Erhverv. Det skriver Finans.

Dansk Erhverv advarer om, at virksomheder i visse dele af landet vil opleve et så markant fald i arbejdsstyrken, at de bliver tvunget til at flytte. 

»Jeg synes, at det er et dystert scenario. Vi ser frem mod en affolkning af arbejdsstyrken i dele af landet,« siger Peter Halkjær, der er arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv.

Analysen viser, at 20 kommuner nær større byer vil opleve vækst i den arbejdsdygtige befolkning, mens de resterende 78 kommuner, der ligger længere væk fra større byer, forventes at opleve fald.

#3 – Store prisudsving i Europa: Billigere feriehuse i populært turistland

På et år er det blevet knap fem procent billigere at købe feriebolig i Frankrig, viser nye tal fra Eurostat, der følger boligpriserne i alle europæiske lande. Det skriver Finans.

Danmark befinder sig i den mindre spændende ende med et prisfald på 1,2 procent. 

Frankrig er efter Spanien den mest populære destination for danskere, der vil have en feriebolig i udlandet. Det er dog blevet langt dyrere i Spanien. Priserne er steget hele 6,4 procent. 

Priserne er også steget i Italien med 1,7 procent. Til gengæld er priserne faldet markant i Tyskland med knap seks procent. På tværs af Euroområdet er priserne faldet med 0,4 procent det seneste år.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A. Hendes mandlige kollega tjente 200.000 kroner mere end hende selv: Så sagde hun fra og sikrede sig en gigantisk lønstigning

Caroline Rønne blev chokeret over at finde ud af, at hendes mandlige kollega tjente mere end hende for det samme arbejde. Så blev hun ekspert i lønforhandling og forhandlede en kæmpe lønstigning plus en bonus på 200.000 kroner. 

Læs historien her.

B. Fem spørgsmål kan sikre dig en lønforhøjelse: »Det er ikke de bedste, der får en høj løn«

Caroline Rønne læste alle bøger om lønforhandling på dansk og tysk, efter hun opdagede, at hendes kollega i samme stilling tjente betydeligt mere. Med mange års erfaring blandt andet som tidligere direktør underviser hun nu andre i lønforhandling. 

Læs hendes fem bedste råd i artiklen her.

C. Rigtig mange »snubler rundt« i denne populære kontotype: Sådan får du styr på den

Mange starter deres investeringsrejse med et åbent depot. Men selvom depotet giver stor frihed, følger der en kompleks skattejungle og potentielle snublesten med. To eksperter guider her gennem det åbne depot.

Læs mere her.

Sådan opdrager du en vinder: Fire tip fra 70 forældre med succesfulde børn
7/23/2024

Hvad adskiller verdens mest succesfulde mennesker fra resten?

Det handler ikke om deres skolekarakterer – faktisk betyder de ingenting.

I stedet ligger hemmeligheden i opvæksten og den måde, deres forældre har opdraget dem på.

Sådan lyder det i en ny bog, hvor forfatteren Margot Machol Bisnow har interviewet 70 forældre til succesrige børn fra forskellige baggrunde. 

Resultaterne er forklaret i en artikel hos mediet CNBC

Selvom mange af dem ikke udmærkede sig akademisk, fandt de alle passioner og fællesskaber, der tændte en gnist.

Her er de fire afgørende ting, som forældrene til disse succesfulde mennesker altid gjorde, mens deres børn voksede op:

1. De støttede børnene i deres passioner

Forfatteren fandt, at alle de succesrige personer havde en passion i deres barndom. Kunstnere fortsatte ofte deres praksis, mens alle andre valgte karrierer, der ikke var relateret til deres barndomsinteresser.

Så hvorfor var det vigtigt, at forældrene støttede deres børns passioner?

Fordi aktiviteterne var selvvalgte, arbejdede børnene hårdt og udviklede udholdenhed og dygtighed. Det lærte dem at tro på deres evne til at lykkes, når de engagerede sig fuldt ud.

Selvom mange forældre ikke forstod deres barns passion, støttede de dem på grund af den glæde, det bragte barnet. De mest succesrige børn vidste, at deres forældre altid ville støtte dem, uanset hvad de gjorde.

2. De lærte deres børn at omfavne fiasko

De mest succesrigere iværksættere, hvis forældre Margot Bisnow interviewede, er såkaldte »risk takers«.

Hun opdagede, at dem, der er mest villige til at tage risici, er de mennesker, der ikke blev straffet for eller lærte at frygte fiasko, da de var børn.

Deres forældre lærte dem, at det er godt at konkurrere, men at det også er godt at tabe. Det er nemlig en chance for at lære og vokse samt udvikle robusthed.

Forældrene jublede altid over børnenes indsats i stedet for at fokusere på deres præstationer.

3. De tilskyndede til nysgerrighed og selvstændighed

Forfatteren fandt ud af, at børn, der bliver opfordret til at være nysgerrige, lærer, at de gennem udforskning kan forbedre eller genopfinde noget, de elsker og kender godt.

Deres forældre lærte dem at spørge: »Skal det være sådan? Hvordan kan jeg gøre det bedre?« – og de spørgsmål er ofte grundlaget for succesrige virksomheder.

Mange forældre ønskede ikke, at deres børn skulle acceptere ting »fordi det er sådan, det er.«

Efterhånden som børnene blev dygtigere, undlod forældrene at ordne tingene for dem. De gav i stedet deres børn værktøjerne til selv at løse problemer.

4. De lagde vægt på empati og medfølelse

Margot Bisnow skriver, at de succesrige iværksættere lærte at have empati med andre allerede fra en tidlig alder.

De voksede op med et stærkt ønske om at løse bekymringer og problemer hos mennesker omkring dem og i deres lokalsamfund.

Børnene blev altså opdraget med en oprigtig vilje til at forbedre folks liv. Deres forældre sagde aldrig, at målet var at tjene flest penge, selvom det i mange tilfælde blev resultatet.

Det motiverede dem til at skabe kunstværker, produkter eller servicer, som kunne skabe glæde for andre. Og det fundament hjalp dem med at opbygge succesfulde karrierer og liv.

Spotify-aktien brager op efter bedste resultat nogensinde
7/23/2024

Tirsdag landede Spotify sit bedste resultat nogensinde – og det faldt tydeligvis i god jord hos investorerne.

Den svenske streaminggigant stiger tirsdag over 13 procent på børsen i New York.

Det er særligt antallet af såkaldte Premium-kunder, der overrasker positivt. Hele 12 procent flere abonnenter har Spotify landet, og det overstiger også analytikernes forventninger, skriver det norske medie E24.

Den tocifrede tilvækst af abonnementer var samtidig med til at sikre et løft af omsætningen.

Spotifys samlede omsætning endte i andet kvartal på 3,8 milliarder euro svarende til over 28 milliarder kroner. Det er en stigning på 20 procent i løbet af et år.

Omsætningen stammer dels fra betalende brugere og dels fra reklameindtægter.

Det er særligt indtægterne fra betalende brugere, der har drevet selskabets omsætning op, men også indtægter fra reklamer er steget.

»Det er en spændende tid for Spotify. Vi fortsætter med at innovere og vise, at vi ikke bare har et fantastisk produkt, men i stigende grad også en fantastisk forretning,« siger topchef i Spotify Daniel Ek i en kommentar til regnskabet.

Få havde set det komme: Aktiemarkedets efternølere overhaler superheltene
7/23/2024

Det amerikanske aktiemarked ser lige nu en bemærkelsesværdig rotation ske:

I en længere periode har gruppen af aktier med kaldenavnet »The Magnificent Seven« siddet tungt på væksttronen, mens mindre virksomheder har kunnet kigge langt efter dem.

Men markedets efternølere ser ud til at være kommet til live de seneste dage, beskriver The Wall Street Journal.

»The Magnificent Seven« – de fantastiske syv – er groft sagt nogle af aktiemarkedets superhelte. De dækker over de syv amerikanske aktiegiganter Alphabet (Google), Amazon, Apple, Meta Platforms, Microsoft, Nvidia og Tesla.

Sammen har de i halvandet år stået for store dele af fremgangen i det brede aktiemarked og de store indeks S&P 500 og Nasdaq. Men nu er der måske ved at ske et skifte – og aktiemarkedet er vendt på hovedet.

Hen over den seneste måned har aktierne i S&P 500-indekset givet to procent i afkast, mens Russell 2000-indekset har givet otte procent.

Russell 2000-indekset, som huser en lang række mindre aktier, slog S&P 500 over syv dage frem til sidste onsdag. Og faktisk med den største margin i en periode af den længde siden 1986, ifølge Dow Jones Market Data.

Sidenhen er udviklingen fortsat, som du kan se i grafen nedenfor:

De små mod de store

The Wall Street Journal beskriver, hvordan kun få investorer havde set udviklingen komme og nu stiller sig selv spørgsmålet: Hvad ligger bag?

  • Ændrede prognoser for Federal Reserves rentenedsættelser?
  • Forventninger til, at Donald Trump vender tilbage til Det Hvide Hus?
  • Har for mange satset på teknologiaktierne?

Analytikerne, som mediet har talt med, forsøger nu at finde ud af, om der er tale om en engangsforestilling eller et større skifte.

Det forklarer Raheel Siddiqui, senior investeringsstrateg hos Neuberger Berman:

»Det er, hvad alle forsøger at svare på,« siger han.

De fortsatte tegn på, at inflationen er aftagende, kan have givet købere blod på tanden:

»Hvem gavner det, når priserne falder? Svaret er: dem, der led mest, da kurserne steg, og det er dybest set de svagere spillere,« forklarer Siddiqui.

Hvorvidt der er tale om et fuldbyrdet tronskifte vil blive tydeligere over de næste par uger, når amerikanske regnskaber hos giganterne tikker ind.

Alene i denne uge ventes 2. kvartalsregnskaber for Googles moderselskab Alphabet og elbilproducenten Tesla. I næste uge lander regnskaberne fra Microsoft, Meta, Apple og Amazon.

Ifølge The Wall Street Journal lyder vurderingen fra analytikere, at Russell 2000-selskaberne i gennemsnit vil vise en vækst på knap 18 procent i andet kvartal.

De fantastiske syv ventes tilsammen at se en stigning på 28 procent, mens overskuddet fra de andre S&P 500-aktier vil falde en procent.

Ny gigant dropper elbilplaner: Markedet er slet ikke så varmt, som de troede
7/23/2024

Pionerer inden for grøn omstilling på bilmarkedet.

Det kaldte man den amerikanske bilproducent Ford, da de for få år annoncerede, at de ikke længere vil sælge forbrændingsbiler i Europa fra 2030 og i stedet rette fokus skarpt mod elbiler.

Men det viser sig, at den plan var for »ambitiøs«.

Nu ser Ford sig nødsaget til at skifte gear: De dropper planerne om udelukkende at sælge elbiler.

»Vi ser ikke, at det er et godt valg for os – og især ikke for vores forbrugere – at gå fuldstændig elektrisk i 2030.«

Ford har ligesom mange andre selskaber tilsyneladende overvurderet forbrugernes interesse i elbiler.

»Jeg tror ikke, vi kan gå all in på noget, før vores kunder beslutter, at de er all in. Og det skrider frem i forskelligt tempo rundtomkring i verden,« siger han til det britiske nichemedie Autocar.

»Jeg tror, at alle i branchen har lært det på den hårde måde.«

Marin Gjaja peger på flere årsager til beslutningen:

  • Vaklende efterspørgsel på flere af Europas markeder.
  • Dyre batteriomkostninger.
  • Fjernelsen af statslige tilskud til elbiler.

Flere giganter trækker i land

Ford er langtfra ene om at revurdere og ændre sine ambitiøse elbilplaner.

Også Porsche meldte mandag ud, at virksomheden oplever et momentum, der er lavere end forventet på det kinesiske og europæiske elbilmarked.

Så selvom elbiler kan gå hen og tegne sig for 80 procent af Porsches nybilsalg i 2030, er elbiler ikke længere virksomhedens konkrete mål, lyder det fra bilproducenten.

Mercedes-Benz har også tidligere på året udskudt sine grønne mål om, at 50 procent af deres salg mellem 2025 og 2030 samt al deres salg fra 2030 kun skal bestå af el- og hybridbiler.

Men hvordan hænger det sammen, at den ene store producent efterfulgt af den anden fortryder deres grønne målsætninger, når der igen og igen tales om, at elbilsalget brager frem?

Det har Berlingske forhørt sig om hos Ilyas Dogru. Han er forbrugerøkonom og chefkonsulent hos interesseorganisationen FDM.

Ifølge ham er det et udtryk for, at efterspørgslen på elbiler er kølet af i Europa og nogle dele i resten af verden:

»Efterspørgslen på elbiler er fortsat generelt høj, men selve væksten i efterspørgslen er ikke. Man havde regnet med en 10-15 procent vækst hvert år, men i Europa er væksten i salget kun øget med en procent i forhold til sidste år,« forklarer han.

Zoomes der ind på Danmark, ser det dog anderledes ud. Her er lysten til at købe elbiler stor:

»På dansk jord er elbilrevolutionen bestemt ikke sat i bakgear, der er vi faktisk oppe i fjerde eller femte gear nu,« forklarer Ilyas Dogru:

»I Europa ser vi generelt set et første eller andet gear, og det er meget forskelligt fra land til land. For i resten af verden – undtagen Kina og enkelte andre lande – kan vi godt begynde at snakke om, at det står stille.«

Hvad skubber til efterspørgslen?

Årsagerne til den dalende efterspørgsel hos forbrugerne kan være mange. Ilyas Dogru fremhæver især to ting, der har betydning for, om forbrugere er klar til at købe elbiler eller ej.

Årsager, han endda vurderer kan gå hen og blive »gamechangers« på markedet globalt set.

1# Bilernes pris

Først og fremmest har prisen på elbiler en stor påvirkning på efterspørgslen.

Forventningen har længe været, at prisen på batterier og produktionsomkostninger skulle dale. 

Men det »massive fald«, der var blevet spået om, og som skulle skabe en stor priskløft mellem benzinbiler og elbiler, er endnu ikke kommet, siger Ilyas Dogru:

»Derudover har vi i Europa ikke formået at producere de helt billige elbiler, som er kraftigt efterspurgt.«

Ud over prisen på selve elbilen har renten til et lån også en effekt:

»Når renten er høj, og du skal ud og låne penge til en dyr bil, så har du en større rentebyrde og er mindre tilbøjelig til at købe en elbil, der måske er dyrere,« forklarer Ilyas Dogru.

2# Ladestandere

Et andet afgørende aspekt, der skubber til, om forbrugerne vil købe en elbil i stedet for en benzinbil, er bilernes rækkevidde og infrastrukturen omkring ladestandere.

Det har nemlig stor effekt, hvor tilgængeligt det er at lade den op, og hvor langt bilen kan køre pr. opladning.

I Danmark er man globalt set meget langt fremme med antallet af offentlige ladestandere, og det er med til at gøre, at vi har et højt salg af nye elbiler herhjemme.

I Danmark udgør elbiler 45 procent af salget af nye biler. I Europa er det kun overgået af Norge.

»Jeg plejer at sige, at der, hvor Europa generelt set er lige nu i forhold til mængden af ladestandere, er der, hvor Danmark var for fem-seks år siden,« siger Ilyas Dogru.

Han beskriver videre, at et sammensurium af de ovennævnte årsager er med til at gøre, at forbrugere i Europa og på verdensplan ikke er nær så parate til at skifte til en elbil, som vi ser herhjemme på dansk jord:

»Generelt set er forbrugere fuldstændig ligeglade med, hvad deres bil kører på, så længe det er nemt. Hvis ikke det virker nemt med en elbil, fordi der ikke er nok ladestandere, eller fordi det er dyrt, så bliver det en udfordring.«

Spotify øger antal abonnenter og får rekordresultat
7/23/2024

Den svenske streamingplatform Spotify får fortsat flere abonnenter. Samtidig er tjenesten også begyndt at tjene penge.

I andet kvartal af 2024 har Spotify tjent 266 millioner euro på driften. Det svarer til knap to milliarder kroner og er virksomhedens bedste resultat nogensinde.

Det fremgår af selskabets regnskab, som er blevet offentliggjort tirsdag.

»Det er en spændende tid for Spotify. Vi fortsætter med at innovere og vise, at vi ikke bare har et fantastisk produkt, men i stigende grad også en fantastisk forretning,« siger topchef i Spotify Daniel Ek i en kommentar til regnskabet.

»Vi gør det inden for en tidsramme, som har overgået selv vores egne forventninger. Alt dette lover meget godt for fremtiden,« lyder det videre.

Antallet af abonnenter er steget 12 procent over et år til 246 millioner. Fra første kvartal til andet kvartal i år har Spotify fået syv millioner flere abonnenter.

Spotifys samlede omsætning endte i andet kvartal på 3,8 milliarder euro svarende til over 28 milliarder kroner. Det er en stigning på 20 procent i løbet af et år.

Omsætningen stammer dels fra betalende brugere og dels fra reklameindtægter.

Det er særligt indtægterne fra betalende brugere, der har drevet selskabets omsætning op, men også indtægter fra reklamer er steget.

Omsætningen fra betalende brugere er steget med 21 procent til 3,35 milliarder euro eller 25 milliarder kroner. Det skyldes flere betalende brugere, og at omsætningen per bruger ligeledes er steget.

Hvert år udbetaler Spotify to tredjedele af sin samlede omsætning til rettighedshavere af det indhold, der bliver afspillet på platformen. Rettighedshaverne er typisk pladeselskaber eller uafhængige kunstnere.

I 2023 fik danske kunstnere over 311 millioner kroner i royalties fra Spotify. Det var en stigning på over 75 procent sammenlignet med 2017.

Spotify blev stiftet af de to svenskere Daniel Ek og Martin Lorentzon i 2006 og gik i luften i en række europæiske lande i 2008.

I 2011 gik Spotify ind på det danske marked.

/ritzau/