Business internet
Business-update: Han har været den førende fortaler for lave renter. Nu kommer amerikansk topøkonom med dyster forudsigelse
4/17/2024

Kære læser, velkommen til onsdagens Business-update her fra erhvervsredaktionen på Berlingske.

Vi har samlet dagens vigtigste historier om økonomi og erhvervsliv for at give dig et overblik.

Lad os komme i gang.

#1 – Biden optrapper handelskrig med Kina

Den amerikanske præsident, Joe Biden, vil hæve toldsatsen på kinesisk stål til 25 procent. I dag lyder satsen på 7,5 procent.

Det har han fortalt under et besøg i Pennsylvania, som er en af USAs førende industristater og som svingstat bliver afgørende i den kommende amerikanske valgkamp, skriver The Wall Street Journal.

Joe Biden og hans regering har tidligere luftet ideen om at hæve toldsatserne på andre kinesiske produkter, heriblandt elbiler, batterier og solceller.

Også Bidens modstander i valgkampen, Donald Trump, der indførte toldsatserne i første omgang, har sendt signaler om at hæve dem på alle kinesiske varer.

Ifølge The Wall Street Journal kæmper de to kandidater om støtten fra de magtfulde fagforeninger, som støtter protektionistiske tiltag såsom højere toldsatser på importvarer fra Kina.

#2 – Unge er ikke glade for at gå på arbejde

De unge er ikke bare den gruppe, der mistrives mest på arbejdsmarkedet. Det er også gået ned ad bakke det seneste år.

Det skriver erhvervsmediet Finans på baggrund af en ny undersøgelse fra konsulenthuset Ballisager og Voxmeter.

Kun 44 procent af de unge mellem 18 og 34 år siger, at de i høj grad er glade for deres job. Det er to procentpoint færre end sidste år og tre procentpoint færre end i 2019.

Ifølge undersøgelsen er det den eneste gruppe, hvor trivslen er faldet i løbet af de sidste fem år. Generelt er trivslen på arbejdsmarkedet steget med 3 procentpoint, så 51 procent i dag svarer, at de i høj grad er glade for deres job.

#3 – Larry Summers vender på en tallerken og forudser høje renter i længere tid

Den amerikanske topøkonom og tidligere finansminister har om nogen været fortaler for lave renter.

Efter finanskrisen var Larry Summers således en af de første, som forudså lave renter, så langt øjet rakte.

Men i et interview med Børsen fortæller han nu, at det er en »vrangforestilling« at forestille sig stribevis af rentedyk i 2024.

Og det er ikke kun på kort sigt, at Larry Summers har svært ved at se markant lavere renter for sig.

Når økonomien er kommet sig over de seneste års chok og kriser, mener han således, at vi skal vænne os til et renteniveau, der er markant højere, end de fleste forventer.

Læs interviewet her.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

Måske har du allerede set dem, hvis du har læst Berlingske i dag. Men her er tre historier, som vi vil anbefale dig at læse:

A: Spænding på rentemarkedet: Et dyrere boliglån er på kanten til at åbne

Renterne marcherer op, og det får nu et fastforrentet lån til at være millimeter fra at åbne. I sidste ende kan det få stor betydning for alle boligejere – især dem, der skal låne.

Læs historien fra Berlingskes privatøkonomiske journalist Signe Terp her.

B: Stor prognose: Rusland kommer til at vokse mere end nogen vestlig økonomi

På trods af vestlige sanktioner har den russiske økonomi det bedre end forventet. I år kommer Ruslands økonomi til at vokse mere end alle verdens udviklede økonomier.

Læs mere her.

C: Millionærer skaffer sig nye pas som aldrig før: Gør sig klar til usikre tider

Millionærer vil gerne have en plan B i tilfælde af, at de ikke kan blive boende i deres hjemland. Især to lande er i høj kurs blandt velhavende amerikanere, når de søger et supplerende statsborgerskab.

Få hele historien her.

Det var alt for denne gang. Tak, fordi du læste med.

EU-politikere er rystede over »voldsomt hyklerisk« beslutning, der kan forværre Ukraines handelsvilkår midt i krigen
4/17/2024

Mandag i sidste uge blev der indgået en aftale i EU, der vil betyde toldafgifter på en række ukrainske landbrugsvarer, når de skal eksporteres til unionens medlemslande.

Det vil skabe usikkerhed for de virksomheder, der vil handle med det krigsramte land.

Direktør i Bagsværd Lakrids Morten Kornbech Larsen har i et interview med Berlingske fortalt, at han nu må stoppe med indkøb af sukker fra Ukraine til sin fabrik som resultat af beslutningen.

Det ærgrer ham, både fordi han gerne vil støtte Ukraine i deres kamp mod Rusland, og fordi de normalt har et stabilt marked med gode priser på fødevarer.

Beslutningen bekymrer også flere danske parlamentarikere i Bruxelles.

»Det her er ynkelig protektionisme, som resulterer i, at det bliver svært for Ukraine at få økonomisk vækst, som skal understøtte den meget svære situation, de er i,« siger Anders Vistisen, som er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, og henviser til Ruslands invasion af Ukraine.

Samme budskab kommer fra Pernille Weiss, som er medlem af EU-Parlamentet for De Konservative.

»Jeg er ked af den her aftale. Man begrænser import af forskellige produkter fra Ukraine, fordi nogle medlemslande synes, det er unfair, når der kommer billigere produkter ind på markedet,« siger Pernille Weiss.

Unfair konkurrence og protektionisme fra EUs side

Aftalen, der er indgået i EU, betyder, at der indføres toldafgifter på en række ukrainske landbrugsvarer, når de skal eksporteres til EU, hvis mængden af landets eksport til unionens medlemslande i 2024 til 2025 overstiger gennemsnittet fra de seneste tre år.

At det vil ske, vurderer brancheorganisationen Dansk Industri som overvejende sandsynligt.

Og det vil være skadeligt for den ukrainske økonomi, som i forvejen er sat på prøve på grund af krigen.

EUs aftale skal ses i lyset af, at der har været protester fra landbruget i en række europæiske lande.

Da krigen i Ukraine brød ud, indgik man en aftale om at fjerne told på en række varer fra Ukraine for at støtte det krigshærgede lands handelsmuligheder.

Men nu har flere europæiske landbrug fået nok. De er utilfredse med den billige import af fødevarer til EU, som kommer fra Ukraine, fordi de ikke mener, at de kan konkurrere med de priser. Det har man tilsyneladende lyttet til i EU, mener Peter Bay Kirkegaard, som er seniorchefkonsulent i Dansk Industri.

»Det går nu ud over Ukraine. Det er et udtryk for protektionisme fra EUs side,« har Peter Bay Kirkegaard sagt til Berlingske.

Det mindst dårlige valg

Moderaternes stemme i EU-Parlamentet, Bergur Løkke Rasmussen, er ikke meget for aftalen.

»Jeg mener 100 procent, at EU bør arbejde for at styrke Ukraines eksportvilkår, og det er på nuværende tidspunkt vigtigere end europæiske landbrugsindustrier,« siger han.

Bergur Løkke Rasmussen stemte ellers for aftalen. Han begrunder det med, at han ser det som det »mindst dårlige valg«. Uden aftalen ville man gå tilbage til, at langt flere varer fra Ukraine ville pålægges en toldafgift.

Den del af beslutningen, der vil lægge told på en række landbrugsvarer fra Ukraine, er han lodret imod, men han fastslår, at der måtte træffes et nødvendigt kompromis.

»Det er forkasteligt, at der er flere stemmer i EU, der ryster på hånden, fordi de er støttet af landbrugslobbyister med en fortælling om, at det her er for hård konkurrence mod dem,« siger Bergur Løkke Rasmussen.

Det samme mener Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti, som stemte imod aftalen.

»Det er voldsomt hyklerisk, at man den ene dag fra EUs side siger, at verden afhænger af, at Ukraine vinder krigen, for den næste dag at hæmme landets økonomi på grund af nogle marginale egeninteresser,« siger DF-politikeren.

Et umuligt dilemma

Spørger man Morten Løkkegaard, som repræsenterer Venstre i EU-Parlamentet, mener han, at det er vigtigt ikke at glemme nuancerne, når Berlingske spørger ham, hvad der er vigtigst: Ukraines eksportvilkår eller EUs landbrugsindustrier?

Det mener han er et umuligt dilemma, og at de to ting helst skal gå hånd i hånd.

»I udgangspunktet er jeg ikke begejstret for den her aftale. I Venstre er vi ikke glade for toldbarrierer, og vi kæmper lodret imod i stort set alle andre sammenhænge. Men det er en reel og legitim bekymring, man har rundt omkring i de europæiske landbrug,« siger Morten Løkkegaard, som stemte for aftalen.

Du repræsenterer Venstre, som traditionelt anses som værende et landbrugsparti. Kan du forstå, hvis der er nogle, der tænker, at du holder hånden under landbruget til fordel for EUs støtte til Ukraine midt i deres krig mod Rusland?

»Nej, så ondsindede og primitive tror jeg ikke, der er nogen mennesker, der er. Det her handler for mig ikke om landbruget. Det her handler om princippet om, at frihandel skal fungere under de betingelser, der nu engang er i den verden, vi lever i,« siger Morten Løkkegaard.

Venstrepolitikeren mener, at det er vigtigt, at Ukraine skal accepteres i EU og på længere sigt blive optaget som medlemsland.

Men han bekymrer sig over, at Ukraines billige priser på landbrugsvarer kan skabe en folkestemning mod landet, fordi de billige priser herfra påvirker EUs industriers konkurrencevilkår, og at det vil forværre Ukraines muligheder for at blive optaget i unionen.

»Hvis Ukraine udkonkurrerer det eksisterende system, risikerer vi, at den folkelige opbakning til landet forsvinder. Der er også en stor risiko for, at opbakningen til EU forsvinder, fordi den ifølge flere og flere stemmer, herunder dem i landbruget, ikke mener, at unionen løser deres problemer,« siger Morten Løkkegaard.

Det argument køber Moderaternes Bergur Løkke Rasmussen ikke.

»Der er jo netop en stor velvilje til at støtte Ukraine, og der må man følge sine ord op med handling. Det er jo lige præcis det, man ikke gør her. Jeg synes sagtens, man kan støtte ukrainerne ved at skabe de bedst mulige eksportvilkår for landet, samtidig med at vi også kan støtte dem på de andre fronter,« siger Bergur Løkke Rasmussen.

Pernille Weiss fra De Konservative stemte for aftalen og kan godt se logikken i Morten Løkkegaards argument.

»Selvom beslutningen ikke er mit største ønske som markedsliberal, er det vigtigt at være realistisk og se i øjnene, at der er landmænd i Europa, som ikke kan forstå, hvorfor deres industrier skal udfordres, fordi der er nogle byboere, der mener, at de skal have billige varer fra Ukraine,« siger Pernille Weiss.

Parlamentariker: »Vi vil kæmpe med næb og kløer«

Anders Vistisen fastslår, at Dansk Folkeparti vil have fokus på at presse EU-Kommissionen på at udskyde toldkontingenterne på ukrainske varer og gøre dem så små som mulige.

»Vi vil fremsætte et lovforslag, hvor man opgiver det her håbløse foretagende, som jeg virkelig synes er malplaceret og i den grad strider imod det, som eksempelvis præsident Emmanuel Macron siger udadtil, og vores støtte til Ukraine,« siger Anders Vistisen og henviser til, at Frankrig har været et af de lande, som har presset på for beslutningen om mulige toldafgifter på varer fra Ukraine.

Samme budskab kommer fra Moderaternes repræsentant.

»Vi vil kæmpe med næb og kløer for at vende tilbage til en fri eksport af ukrainske produkter til Europa, som en mulighed for at ukrainerne kan få hjælp til selvhjælp i at opbygge deres økonomi efter en forfærdelig krig,« siger Bergur Løkke Rasmussen og tilføjer:

»Så længe ukrainerne kæmper for vores frihedskamp i Ukraine mod Rusland, skal vi støtte dem alt, hvad vi kan,« afslutter han.

Millionærer skaffer sig nye pas som aldrig før: Gør klar til usikre tider
4/17/2024

Det er blevet populært blandt velhavende amerikanere at få et statsborgerskab nummer to, tre eller endda fire.

Rige amerikanske familier søger i stigende grad om statsborgerskab rundt omkring i verden.

Det er en strategi, der blandt andet skal sikre dem økonomisk i usikre tider. 

Sådan lyder det fra det førende amerikanske advokathus Henley & Partners ifølge CNBC og Finans herhjemme.

Advokathuset specialiserer sig i statsborgerskaber og siger, at amerikanere overgår alle andre nationaliteter, når det kommer til at sikre sig ekstra statsborgerskaber og alternative steder at opholde sig.

Antallet af rige mennesker, der søger om endnu et statsborgerskab i andre lande, er faktisk mere end fordoblet de seneste ti år.

Derfor søger de ekstra pas

Ifølge advokathuset er der tre grunde til, at amerikanerne skaffer sig flere pas for tiden:

  • Det er gavnligt, hvis man foretager forretningsrejser i USA-fjendtlige lande.
  • Rejsende med amerikansk pas er mere udsatte for kidnapningsforsøg og afpresning, fordi de kriminelle forventer, at amerikanere er velhavende.
  • Det er usikre politiske tider i USA. Et stigende antal amerikanere mener, at deres land er på vej ud over afgrunden, og et andet lands pas kan være backup-plan, hvis man vil forlade det.

USA er stadig et »fantastisk land«, og det amerikanske pas er også stadig »fantastisk«, siger Dominic Volek, der er gruppechef for private kunder hos Henley & Partners.

Men de mest velhavende vil gerne gardere sig – ligesom de kender det fra deres investeringer.

»Hvis jeg var rig, ville jeg også sikre mig mod niveauer af volatilitet og usikkerhed. Ideen om diversificering er velforstået af velhavende mennesker, når det handler om, hvad de investerer i. Det giver ingen mening at have ét land med statsborgerskab og bopæl, når jeg har evnen til faktisk også at diversificere det aspekt af mit liv,« siger han.

Ifølge Henley går de velhavende amerikanere mest efter Portugal, Malta, Grækenland og Italien, når de søger om endnu et pas.

Og især Portugal og Malta fremhæves som særligt populære destinationer grundet det såkaldte Golden Visa.

Her gives der adgang til ophold og statsborgerskab med visumfri rejse i Europa i bytte for en investering eksempelvis i ejendomme eller en privat fond.

I Portugal skal man investere 3,7 millioner kroner og i Malta 2,2 millioner kroner for at få sådan et gyldent visum.

Udviklingen med supplerende pas forventes desuden at nå et nyt globalt højdepunkt i 2024, da krige og politisk usikkerhed er med til at drive velhavende til andre lande.

Det anslås, at 128.000 millionærer vil flytte til et nyt land i år. I 2023 lå det tal på 120.000 og 51.000 tilbage i 2013.

Spænding på rentemarkedet: Et dyrere boliglån er på kanten til at åbne
4/17/2024

Det går den gale vej.

Selvom alle håber på lavere renter, trækker renterne op for tiden.

Og det rammer også de danske boligkøbere. Et lån med en højere rente er nemlig millimeter fra at ramme bankernes hylder.

Det drejer sig om det fastforrentede 5,0-procentslån med ti års afdragsfrihed. Lånet har været lukket siden starten af januar, men tidligt onsdag formiddag ligger lånets obligationer under grænsen på kurs 100.

»Hvis niveauet fortsætter i dag, og der kommer handler, så åbner man for tilbudsgivningen,« siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Kurs 100 er en afgørende grænse for fastforrentede boliglån, idet boligejere kun kan vælge lån under grænsen. Det betyder samtidig, at et fastforrentet boliglån åbner, når dets obligationer i løbet af en handelsdag har en gennemsnitskurs under 100.

Og det er netop den grænse, som femprocentslånet med afdrag danser omkring onsdag.

Derfor sker det

Det mulige gensyn med lånet sker i kølvandet på, at renterne har haft pil op den seneste tid.

Investorerne har nemlig måttet sande, at centralbanken i USA, Federal Reserve, næppe kommer til at sætte renten ned så hurtigt og så markant, som man troede, da året startede.

Årsagen ligger i den amerikanske inflation, som tre måneder i træk er steget en anelse og dermed fortsat ligger langt over målsætningen på to procent. Samtidig trues målet af et glohedt arbejdsmarked og stigende råvarepriser.

Christian Hilligsøe Heinig bemærker, at den seneste tids rentebevægelser dog er »uden dramatik« og relativt beskedne. For faktisk har femprocentslånene ligget på grænsen til at åbne i en rum tid.

Det gælder også femprocentslånet med afdrag, som længe har danset omkring kurs 100. Onsdag formiddag ligger lånet en spids over grænsen med kurs 100,3, og derfor har det ikke kurs mod at åbne torsdag.

Christian Hilligsøe Heinig peger dog på, at der skal en »meget lille rentebevægelse til« for at få lånet med afdrag tilbage på hylderne.

Det vil få betydning for boligkøbere, hvis det bliver en realitet.

Kan få betydning for købere

Banker og realkreditinstitutter stresstester nemlig boligkøberes økonomi efter det toneangivende fastforrentede lån plus en rente på ét procentpoint.

Det er krav fra den finansielle regulering.

Åbner femprocentslånet med afdrag, vil det blive toneangivende. Og så skal pengepungen hos boligejere kunne holde til en rente på seks procent og ikke de nuværende fem, som man testes for nu. Det gælder også for dem, der vil have variable lån.

Vurderer du, at femprocentslånet med afdrag åbner?

»Det kan zigzagge op og ned, men vores forventninger er stadigvæk, at der kommer rentenedsættelser i Europa, og dermed ser vi en sidelæns til mindre pil ned (for markedsrenterne, red.). Forventningen er, at 4,0-procentslånet er toneangivende, når vi ser ud over 2024, men selvfølgelig kan der komme skvulp,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Selvom et femprocentslån kan give boligkøbere et gys i maven, peger cheføkonomen på, at der ikke er særlig stor forskel på den samlede rentebetaling mellem et fire- og et femprocentslån uden afdrag, fordi man også skal tage kurserne i betragtning.

Ved de aktuelle kurser onsdag formiddag koster det 155 kroner mere hver måned at låne en million i et afdragsfrit 5,0-procentslån i forhold til lillebroren med en kuponrente på 4,0. Det er efter skat.

Det ser lysere ud i Europa

Som et plaster på såret kan danske boligejere dog trøste sig med, at Den Europæiske Centralbank stadig holder døren på klem for en rentenedsættelse i juni.

I modsætning hertil trådte Federal Reserves formand, Jerome Powell, tirsdag op på talerstolen og betonede, at en amerikansk rentesænkning kan trække ud, fordi de seneste data for arbejdsmarkedet og inflationen er i den høje ende.

Markedet forventer, at Den Europæiske Centralbank vil sætte renten ned tre gange i år.

Hvis det materialiserer sig, vil det gavne især danske boligejere med de helt korte variable lån som F-kort, da disse i højere grad er bundet op på centralbankernes rentesatser. De stigende internationale renter betyder, at renten på F3- og F5-lån også er steget lidt de seneste uger.

Slutter femprocentslånet uden afdrag med en gennemsnitskurs under 100 onsdag, vil det åbne for tilbud torsdag.

Onsdag formiddag er udbetalingskursen 99,7. Men ved middagstid er kursen marginalt over 100.

Spændingen fortsætter.

Stor prognose: Rusland kommer til at vokse mere end nogen vestlig økonomi
4/17/2024

Siden russiske kampvogne for første gang rullede over den ukrainske grænse for to år siden, har Vesten med sanktioner forsøgt at tvinge den russiske økonomi i knæ.

Men det er ikke lykkedes.

Faktisk står den russiske økonomi både oprejst og med ryggen rank, viser en ny prognose fra Den Internationale Valutafond, IMF. 

Ifølge IMF kommer Rusland til at vækste med 3,2 procent i 2024. Det er ikke bare en opjustering af IMFs forventning i januar, som lød på 2,6 procent. Det er også en højere vækstrate end i nogen af verdens udviklede lande, inklusive USA.

Det skriver BBC

IMF er en international organisation med 190 medlemslande, der arbejder for at fremme finansiel stabilitet og økonomisk vækst i dets medlemslande.

Ifølge vicedirektøren i IMF, Patya Koeva Brooks, skyldes det russiske vokseværk blandt andet, at landets eksport af olie på trods af den geopolitiske situation stadig er stabil, og at de statslige myndigheders investeringer fortsat er høj.

Derudover skulle privatforbruget i landet også være »robust«, hvilket også understøtter væksten i landet.

Også sidste år sprang Ruslands vækstrate i øjnene. 3,6 procent blev det til i 2023. 

Til sammenligning var BNP-væksten i dansk økonomi 1,9 procent sidste år, hvilket var markant mere end vores nabolandes. 

Ud over at opjustere forventningerne til den russiske vækst nedjusterer IMF også forventningerne til, hvor meget de europæiske landes økonomier vil vokse. 

I Storbritannien forventes der ikke mere end en stigning i BNPen på 0,5 procent, og allermindst forventes Tysklands økonomi at vokse med 0,2 procent i år. 

Rentesænkning i sigte: Inflationen i Europa falder fortsat
4/17/2024

Alt peger fortsat på, at inflationen i Europa er på vej ned, og at en rentenedsættelse fra Den Europæiske Centralbank (ECB) rykker tættere på.

Sådan er konklusionen, efter at EU's statistikbureau Eurostat har offentliggjort endelige tal for inflationen i de lande, der bruger euroen som valuta.

Eurostat opgør inflationen til 2,4 procent og kerneinflationen til 2,9 procent.

Begge tal svarer til de foreløbige estimater, der blev lagt frem tidligere måneden, og de er begge 0,2 procent lavere end tilsvarende tal i februar.

Dermed er den årlige prisudvikling kommet endnu tættere på de to procent, som ECB sigter efter, konstaterer Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Den gode og nedadgående streak for inflationen fortsætter. Kerneinflationen er tilmed nu under 3 procent nu for første gang i to år.

- Det er utrolig gode nyheder. Og det holder samtidig døren godt åben for rentesænkning fra ECB inden for en overskuelig fremtid. Vi tror på rentenedsættelse i juni, skriver han i en kommentar.

Kerneinflationen beskriver ligesom inflationen prisudviklingen over tid, men uden at medregne priserne på energi og råvarer.

Og den ligger altså stadig relativt højt, hvilket kan få ECB til at afvente udviklingen yderligere en tid, før man tør sænke renten og sparke mere liv i de europæiske økonomi.

Det skriver Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar.

- Vi ser stadig for høje prisstigninger på services og derfor er det stadig for tidligt at sænke renten.

- Falder kerneinflationen et nøk mere i april og maj, så trækker det op til, at ECB sænker renten på mødet i starten af juni, mener han.

/ritzau/

Pierre Collignon afløser Mette Østergaard på Berlingske
4/17/2024

Berlingske har fundet afløseren for Mette Østergaard, der fratræder som chefredaktør for at blive public affairs- og kommunikationsdirektør i Dansk Industri.

Det bliver Pierre Collignon, der indtil nu har været redaktionschef for Opinion, som tager over efter Østergaard 1. maj.

- I de seneste seks år, hvor Pierre har været debatredaktør, har vi haft et fremragende samarbejde, og det glæder jeg mig til, at vi kan intensivere nu, siger Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen.

51-årige Pierre Collignon har tidligere arbejdet på Jyllands-Posten, hvor han også var medlem af chefredaktionen.

Han ser frem til at træde ind i den nye rolle, hvor han sammen med Tom Jensen vil udgøre avisens chefredaktion.

- Jeg har på Berlingskes debatredaktion arbejdet for, at vi kunne stå for en reflekteret borgerlighed og bidrage til en faktabaseret og redelig samfundsdebat.

- Nu vil jeg kæmpe for at skabe de bedst mulige vilkår for hele Berlingskes journalistiske produktion, så vi kan give endnu mere mening til samfundet og værdi til vores læsere, siger han.

/ritzau/

Novo indgår samarbejde om at reducere CO2-emission fra flyvning
4/17/2024

24 store, multinationale selskaber går nu sammen om at sikre mere klimavenligt brændstof, når de enten transporterer varer eller ansatte med fly.

Og blandt medlemmerne i den såkaldte Sustainable Aviation Buyers Alliance (Saba) finder man danske Novo Nordisk, men også Google, Microsoft og Meta.

Saba-medlemmerne har samlet set forpligtet sig til at købe såkaldt SAF-kreditter, der modsvarer knap 190 millioner liter flybrændstof.

SAF står for Sustainable Aviation Fuel og dækker over flybrændstof, der typisk er produceret ved at omdanne biomasse og som udleder op mod 80 procent færre CO2-ækvivalenter end konventionelt brændstof.

- Vi vil gerne understøtte udviklingen af teknologien, og det kræver, at nogle store virksomheder garanterer, at de vil købe en vis mængde SAF, siger Katrine DiBona, der er global chef for bæredygtighed og public affairs i Novo Nordisk.

Her arbejder man løbende på at nedbringe sin CO2-udledning. Det betyder, at Novo blandt andet prioriterer, hvornår det er nødvendigt at sætte ansatte på et fly, og hvornår man kan nøjes med et telefon- eller Teams-opkald.

Samtidig fragter man så meget medicin som muligt med skib, fordi det både er billigere og mere klimavenligt.

Alligevel er det svært at undgå at benytte rute- og fragtfly, og det koster på CO2-regnskabet.

- Flyvning er en af de CO2-kilder, som er svær at reducere udledningen af.

- Det kræver dels, at vi flyver lidt mindre, det kræver andre brændstoftyper, og det kræver flytyper og andre teknologier, som ikke er på plads endnu.

- Men det ændrer ikke ved, at vi alligevel skal prøve at gøre en indsats, og SAF er nok det bedste bud, vi har lige nu, siger Katrine DiBona.

SAF udgør i dag kun omkring 0,5 procent af det samlede marked for flybrændstof - blandt andet fordi der er rift om den biomasse, der anvendes i produktionen.

En af de teknologier, der på sigt kan være med til at opskalere udbuddet, er Power-to-X (PtX). Ved at omdanne grøn energi og CO2 kan man producere flybrændstof, der er CO2-neutralt.

/ritzau/

De blokerede chefens kontor i flere timer og nægtede at gå. Nu er flere medarbejdere i Google arresteret og hjemsendt
4/17/2024

På Googles to kontorer i New York og i Sunnyvale, Californien er i alt ni ansatte blevet anholdt af politiet.

Det skete i går aftes, efter at de ansatte havde arrangeret en såkaldt sit-in. Det er en ikkevoldelig protest, hvor demonstranter sætter sig ned med målet om at forhindre arbejdsfunktioner.

De ni ansatte på tværs af de to amerikanske Google-kontorer demonstrerede i flere timer mod Googles samarbejde med Israel og nægtede at gå. Derfor blev de anholdt, skriver The Washington Post og Business Today.

Demonstrationen i Sunnyvale blokerede kontoret tilhørende topchefen for Googles Cloud-afdeling i mere end otte timer, mens protesten i New York blokerede et fællesområde.

»At fysisk hæmme andre medarbejderes arbejde og forhindre dem i at få adgang til vores faciliteter er en klar overtrædelse af vores politikker, og vi vil undersøge sagen og tage de rette foranstaltninger,« lyder det fra Google-talsmand Bailey Tomson, som fortsætter:

»Disse medarbejdere blev sat på administrativ orlov, og deres adgang til vores systemer er blevet fjernet. Efter at have afvist flere anmodninger om at forlade lokalerne blev politiet involveret for at fjerne dem for at sikre kontorets sikkerhed.«

En video optaget af en af demonstranterne viser en betjent gå ind på et af kontorerne og roligt fortælle dem, at de vil blive arresteret, hvis de ikke vil gå:

»Det er ved at blive sent. Vi vil spørge jer, om I vil samarbejde. I er blevet sat på administrativ orlov, og vi vil gerne høre, om I vil gå frivilligt? Der er gået noget tid, så kan I gøre det for os?« lyder det fra en betjent i videoen, som kan ses øverst i artiklen.

Efter at demonstranterne nægter, ses flere politibetjente komme ind i lokalet. De spørger dem, om de nægter at gå, og til det spørgsmål svarer demonstranterne »ja«.

Derefter beder betjentene dem rejse sig og tage hænderne om på ryggen.

»Stop folkemordet«

De ansatte begyndte protesten omkring klokken 14 om eftermiddagen tirsdag lokal tid med et løfte om at blive siddende, til Google skar sine bånd med Israel.

Google har en kontrakt med Israel, som deles med Amazon, på 8,4 milliarder kroner om at levere cloudtjenester og datacentre til den israelske regering.

Andre demonstranter mødtes uden for Googles kontorer i New York, Sunnyvale og Seattle, skriver The Washington Post.

Her stod de med skilte og flere store bannere med ordene »Stop folkemordet« og »Vi arbejder ikke for folkemord«.

Kontrakten, som de demonstrerende modsætter sig, hedder Nimbus og blev underskrevet i 2021.

Det er langtfra første gang, at Google-medarbejdere modsætter sig selskabets forbindelse til og arbejde med Israel.

Protesterne er intensiveret de seneste måneder, som konflikten mellem Israel og Palæstina har udviklet sig og intensiveres.

Der har også tidligere været arrangeret en større protest, hvor hundredvis af ansatte blokerede trafikken på en travl gade i centrum af San Francisco og lagde sig og spillede døde – en såkaldt die-in.

Og i begyndelsen af marts fyrede Google en 23-årig medarbejder, som ved en konference rejste sig og protesterede under en tale fra Googles topchef i Israel:

»Jeg er Google Cloud-softwareingeniør, og jeg nægter at bygge teknologi, der driver folkedrab, apartheid eller overvågning,« råbte den ansatte, som var iført en orange T-shirt med et hvidt Google-logo og teksten: »Ingen teknologi til apartheid!«

Hans T-shirt er symbolet for den voksende gruppe i Google, der kraftigt tager afstand fra Googles kontrakt med Israel. 

Ifølge organisationen selv er nu flere end 200 Google-medarbejdere en del af organisationen.

Voldsomt vejr og ildebrand rammer Tryg i første kvartal
4/17/2024

Flere vejrskader end vanligt og brand i et vandland i Göteborg har påvirket Trygs forsikringstekniske resultat for første kvartal i år med 180 millioner kroner i den forkerte retning.

Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse i forbindelse med, at kvartalsregnskabet er offentliggjort.

En storm ramte Norge i slutningen af januar og forårsagede omfattende skader, ligesom kraftige nedbørsmængder og lave temperaturer førte til flere vejrrelaterede skader.

Og så var det nye vandland Oceana i forlystelsesparken Liseberg i svenske Göteborg også forsikret hos Tryg. Der udbrød brand i vandlandet i februar i år.

Selv om genforsikring sikrer, at Tryg ikke skal betale det fulde erstatningsbeløb, så kan det alligevel mærkes i regnskabet.

Det forsikringstekniske resultat ender således på 1,275 milliarder kroner mod 1,474 milliarder i samme periode sidste år.

Resultatet før skat endte på 1,007 milliarder kroner, hvilket er 180 millioner mindre end første kvartal sidste år.

Men ser man bort fra de ekstraordinære omstændigheder, efterlader regnskabet alligevel et positivt indtryk, mener koncernchef Johan Kirstein Brammer:

- På trods af noget modvind er det positivt, at koncernens forsikringstekniske resultat er forbedret med næsten 200 millioner kroner sammenlignet med samme kvartal sidste år, når man ser bort fra det høje niveau af vejr- og storskader, skriver han i en kommentar til regnskabet.

Præmieindtægterne steg i kvartalet med 4,8 procent i lokal valuta og udgjorde knap 6,4 milliarder kroner.

Det skyldes hovedsageligt højere præmier som følge af inflation.

Tryg købte tilbage i 2021 det britiske forsikringsselskab RSA Insurance Group sammen med canadiske Intact.

Tryg overtog i den forbindelse Codan Norge, svenske Trygg-Hansa og halvdelen af Codan Danmark.

Ejerandelen i Codan Danmark blev året efter solgt videre til Alm. Brand for ikke at komme på kant med konkurrencemyndighederne.

/ritzau/