Carlsberg kan være på vej til en uventet gevinst i føljetonen om det russiske datterselskab Baltika Breweries.

Det russiske erhvervsmedie Vedomosti skriver, at Carlsberg har indgået en aftale med en russisk investorgruppe om et salg af Baltika Breweries.

Historien skulle være bekræftet af tre unavngivne kilder.

Aftalen skulle ifølge den ene af kilderne være godkendt af den russiske regering, og det forventes, at den falder endeligt på plads inden nytår.

Historien offentliggøres dagen efter, at den russiske regering overraskende fjernede Baltika Breweries fra sin liste over vestlige aktiver, der er kontrolleret af den russiske stat.

Her har den russiske bryggerikoncern ellers befundet sig, siden Ruslands præsident, Vladimir Putin, i juli måned underskrev et dekret, der overførte ejerskabet af Baltika Breweries til den russiske stat.

Det skete en måned efter, at Carlsberg meldte ud, at man havde fundet en køber til sine russiske aktiviteter.

Putins dekret fik Carlsbergs administrerende direktør, Jacob Aarup-Andersen til at kalde den russiske overtagelse for "tyveri".

/ritzau/

Lærernes Pension og PensionDanmark dropper deres millioninvesteringer i aktier i PDD Holdings, der er moderselskabet bag den kritiserede handelsplatform Temu.

Det skriver TV2.dk.

Ifølge en kortlægning, som mediet har lavet, har de ti største pensionsselskaber i Danmark aktier for knap 800 millioner kroner i selskabet.

Men nu har to af dem valgt at skille sig af med aktierne.

Hos Lærernes Pension har man ifølge TV 2 haft aktier til en værdi af 111 millioner kroner i selskabet.

Frasalget af aktier i PDD Holdings sker efter en henvendelse fra mediet.

- Vi kan konstatere, at der ikke er sket nogen væsentlig positiv udvikling i selskabet trods omfattende ekstern kritik, og det har vi nu taget konsekvensen af ved at ekskludere PDD Holdings, skriver Lærernes Pension til TV 2.

PensionDanmark skiller sig ifølge mediet af med aktier til en værdi af 149 millioner kroner i selskabet.

I et svar til TV 2 hed det først, at man ville tage stilling til et eventuelt frasalg af aktierne inden jul.

Men tirsdag morgen meddeler pensionskassen ifølge TV2.dk, at "PDD Holdings ikke længere kan være en del af vores investeringsunivers".

Forbrugerorganisationer har kritiseret Temu for at sælge varer, der ikke lever op til europæiske sikkerhedsstandarder.

Eksempelvis har Forbrugerrådet Tænk ad flere omgange testet produkter fra Temu. Konklusionen er, at mange af dem indeholder skadelige stoffer.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) bad for nylig Sikkerhedsstyrelsen "skærpe indsatsen mod ulovlige produkter på onlineplatforme" og dermed stramme grebet om eksempelvis Temu.

Også EU-Kommissionen har indledt en undersøgelse af den kritiserede handelsplatform.

/ritzau/

Den store norske mediekoncern Amedia køber Berlingske Media, der blandt andet består af Weekendavisen, B.T., Berlingske og Euroinvestor.

Det sker efter en omfattende proces, hvor adskillige andre mediehuse har vist stor interesse for den danske virksomhed, der i ti år har været ejet af belgiske DPG Media.

»Købet af Berlingske Media giver os mulighed for at eksportere vores ekspertise som førende mediekoncern inden for digital medieudvikling i Europa,« udtaler Anders Opdahl, administrerende direktør for Amedia, i en pressemeddelelse.

Amedia er en fondsejet mediekoncern, der står bag 107 udgivelser i Norge og er medejer af 65 titler i Sverige. Virksomheden blev dannet i 2012, efter at norske A-Pressen fusionerede med det tidligere Orkla Media, der solgte Berlingske-koncernen til britiske Mecom, som siden afhændende til belgiske DPG tilbage i 2014. Dermed vender Berlingske delvist tilbage til virksomhedens tidligere ejer.

Udgivelserne i Amedia dækker bredt over medier med forskellige formål og politisk tilknytning. Det drejer sig om blandt andre landbrugsmediet Nationen, den liberale Nettavisen, en række lokalmedier med baggrund i fagbevægelsens medier og de mere borgerlige lokalmedier, som oprindeligt kom fra Orkla Media.

»Vi styrker vores position og norske virksomhed, samtidig med at vi når ud til nye målgrupper og sikrer Berlingske Media større styrke i Danmark,« hedder det fra Opdahl i meddelelsen.

Ifølge oplysningerne er målet at bevare og udvikle de nuværende brands i Berlingske Media. Kilder oplyser, at prisen er 750 millioner kroner for selve aktierne i Berlingske Media.

Presset af techgiganter

Købet kommer, efter at de nordiske mediekoncerner er presset af, at de amerikanske techkoncerner som Google og Facebook-ejeren, Meta, erobrer stadig flere annoncekroner fra de traditionelle medier.

»Nordiske medieselskaber står over for en hårdere konkurrence og nogle fundamentale digitale forandringer, som betyder, at vi kæmper mod techgiganter om både indtægter og distribution,« lyder det videre fra Anders Opdahl.

Han siger, at de forandringer har gjort det stadig mere udfordrende at udvikle den del af mediernes formål, som det er at fremme et levende demokrati gennem ytringsfrihed og uafhængig journalistik.

»Derfor mener jeg, at et tættere samarbejde bliver helt afgørende i fremtiden, og det gør Amedia og Berlingske Media til et perfekt match,« hedder det fra Anders Opdahl.

Flere og flere købere kom til

Handlen kommer efter en proces, der begyndte med sondering sidste år. På det tidspunkt ønskede DPG Media ikke at sælge, men derimod at udvide sin forretning i Norden, oplyser kilder tæt på processen.

Derfor blev der indledt en proces, som skulle undersøge, om der var nogle andre af de store mediehuse i Danmark, Norge og Sverige, som ønskede at sælge deres medieforretning eller eventuelt fusionere med Berlingske Media.

Der blev taget kontakt til Amedia, svenske Bonnier, der blandt andet ejer halvdelen af Børsen, og JFM, der tidligere hed Jysk Fynske Medier, og som råder over en række danske regional- og lokalmedier, herunder JydskeVestkysten, Århus Stiftstidende og Fyens Stiftstidende.

Der blev også ført en indledende dialog med Aller Media, der råder over brands som Se og Hør, Billed-Bladet og Femina, og med Sjællandske Medier samt norske Schibsted.

Det forløb blev dog vendt helt rundt efter sommerferien. For DPG havde sat gang i tankerne flere steder, og pludselig tilkendegav flere, at de ønskede at byde på og overtage Berlingske Media.

Det fik DPG til at indlede en mere struktureret salgsproces, som blev ledet af koncernens egen M&A-folk fra Belgien. Den danske advokat Morten Stadil fra Bruun & Hjejle blev dog hentet ind til at rådgive om det juridiske.

Sammen valgte de at invitere de mest oplagte bydere. Ud over Amedia drejede det sig om svenske Bonnier, om DPGs lokale belgiske konkurrent, Mediahuis, og danske Aller. Sidstnævnte havde tidligere vist interesse for at købe B.T., men var nu interesseret i hele koncernen.

Hastig proces

Tingene begyndte nu at gå stærkt, og flere interesserede meldte sig, efter at blandt andre branchemediet InsideBusiness i oktober kunne fortælle om planerne om et muligt salg. Det fik nemlig både de to norske aktører Schibsted og Polaris Media til at melde sig som interesseret. Også danske JFM ønskede at komme med i processen.

Men de tre sidste kom for sent, og Amedia lagde i sidste ende det mest attraktive bud.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra DPG Media til forløbet. Men i pressemeddelelsen bekræfter den belgiske koncern, at der har været behov for at skabe en større virksomhed.

»Som alle mediehuse har selskabet brug for at være en del af noget større for at kunne accelerere sin udvikling i et udfordrende marked. Derfor har vi været på udkig efter konsolideringsmuligheder og haft dialog med flere mediekoncerner,« hedder det fra Christian Van Thillo, bestyrelsesformand for DPG Media.

Digitale forandringer

Amedia, der i fjor omsatte for 2,6 milliarder danske kroner, har som Berlingske Media været igennem en omfattende digitalisering. Koncernens udgivelser har samlet 810.000 abonnenter, hvoraf 70 procent er rene digitale abonnenter.

Fonden bag Amedia hedder Amediastiftelsen. Dens formål er ud over at eje mediehuse at støtte projekter, som fremmer ytringsfrihed og journalistik.

»Købet af Berlingske Media er et naturligt skridt for at sikre vores position og imødegå konkurrencen fra globale giganter. Vi tror, at denne transaktion vil styrke medier og aviser ejet af både Amedia og Berlingske Media,« udtaler André Støylen, der er administrerende direktør i Amediastiftelsen og samtidig formand for Amedia.

Berlingske Medias nuværende topchef, Anders Krab-Johansen, fortsætter som koncernchef for Berlingske Media.

Berlingske Media, der har rødder tilbage til 1749, har siden 2014 været ejet af den største mediekoncern i Belgien og Holland, DPG Media, som tidligere var kendt som De Persgroep.

Novo Nordisks indiske afdeling presser ifølge nyhedsbureauet Reuters på for at kunne lancere vægttabsmidlet Wegovy tidligere end planlagt i Indien.

Ifølge nyhedsbureauets kilder er man i Indien bange for at blive overhalet indenom af konkurrenten Eli Lilly.

Eli Lillys vægttabs- og diabetesmiddel skal efter planen lanceres i Indien næste år, mens Novo angiveligt først regner med at sende Wegovy på gaden i Indien i 2026.

Novo Nordisk har ikke ville kommentere Reuters' oplysninger om interne diskussioner i selskabet, men har givet nyhedsbureauet følgende kommentar:

- Vi arbejder på at gøre Wegovy tilgængelig så snart som muligt. Vi har endnu ikke en bekræftet lanceringsdato, lyder det.

Novo Nordisk kæmper for at følge med den voldsomme globale efterspørgsel efter medicinalvirksomhedens vægttabsmiddel Wegovy.

I takt med, at produktionskapaciteten øges, åbner den danske medicinalgigant hele tiden op for nye markeder.

Senest har man for to uger siden gjort det muligt for kineserne at købe lægemidlet.

Eli Lilly er ikke Novos eneste konkurrent på markedet for bekæmpelse af svær overvægt.

Ifølge Reuters arbejder to kinesiske kopiproducenter, Cipla og Dr. Reddy's på at lave billigere udgaver af Wegovy, som kan sendes spå markedet, når Novo Nordisks patent udløber i Indien i 2026.

Indien er med mere end 1,4 milliarder indbyggere verdens største land målt på befolkningstal.

Antallet af overvægtige og svært overvægtige indere har været stigende de senere år.

/ritzau/Reuters

Godmorgen og velkommen til tirsdag morgens hurtige Business-overblik.

I dag runder vi blandt andet:

• Pensionskasser har investeret millioner i omstridte Temu
• Elon Musk får nyt nej til gigantisk lønpakke
• Historisk høj vækst: Dansk økonomi på vej mod et jubelår
• Regning til danskerne for grønt prestigeprojekt er klar

Men vi begynder med en markant udmelding fra Donald Trump.

God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

Trump truer med at blokere milliardkøb – ikonisk virksomhed må ikke komme på udenlandske hænder

Den kommende præsident i USA, Donald Trump, sætter hælene i og truer med at blokere for en udenlandsk milliardovertagelse af en af USAs ikoniske virksomheder.

Trump skriver på sit eget sociale medie, Truth Social, at han vil »blokere« for, at det japanske Nippon Steel kan købe US Steel for 14,9 milliarder dollar (105,7 milliarder kroner) inklusiv gæld.

»Jeg er helt imod, at det engang store og magtfulde US Steel skal købes af en udenlandsk virksomhed, i dette tilfælde Nippon Steel fra Japan. Gennem en række skatteincitamenter og tariffer vil vi gøre US Steel stærk og stor igen, og det vil ske HURTIGT! Som præsident vil jeg blokere for, at denne handel vil komme til at ske,« skriver han ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

US Steel har understreget, at det er afhængig af aftalen med Nippon Steel for at sikre tilstrækkelige midler til fabrikken i Pennsylvania, som ellers vil skulle lukke, hvis handlen blokeres.

Også den nuværende præsident Joe Biden har været imod handlen og kaldt det »afgørende«, at US Steel forbliver amerikanskejet og -drevet. Nippon Steel er stadig sikker på, at de amerikanske myndigheder, som lige nu gransker aftalen, siger ja inden årets udgang.

Det skriver andre medier om

1. Pensionskasser har investeret millioner i omstridte Temu

En række danske pensionskasser har hver især investeret millioner i den omstridte kinesiske handelsplatform Temus moderselskab, PDD Holdings. Det skriver TV 2. PFA har skudt 211 millioner kroner ind, Pension Danmark 177 millioner og andre som AP Pension, Sampension, Velliv, Danica Pension og Industriens Pension mellem fem og 161 millioner kroner. Temu kritiseres skarpt af virksomheder, erhvervsorganisationer og regeringen for at udnytte smuthuller i europæisk lovgivning. Lærernes Pension, som investerede 111 millioner kroner, før Temu blev lanceret, har nu valgt at sælge sin post.

2. Elon Musk får nyt nej til gigantisk lønpakke

Den rekordstore lønpakke på 56 milliarder dollar (397,5 milliarder kroner), som er fundamentet i rigmanden Elon Musks formue, er igen blevet afvist af en amerikansk domstol. Det skriver BBC, Financial Times, Bloomberg og Reuters. Dommeren i Delaware betegner lønpakken til elbilgiganten Teslas topchef som den største nogensinde og siger, at Teslas bestyrelse er under for stærk indflydelse af Elon Musk. Tesla har dermed tabt to juridiske slag om lønpakken, men vil appellere. Musk fik lønpakken i 2018, fordi Tesla ville sikre sig, at han brugte sin tid hos bilproducenten.

3. Regning til danskerne for grønt prestigeprojekt er klar

Hver dansker skal de næste 21 år betale omkring 440 kroner årligt for at finansiere den såkaldte grønne trepart, som skal omlægge naturen i Danmark. Tænketanken Kraka har beregnet den samlede regning pr. dansker til 9.360 kroner, skriver Politiken. Af de 60 milliarder kroner, som den politiske aftale koster, skal 43 milliarder bruges til at opkøbe landbrugsjord og omlægge den til skov eller natur, mens ti milliarder skal bruges til at støtte pyrolyse, hvor planterester uden brug af ilt danner biokul, som spredes på markerne.

Det skriver vi om

1. Historisk høj vækst: Dansk økonomi på vej mod et jubelår

Dansk økonomi styrer mod et sandt jubelår. Væksten i tredje kvartal var helt oppe på 3,9 procent. Hvis tendensen fortsætter året ud – og det er der meget, der tyder på – kan den danske økonomi ende med den bedste vækst i 20-30 år, spår økonomer. Den flotte vækst øger dog risikoen for overophedning, advarer økonomerne. Læs historien her.

2. Regeringen ville spare på administration, men det stik modsatte er sket: »Komplet mangel på respekt for borgerne«

Det var egentlig planen, at der skulle spares 1,4 milliarder kroner på offentlig administration i 2024. Nu viser et skøn fra DI, at den offentlige sektors samlede udgifter i stedet står til at stige med op mod 1,8 milliarder kroner. Tallene vækker stor forargelse hos blå partier, men kritikken preller af på finansministeren. Læs historien her.

Det bør du også læse

Jeg er boligejer, og jeg har fået en dummebøde af Skat

En ufrivillig gæld til Skat rykker tættere og tættere på for tusinder af boligejere på grund af en regnefejl hos Skat selv. Og den bliver belagt med renter, hvis du ikke selv gør noget for at undgå gælden. Læs historien her.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser mandag:

• Dow Jones: -0,29 procent
• S&P 500: +0,24 procent
• Nasdaq: +0,97 procent

Asien – indeks tirsdag kl. 7.00:

• Japan Nikkei: +2,24 procent
• Hongkong Hang Seng: +0,17 procent
• Kina CSI Shanghai: -0,22 procent

Tak, fordi du læste med, og rigtig god tirsdag!

År 2024 kan slutte med lidt af et brag og store champagnepropper for danskerne og dansk økonomi.

Der er masser af gang i arbejdsmarkedet inden for masser af brancher, og medicinalindustrien har også fuld fart på.

Hvis det fortsætter måneden ud, og vi får et rigtig godt fjerde kvartal, kan indeværende år ende med at blive det bedste for den danske økonomi i 20 år, hvad væksten angår.

Det kan måske blive så godt, at vi får den bedste vækst i hele 30 år.

Det stiller et stort krav til regeringen i forhold til finanspolitikken, der ikke må blive for ekspansiv, fremhæver flere økonomer.

»Lige nu er jeg ikke så voldsomt bekymret for en overophedning, men med kraftig vækst og rekordhøj beskæftigelse og fortsat stigende, så er det formentlig noget, som kommer til at blive italesat i er eller andet omfang over den kommende tid,« siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre.

Det kan gå endnu bedre

Advarslen fra flere økonomer kommer, efter at Danmarks Statistik kom med nye tal for den danske vækst midt i november.

De viste et rigtig godt 3. kvartal, men de viste også, at væksten i 3. kvartal i år i forhold til samme tidspunkt sidste år var hele oppe på 3,9 procent.

Det er den højeste årsvækst i tredje kvartal siden 2006, hvor den danske økonomi var inde i en ganske solid overophedning

Hertil kommer, at væksttallene for 3. kvartal i år sagtens kan vise sig at være endnu bedre.

Det var kun første udgave af tallene, og som beskrevet i Berlingske i sidste uge sker der meget ofte det, at tallene bliver revideret i opadgående retning.

Det kan derfor med stor sandsynlighed ske igen.

I 2023 havde vi en ret flot afslutning på året, så hvordan væksten bliver for hele 2024, afhænger af, hvordan det går i 4. kvartal.

Jeppe Juul Borre mener, at vi for i år kan ende med at få den højeste vækst siden 2006, hvor den kom op på 3,8 procent for hele året.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen vil ikke afvise, at det kan komme til at gå endnu bedre.

»Med de nuværende tal ser det ud til, at væksten for hele 2024 lander omkring tre procent. Hvis vi føler tidligere tiders revisionsmønster kommer det meget nemt over fire procent. Skulle det ske, vil det være første gang i 30 år, når man lige ser bort fra genåbningsåret efter pandemien i 2021,« siger Las Olsen.

Trækker i den retning

Hvordan det rent faktisk kommer til at gå med hele 2024, er naturligt nok uvist endnu, men som Berlingske beskrev, er tallene for vores BNP blevet revideret op med hele 375 milliarder kroner over de seneste ti år.

Selv hvis vi tager de usikre coronaår ud af ligningen, er BNP-tallene blevet opjusteret med næsten 240 milliarder kroner siden 2014.

Da de økonomiske vismænd kom med deres rapport her i efteråret, var budskabet om finanspolitikken ret klart.

Vismændene ønsker en opstramning af finanspolitikken, men rapporten kom, før de nuværende og højere tal for den danske økonomi kom.

I rapporten regner vismændene kun med en vækst i år på 2,3 procent.

Trods advarslerne fra vismændene og økonomerne ryster regeringen ikke på hånden i forhold til finanspolitikken.

»Ministeriernes vurdering af kapacitetspresset i økonomien og kravene til finanspolitikken på kort sigt er primært knyttet til udviklingen på arbejdsmarkedet snarere end kvartalsvise BNP-data,« lød det i en kommentar fra Finansministeriet i sidste uge i forbindelse med artiklen om de usikre BNP-tal.

Las Olsen er delvis enig, men også kun delvis.

»Man kan ikke sige, at finanspolitikken er for ekspansiv, bare fordi BNP-væksten krydser en bestemt grænse. Vi har også svagt stigende ledighed, moderat lønvækst set i forhold til omverdenen og behersket inflation, og det trækker i den anden retning,« siger Las Olsen og fortsætter:

»Men det er klart, at BNP og resten af nationalregnskabet er en vigtig del af det samlede billede, og det vil trække i den retning, hvis det bliver revideret meget op,« siger Las Olsen.

Kan sætte gang i inflationen

Regeringens finanslov for næste år blev indgået i november i et forlig med regeringen, De Radikale og Socialistisk Folkeparti.

Ifølge de foreløbige tal skulle finanspolitikken være det, man kalder nogenlunde neutral. Det vil sige, at den ikke skubber til økonomien.

Det man frygter, hvis den er for ekspansiv, er, at finanspolitikken skubber økonomien ind i en løn- og prisspiral, der efterfølgende kan give en stor nedtur, fordi virksomhederne mister konkurrenceevne.

Årene efter 2006 var bestemt ikke særlig morsomme med stort fald i beskæftigelsen og stigende ledighed.

Helt så slemt tror de færreste, at det kommer til at gå denne gang, men hvis finanspolitikken er for ekspansiv, kan den ende med at sætte gang i inflationen igen.

Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen mener, at det i den sammenhæng er vigtigt at se, at den danske økonomi er delt i to. En del med medicinalindustrien og en uden.

Medicinalindustrien er primært Novo Nordisk, mens resten af industrien i høj grad består af små og mellemstore virksomheder, der dog også har en stor eksport.

Det går langt bedst hos Novo Nordisk, men det er også medicinalindustrien, der kan klare det største løn- og prispres, fordi det er nogle meget højproduktive virksomheder.

Konkurrenceevnen hos den resterende del af industrien, kan ikke klare samme store lønstigninger, påpeger Helge J. Pedersen.

»Overordnet set mener jeg ikke, at der er brug for en ekspansiv finanspolitik, når vi ser på arbejdsmarkedet. Lønstigningstakt, der ligger over fem procent. Mange år tilbage for at finde noget tilsvarende,« siger Helge J. Pedersen og fortsætter:

»Det er primært inflationen, der kan blive problemet med finanspolitikken, fordi du kan få en overophedning på arbejdsmarkedet. Her er der andre dele af Produktionsdanmark, som er langt mere følsomme over for høje lønstigninger, end medicinalindustrien er. Det er vigtigt at være bevidst om, at vi har fået et todelt Danmark,« siger Helge J. Pedersen.

Slår de andre af banen

Uanset om man kan lide det eller ej, har den todeling af den danske økonomi skabt lidt af et vækstmirakel.

Tal, som Sydbank har fundet frem for Berlingske, viser, at den danske økonomi er vokset med lidt over 13 procent siden 4. kvartal 2019.

Det er mere end USA, der i samme periode også har haft solid fremgang, og det er mere end dobbelt så meget som Sverige, Norge og Storbritannien.

I lighed med Las Olsen mener cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen også, at det sagtens kan være, at vi kommer helt på en vækst omkring de fire procent.

»Spørgsmålet er, om vi kan klare en vækst på fire procent? Men det mener jeg godt, at vi kan. Blandt andet fordi Novo Nordisk producerer markant mere i USA. Det tæller med i væksten herhjemme, men det behøver ikke at give nogen overophedning,« siger Søren Kristensen.

Han understreger dog, at det er vigtigt at følge udviklingen på arbejdsmarkedet tæt.

»Man kan ikke helt underkende risikoen for en overophedning. Finanspolitikken er måske en lille smule for ekspansiv, når vi ser på den lønvækst og den lave ledighed, som vi har. Vi er nødt til at følge mere med på de parametre i den kommende tid,« siger Søren Kristensen.

Flere rejsende til og fra ruter uden for Europa er med til at give Københavns Lufthavn et stigende antal passagerer i november sammenlignet med samme måned i 2023.

I år var 2,18 millioner rejsende gennem Københavns Lufthavn i november, hvilket er 11 procent flere end i november året før.

Det fremgår af Københavns Lufthavns passagertal, som er blevet offentliggjort tirsdag morgen.

Storbritannien er det mest populære land. Omkring hver tiende rejsende i Københavns Lufthavn rejser til og fra lufthavne i Storbritannien.

Som vanligt topper London listen over de mest populære rejsemål fra København.

Men ser man på, hvor den største procentvise stigning har været, så er det på ruterne uden for Europa. Her var der i november 19 procent flere passagerer sammenlignet med november i 2023.

Særligt ruter til Nordamerika og Asien tiltrækker flere rejsende, lyder det fra Peter Krogsgaard, som er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn

- Alene på destinationerne til USA og Thailand ser vi en fremgang på henholdsvis 25 procent og 23 procent flere rejsende, hvilket er imponerende, siger han i en pressemeddelelse.

Ifølge lufthavnen er New York, Los Angeles, Miami, San Francisco og Atlanta de mest populære destinationer i USA. I Thailand foretrækker de rejsende Bangkok og Phuket.

Mens flere rejsende tager turen gennem lufthavnen i Kastrup, sker det i færre og nyere fly end tidligere.

Ifølge Københavns Lufthavn letter eller lander der i gennemsnit 615 fly i lufthavnen om dagen.

I dag er mere end hvert tredje fly en moderne flytype som eksempelvis Airbus A320neo, Boeing 737 Max eller lignende, skriver lufthavnen.

I 2019 var lød andelen på fem procent.

Desuden var der i november i år 14 procent færre fly, der lettede eller landede i Københavns Lufthavn, sammenlignet med i 2019, hvor passagertallet var nogenlunde det samme.

Det skyldes ifølge Peter Krogsgaard, at mange flyselskaber i dag flyver med større fly. Desuden er belægningsgraden - flyselskabernes evne til at fylde flyene, også højere end i 2019.

/ritzau/

De sidste to år er udbygningen af vedvarende energi nærmest gået i stå i Danmark.

Og spørger man danske European Energy, der de seneste 20 år har opstillet solceller og vindmøller med en samlet kapacitet på fire gigawatt, så er afgifter en stor del af forklaringen.

Udviklingsselskabet offentliggør tirsdag en hvidbog om den grønne omstilling, der blandt andet viser, at prisen for at tilslutte en solcellepark eller en vindmøller til elnettet er steget kraftigt de seneste fem år.

Siden 2019 har man indført lovgivning, der lægger en stor del af udgifterne for at udbygge elnettets kapacitet over på dem, som opfører anlæg, der producerer vedvarende energi.

Det har betydet, at det nu er 17 gange så dyrt at slutte en solcellepark på 50 megawatt til elnettet, ligesom prisen for at slutte vindmøller med samme kapacitet til er næsten 12 gange så høj.

Det undrer Knud Erik Andersen, der er medstifter og administrerende direktør for European Energy. Han kender ingen lande, hvor man beskatter den grønne omstilling så hårdt som i Danmark.

- I lande som USA og Kina er energipolitik også industripolitik. Der arbejder man for, at virksomheder har adgang til så billig strøm som muligt, fordi det i sidste ende gavner økonomien.

- I Danmark hænger energipolitik mere sammen med skattepolitik. Her bliver energi set som et område, hvor man kan opkræve nye skatter, siger Knud Erik Andersen.

De høje afgifter betyder, at European Energy ofte kigger mod udlandet, når man planlægger nye projekter.

- Når vi kigger på et muligt projekt i Danmark, så indgår vi på forhånd en aftale med en aftager af strømmen.

- Og hvis ingen vil betale den pris, vi kræver, så er vi til stede i 24 andre lande, hvor vilkårene er bedre, og hvor vi så må vende blikket hen. Men så ryger pengene også ud af landet, siger han.

Knud Erik Andersen kan ikke forstå argumentet bag at lade tilslutningsafgifter stige så voldsomt.

Han mener, at transportafgifterne - altså prisen for at sende strøm igennem elnettet i sig selv burde kunne betale for at udvide elnettets kapacitet.

- Infrastrukturen tjener sig ind over tid. Hvis man opkræver de samme afgifter per kilowatt-time som nu, og der ryger dobbelt så mange grønne elektroner igennem elnettet, så får man også dobbelt så mange indtægter, der kan finansiere udbygningen af nettets kapacitet, siger Knud Erik Andersen.

European Energy har også regnet sig frem til, at de samlede afgifter på én gigajoule grøn strøm udgør omkring 200 kroner. For naturgas og fyringsolie er afgifterne ikke engang halvt så store.

I hvidbogen kommer European Energy med 10 forslag til, hvordan Folketinget kan styrke udbygningen af grøn energi i Danmark.

Og en af dem er altså, at afgifterne på grøn strøm ikke bør være højere end på fossil energi.

/ritzau/

Kære læser

Nu nærmer sig tiden.

Både for den glædelige jul og for den mindre glædelige gæld, som hundredtusinder af os boligejere er idømt af Skat.

Gælden føles som en dummebøde.

Jeg synes bare ikke, at jeg har gjort noget dumt. Og jeg har faktisk netop frameldt mig muligheden for at indefryse boligskatter i det morads af skatterod, som de nye vurderinger har medført for boligejere.

Jeg vil nemlig grundlæggende gerne undgå gæld, der ikke er nødvendig.    

Ikke desto mindre har Skat idømt mig en ufrivillig gæld på nogle tusinde kroner på grund af en fejl i Skats egne systemer til de nye ejendomsvurderinger og -skatter.

De kan nemlig ikke finde ud af at beregne min skat rigtigt – hverken i år eller næste år.

Det er egentlig slemt nok.

Men det bliver så værre af, at jeg – medmindre jeg frivilligt indbetaler et acontobeløb til Skat – får strafrenter fra årsskiftet oven i gælden.

Gælden er nemlig en restskat, som bliver belagt af en dag til dag-rente fra årsskiftet. En rente, som i år har været på fem en halv procent årligt.

Det er en øvrente

Og så vankede der i år også et procenttillæg på syv en halv procent ved betaling efter 1. juli 2024.

Det er en rigtig øvrente, og det hele sidder ikke rigtig godt på mig.

Renten for restskat næste år bliver først fastsat midt i december, men vi skal nok ikke regne med, at det er en god forretning at låne penge af Skat.

Men jo, jeg kan da gå godt finde ud af at gå ind på skat.dk og følge de snirklede veje til at indbetale et acontobeløb for at undgå restskatten og strafrenterne.

Men er det virkelig i orden?

Jeg tvivler stærkt på, at alle boligejere kan finde ud af det – hvis de overhovedet kan finde ud af, hvorfor og hvordan de er endt med en gæld til Skat.

Et anslået beløb på gælden kan jeg finde i en skrivelse, som jeg fik fra Vurderingsstyrelsen tilbage i april.

Man har ikke engang ulejliget sig med at gentage beløbet i den skrivelse, jeg netop har fået som en påmindelse om det mærkelige fænomen.

Og adgangen til at fravælge Skats kummefryser til boligejere kommer i to versioner.

I en skrivelse fra november kan man enten fravælge for et år ad gangen på forskudsopgørelserne, mens boligejere på Skats hjemmeside ledes til en digital blanket, hvor man kan fravælge lånet for to år på en gang.

Et gratis råd til Skat

Jeg kunne selvfølgelig også bare have ladet den automatiske oprettelse af et lån køre videre uden at gøre noget.

Så kunne jeg have haft et lån fra Skat, til boligen bliver solgt, og renten på lånet er variabel og fastsat til 2,66 procent uden rentefradrag i 2025.

Det forbløffer mig, at det hele åbenbart foregår i god samklang med vores folkevalgte politikere på Christiansborg – i hvert fald med den forudsætning, at de egentlig har forstået, hvad de trykkede ja til i Folketingssalen.

Det kniber det angiveligt med indimellem.

Fejlen blev ifølge DRs intense dækning af ejendomsvurderinger blåstemplet af Folketinget i 2023, da loven om de nye boligskatter blev vedtaget. 

Her er et gratis råd til Skat til at opnå et lidt bedre image blandt de boligejere, der i forvejen er hårdtprøvede af fuldstændige vildskud af ejendomsvurderinger og den totale forvirring, som det årelange, fejlbehæftede forløb har medført.

Hvad med at indregne dummebøder til boligejere i næste års skatteprocent og så glemme alt om at uddele rentelussinger?

Men selvfølgelig, hvis Folketingets partier er enige om, at det er en rimelig måde at beskatte boligejere på, hvorfor skulle man så gøre det. 

Ugens tip

Undgå restskat, medmindre du er sikker på, at du får et større afkast på din opsparing end den rente, Skat beregner sig. Og så skal du huske at regne med, at der ikke er rentefradrag på restskat, og at der er afkastskat på din opsparing.

Han lovede det for halvandet år siden, finansminister Nicolai Wammen (S).

Nu skulle der sættes mål for at skære i den administration, der i årevis var løbet løbsk i den offentlige sektor.

I regeringens forslag til finansloven for 2024 kom de første konkrete tal på bordet.

400 millioner kroner skulle der spares på administration i staten. I kommuner og regioner skulle der findes en milliard.

Nu er året snart gået, og regeringen kan i teorien stadig nå i mål.

Men en ny analyse fra Dansk Industri (DI) viser, at det bliver mere end svært.

De offentlige udgifter til administration er således slet ikke er blevet nedbragt.

De er bare blevet ved med at stige.

»Det tyder på, at der overhovedet ikke er snor i det her,« siger vicedirektør i DI, Morten Granzau Nielsen:

»Der er kommet massiv fokus på emnet, og regeringen har sat konkrete måltal, men det går stadig i den fuldstændig forkerte retning. Det er faktisk vildt.«

Der er det forbehold, at regeringen ikke har sagt noget om, hvorvidt besparelsen på 1,4 milliarder kroner skal trækkes fra andre planlagte udgiftsstigninger.

Men ifølge Morten Granzau Nielsen er det ikke sådan, det er blevet kommunikeret.

»Regeringen har sagt, at de vil nedbringe udgifterne til administration. Og det går tydeligvis den forkerte vej,« siger Morten Granzau Nielsen.

Svækker tilliden til nye planer

Der findes endnu kun konkrete tal for lønudgifterne fra første kvartal af 2024, hvorfor der er tale om en fremskrivning.

Det fremgår til gengæld af data fra Lønoverblik, at der til og med september var kommet 1.200 flere fuldtidsansatte i statens administration og ledelse.

Antallet af medarbejdere i kommuner og regioner steg i første kvartal, mens udviklingen for resten af året er mere usikker.

DI har dog regnet sig frem til, at den offentlige sektors samlede udgifter til administration ser ud til at stige med 1,5-1,8 milliarder kroner i år.

Det svarer til en stigning på op mod 2.000 fuldtidsansatte.

Og det harmonerer dårligt med ambitionen om en besparelse på 1,4 milliarder kroner, påpeger Morten Granzau Nielsen.

»Det lugter langt væk af, at regeringen slet ikke har styr på udviklingen, og hvad der ligger bag tallene,« siger DI-direktøren.

Han tvivler derfor også på, om regeringens plan om at skære 1.000 administrative årsværk i staten næste år kommer til at betyde, at der rent faktisk ses et sådant fald.

»Det bliver jo sværere at stole på regeringens andre mål. Medmindre de vil spare dobbelt så meget i 2025 for at indhente det tabte,« siger Morten Granzau Nielsen.

I andet kvartal af 2024 rundede den offentlige sektor 100.000 fuldtidspersoner, der arbejder med administration.

Det er en stigning på 14.000 siden 2019 og en stigning på 2.000 bare det seneste år.

Ifølge Morten Granzau Nielsen illustrerer det, at udviklingen er svær at stoppe – og at der skal mere end skåltaler til.

»Jeg tror ikke på, at man kommer langt med overordnede mål alene. Man er nødt til at grave sig ned i substansen og se på, hvordan man arbejder i den offentlige sektor, hvilke opgaver der ikke længere skal laves, og ikke mindst hvilke opgaver der kan laves på en helt ny måde ved brug af ny teknologi,« siger han.

Mangel på respekt for borgerne

Tallene vækker forargelse i den borgerlige opposition, hvor De Konservatives formand, Mona Juul, er ved at miste tilliden til, at SVM-regeringen kan levere på deres ambition.

»I alle andre brancher ville det få konsekvenser, når man er så dårlig til at levere på sine løfter,« siger hun:

»Det er trættende at være vidne til, og det tyder på en komplet mangel på respekt for alle de borgere, som pligtskyldigt betaler deres skat, men må se dem forsvinde ned i et større og større sort hul af regler og bureaukrati, som skaber absolut ingen værdi.«

Den konservative formand mener således, at et bindende loft over udgifter til administration er den eneste vej frem.

»Men det kræver, at man er villig til at tage ansvaret på sig, og det tvivler jeg meget på, at regeringen er,« siger Mona Juul.

Dansk Folkepartis finansordfører, Peter Kofod, er dybt bekymret over udviklingen.

»Det løber mig faktisk koldt ned ad ryggen, at antallet kan fortsætte med at stige, selvom alle politikere vil noget andet,« siger han.

Ligesom De Konservative og Liberal Alliance er han overbevist om, at der skal en borgerlig regering til, før der sker noget.

»Den nuværende regering har tydeligvis hverken evnerne eller viljen,« siger Peter Kofod.

Mindre overrasket er Ole Birk Olesen, der er finansordfører for Liberal Alliance.

»Det må siges at være symptomatisk for denne regering, at udgifterne til den offentlige administration stiger stødt, uanset hvor mange skåltaler om afbureaukratisering, der bliver holdt,« siger han:

»Det er blot endnu et eksempel på, at regeringen ganske enkelt ikke har viljen til at sætte handling bag sine ord.«

Heller ikke han har tillid til, at SVM-regeringen vil gøre det, der ifølge Liberal Alliance er nødvendigt for at løse »problemet«.

»Danmark er blevet et gennembureaukratiseret samfund under Mette Frederiksen, og der er i min optik ikke noget, der tyder på, at regeringen har reelle intentioner om for alvor at råde bod på fadæsen,« siger Ole Birk Olesen.

Han henviser til forslaget om en bindende bureaukratilov, der vil forpligte den til enhver tid siddende regering til at rulle antallet af administrativt ansatte tilbage til niveauet i 2018.

»Det vil betyde over 15.500 færre administrativt ansatte i staten, så der langt om længe gøres op med det vildtvoksende bureaukrati.«

»Det er bare starten«

Berlingske har fremlagt DIs analyse for finansministeren, der i en e-mail fastslår, at det er regeringens »helt klare ambition at begrænse unødig administration«.

»Regeringen har derfor tilkendegivet, at kommunerne og regionerne skal nedbringe deres udgifter til administration med 3 milliarder kroner frem mod 2030,« skriver han.

Nicolai Wammen henviser til, at regeringen er blevet enige med SF og Radikale Venstre om at gennemføre »politisk prioriteret opgavebortfald« svarende til godt 1.000 årsværk i 2025 og frem.

»Men det er bare starten. Regeringen vil senere præsentere et flerårigt arbejdsprogram for staten, som blandt andet har til formål at understøtte opgavebortfald og begrænse statslig administration og bureaukrati,« lyder det fra finansministeren.

Noget tyder samtidig på, at regeringen på den længere bane sætter deres lid til kunstig intelligens for at nedbringe mængden af administration.

Lørdag skrev Politiken således, at der skal nedsættes en gruppe af embedsmænd, som skal komme med et mål for, hvor mange årsværk i den offentlige sektor der kan frigøres ved hjælp af kunstig intelligens frem mod 2030.

Opgaven er at lande et sted mellem 10.000 og 99.999 medarbejdere.

Finansministeren var mandag formiddag med til at præsentere planerne, hvor han sagde, at det handler om et opgør med bureaukrati.

»I regeringen vil vi meget gerne, at vi bruger færre medarbejdere på administration og flere medarbejdere ude hos borgerne. Der er ai ét af værktøjerne til det,« sagde han.