For en måned siden blev al handel med aktien suspenderet. Og i denne uge fik den danske rigmand Henrik Fiskers elbilfirma, Fisker Inc., det endelige spark ud af den amerikanske fondsbørs.

Selskabet har tidligere advaret om, at det kan gå ud af drift i år.

Men nu er der måske gode nyheder til det konkurstruede og nødlidende selskab med den danske rigmand i spidsen.

Det beskriver Business Insider.

Ifølge mediet har administrerende direktør Henrik Fisker torsdag under et møde med alt personale fortalt, at virksomheden er i forhandlinger med fire bilproducenter om et potentielt opkøb.

Det skriver mediet ud fra en optagelse af mødet.

»Vi har stadig lidt tid til at få andre tilbud på Fisker,« lød det fra Henrik Fisker til personalet.

»Vi har fire bilfirmaer, der har underskrevet NDAer. Men de har selvfølgelig brug for tid til at lave diligence.«

Det er endnu uvist, hvilke bilproducenter der er tale om, og hvad tidshorisonten er for en potentiel aftale. Henrik Fisker fortalte dog også under mødet, at selskabet har arbejdet sammen med Deutsche Bank for at finde en køber.

Mødet med de ansatte skal ses i lyset af, at elbilfirmaet har været truet af konkurs i flere måneder.

I marts forsøgte virksomheden at indgå et samarbejde med Nissan for at redde virksomheden fra at gå nedenom og hjem.

Det lykkedes dog ikke.

Forinden afnoteringen af Fisker-aktien tidligere i denne uge – som på et år er faldet 99 procent – advarede virksomheden om, at en potentiel afnotering ville have »væsentlig negativ indvirkning« på virksomhedens forretning, driftsresultater og økonomiske forhold.

Hun plejede at glatte sit afrohår med permanentvæske.

»Man ser ikke mange afroer i corporate virksomheder,« siger hun og peger på sit naturlige hår.

Og det gør man heller ikke ofte i smykkevirksomheden Pandoras hovedkvarter, hvor Berlingske møder 35-årige Remi Mobolade, der er chef for international PR. Der er udsigt til storcentret Fisketorvet og Kalvebod Brygge. Lobbyen er pyntet med lyserøde møbler, der ligner noget fra en Barbie-film.

Hun fremhæver sit naturlige hår, fordi det ifølge hende selv indikerer, at hun hviler i den hudfarve og baggrund, hun har. Tidligere har hendes venner og familie advaret hende om at vise sin afro frem »fordi det ikke passer ind i en stor virksomhed«, som hun siger. Hun gjorde det alligevel – viste håret frem. Og fik jobbet.

Fra Dubai til København

Amerikanske Remi Mobolade har arbejdet i USA, Dubai og Danmark. For alkoholproducenten Moet Hennessy og forskellige champagneproducenter. For Dior, Chanel og Huda Beauty.

Oplevelserne har været forskellige, men fællesnævneren har været, at hun har været »meget bevidst« om sin hudfarve i »virksomheder, hvor der er meget langt mellem ledere med en minoritetsbaggrund«.

En ny rapport viser, at kvinder med ikkevestlig baggrund stort set ikke er repræsenterede i direktørstillinger:

Kun 0,7 procent af kvindelige direktører i private virksomheder har en ikkevestlig baggrund – det konkluderer en ny rapport fra tænketanken Equalis, der monitorerer ligestilling og diversitet på det danske arbejdsmarked.

Remi Mobolade mener, at hun sidder ved det runde bord i det interimistiske mødelokale i Pandora – og har gjort det i knap to år – fordi hendes nigerianske forældre har lært hende og hendes søstre at tro på, at man er den bedste til det, man laver. Og så bevise det.

»Min ældste søster gik på Harvard, og min mellemste søster gik på Columbia.«

»Jeg gik bare på Chapel Hill i North Carolina,« siger Remi Mobolade og smiler ved tanken om søstrenes topuniversiteter. »Der, hvor basketballstjernen Michael Jordan indledte sin karriere.«

Det hele var dog ikke så let for nogen af dem, som de troede. Personligt tænkte Remi Mobolade, at hun havde alle muligheder i verden – »sådan var hun jo blevet opdraget« – men det skulle senere vise sig, at det ikke var tilfældet, siger Remi Mobolade.

Særligt én oplevelse skiller sig ud for hende.

Forvaltede millioner af dollar

Da Remi Mobolade arbejdede for en større virksomhed i Dubai, konstaterede en chef, at Remi Mobolade »var en firkantet klods, der prøver at passe ind i et rundt hul«. Det var med hentydning til, at hun ikke passede ind.

Ændrede oplevelsen måden, du varetog dit job og dig selv på i virksomheden?

»Den fik mig til at stille spørgsmål ved, hvordan jeg præsenterer mig selv på arbejdspladsen. Jeg justerede nogle småting for at være nemmere at forholde sig til, men jeg viste eksempelvis fortsat mit naturlige hår frem,« siger Remi Mobolade, der fortæller, at det først og fremmest handlede om at være mindre stædig og mindre synlig.

I løbet af knap 11 år i Dubai nåede hun at forvalte flere millioner dollar i budgetter hos Moet Hennessy som brand manager. For efterfølgende at »nulstille« sin karriere: Hun ville hellere beskæftige sig med PR, men indgangen viste sig at være svær.

»På trods af at jeg havde arbejdet som brand manager ved Moet Hennesy og administreret et budget på flere millioner af dollar for nogle af de største luksusmærker i verden, ville ingen store virksomheder overveje at ansætte mig,« siger Remi Mobolade.

»Jeg tror, at det skyldes en række faktorer, men jeg tror bestemt, at min etnicitet og min profil spillede en stor rolle, så jeg måtte starte forfra som 28-årig.«

Hun tog et skridt tilbage i sin karriere og begyndte i en praktikplads hos Chanel i Dubai, hvor hun beskæftigede sig med PR. Det blev senere til et job hos Dior, hvor hun var PR-koordinator.

»De fik i hvert fald noget for pengene,« siger hun med henvisning til sin uddannelse og erfaring.

I 2019 begyndte hun i kosmetikvirksomheden Huda Beauty i Dubai, hvor hun var topchef for international PR.

Det var et sted, hvor hun kunne »hele« og »finde sin egen stemme«, siger hun.

En branche, der appellerer til hvide kvinder

Virksomheden var ifølge Remi Mobolade et mangfoldigt sted. Huda Beauty er grundlagt af Huda Kattan, en kvinde med irakisk-amerikansk baggrund.

»Det var fedt at arbejde i en virksomhed, der var så bevidst om diversitet, repræsentation og inklusion. Virksomheden var ledet af kvinder, der sad primært kvinder i bestyrelsen, og virksomheden var stiftet af en brun kvinde. Det var ret unikt at arbejde der. Jeg følte mig meget set,« siger Remi Mobolade.

Det inspirerede hende, og da Remi Mobolade første gang havde ansvaret for at ansætte en medarbejder i Huda Beauty, sørgede hun for at ansætte en kvinde med en minoritetsbaggrund.

»Det var vigtigt for mig at give en kvinde med en minoritetsbaggrund den mulighed. Det er et spørgsmål om at få lov til at træde ind ad døren. Det handler om det første skridt. Der er en stor barriere for brune og sorte kvinder i særligt de her virksomheder, hvor vi er meget synlige udadtil.«

Hvordan var det for dig som sort kvinde at arbejde i skønhedsindustrien, der ofte omtales som en industri, der appellerer til en hvid kvinde med blondt hår?

»Det blev prioriteret at lave produkter til alle hudfarver. Direktøren for produktudvikling lagde enormt meget arbejde i at sørge for, at nuancerne i produkterne er for alle hudtoner,« siger Remi Mobolade.

»Det var samtidig også et sted, der viste mig, at vi har så meget arbejde foran os i USA, Dubai og Danmark. Virksomheden var en slags enhjørning, hvad angår diversitet og inklusion, i det omfang, jeg oplevede det.«

Det handler om tonen

I dag er Remi Mobolade leder for otte ansatte i København og samtlige kommunikations- og PR-ansatte i Pandora i Storbritannien, USA, Frankrig, Spanien, Italien, Australien og Kina.

Ud fra din oplevelse, hvordan adskiller København og Dubai sig så fra hinanden, hvad angår etnicitet?

»I København tror jeg ikke, at folk er bevidste eller opmærksomme på samtalen om etnicitet, fordi der er så få minoriteter. Jeg oplever, at flere ikke ved, hvordan de skal tilgå mig,« siger Remi Mobolade.

»I Europa tror jeg generelt, at der er en forståelse af, at racisme er fortid. At det er en amerikansk ting. Men jeg har jo oplevet internaliserede fordomme alle de steder, jeg har arbejdet. Det er små underliggende ting og kommentarer, såsom »er du en ægte afrikaner?« Men når man oplever dem i det daglige, bliver det i sidste ende meget.«

I Dubai er fordomme i langt højere grad en underliggende del af arbejdskulturen, hævder hun. Det gælder blandt andet etnicitet, nationalitet og socioøkonomisk baggrund. 

»Jeg vil gerne bidrage med noget optimisme til andre sorte professionelle kvinder. Du ved aldrig helt, hvad der er muligt, før du ser og oplever, at nogen, der ligner dig, har opnået det.«

Da Berlingske møder Remi Mobolade i hendes lejlighed i Indre By, er det en lejlighed fyldt med kunst af sorte: Rapperen Tyler The Creator, modellen Grace Jones, forfatteren James Baldwin og plader med Beyoncé og Solange Knowles.

»Det giver mod at kigge på de ansigter. De er karakterer, der alle har haft en positiv indflydelse på forståelsen af at være sort,« siger hun om billederne.

»Jeg har arbejdet hårdt for at nå til, hvor jeg er i dag. Jeg har kæmpet mod mange af stereotyperne om mig. Folk forventer sjældent at se én som mig i de lokaler. Det har jeg jo også fået fortalt: At jeg ikke hører til på ledelsesgangene.«

Den kinesiske batteriproducent CATL kom torsdag med en nyhed for elbilmarkedet og løftede sløret for et nyt batteri.

Som den første fabrik i verden hævder producenten at have lavet et såkaldt LFP-batteri med en rækkevidde på over 1.000 kilometer.

Den nyhed kommer i forbindelse med det store, kinesiske bilshow, Beijing Auto Show.

LFP-batterier er mere miljøvenlige end de mere almindeligt anvendte batterier i elbiler, som er litium-ion-batterier, skriver Reuters.

Det nye batteri hedder »Shenxing Plus«, og direktør for teknologi i CATL, Gao Huan, fortæller, at det er første gang, at et LFP-batteri med en så stor rækkevidde på én opladning vil ramme markedet.

CATL har allerede et LTP-batteri med en rækkevidde på 700 kilometer på markedet.

»Fire bilmodeller anvender vores nuværende generation af 'Shenxing'-batterier med en rækkevidde på 700 km, og yderligere 50 modeller vil blive udstyret med disse batterier, inden året er omme,« siger Gao Huan.

Størstedelen af batterierne til verdens elbiler produceres af kinesiske giganter, som er milevidt foran amerikanske alternativer.

Og omkring 40 procent af alle elbilbatterier i verden kommer fra den kinesiske storproducent CATL.

CATL er forholdsvis ukendt i almenheden, men leverer masser af de batterier, som sidder i elbiler fra blandt andet Tesla, Volkswagen og BMW.

Faktisk sidder CATL på næsten to femtedele af det samlede marked for elbilbatterier i verden.

»Har du blod på hænderne,« lød det fra en tv-journalist 15. marts 2022.

Modtageren af spørgsmålet var Carlsbergs daværende topchef Cees 't Hart.

Han fik stillet spørgsmålet, efter at den ukrainske ambassadør i Danmark havde sagt, at de virksomheder, der blev i Rusland, var medskyldige i de blodsudgydelser, som russerne var i gang med at påføre ukrainerne.

Cees ‘t Hart kaldte siden spørgsmålet for et af den slags, som han mente var over grænsen. Men han fik det også på et tidspunkt, hvor Carlsberg endnu ikke havde besluttet at forlade Rusland, og før en stribe episoder havde knust den danske ølkoncerns forhold til det russiske regime.

I dag, mere end to år efter krigen begyndte, er meget ændret, og onsdag lagde den nye topchef Jacob Aarup-Andersen et billede op på sin LinkedIn-profil.

Der er ikke længere meget tvivl om det markante skifte, som Carlsberg har været igennem siden begivenhederne i vinteren og foråret 2022.

Nu kan vi se Aarup-Andersen med en Ukraine-nål på sin revers stå i Kyiv ved siden af Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj.

»Det var i sandhed inspirerende at møde præsident Zelenskyj i Ukraine i går,« lyder teksten, som fulgte med billedet.

Den nye topchef

Aarup-Andersen afløste sidste år hollænderen Cees 't Hart som øverste chef for Danmarks store, globale ølkoncern.

Cees 't Hart havde haft pæn succes med at udvikle Carlsbergs forretning, men hans eftermæle er præget af den lange og besværlige beslutningsproces, som endte med at Carlsberg opgav Rusland og valgte at trække sig ud.

Stort set alle andre danske virksomheder, som Mærsk, Vestas, Bestseller, Jysk eller Pandora, var hurtige til at forstå, at det var blevet umuligt at drive forretning, så længe det brutale Putin-styre sad ved magten. Også servicekoncernen ISS, hvor Aarup-Andersen dengang var topchef, forlod Rusland meget hurtigt.

Men i Carlsberg gik der tid.

Koncernen havde langt større forretninger i Rusland end alle andre danske virksomheder, efter at kæmpeopkøbet i 2008 af Scottish & Newcaslte havde placeret Carlsberg blandt de største ølproducenter i Rusland.

Derfor var konsekvenserne ved at forlade Rusland også langt større og mere dramatiske end hos andre danske virksomheder.

Men til sidst blev presset for stort, og få dagen inden Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skulle tale til Folketinget i marts 2022, blev topfolkene i Carlsberg endelig enige om, at det var slut.

Den eneste udmelding

Men det var ikke et valg, som var åbenlyst for Cees 't Hart.

»Det føltes, som om den eneste udmelding, som ville blive accepteret i den offentlige debat, var, at vi ville trække os ud. Det synes jeg var svært at håndtere,« lød det siden fra Cees 't Hart.

Rusland-krisen afslørede måske den hollandske topchefs begrænsninger, og at han måske aldrig helt forstod, hvad omverdenen i 2023 forventer af en stor virksomhed.

Det tyder på at være anderledes med Jacob Aarup-Andersen. Han er for det første mere end 20 år yngre end Cees 't Hart, men han har måske også som dansker haft nemmere ved at forstå den reaktion, som offentligheden i Danmark havde på Carlsbergs tøven.

Og så var hans opgave nemmere, fordi han tog over på et tidspunkt, hvor det endelig var lykkedes at finde en køber, som gjorde det muligt, at Carlsberg endelig kunne trække sig fra Rusland.

Aarup-Andersen skulle bare sikre exitten fra Rusland. Men det skulle trods alt ikke blive så nemt.

For godt en måned, efter at Carlsberg havde udmeldt beslutningen, udsendte Putin et dekret, som betød, at der blev indsat en ny ledelse i virksomheden, og salget faldt til jorden.

Tyveri ved højlys dag

Nu begyndte sympatien for alvor at vende til fordel for Carlsberg. Jacob Aarup-Andersen kaldte det »tyveri ved højlys dag«, og det fik Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev til at håne Carlsberg og stille spørgsmålet, om de havde troet, at de kunne forlade landet uden straf.

Og i november sidste år blev situationen mere alvorlig, da to tidligere højtstående Carlsberg-ansatte blev anholdt. Ifølge iagttagere er det en del af et spil, der skal få Carlsberg til endelig at afhænde de russiske aktier, som Carlsberg endnu formelt sidder på, men som det danske bryggeri ikke har nogen kontrol over.

Det danske bryggeri har i dag mistet kontrollen med den russiske forretning, som selskabet på papiret stadig ejer.

Men det betyder ikke meget. For den nye chef Tajmuraz Bollojev er ligeglad med Aarup-Andersen og de andre Carlsberg-chefer.

Bollojev er kendt for at have tætte forbindelser til Kreml og står kun til ansvar over for Putin. Han opfordrede blandt andet i december sidste år til at nationalisere Carlsbergs russiske forretning og kaldte det dengang »den eneste vej ud af den nuværende situation«.

I dag er Carlsberg længere væk fra Rusland end nogensinde før og har ingen planer om at indgå aftaler med de russiske myndigheder.

Aarup-Andersen valgte i sidste måned at udnævne det ukrainske datterselskab til »Årets virksomhed i Carlsberg-gruppen«. 

Og i dag risikerer han ikke længere at få spørgsmål om blod på hænderne, men han skal i stedet sælge flere alkoholfrie øl og øge væksten i Asien. Forretningen i Rusland spiller ikke længere nogen rolle i Carlsberg.

Europæerne er mindre hårdtarbejdende, mindre ambitiøse og mindre risikovillige, end man er i USA. 

Det mener den norske topchef for Norges gigantiske oliefond, Nicolai Tangen, ifølge Financial Times. 

I avisen kalder han det »bekymrende«, at amerikanske virksomheder giver deres europæiske konkurrenter baghjul inden for innovation og teknologi.

Han mener, at der er et problem med europæernes tankesæt. 

»Hvis man mislykkes i USA, får man en ny chance. I Europa er man færdig,« siger Tangen ifølge avisen og tilføjer, at der er en generel forskel på ambitionsniveauet. 

»Vi er ikke ret ambitiøse. Jeg bør være forsigtig med at tale om work-life-balance, men amerikanerne arbejdere bare hårdere.«

Milliarder af kroner

Når emnet interesserer Tangen, og det måske kan være relevant at lytte til budskabet, skyldes det, at fonden har investeringer for, hvad der svarer til over 11.000 milliarder danske kroner fordelt på flere end 9.000 selskaber verden over. Det gør fonden til en af de største investorer i verden. 

De senere år er fondens aktiebeholdning i amerikanske firmaer vokset, mens den europæiske andel er faldet. Syv techselskaber – Alphabet, Amazon, Apple, Meta, Microsoft, Nvidia og Tesla – udgør 12 procent af porteføljen, skriver Financial Times. 

Tangen fortæller ifølge avisen, at han har talt med amerikanske topchefer, som angiveligt har klaget over, at det er vanskeligt at drive forretning i Europa på grund af mere striks regulering og bureaukrati. 

Et eksempel på amerikanske resultater er, at man i USA er nået langt med kunstig intelligens. Han skærer det groft ud: 

»Jeg siger ikke, at det er godt, men i USA har man masser af kunstig intelligens og ingen regulering. I Europa har man ingen kunstig intelligens og masser af regulering.« 

Debatten om den hastigt stigende mængde akademikere i den offentlige sektor er fyldt med misforståelser og ude af proportioner.

Det mener formanden for Akademikerne, der repræsenterer 150.000 offentligt ansatte, Lisbeth Lintz.

Hun argumenterer således for, at offentlige ledere kun ansætter medarbejdere, der er brug for – og at akademikerne er eftertragtede, fordi de bidrager til øget produktivitet og højere kvalitet.

At de til gengæld er dyre i drift, og at der derfor bruges flere og flere milliarder på at betale deres løn, er mindre vigtigt.

»Verden udvikler sig, og det gør Danmark heldigvis også. Det skaber et behov for nogle andre kompetencer i både den private og offentlige sektor end tidligere,« siger Lisbeth Lintz.

Berlingske har i de seneste uger beskrevet, hvordan der i både stat, kommuner og regioner er kommet væsentligt flere akademikere i de seneste år.

Eksperter har kaldt udviklingen opsigtsvækkende og potentielt problematisk – især fordi akademikerne får væsentligt mere i løn end andre medarbejdergrupper i den offentlige sektor og derfor presser udgifterne op.

Ifølge Lisbeth Lintz er det dog værd at bemærke, at der også kommer flere akademikere i den private sektor.

»De virksomheder, der for alvor tjener penge til Danmark, har en høj andel af akademisk arbejdskraft. Det er, fordi de bidrager til øget produktivitet. Så vi skal ikke være kede af udviklingen i den offentlige sektor. Vi skal være glade for, hvor meget akademikerne bidrager,« siger Akademikernes formand.

En ny hær af konsulenter

Som forklaring på udviklingen peger hun ligesom mange andre på den stigende mængde lovgivning, der tilmed bliver mere og mere kompleks.

»Det har været et politisk ønske at få øget retssikkerhed, bedre økonomi- og projektstyring samt mere produktivitet. Og det kræver akademisk arbejdskraft,« siger Lisbeth Lintz.

Har du dokumentation for, at den offentlige sektor er blevet bedre eller mere produktiv, efter at man har ansat titusindvis af nye akademikere?

»Det er rigtig vanskeligt at måle. Så spørgsmålet er, hvad du tænker på.«

Jeg spørger, om du har dokumentation for, at den offentlige sektor er blevet bedre af, at der er kommet titusindvis af nye akademikere?

»Jeg kommer oprindelig fra sundhedsvæsenet, og der er ingen tvivl om, at produktiviteten er massivt stigende. Men om man rent faktisk har lavet undersøgelser i forhold til centraladministrationen, ved jeg ikke. Det kan man jo undersøge,« siger Lisbeth Lintz.

Netop centraladministrationen har set den mest eksplosive udvikling i antallet af medarbejdere med en akademisk baggrund.

Siden 2007 er antallet af chef- og specialkonsulenter i staten vokset med over 13.000 årsværk, hvilket er en stigning på 362 procent.

Dermed er der i alt mere end 17.000 konsulenter ansat i landets ministerier og styrelser. Også antallet af fuldmægtige er vokset med 5.245 årsværk.

Udviklingen er sket løbende og har især fået fart på efter 2013.

Men det giver ikke mening at drage konklusioner på baggrund af overordnede tal, mener Lisbeth Lintz.

»Hvis ledere mener, at der er behov for akademisk arbejdskraft til at løse opgaver, må vi jo have tillid til, at de ved bedst. Ligesom vi har tillid til, at private virksomheder ansætter den arbejdskraft, der er brug for,« siger hun.

Private virksomheder har en åbenlys interesse i at gøre det bedste for deres forretning. Men det er vel fair at have en debat om, hvordan danskernes skattekroner prioriteres?

»Ja, men det handler om at have tillid til lederne. De ved bedre end du og jeg, hvilke medarbejdere der er behov for til at løfte opgaverne.«

Et lille land uden diamanter

Danmark er ifølge Lisbeth Lintz et »lille land uden diamanter eller andre værdifulde råmaterialer i undergrunden«.

Det betyder, at vi er nødt til at leve af vores viden, forskning og innovation, påpeger hun:

»Derfor er det rigtig vigtigt, at der er et højt niveau i både det private erhvervsliv og den offentlige sektor. Det er akademikere, der tjener penge hjem til Danmark.«

Hvordan tjener akademikere i den offentlige sektor penge hjem til Danmark?

»Hvis ikke den offentlige sektor er velfungerende, går det ud over virksomhederne. Så offentligt ansatte akademikere bidrager også til øget effektivitet og produktivitet.«

Så jo flere akademikere, jo mere velfungerende en offentlig sektor?

»Nej, ikke nødvendigvis. Det er da vigtigt at se på, om visse opgaver kan løses af andre. Men det ved kun den enkelte offentlige leder, og derfor skal vi vise dem tillid.«

Hvordan skal man forklare danskere, der oplever en faldende kvalitet i den offentlige service, at det har været klogt at ansætte titusindvis af nye akademikere?

»Hvordan den offentlige service er på skoler, i hjemmeplejen og i daginstitutionerne, er jo op til prioriteringer i den enkelte kommune. Så vidt jeg ved, er der stort set ikke nogle akademikere ansat på de områder.«

Debatten handler jo om, hvorvidt midlerne i den offentlige sektor bør prioriteres til at ansætte flere akademikere eller til faggrupper, der arbejder med borgernær velfærd. Anerkender du ikke den præmis?

»Jo, men med det forbehold, at mange akademikere arbejder med borgernær velfærd, for eksempel læger, psykologer og gymnasielærere. I alle dele af den offentlige sektor har man nogle opgaver, der skal løses, og så ansætter lederne dem med de rigtige kompetencer til det,« siger Lisbeth Lintz:

»Hvis man ønsker noget andet politisk, må man jo sørge for, at arbejdsopgaverne ikke nødvendiggør at ansætte så mange nye akademikere.«

Djøf: Vores medlemmer kan mere

Når der tales om akademikere i den offentlige sektor, handler det rigtig ofte om jurister og økonomer – i daglig tale kaldet »djøf'ere« på grund af deres fagforening.

Deres formand, Sara Vergo, forstår godt, at mange er skeptiske over udviklingen i den offentlige sektor.

Men også hun har mange gode forklaringer på, at Djøf har fået titusindvis af flere medlemmer, der er offentligt ansatte.

»Helt overordnet er det en erkendelse af, at verden bliver mere og mere kompleks, og der kommer mere og mere lovgivning fra Folketinget og EU,« siger Sara Vergo.

Adspurgt om, hvorvidt den stigende mængde akademikere har ført til en bedre offentlig sektor, er hendes svar tvetydigt.

»Der er i hvert fald kommet bedre styr på pengene. Og så er det jo politisk bestemt, at der skal implementeres mere lovgivning, hvilket skaber mere bureaukrati. Så det kommer an på, hvad man mener med bedre,« siger Sara Vergo og tilføjer:

»Det, djøf'erne laver, kan synes som noget, der er langt fra borgerne. Så mange har sikkert ikke oplevet, at den offentlige service er blevet bedre. Men det gør det ikke mindre vigtigt, at der er styr på økonomien og retssikkerheden.«

Berlingske bragte tidligere på ugen et interview med formanden for HK Stat, Rita Bundgaard, der råbte op om et »skred« i den offentlige sektor.

Hun har nemlig været vidne til, at HKere i de seneste år er blevet erstattet af djøf'ere, som får en højere løn uden nødvendigvis at være bedre til at løse opgaven.

Men den udlægning køber Sara Vergo ikke.

»Der er brug for begge faggrupper, men der kommer stadig flere opgaver af stigende kompleksitet, som kræver nogle andre kompetencer,« siger hun.

Hvad er det helt præcist for en stigende kompleksitet, som en djøf'er kan håndtere, men en HKer ikke kan?

»En HKer er måske bedre til at journalisere og håndtere en række opgaver i den daglige drift. Men at løse større problematikker, hvor der skal bruges analytiske evner og økonomisk eller juridisk indsigt, kræver nogle andre kompetencer.«

Sara Vergo undrer sig desuden ligesom Lisbeth Lintz over, at akademikere bliver set som værdiskabende medarbejdere i den private sektor, men ikke i det offentlige.

»I min verden hænger det ikke sammen,« siger hun.

Er det ikke, fordi mange borgere hellere så, at deres skattekroner blev brugt anderledes?

»Jo, det tror jeg helt sikkert. Alle politikere vil have mindre administration og mere velfærd. Men der skal sidde nogen bagved og styre økonomien og det juridiske og sikre koordinering på tværs. Og hver gang der bliver truffet en politisk beslutning, kræver det næsten altid akademisk arbejdskraft.«

Der findes dem, der er rige. 

Og så findes der dem, der er så rige, at de tilhører verdens 0,001 procent mest velhavende mennesker.

De er ikke mange. 

28.420 hoveder tæller de i alt på globalt plan. 

Disse super-superrige mennesker har tendens til at investere i det samme, skriver det amerikanske erhvervsmedie CNBC.

Mediet har talt med Salvatore Buscemi, der er administrerende direktør i Dandrew Partners, et amerikansk investeringskontor for ultrarige familier.

»De investerer ikke i ting, der skal gøre dem rige hurtigt,« siger han til CBNC. 

Det betyder, at de hverken investerer i børsnoterede aktier eller kryptovaluta, som flere investeringsfonde herhjemme gør. 

I stedet forsøger de at »bevare« deres rigdom, fortæller Salvatore Buscemi, som til daglig investerer på vegne af ultrarige familier i USA. 

Derfor er den investering, der fylder mest i de 0,001 procent rigestes investeringsportefølje, også en af de mere konservative af slagsen: 

Ejendomme. Ofte de dyre af slagsen. 

Op mod 27 procent af de riges individuelle investeringsporteføljer består ifølge Tiger 21 – et netværk for ultrarige entreprenører og investorer – af ejendomme, da man regner dem for en sikker investering. 

Flere benytter familiekontorer

Mange af verdens mest velhavende foretrækker også at putte deres penge i et familiekontor, som er et privat investeringsrådgivningsfirma for ultrarige mennesker. 

Familiekontorer tager penge for at håndtere alle de udgifter og økonomiske gøremål, den velhavende familie måtte have, om så det drejer sig om at få arven i orden eller at få regningerne betalt til tiden. 

De sidste par år er det blevet endnu mere udbredt for ultrarige at sætte deres penge i et familiekontor. 

Ifølge Prequin – et investeringsdataselskab – var der sidste år 4.500 familiekontorer i verden, hvoraf størstedelen af dem holdt til i Nordamerika.

Det er tre gange så mange familiekontorer, som der var i 2019, og tilsammen er verdens familiekontorer estimeret til at råde over 41 billioner kroner.

I flere tilfælde er det også familiekontorerne, der styrer investeringerne for de velhavende, og det har fået store kapitalfonde og investeringsfirmaer som Blackstone og KKR til at gå til familiekontorerne, når de leder efter investorer.

»Alternative investeringer«

Ifølge en rapport fra investeringsfirmaet KKR investerer mennesker med en formue på over én milliard i gennemsnit omkring halvdelen af deres aktiver i »alternative investeringer«. 

Alternative investeringer er et paraplybegreb, der dækker over alle de investeringer, der ikke er aktier, obligationer eller kontanter. 

Ofte er det investeringer i kapital- eller hedgefonde, viser rapporten fra KKR. 

Det skyldes, at mange af de ultrarige er direktører for en virksomhed, som de køber kapital i. Men de sidste år er det også blevet mere populært for velhavende at købe venturekapital, det vil sige kapital i startups. 

For størstedelen af de ultrarige er det hele formålet med deres investeringer, at deres kapital vokser, og ikke at deres indkomst stiger, viser KKRs rapport. 

God eftermiddag og velkommen til torsdagens Business-update.

Vi har som sædvanlig taget en overflyvning over dagens erhvervsnyheder fra ind- og udland og udvalgt de vigtigste.

God læselyst!

# 1 Ekspert advarer - Wegovy skubber til ubehagelig tendens

Flere, der følger modebranchen og udviklingen i danskernes skønhedsidealer, advarer om, at den store slankefokus, som Novo Nordisks vægttabsmedicin Wegovy har ført med sig, kan betyde, at usunde idealer for skønhed igen kommer til at dominere. Det skriver dr.dk.

Etnolog og ph.d. Julie Bønnelycke mener, at Wegovy og andre slankemidler kan bidrage til, at der igen kommer fokus på at være slank, og at tyndhed er smukt. Andre eksperter siger til DR, at de giver mindelser tilbage til 1990ernes syletynde skønhedsidealer.

Julie Bønnelycke mener dog, at situationen er en anden i dag.

»Den afgørende forskel fra halvfemserne er, at vi nu har effektive og drastiske hjælpemidler til rådighed. Der er jo ikke nogen grænser nu, og derfor er der heller ikke nogen grænser for, hvor langt vores idealer kan gå«.

# 2 Kinesisk virksomhed klar med nyt batteri til elbiler har 1000 km rækkevidde

Den kinesiske producent af batterier til elbiler, CATL, præsenterer nu som en første i verden et LTF-batteri med en rækkevidde på mere end 1.000 kilometer på en opladning.

Det sker i forbindelse med det store kinesiske bilshow, Beijing Auto Show, skriver nyhedsbureauet Reuters.

LFT-batterier er baseret på lithium, jern og fosfat og er mere miljøvenlige end lithium-ion-batterierne, som regel bruges i elbiler, men interessen for de mere miljøvenlige batterier er stor.

CATL har allerede et LTF-batteri med en rækkevidde på 700 kilometer på markedet. Ifølge selskabets øverste teknologichef, Gao Huan, kører fire elbilmodeller i dag på denne udgave af batterierne, mens yderligere 50 elbilmodeller ventes at skifte til det miljøvenlig batteri i løbet af i år.

# 3 – Zuckerbergs AI-løfter skræmmer investorerne - Metas kurs falder

Investorerne i Meta, som driver platformene Facebook, Instagram og WhatsApp, løber torsdag eftermiddag dansk tid nærmest skrigende væk, efter at selskabet præsenterede sit første kvartalsregnskab i 2024.

Selskabet har ellers øget sin omsætning med hele 27 procent til 36,5 milliarder dollar i årets første tre måneder. Det er ifølge Financial Times lidt over markedets forventninger.

Men samtidig har Meta-stifter og topchef Mark Zuckerberg tilsyneladende fået investorerne til at frygte, at han ikke kan kontrollere omkostningerne i selskaber, efter at han ifølge Financial Times har meldt ud, at han vil gøre Meta til det “førende kunstig intelligens-selskab i verden”.

Frygten bliver yderligere næret af, at Meta har øget sine forventninger til selskabets investeringer i 2024 fra 37 til 40 milliarder dollar for at kunne sætte fart på investeringerne i kunstig intelligens. Sidste år investerede Meta godt 28 milliarder dollar.

Metas aktiekurs falder ved børsåbningen 13 procent.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A:USAs økonomi bremser op og inflationen stiger – aktierne falder markant

USAs økonomi vokser mindre end ventet. Men samtidig stiger inflationen mere end ventet. Derfor stiger renterne og aktierne falder markant.

Læs artiklen her.

B: Prisen er tidoblet siden årtusindskiftet – uro i verden sender investorer på guldjagt

Prisen på guld sætter den ene svimlende rekord efter den anden, og ædelmetallet beskrives af eksperter som et positivt og stabilt aktiv i en investeringsportefølje. Kinas rolle har stor betydning for udviklingen.

Læs mere her.

C: Kunstig intelligens har været aktiemarkedets gigantiske hit. Nu er optimismen stilnet af – men ekspert har et opløftende budskab

En række aktier er steget eksplosivt, efter alle har fået øjnene op for kunstig intelligens. På det seneste lader optimismen dog til at klinge lidt af. Alligevel ligger de bedste afkast stadig foran os, siger aktiestrateg. Han har konkrete bud på, hvordan man skal bære sig ad.

Læs mere her.

Tak for at du læste med!

Væksten i amerikansk økonomi endte på 1,6 procent i årets første kvartal, når man ser på væksten over et år.

Det viser tal fra USA's Bureau for Økonomisk Analyse (Bea).

Økonomer forventede ifølge Bloomberg News en vækst på 2,5 procent i kvartalet, skriver MarketWire.

Spørger man Søren Kristensen, som er cheføkonom i Sydbank, kan den lavere vækstrate i USA bane vejen for rentenedsættelser i løbet af efteråret.

Selv om det ikke er et udtryk for, at det går langsomt i amerikansk økonomi, er der tale om en "mærkbar" opbremsning, påpeger han.

- Det vil i den amerikanske forbundsbank (Fed) ganske sikkert blive modtaget som en bekræftelse af, at de høje renter bider amerikansk økonomi lidt i haserne. Derfor kan det også bane vejen for en rentenedsættelse eller to senere på året i USA, skriver han i en kommentar.

Ifølge Søren Kristensen voksede den amerikanske økonomi omkring 0,4 procent, når man alene ser på udviklingen fra fjerde kvartal i 2023 til første kvartal i år.

I fjerde kvartal i 2023 lød væksten på omkring 0,8 procent sammenlignet med kvartalet før, skriver han.

- Faktisk er der tale om det sløjeste kvartal i USA siden 2022, og kun to kvartaler siden pandemien har været med en svagere økonomisk vækst end her i begyndelsen af 2024, lyder det fra Søren Kristensen.

Men dagens væksttal skaber ikke i sig selv grundlag for rentenedsættelser, understreger Søren Kristensen. Det vil også kræve, at der blandt andet kommer mere styr på inflationen, lyder det.

Torsdag er der også blevet offentliggjort PCE-inflationstal, som ifølge MarketWire er en indikator for den underliggende inflation.

I første kvartal steg den til 3,7 procent fra 2 procent kvartalet før.

Det kan ifølge finansmediet lægge hindringer i vejen for en rentenedsættelse.

Inflationen i USA i marts blev opgjort til 3,5 procent på årlig basis. Det var højere end måneden før og højere, end mange økonomer havde ventet.

På et rentemøde i marts besluttede USA's centralbank at holde renten i ro i intervallet 5,25-5,50. Dermed har Fed ikke ændret renten i mere end et halvt år.

/ritzau/

Dugfriske tal viser, at USAs økonomi voksede med 1,6 procent i det første kvartal af 2024.

Det er markant mindre end analytikerne havde forventet. Der var blandt analytikerne forventning om en vækst på 2,4 procent.

Samtidig viste tallene, at den såkaldte kerneinflationen steg med 3,7 procent. Her havde analytikerne forudset en lidt mindre stigning på 3,4 procent.

Nyhederne får umiddelbart renterne til at stige. Investorerne indikerer dermed, at der nu er mindre chance for, at den amerikanske centralbank (FED) snart sænker renterne.

Forinden mente analytikere ellers, at en lav vækst i BNP'en kunne føre til, at den amerikanske centralbank hurtigere vil kunne nedsætte renten.

Men den højere end ventede inflation skaber altså i stedet forøget tvivl om snarlige rentenedsættelser.

Den stigende inflation får samtidig aktiemarkederne til at falde ganske markant.

Før børserne på Wall Street åbner på Wall Street, falder både S&P 500, Nasdaq og Dow Jones med mere end én procent.

Oskar Barner Bernhardtsen, der er investeringsstrateg i Saxo Bank, skriver, at dagens nyheder nærmest ikke kunne være værre for aktierne. Det skriver Euroinvestor.

»Det er MEGET højere end ventet og kan få markedet til at frygte stagflationen, der betyder lav vækst kombineret med fortsat høj inflation. Dette scenarie er i vores øjne det værste for aktier generelt, og derfor også hovedgrunden til, at markedet sætter sig så voldsomt lige nu,« lyder det fra Oskar Barner Bernhardtsen ifølge Euroinvestor.