Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, er torsdag blevet kåret som årets europæiske leder af en sammenslutning af erhvervsmedier.

Det skriver Børsen.

Avisen er selv blandt medierne i sammenslutningen European Business Media, der har givet prisen.

Topchefen blev kåret ved et arrangement i Stockholm.

Her blev Novo Nordisk kaldt et enestående og inspirerende eksempel. Lars Fruergaard Jørgensen fik prisen, fordi medierne ønskede at hylde hans "ekstraordinære indsats".

Lars Fruergaard Jørgensen har været i Novo Nordisk siden 1991. Siden 2017 har han været administrerende direktør.

Det er ikke første gang, at topchefen modtager ros.

I 2023 blev han kåret som Årets Person af det britiske finansmedie Financial Times.

Her lød det, at det især var succesen med vægttabsmidlet Wegovy, der lå til grund.

European Business Media, som torsdag har hyldet Novo-chefen, er en sammenslutning af 31 europæiske erhvervsmedier fordelt på 22 lande.

Det eneste danske medlem er Børsen.

/ritzau/

Det skal fremover fremgå af Wegovys indlægsseddel, at fedmemidlet virker mod symptomer på hjertesvigt.

Det mener et ekspertpanel under Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.

Det skriver finansmediet MarketWire.

Ekspertpanelet har torsdag anbefalet, at man udvider indlægssedlen for den populære Novo Nordisk-medicin.

Foruden hjertesvigt mener eksperterne også, at det skal fremgå, at patienters motoriske funktioner kan blive bedre ved at tage Wegovy.

Det gælder både for personer med og uden diabetes, som medicinen oprindeligt blev udviklet til.

I en selskabsmeddelelse torsdag aften lyder det fra Novo, at en udvidet indlægsseddel vil betyde, at svært overvægtige får bedre muligheder for behandling.

Tidligere er indlægssedlen blevet udvidet med data om reduceret risiko for hjerteanfald og slagtilfælde hos overvægtige mennesker med en hjerte-kar-sygdom.

Også i USA, som er et stort marked for danske Novo, har man udvidet, hvad Wegovy kan bruges til.

I marts blev indlægssedlen således opdateret, så der står, at fedmemedicinen kan forebygge hjerte-kar-sygdomme.

Det skete efter en godkendelse fra FDA, som er USA's styrelse for fødevarer og lægemidler.

Ifølge FDA ville den nye beskrivelse af Wegovy få stor betydning. Langt flere amerikanerne ville kunne få dækket omkostningerne til medicinen af deres forsikring, lød det.

Med den nye anbefaling fra ekspertpanelet er vejen banet for, at indlægssedlen endnu en gang kan blive udvidet i EU.

Før det sker, skal både EMA og også EU-Kommissionen godkende det.

I Danmark skal man som udgangspunkt selv betale for Wegovy.

Medicinen bruges som et middel til vægttab for overvægtige, der har et BMI over 30.

Også personer med et lavere BMI kan få udskrevet Wegovy hos en læge. Det kræver, at de for eksempel har diabetes eller forhøjet blodtryk.

BMI beskriver sammenhængen mellem en persons højde og vægt. Tallet bruges til at indikere, om personen er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig.

/ritzau/

ATP har én opgave: At sikre danske lønmodtagere en livslang pensionsydelse, der er så høj som muligt.

De seneste år har danskernes fælles pensionskasse dog ikke leveret prangende afkast til fremtidige pensionister. Tværtimod.

Nu kan et nyt milliardtab til pensionskunderne være på vej, og det møder kritik fra partier i blå blok, der åbner for et opgør med pensionskæmpen.

»Den seneste tids eksempler på højrisikable investeringer fra ATP, med milliardtab for danskerne til følge, illustrerer, at strukturen i ATP er utidssvarende,« lyder det fra Liberal Alliances Erhvervsordfører, Pernille Vermund.

Også Dansk Folkeparti ytrer et ønske om, at tage kampen op med ATP.

»Vi synes, at man skal sætte danskerne mere fri,« skriver finansordfører Peter Koefoed i en sms til Berlingske.

50 milliarder mindre på to år

Kritikken kommer, efter at mediet Finans har beskrevet, hvordan ATP har investeret massivt i den svenske producent af bilbatterier Northvolt, der er havnet i en overraskende finansiel krise.

Dermed er de 2,3 milliarder, som ATP over tid har investeret i selskabet, i fare for at gå tabt.

Over for Finans peger flere pensionseksperter på, at situationen er et udtryk for en alt for risikovillig investeringsstrategi, hvor der satses stort på enkelte selskaber.

Ifølge ATPs seneste halvårsregnskab har pensionskassen for de 2,3 milliarder sikret sig en ejerandel på 5,3 procent af Northvolt, hvis fremtid er usikker.

»ATP tager simpelthen nogle gevaldige sats. De vælger nogle få selskaber, som kommer til at fylde helt utrolig meget i deres portefølje. Selvfølgelig skal man tage risiko, men man skal ikke sætte så meget på én hest,« siger Jesper Rangvid, der er professor i investering på CBS.

Sammen med sin CBS-kollega Henrik Ramlau-Hansen har han flere gange kritiseret ATPs evne til at skabe afkast.

Sidste år fik en dansk pensionist i gennemsnit udbetalt 16.600 kroner fra ATP. Folkepensionens grundbeløb lyder på 83.000 kroner.

»ATP udgør dermed 20 procent af den offentlige folkepensions grundydelse, og vores vurdering er, at den andel vil falde yderligere de kommende år. Hvor lille skal ATP-pensionen være, før der er nogen, der erkender, at man er nødt til at ændre på ATP?« sagde Henrik Ramlau-Hansen til Berlingske i februar.

Når ATP på vegne af danskerne investerer pensionsmidler, sker det i to porteføljer.

Den ene er den såkaldte afdækningsportefølje, hvor der investeres i obligationer, der giver ATP et lavt, men dog sikkert afkast. I den anden portefølje investeres der mere risikofyldt.

Børsen beskrev i august, hvordan den investerede pensionsformue i investeringsporteføljen – også kaldet bonuspotentialet – har givet ATP et noget lavere afkast end andre pensionsselskaber.

Mens ATP i årets første halvdel præsterede et afkast på 2,9 procent, kunne andre selskaber bryste sig af et afkast på mellem seks og 11 procent. Selvom en direkte sammenligning ikke kan laves.

ATP har de seneste år tabt en stor luns af det såkaldte bonuspotentiale, der ved indgangen af 2022 lød på 160 milliarder. I dag er det faldet til 110 milliarder.

Det hænger sammen med, at ATP i 2022 præsterede et afkast på minus 40,9 procent i investeringsporteføljen.

Det er 20 procent af ATPs formue, der investeres i denne portefølje, mens 80 procent ligger i obligationer.

Da pensionskassen gearer porteføljen ved at låne penge i afdækningsporteføljen er det i praksis 250 milliarder, der er investeret i investeringsporteføljen.

Danskerne skal ikke tvinges

Det er denne investeringsstrategi og ATPs lave afkast, der får flere partier til at ytre ønske om at gøre op med den tvungne indbetaling.

Peter Koefoed mener, at danskerne frit skal kunne vælge, hvor pensionsopsparingen skal placeres, og at allerede indbetalte midler bør kunne flyttes.

»Man skal selvfølgelig ikke tvinges til at spare op til sin pension i et selskab, der giver et dårligt afkast,« lyder det.

For som et livslangt supplement til danskernes folkepension har ATP stor betydning for, hvor mange penge danske pensionister har mellem hænderne. Det gælder ikke mindst for dem med de mindste pensionsopsparinger.

Derfor langer Pernille Vermund, hårdt ud efter investeringsstrategien og de »ekstreme risici«, som ATP tager for at gøre op med de lave obligationsafkast i afdækningsporteføljen.

»Derudover kommer man ikke udenom, at ATPs ledelse har et ansvar for en lang række af de dårlige beslutninger i de seneste år, som har kostet danskerne dyrt,« skriver hun i et skriftligt svar.

Hos regeringspartiet Venstre mener man dog ikke, at ATPs investeringsstrategi giver anledning til handling fra politisk hold.

»Jeg går stærkt ud fra, at ATP gør alt hvad de kan for at sikre, at danskernes pensionsopsparing bliver investeret på den mest hensigtsmæssige måde,« skriver Venstres finansordfører, Hans Andersen, i en sms.

Her skriver han videre, at ATP er en central samfundsaktør og spiller en vigtig rolle, og at der ikke er nogen planer om at foretage ændringer på trods af milliardtabene.

Samme melding kommer fra Benny Engelbrecht (S), der peger på, at det er en relativt lille del af ATPs samlede formue, der investeres risikovilligt.

»ATP tager færre risici end andre pensionskasser. Det, der er bundlinjen, er, at de kan levere det produkt til pensionsopsparerne, som der er politisk bestemt,« siger han og understreger, at den konkrete investeringsstrategi ikke skal vedtages af politikere.

Men den struktur, I som politikere har sat op, er vi vel enige om, har ført til, at danskerne det sidste par år ikke har fået prangende afkast på deres indbetalinger?

»ATP har kunnet levere det produkt, som er politisk bestemt. Det er bundlinjen, da man samlet set tager lav risiko, så det er jeg faktisk ikke enig i,« siger han. 

Håbet nord for Polarcirklen

Den svenske batteriproducent, der nu kan forårsage yderligere tab for ATP har ellers tegnet til at kunne blive en guldrandet forretning.

ATP har ikke ønsket at stille op til interview om investeringen i Northvolt, men gennem presseafdelingen har pensionskassen sendt skriftlige citater fra investeringsdirektør Mikkel Svenstrup.

»Sammen med en af verdens største bilproducenter og en af verdens største investeringsbanker gik vi i 2019 ind i Northvolt som et projekt med stort potentiale, og indtil for nylig levede det op til vores forventninger. Nu er selskabet, ligesom mange andre lignende selskaber i Europa, rendt ind i nogle svære udfordringer, og selvom høje afkast og høj risiko hænger sammen, er vi selvfølgelig ærgerlige over den nuværende situation – det ændrer dog ikke ved, at investeringscasen var god, da vi gik ombord,« udtaler Mikkel Svenstrup.

Og nogen er nødt til at påtage sig den risiko, lyder det.

»Træder vi et skridt tilbage, bør udviklingen i markederne være lidt af et wakeupcall for Europa. For hvis Europa vil noget på den grønne omstilling – og vil kunne stå på egne ben uafhængigt af USA og Kina – så kræver det store investeringer og opskalering af store nye industrier, der kan klare sig i konkurrencen med Kina og USA. Nogle gange vil det gå godt – andre gange mindre godt. Men nogen skal tage den investeringsmæssige risiko – ellers kommer Europa endnu længere bagud, end vi er i forvejen,« udtaler Mikkel Svenstrup.

Northvolt var et af Europas store håb i kampen mod kinesiske selskaber som CATL og BYD. Også japanske Panasonic og amerikanske Tesla er langt fremme i arbejdet med nye typer batterier, mens det har haltet for de europæiske virksomheder.

Nu skulle Northvolt være med til at vende udviklingen.

Tilbage i 2017 lykkedes det at hente 100 milliarder kroner i en kapitalforhøjelse, der var det største beløb som en privatejet iværksættervirksomhed nogensinde har skaffet fra investorer.

Også i 2021 kommer der positive nyheder, da Northvolt kunne fremvise det første europæisk producerede litium-ion-batteri.

Men virksomheden, der har fabrik ved Skellefteå lige under polarcirklen, har siden ikke kunnet fremlægge meget positivt nyt.

Flere bilproducenter inklusive virksomhedens største aktionærer, Volkswagen og Volvo, har advaret om, at salget af elbiler ikke går så hurtigt som forventet.

Også BMW, der på et tidspunkt var involveret i Northvolt, annullerede tidligere på året en kontrakt med selskabet på mere end 13 milliarder kroner.

Nu har selskabet brug for ny kapital. Men statstilskud, som blandt andet mange kinesiske producenter har nydt godt af, ser ikke ud til at være en mulighed.

Ulf Kristersson, den svenske statsminister, sagde mandag til Financial Times, at Sverige ønsker at spille en fremtrædende rolle i den grønne omstilling, men han tilføjede:

»Der er ingen snak om, at den svenske stat skal blive aktionær. Lige nu er bolden hos Northvolts nuværende aktionærer,« sagde Ulf Kristersson.

Et projekt ved navn Sentinel skal være havets svar på den internationale rumstation. Et undervandshabitat. 

Mennesker skal kunne være i stand til at arbejde og leve under vand – ligesom vi siden 70erne har gjort det i rummet. 

Den mission står den havteknologiske virksomhed DEEP bag. 

De har planer om at skabe en permanent menneskelig tilstedeværelse under havet inden 2027.

Og det meldes, at deres pilotprojekt vil stå klar i starten af næste år. 

At bo og leve under vand

Vi skal kunne opholde os på 200 meters havdybde i op til 28 dage ad gangen. 

Undervandshabitatet Sentinel vil være udstyret med soveværelser, brusere, toiletter og vinduer og meget mere. 

Det skal være muligt at tilgå undervandshabitatet med ubåd eller gennem et dyk. Og så skal strømmen komme fra vedvarende energikilder som vindmøller og solceller fra overfladen. 

Det oplyses, at virksomheden endnu ikke har indtægtskilder, men at man kigger på muligheder, såsom at kunder kan leje, købe eller dele pladsen i habitatet. 

Det skriver CNN. 

Til mediet fortæller præsidenten for DEEP, Sean Wolpert, at undervandshabitatet Sentinel meget vel kunne give anledning til nye job og investeringer relateret til havet. 

Det kunne for eksempel være at overvåge og reparere kritisk undervandsinfrastruktur, turisme, træning til rumfart eller koralgenopbygning. 

Sean Wolpert er dog også bevidst om, at habitatet kan bruges i situationer, hvor der er behov for at sætte hurtigt ind.

Habitatet kunne for eksempel have været til stor hjælp, da yachtforliset ud for Siciliens kyst i august måned kostede syv personer livet, heriblandt den kendte britiske techmilliardær Mike Lynch, fortæller Sean Wolpert.

Til CNN pointerer Sean Wolpert, at da dykkerne under efterforskningen kun kunne være under vandet i cirka 12 minutter, kunne undervandshabitatet placeret på havbunden nær vraget have fungeret som base for dykkerne. 

Et transportabelt habitat på vej

Ideen er, at Sentinel skal være til at flytte på. 

Da selve habitatet er bygget af en masse moduler, der er nemme at skille ad, kan man flytte det til forskellige lokationer under vand. 

Det skriver DEEP på deres hjemmeside. Ifølge dem vil det gøre mulighederne for omplacering og fleksibilitet uendelige. 

I dag findes der kun ét enkelt operationelt undersøisk forskningslaboratorium, der drives af Florida International University. 

Men for få dage siden kunne DEEP meddele, at deres pilotprojekt »Vanguard« er undervejs og forventes klar i begyndelsen af 2025.

»Vanguard« vil være forløberen til det større Sentinel-system og skal kunne huse en besætning på tre personer. 

Når projektet endelig rammer havets bund, vil det være det første undervandshabitat nogensinde. 

Forsikringsselskabet Tryg ruller nu for alvor kunstig intelligens ind i den direkte kontakt med selskabets kunder.

Hvis du som kunde taler i telefon med en rådgiver fra Tryg, så kan du fremover forvente at "Felix" lytter med i baggrunden.

Det fortæller Mikkel Zimakoff, der er kommerciel direktør i forsikringsvirksomheden.

"Felix" er en AI-assistent, og den kommer med forslag til Trygs kunderådgivere om, hvad de kan spørge kunden om i en samtale.

AI-assistenten analyserer samtalen, mens den foregår og sender beskeder til rådgiveren baseret på nøgleord fra Trygs videnskatalog.

- Hvis kunden nævner, at de skal købe elbil, kan Felix på et splitsekund minde rådgiveren om, at Trygs elbilforsikring også dækker fx ladestander.

- Eller hvis el-løbehjul nævnes i samtalen, kan Felix foreslå rådgiveren at spørge, hvor hurtigt løbehjulet kører, fordi det er afgørende for dækningen, siger Mikkel Zimakoff.

"Felix" er tilbage i foråret blevet testet af ti rådgivere i forsikringsvirksomheden. Og tilbagemeldingerne herfra har overordnet været positive.

- Mange af tilbagemeldingerne lyder på, at "Felix" er virkelig hurtig til at finde den relevante information. Og også meget hurtigere end rådgiverne selv kan, fordi de ikke uden videre kan svare på alle spørgsmål, lyder det fra Mikkel Zimakoff.

Det er på baggrund af den positive feedback, at den kunstige intelligens nu rulles ud til halvdelen af Trygs 500 kunderådgivere.

- Rådgiverne skal selvfølgelig lige vænne sig til, at der er en på skærmen, der prøver at hjælpe, men jeg tror, at der er langt flere muligheder inden for det her i fremtiden, lyder det fra direktøren.

Han forestiller sig, at "Felix" på et tidspunkt kan automatisere nogle af virksomhedens processer. Han nævner for eksempel simple tasteopgaver, der kan spare tid for rådgiverne.

Mikkel Zimakoff understreger, at der altid vil være noget værdifuldt i samtalen mellem to mennesker.

- Felix skal ikke erstatte den personlige kontakt, men derimod hjælpe rådgiverne til at give en endnu bedre kundeoplevelse, lyder det.

/ritzau/

Et datalæk hos genbanken 23andMe har kostet 30 millioner dollar – knap 200.500.000 danske kroner – for at forlige en retssag.

Datalækket skete i oktober 2023, men de bekræftede det først i december samme år. Lækket gik ud over 6,9 millioner brugere.

En del af forliget er også, at 23andMe skal kompensere brugerne, der har fået deres data lækket. Derudover skal genbanken også give brugerne adgang til sikkerhedsovervågning i tre år, det skriver The Verge.

Det skal de, da det lækkede gendata er blevet brugt til at målrette angreb mod brugere med ashkenazisk jødisk baggrund og brugere med kinesisk baggrund.

Ashkenazisk er en betegnelse for jøder med nord- og østeuropæisk baggrund.

Hos 23andMe kan man købe gentestningsudstyr, hvor man kan samle sit spyt, sende det ind til dem, og derfra kan de fortælle om ens ophav. 

De lækkede oplysninger har blandt andet været personfølsomme oplysninger som navne, fødselsår og etnicitet.

I januar i år lagde brugerne en sag an mod genbanken, da de anklagede den for at have svigtet dem ved ikke at passe på deres data. 

Derudover mente de heller ikke, at genbanken havde oplyst de brugere med jødisk og kinesisk ophav tilstrækkeligt om, at hackerne fokuserede på dem og solgte deres data på det sorte marked.

Det foreslåede forlig kan ses på The Verge.

Forliget af retssagen er endnu ikke gået igennem, da det mangler bekræftelse fra en dommer.

Som skabt for hinanden stod de ved alteret. Den danske vognmand fra Hedehusene og den lidt støvede tysker med kommunefarvet hår.

Alt var på plads, gæsterne sad på rækkerne langs kirkeskibet, og nu skulle ringene bare på, inden det store kys forevigede parternes forbundethed.

Men som i alle gode romantiske komedier ville en ubuden gæst det anderledes.

For forud for kærlighedsfesten havde en spændende, vandkæmmet britisk finansmand længe kurtiseret tyskeren.

Og midt i den stuvende fulde kirke forsøgte briten, kapitalfonden CVC, nu i et desperat forsøg på at vinde tyskerens, logistikkoncernen DB Schenkers, kærlighed.

Hans budskab? At han kunne tilbyde en større medgift end den danske vognmand, DSV.

Men der var intet at stille op, lod det forelskede par den britiske finansmand forstå. Det var for sent.

Eller var det?

Indtil videre kender vi ikke det endelige svar på dét spørgsmål.

Men vi ved, at ægteskabet – milliardhandlen mellem DSV og DB Schenker – onsdag blev udsat for et frontalangreb fra den britiske bejler, der tilsyneladende ikke giver op uden kamp.

For pludselig kunne både Bloomberg og Reuters fortælle om interne dokumenter, der stammede fra CVC. Og de viste, at kapitalfonden måske ville betale mere for DB Schenker, end den hidtil havde fortalt.

Læk af interne dokumenter

CVC havde ingen kommentar, men ikke mange er i tvivl om, hvordan de internationale nyhedsbureauer havde fået fat på de interne oplysninger. Alt peger på et læk fra CVC, og flere kilder, som Berlingske har talt med, har kaldt det for »utilgiveligt«, og de har omtalt briterne som »dårlige tabere«.

Sælgeren, Deutsche Bahn, var hurtigt ude og afvise. De tyske statsbaner sagde til flere medier, at »resultatet er klart«, og at DSV kom med »det bedste økonomiske bud i alle aspekter«.

Men det store spørgsmål er nu, om CVC måske alligevel har mulighed for at splitte det lykkelige ægteskab mellem DSV og DB Schenker fra hinanden i allersidste øjeblik?

Meget tyder på et klart nej, men der er alligevel stadig en åben flanke, som DSV og deres rådgivere tilsyneladende ikke har fået lukket helt i. CVC forsøger nu at udnytte det hul.

I første omgang kunne DSV og DB Schenker-ejeren, Deutsche Bahn, ellers under stor mediebevågenhed fredag i sidste uge meddele, at den store handel var på plads.

CVCs sidste mulighed

Efter flere måneders intensive spekulationer og striber af læk fra anonyme kilder, kunne de to fortælle, at danske DSV var valgt til at købe Deutsche Bahns store tyske logistikkoncern, DB Schenker, for 107 mia. kr.

Handlen vil tilføre DSV næsten 150 mia. kr. mere i omsætning, ligesom den danske virksomhed snart skal byde velkommen til mere end 70.000 nye medarbejdere.

DSV-chef Jens Lund stillede op til interview, mens Deutsche Bahn forklarede, hvorfor DSV var endt som vinder.

Men det fremgik også, at aftalen var afhængig af det tyske finansministeriums godkendelse og ikke mindst af bestyrelsen i Deutsche Bahn.

Det sidste kan vise sig at være det halmstrå, som CVC nu griber ud efter. Ifølge Berlingskes oplysninger bliver den endelige og uigenkaldelige beslutning truffet på et bestyrelsesmøde i Deutsche Bahn sidst i september.

Her risikerer bestyrelsesmedlemmerne nu ikke bare at skulle tage stilling til buddet fra DSV, som vandt den lange budrunde, men også til et pludseligt nyt CVC-bud, som kan være højere end det, DSV har lagt på bordet.

Det er umiddelbart en usædvanlig situation, fordi DB Schenker har været til salg siden december 2022, og de mange interesserede har haft mulighed for adskillige gange at lægge bud på virksomheden. DSV og CVC var de to sidste i processen og afgav stort set enslydende bud, men hvor CVC angiveligt ville betale beløbet løbende.

Det var muligvis variationer i de to bud, som fik tyskerne til at vælge DSV. For de mere end 100 mia. kr. falder på et tørt sted. Pengene skal nemlig øjeblikkeligt kanaliseres ind i de nedslidte tyske jernbaner, som har behov for en kraftig renovering.

Intet at tabe

Spørgsmålet er så, hvor meget CVC selv tror på det seneste forsøg. Muligvis ikke ret meget. Men omvendt har den britiske fond brugt store summer på advokater, pr-bureauer og striber af andre rådgivere.

De mange penge er tabt, hvis ikke CVC får lov at købe DB Schenker. Til gengæld koster et sidste forsøg ikke ret meget. Det eneste, CVC måske overvejer, er, om det kan give dem et imagetab og måske kan skade dem næste gang, de skal lave en handel, der involverer det tyske finansministerium.

Måske er der bare tale om ganske almindelig forfængelighed.

Lidt på samme måde som en anden stor global kapitalfond, amerikanske Apollo, der tabte kampen om at overtage SAS. Her kunne fonden ikke nå til enighed med den danske stat om den særlige aktionæroverenskomst, som forhandlerne fra det danske finansministerium ønskede.

Det har været fremme, at amerikanerne smækkede hårdt med døren, da det stod klart, at et andet konsortium endte som ejere af det skandinaviske luftfartsselskab.

DSV kan som udgangspunkt drikke videre af de champagneflasker, der blev åbnet fredag. Men smilene er måske ikke helt så brede i hovedkontoret i Hedehusene.

Usikkerhed er aldrig rar, og her glæder man sig sandsynligvis til det endelig nik fra Tyskland.

Men hvad der er værre, er, at rygterne om CVCs mulige comeback fik DSV-aktien til onsdag i første omgang at falde fem pct. for siden at rette sig lidt. Problemet er, at DB Schenker-handlen blandt andet skal finansieres ved en stor kapitaludvidelse. Her skal DSV hente omkring 40 mia. kr., og jo højere aktiekurs, jo mindre udvandet bliver de nuværende aktionærer.

Men i sidste ende tyder alt på, at det stort opsatte bryllup er blevet forsinket en smule af en ubuden gæst, der dog får svært ved at forhindre, at danske DSV og tyske DB Schenker til sidst får hinanden.

Den danske medicinalvirksomhed Bavarian Nordic har fået sin mpox-vaccine godkendt til brug hos unge af EU's lægemiddelagentur.

Det skriver Bavarian Nordic torsdag i en selskabsmeddelelse.

Med den nye godkendelse kan børn ned til 12 år få vaccinen.

Det baner vejen for at kunne vaccinere børn og unge i Afrika, siger topchef Paul Chaplin i meddelelsen.

Sygdommen er for nylig brudt ud i flere afrikanske lande. I august erklærede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at der er tale om en global sundhedskrise.

- Det er en vigtig milepæl i vores indsats for at gøre vores vaccine tilgængelig for alle, og det vil være en hjælp til at øge tilgængeligheden for nogle af de mest sårbare individer, der er påvirket af udbruddet af mpox i Afrika, siger Paul Chaplin om EU-godkendelsen.

Hidtil har mpox-vaccinen kun været godkendt til brug hos voksne over 18 år.

Ambitionen hos Bavarian Nordic er, at godkendelsen skal udvides yderligere, så også yngre børn kan få vaccinen.

Først skal det dog undersøges, om den er sikker for børn.

Selskabet planlægger at indlede et klinisk forsøg i oktober, skriver Bavarian Nordic i selskabsmeddelelsen.

Det nye mpox-udbrud begyndte i januar. Siden har der været over 25.000 tilfælde, og mindst 270 personer er døde af sygdommen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Særligt i Den Demokratiske Republik Congo har der været mange tilfælde ifølge WHO.

Størstedelen af de smittede har været børn under 15 år.

Sygdommen, som tidligere var kendt som abekopper, smitter ved tæt kontakt.

Ofte er symptomerne milde, men i sjældne tilfælde kan mpox være dødelig.

Typisk viser sygdommen sig først med symptomer, der minder om influenza. Det kan være hovedpine, muskelsmerter og feber.

Siden får de fleste et udslæt med blærer.

/ritzau/

Det endte med en fest. En af den slags, hvor de fleste af os kan se et pænt plus på dagen i vores pensionsopsparing.

De finansielle markeder kunne ellers ikke finde ud af, hvad de skulle mene i de første timer efter den store rentenedsættelse i USA på et halvt procentpoint.

De havde jo sådan set fået det, de havde ønsket. Men måske var forventningens glæde den største? Måske var man alligevel lidt bekymret for, at Federal Reserve kunne se noget alarmerende i amerikansk økonomi – selvom centralbanken talte om »solid vækst« og ganske fine udsigter?

Men torsdag fik piben en helt anden lyd. Markederne i Asien steg. De amerikanske markeder åbnede i grønt. Og de europæiske markeder åbnede i grønt og lukkede i grønt.

Det danske C25-indeks steg med 0,4 procent og lukkede dermed som et af de svageste indeks i Europa. C25 ligger en procent under det højeste niveau nogensinde, der blev nået i fredags. Stigningen blev anført af Rockwool og NKT. I den tunge ende lå GN Store Nord og Ambu. 

Foruden aktiemarkedet var der også masser af stigninger inden for kryptovalutaer og guld. Guldprisen flirter igen med det højeste niveau nogensinde. I hælene på rentemødet vil investorerne have mere risiko og større muligheder for et højt afkast.

Til gengæld lå dollaren ret stabilt over for euroen og den danske krone efter nogle spjæt. Men den begejstrede stemning i aktiemarkedet nåede ikke frem til rentemarkedet. Tværtimod. For de lange markedsrenter i både USA og Europa ligger højere, end de gjorde, før Federal Reserve satte renten ned.

Hvordan kan det nu være?

For ikke bare blev renten sat ned med mere, end det store flertal af analytikere havde forventet – centralbanken lovede også, at der venter flere rentenedsættelser forude, end de tidligere vurderede. Faktisk vil den officielle rente i USA være sat ned til tre procent ved udgangen af 2026. Altså ifølge centralbankens beslutningstagere.

Positive strukturelle kræfter

Når renten kan sættes så meget ned på trods af pæne udsigter for væksten og en inflation, der ikke er tæmmet og bundet, skyldes det tre forhold, som Federal Reserves chef, Jerome Powell, talte meget lidt om på dette møde.

1. Illegal arbejdskraft

USA har ikke et godt system for import af arbejdskraft, og den illegale af slagsen er nødvendig for at få USA til at hænge sammen. De tilkommende udfører som oftest de job, som amerikanerne ikke vil have. Uden opvaskere, ingen kokke og tjenere.

Den illegale arbejdskraft bidrager til at forhindre en overophedning af økonomien og dermed endnu mere inflation. Men al debat om indvandring er lige nu dybt betændt. Federal Reserve skal ikke blive statist i en surrealistisk politisk film som »I Springfield spiser de katte«.

2. Produktivitet

Amerikanske virksomheder investerer lige nu med arme og ben i nye maskiner og kunstig intelligens. Det betyder en stor vækst i produktiviteten – altså værdien af, hvad den enkelte arbejder producerer.

Det gør amerikanske virksomheder mere konkurrencedygtige. Det betyder også, at virksomhederne bedre kan absorbere høje lønstigninger uden at sende regningen videre til forbrugerne. Produktiviteten er steget knap tre procent det seneste år, og med den annoncerede nedjustering af beskæftigelsen vil væksten i produktiviteten blive endnu større.

Til sammenligning er væksten i produktiviteten i euroområdet og Danmark omkring nul eller negativ. Der er altså langt større risiko for mere inflation i Europa.

3. Realrente

Federal Reserve har tidligere påpeget, at den faldende inflation i sig selv betyder, at renten på et givent niveau bider mere og mere på realøkonomien.

I august sidste år var inflationen 3,7 procent. I år 2,5 procent. Altså er realrenten – rente minus inflation – steget. Hvis man nu skal have samme realrente som for et år siden, skulle renten sættes ned til 4,3 procent.

Men hvad er »normalt«?

Når aktiemarkederne holder fest, men markedsrenterne ikke falder, hænger det blandt andet sammen med tidshorisonten. Aktiemarkedet er styret af, hvad der sker med renten det kommende år. For de lange renter er det de kommende ti år.

Og her kom Federal Reserve malurt i bægeret.

For samtidig med, at den officielle rente nu skal sættes ned, så er vurderingen af, hvad der er et neutralt rentemiljø, faktisk blevet sat op. Altså hvor foden hverken er på speederen eller bremsen. Det har de lange renter reageret på.

Det er også derfor, at effekten for de danske boligejere næsten er ikkeeksisterende. Det bliver mere en indirekte påvirkning af lån med helt kort rentebinding ved, at Federal Reserve gør det nemmere for Den Europæiske Centralbank (ECB) at sætte renten ned uden at være bekymret for, at euroen svækkes kraftigt.

Det næste møde i Federal Reserve ligger i dagene lige efter præsidentvalget i november. Hvis aktiemarkedet nu går helt i festivalstemning, kan centralbanken hælde vand på bålet, uden at det skaber politiske dønninger.

På nuværende tidspunkt støtter de økonomiske data centralbankens vurdering af, at økonomien er »solid«, og at man kan styre skibet roligt mellem nedtur og optur. Forbrugerne er godt nok i surt humør, men de bliver alligevel ved med at forbruge og sikrer dermed en fremdrift i aktiviteten.

Indtil fortællingen ændres, er det den bedst tænkelige ramme for aktiemarkedet. Og naturligvis en drejebog, der kunne være skrevet af Kamala Harris. Sejr over inflationen. Lavere renter. Fortsat solid vækst. Og et aktiemarked, der bliver ved med at trodse tyngdekraften.

Donald Trump var usædvanligt afdæmpet i sin kritik. Ifølge Reuters kaldte han det »en stor rentenedsættelse« og tilføjede:

»For at sætte renten så meget ned – under antagelse af, at de ikke bare driver politik – må økonomien have det rigtig skidt.«

Økonomien har det ikke skidt. Men selvfølgelig har den amerikanske centralbank ikke et politisk motiv.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Godeftermiddag og velkommen til torsdagens udgave af Berlingskes Business-update her fra avisens erhvervsredaktion.

Vi har vanen tro været mediebilledet rundt for at give dig en opdatering af det vigtigste, der rører sig i erhvervslivet og økonomien lige nu.

Lad os bare komme i gang – god læselyst!

#1: Danske topledere hungrer efter talent

De danske topledere mangler talenter, som kan være med til at innovere og producere. Problemerne er så store, at virksomheder må sige nej til ordrer og droppe nye kunder.

Det skriver Finans.

Det sker på baggrund af udtalelser fra Mette Kaagaard, der er topchef i Microsoft Danmark. Som leverandør møder Microsoft mange kunder, og Mette Kaagaard kan se, hvordan de meget ofte mangler det nødvendige antal talenter.

Mette Kaagaard fremhæver, at inden for it måtte hver tredje virksomhed opgive at ansætte flere sidste år.

En analyse fra Lederne viser samtidig, at seks ud af ti af deres medlemmer har oplevet rekrutteringsvanskeligheder det seneste år.

#2: Dansk topdirektør udsat for identitetstyveri

Topchefen for den danske elektronikkæde Power, Jesper Boysen, har været udsat for et identitetstyveri. Det blev opdaget, da tre kinesiske forretningsfolk troppede op på Powers hovedkontor i Glostrup, hvor de troede, at de havde en aftale med Jesper Boysen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Power.

Der kom dog ikke så meget ud af mødet, for det var blot kulminationen på et omfattende identitetstyveri, hvor en mand havde udgivet sig for at være Powers direktør og bestilt tusindvis af varer i Kina.

Power skriver, at sagen er meldt til politiet.

#3: Coop skifter ud i topledelsen

Den store, kriseramte dagligvarekoncern Coop Danmark skifter ud i topledelsen. Det er et led i en redningsplan, der skal få vendt udviklingen for Coop.

Det skriver Finans.

Det betyder, at Rikke Krause bliver chef for supermarkedskæden Kvickly/SuperBrugsen. Hun kommer fra en post som administrerende direktør for Duos. Samtidig har man taget en chef ind fra konkurrenten Salling Group i form af Martin Hasgard Olesen, der er kommerciel direktør i Netto.

De nye chefer kommer, efter at Coop i juni lancerede en større spareplan, som indebærer, at 54 af selskabets omkring 950 butikker sælges og lukkes. Desuden er der blevet nedlagt en række stillinger i dagligvarekoncernens hovedsæde.

#4: Højere renter for milliarder til flekslånere

Der er højere renter på vej til mange af landets flekslånere, og det vil give en ganske betydelig ekstra regning på i alt 106 milliarder kroner. Det skriver Børsen.

Den højere rente kommer over de næste to og et halvt år, hvor en del af landets boligejere med F5- og F3-lån skal have ny rente. Omkring en femtedel af dem har i dag minusrenter eller en rente omkring nul. Det kommer naturligt nok ikke til at fortsætte.

En lille trøst er der dog. Alt tyder på, at den nye rente kommer til at ligge på omkring 2,5 procent. Men bare tilbage i juni havde vi en rente på 3,2 procent.

Fire uundværlige fra Berlingske Business

A. Konkurs truer Europas store håb i batterikapløbet

Omkring 200 kilometer syd for polarcirklen kæmper den svenske batterifabrik Northvolt, som blandt andet den danske pensionskasse ATP har skudt store penge i, for sin overlevelse og forsøger at skaffe penge til at kunne skrue op for produktionen.

Læs historien her.

B. Sådan udnytter du højt skattefradrag, inden det forsvinder

Mere end en kvart million danskere har en ekstra god grund til at spare mere op til pension i år og næste år. De kan nemlig lidt endnu få et højt fradrag for deres indbetalinger til pensionsopsparing, før fradraget falder i 2026.

Læs historien her.

C. Ny skyggeflåde sejler sanktionsramt russisk naturgas fra arktisk prestigeanlæg

Ruslands største naturgasanlæg blev ramt af sanktioner, endnu før det begyndte produktionen. Udrangerede tankskibe, der forfalsker deres lokation, sejler nu den russiske naturgas ud til købere. »Det er desperate tider,« siger ekspert.

Læs historien her.

D. Norge går mod strømmen. Rentenedsættelser måske til næste år

Norge fastholdt renten på mødet i september, men åbner nu for en rentenedsættelse til næste år. Inflationen er fortsat blandt de højeste i den vestlige verden. Og så er kronen bare ikke det værd, som den var engang.

Læs historien her.

Tak, fordi du læste med!