Nyheder til virksomheder
Partnerselskab - mellemregning/kapitalkonto - erhvervsmæssigt udlån - virksomhedsordningen
2/3/2023

Spørger var deltager i et partnerselskab, der drev erhvervsmæssig virksomhed. Et partnerselskabs kapital er opdelt i aktier, og det er derfor ikke muligt at have individuelle kapitalkonti, der udgør en del af egenkapitalen, uden at det vil forrykke det indbyrdes ejerforhold mellem partnerne. Spørgers individuelle kapitalkonto havde således form af en mellemregning med partnerselskabet, der var opført som gæld i partnerselskabets regnskab. Mellemregningskontoen blev anvendt til overførsel af Spørgers overskudsandel og Spørger hævede ikke straks overskuddet fra kontoen. Det var oplyst, at det var tilfældigt, om overskuddet blev på kapitalkontoen i dage, flere uger eller flere måneder.

Som følge af partnerselskabets skattemæssige transparens, var der ikke skattemæssigt tale om et udlån til partnerselskabet, men om et udlån til de øvrige selskabsdeltagere, opgjort efter deres ideelle andel. Det gjaldt dog ikke Spørgers egen andel, der måtte anses for egenkapital.

Det var Skatterådets vurdering, at der var tale om et erhvervsmæssigt udlån, der kunne indgå i virksomhedsordningen. Skatterådet lagde herved vægt på, at der var tale om en mellemregning, som blev anvendt til overførsel af hver enkelt partners overskudsandel, og at der var tale om en midlertidig placering, jf. det oplyste om varighed af  "dage, flere uger eller flere måneder". Det blev således lagt forudsætningsvist til grund, at der ikke var tale om "år". Dette udelukkede dog ikke, at selskabsdeltagerne kollektivt kunne beslutte, at de alle skal lade et mindstebeløb stå på mellemregningskontoen, når det konkret er begrundet i partnerselskabets driftsforhold. Skatterådet lagde endvidere vægt på, at det måtte anses for sædvanligt, at der i et partnerselskab oprettes en mellemregningskonto til et sådant brug.

Skatterådet kunne således bekræfte, at mellemregningen ikke medførte en hævning i virksomhedsordningen, idet der var tale om et erhvervsmæssigt udlån.

Støttefunktion i Danmark gav ikke fast driftssted
2/3/2023

H1 var et selskab i DBO-land 1, med mere end 800 ansatte og X butikker i DBO-land 1. I forbindelse med driften af detailhandlen havde H1 for en del år siden oprettet en afdeling i X-by i Danmark. Afdelingen befandt sig i lokaler, som H1 havde lejet, og de daglige opgaver blev varetaget af 6 medarbejdere. Opgaverne i afdelingen bestod bl.a. i administrative opgaver i forbindelse med fragt af varer til DBO-land 1. H1 ønskede på den baggrund, om Skatterådet kunne bekræfte, at H1 ikke blev omfattet af begrænset skattepligt til Danmark som følge af at afdelingen i X-by i Danmark udgjorde et fast driftssted, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. 

Skatterådet kunne bekræfte at afdelingen i X-by i Danmark ikke kunne anses for at udgøre et fast driftssted, da arbejdet måtte anses for at være af hjælpende karakter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3. Skatterådet lagde bl.a. vægt på, at der ikke blev varetaget opgaver inden for salg eller salgsarbejde fra afdelingen, som netop var H1’s kernevirksomhed. Endvidere fandt Skatterådet at afdelingen udførte opgaver af støttende karakter for H1 og kunne på den baggrund ikke anses for at være en væsentlig og essentiel del af H1.

Fuld skattepligt ved jordomrejse med sejlbåd
2/2/2023

Spørger og hans familie havde solgt deres hus i Danmark for at sejle rundt i verden i op til 7 år i deres sejlbåd.

Da spørger var en dansk statsborger, der uden at være skattepligtig som følge af bopæl eller ophold i Danmark, varigt opholdt sig om bord på et skib med hjemsted her, uden at få bopæl i udlandet, fandt Skatterådet, at spørger var fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3).

Skatterådet kunne dermed ikke bekræfte, at spørgers fulde danske skattepligt ophørte på det tidspunkt, hvor spørger og hans familie lettede anker og sejlede ud fra en dansk havn.

Amerikansk irrevocable trust - skattemæssigt transparent - tildelinger anses for gaver
2/1/2023

Spørger ønskede bekræftet, at en amerikansk irrevocable trust skulle anses for at være en skattemæssig transparent enhed i dansk skattemæssig henseende. Trusten var stiftet af spørgers forældre. Så længe begge forældre levede, var trusten transparent i forhold til begge. Der blev lagt særligt vægt på, at trustens trustee var den ene stifters søster og den anden stifters svigerinde og at trustens vedtægter kunne ændres, hvilket også var sket. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.
Desuden ønskede spørger bekræftet, at tildelinger til spørger skulle anses som en gave fra spørgers forælde efter boafgiftslovens § 22 og 23. Da spørger var barn af stifterne, og havde hjemting i Danmark, kunne dette bekræftes.

Rettelse til Toldtariffen - nye opdelinger
2/1/2023

Ændringer af toldtarifpositioner.

Rettelse til Toldtariffen - antidumpingtold
1/31/2023

Indledning af en fornyet undersøgelse (ny eksportør) af gennemførelsesforordning (EU) 2021/607 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af citronsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina for så vidt angår én kinesisk eksporterende producent, om ophævelse af tolden på importen fra den pågældende eksporterende producent og om at gøre denne import til genstand for registrering.

Toldtariffen 2023-1
1/31/2023

Toldtariffen anvendes ved ind- og udførsel af varer og er grundlag for såvel toldbehandlingen som indsamlingen af oplysninger til udenrigshandelsstatistikken, herunder Intrastat.

Alle varer, der fortoldes eller udføres skal angives med et positionsnummer (varekode).
Spil 2023-1
1/31/2023

Denne vejledning handler om

  • Spillemyndigheden (J.A.1)
  • Spillelovgivningens anvendelsesområde (J.A.2)
  • Grønland (J.A.3)
  • Kriterier for alle ansøgere (J.A.4)
  • Lotteri (J.A.5)
  • Klasselotteri (J.A.6)
  • Almennyttigt lotteri (J.A.7)
  • Væddemål (J.A.8)
  • Lokale puljevæddemål (J.A.9)
  • Landbaseret kasino (J.A.10)
  • Onlinekasino (J.A.11)
  • Gevinstgivende spilleautomater (J.A.12)
  • Pyramidespil (J.A.13)
  • Offentlig hasardspil i turneringsform (J.A.14)
  • Markedsføring og oplysningspligt (J.A.15)
  • Bortfald (J.A.16)
  • Spillemyndighedens tilsyn med spil (J.A.17)
  • Klage og domstolsprøvelse (J.A.18)
  • Indgrebsmuligheder og sanktioner (J.A.19)
  • Ansvarligt Spil (J.A.20)
  • Forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (J.A.21)
Den juridiske vejledning 2023-1
1/31/2023

-

Straf- prøvesag - løse pantetiketter - colasag
1/30/2023

T var tiltalt for den 26. marts 2018 ved Skattestyrelsens kontrolbesøg i hans virksomhed, forsætligt eller groft uagtsomt, at have undladt at føre et regnskab, som kunne danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer, der var udbudt til salg i forretningen, var betalt, og hvorfra varerne var leveret, samt at have undladt at opbevare følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier på sit forretningssted for sit køb af afgiftspligtige varer. Som forhold 2 var T tiltalt for ved samme kontrolbesøg uagtsomt at have købt eller på anden måde modtaget 167 stk. løse pantetiketter fra andre end Dansk Retursystem A/S samt for at have opbevaret/besiddet eller markedsført 90 stk. emballager i strid med reglerne i pantbekendtgørelsen.

T var tidligere straffet med syv bøder ikendt efter gerningstidspunktet den 26. marts 2018. En bøde for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen og en bøde for overtrædelse af lov om godkendelse og syn af køretøjer, to bøder for overtrædelse af ferieloven samt tre bøder for overtrædelse af fødevareloven.  

T udeblev fra retsmødet og ansås derved for at have tilstået forholdene.

Byretten fandt T skyldig. T idømtes en bøde på 20.000 kr. Under henvisning til forarbejderne til lov nr. 408 af 8. maj 2006 om ændring af bl.a. miljøbeskyttelsesloven fandt retten, at bøden også for overtrædelse af pantbekendtgørelsens § 28, stk. 4, skal fastsættes til en bøde på 5.000 kr. Bøden blev herefter og efter den praksis, som har dannet sig om overtrædelse af pantbekendtgørelsens § 24 og chokolade- og sukkervareafgiftsloven, fastsat til 20.000 kr. i alt. 10.000 kr. for forhold 1 og 2 gange 5.000 kr. for forhold 2. Efter omfanget af forstraffe, herunder også for overtrædelse af fødevarelovgivningen, forud for tiden for forholdene i denne sag, var der ikke grundlag for efter straffelovens § 82, nr. 13 eller 14, at nedsætte bøden på grund af den tid, der er gået, siden forholdene blev begået. Da der ville være udmålt en bøde ved absolut kumulation med bøder for forhold begået efter forholdene i denne sag, blev bøden ikke nedsat efter straffelovens § 89.

Forsøg og forskning
1/30/2023

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at omkostninger til udvikling af bl.a. en advokat- og en revisorplatform kunne fradrages efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. Skatterådet fandt det ikke tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at platformene indeholdt tilstrækkelig fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet.

Udenlandsk livsforsikring - ikke fradrag ved indbetaling - skattefri ved udbetaling - skat på afkast
1/30/2023

Spørger havde privattegnet to tyske livsforsikringer i henholdsvis 2003 og 2004, mens han var bosiddende i Tyskland. Spørger var flyttet til Danmark i 2021 og var dermed blevet fuldt skattepligtig til Danmark.

Skatterådet kunne bekræfte, at udbetaling af engangsbeløb fra de to tyske livsforsikringer var skattefri efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, fordi Spørger ikke havde haft mulighed for at få helt eller delvist fradrag for indbetalingerne til de privattegnede livsforsikringer.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at afkastet på de to tyske livsforsikringer var skattepligtig i Danmark ifølge pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3.

Indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og kulbrinteskat af løn optjent af ansatte hjemmehørende i Sydafrika, Ukraine, Filippinerne, Rusland og Storbritannien i forbindelse med arbejde udført på dansk kontinentalsokkel
1/27/2023

Landsskatteretten fandt, at kulbrinteskatteloven fandt anvendelse i de omhandlede tilfælde, hvor et selskabs aktivitet bestod i at stille fartøj med bemanding til rådighed til brug for seismiske undersøgelser på den danske kontinentalsokkel. Det ansås herved ikke for afgørende, at det af selskabet indsamlede materiale efter det oplyste ikke endte med at blive anvendt til udvinding af olie og gas. Landsskatteretten fandt herefter, at der var intern hjemmel i national lovgivning til at beskatte selskabets ansatte, der var bosiddende i henholdsvis Ukraine, Rusland, Sydafrika og Filippinerne. Spørgsmålet var herefter, om de ansatte hjemmehørende i de respektive lande kunne påberåbe sig den beskyttelse mod dobbeltbeskatning, der følger af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med de respektive ansattes hjemlande, og som de er omfattet af. For så vidt angår medarbejdere hjemmehørende i Rusland, bemærkede Landsskatteretten, at medarbejderne alene havde opholdt sig i Danmark i 25 dage, og fordi vederlaget var betalt af en arbejdsgiver, der var hjemmehørende i Cypern, var det afgørende for, om Rusland havde beskatningsretten for arbejde udført i Danmark, om selskabet havde etableret et fast driftssted i Danmark.

Retten fandt, at arbejdsgiverens aktivitet på den danske kontinentalsokkel af en varighed på 25 dage i den konkrete situation ikke var tilstrækkeligt til at kunne udgøre et fast driftssted i Danmark, hvorved Danmark ikke havde beskatningsretten til lønindkomsten i henhold til artikel 15, stk. 1, jf. stk. 2. Landsskatteretten ændrede således SKATs afgørelse på dette punkt. For medarbejderne fra Sydafrika, Ukraine og Filippinerne bemærkede Landsskatteretten, at disse lande som udgangspunkt havde beskatningsretten til medarbejderens lønindkomst, da det måtte lægges til grund, at medarbejderne var skattemæssigt hjemmehørende i henholdsvis Sydafrika, Ukraine og Filippinerne. Retten bemærkede videre, at Danmark dog havde beskatningsretten for den del af lønindkomsten, der kunne henføres til arbejde udført i Danmark. Selskabet, der udbetalte lønnen til medarbejderne fra Sydafrika, Ukraine og Filippinerne, var hjemmehørende i Cypern, hvorfor Sydafrika, Ukraine og Filippinerne allerede af denne årsag ikke havde beskatningsretten efter artikel 15, stk. 2, jf. litra b. Landsskatteretten fandt herefter, at Danmark havde beskatningsretten til lønindkomsten optjent ved arbejde udført på den danske kontinentalsokkel for medarbejdere fra Sydafrika, Ukraine og Filippinerne i henhold til artikel 15, stk. 1, jf. stk. 2. Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs afgørelse på dette punkt.

Afslag på genoptagelse - Lempelse efter ligningslovens § 33 for betalt skat i Qatar
1/27/2023

Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen havde givet afslag på genoptagelse med henblik på lempelse efter ligningslovens § 33 i indkomstårene 2017 og 2018 for betalt skat i Qatar. Landsskatteretten bemærkede, at det fremgik af ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., at skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat og kommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Det var kun skat betalt til kildelandet, der er omfattet af anvendelsesområdet for ligningslovens § 33, og kildelandet anses for at være det land, hvori arbejdet er udført. Af Qatars indkomstskattelov artikel 11, stk. 2, fremgik, at der skulle pålægges en "final withholding tax" med en beskatningsprocent på 5 % af bruttobeløbet ved betaling for "technical fees", såfremt modtageren var "nonresidents", og ydelsen ikke var frembragt fra et fast driftssted beliggende i Qatar. Endvidere fremgik af lovens artikel 20, at det var den fysiske eller juridiske person, som havde foretaget et køb omfattet af artikel 11, stk. 2, der skulle udstede og levere et "withholding tax certificate" til den, som skatten var indbetalt på vegne af. Retten bemærkede, at begrebet "skat" ikke var yderligere defineret fra lovgivers side i relation til ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt. Det var efter en samlet vurdering rettens opfattelse, at "withholding taxes" skulle anses for skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt. Der var henset til, dels at "withholding taxes" strukturelt kunne sidestilles med danske direkte indkomstskatter, da de pålægges den juridiske person, som endeligt skal betale skatten, dels at de konkret afholdte "withholding taxes" måtte anses for endelige henset til ordlyden i Qatars indkomstskattelov artikel 11, stk. 2. Retten fandt det endvidere godtgjort, af klageren havde betalt omhandlede skat i Qatar.  Landsskatteretten ændrede således Skattestyrelsens afgørelse.

Nedsættelse af personlig indkomst - Rette indkomstmodtager
1/27/2023

Skattestyrelsen havde i overensstemmelse med tidligere afgørelser fra Landsskatteretten anset klageren for rette indkomstmodtager af et honorar på 767.797 kr. udbetalt fra H2 GmbH til H1 i indkomståret 2017. Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen ikke havde fundet grundlag for at foretage en modregning med lønindkomst udbetalt fra H1. Landsskatteretten bemærkede, at det følger af retspraksis, at i tilfælde, hvor en indkomst er placeret i et selskab, og hvor selskabet har udbetalt løn af den placerede indkomst til rette indkomstmodtager, kan denne løn modregnes ud fra en nettobetragtning.  Det fremgik, at H1 havde faktureret 767.797 kr. til H2 GmbH, og at H1 havde udbetalt løn til klageren med 767.867 kr. Landsskatteretten bemærkede, at der var et beløbsmæssigt sammenfald, på nær 70 kr., mellem beløbet fra H2 GmbH og den løn, som klageren havde modtaget fra H1. Endvidere fandt Landsskatteretten ud fra det oplyste og det af repræsentanten forklarede, at det måtte lægges til grund, at beløbet på 767.867 kr. var udbetalt som løn til klageren som følge af sagerne om rette indkomstmodtager af beløbet fra H2 GmbH.  Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten det godtgjort, at der forelå et sådant sammenfald mellem beløbet fra H2 GmbH til H1 og den løn, som H1 havde udbetalt til klageren, at der kunne foretages en modregning. Landsskatteretten ændrede således Skattestyrelsens afgørelse.

Efterfølgende aktieombytninger medførte ikke, at kontantvederlag for aktieoverdragelse skulle udbyttebeskattes
1/27/2023

X-koncernen ejede TopCo, der ejede MidCo, der ejede BidCo. BidCo købte ved aftale den 23. juni år 1, ca. 90% af aktierne i G1. En række ledende medarbejdere i G1, der ejede aktier i G1 enten direkte eller via personlige holdingselskaber, solgte en del af deres aktier. Ved aftale den 4. august år 1 købte X-koncernen via G1 selskabet F. Ledende medarbejderaktionærer i F blev delvist vederlagt med aktier i Midco. Købet blev gennemført 30. november år 1. Ca. et halvt år efter købet af F ønskede X-koncernen, at de tilbageværende medarbejderaktionærer i G1 skulle ombytte deres aktier i G1 med aktier i MidCo. Man ventede dog med at gennemføre aktieombytningerne, da der blev afventet bindende svar. Skatterådet bekræftede, at aktieombytningerne ikke medførte at afståelsessummen modtaget den 31. august år 1, skulle udbyttebeskattes i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 2, eftersom salget den 23. juni år 1 og aktieombytningerne i år 2 ikke skulle anses som sammenhængende transaktioner. Skatterådet bekræftede endvidere, at transaktionerne ikke var omfattet af ligningslovens § 3, eftersom de ikke var i strid med formålet med selskabsskattelovens § 2 D, da der forelå et reelt salg af aktier.

Indsætninger på bankkonti og erhvervsmæssig virksomhed
1/27/2023

Sagen angik, om skatteyderen var skattepligtig af en række indsætninger på i alt 1.919.357,27 kr. i indkomstårene 2014 og 2015 på hans konti, og om skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af biler i de omhandlede indkomstår. 

Retten fandt efter bevisførelsen, og navnlig efter forklaringerne, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at indsætningerne stammede fra skattefrie midler. Retten fandt endvidere, at skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af biler. 

Retten fandt det derfor ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af den skattepligtige indkomst var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller medførte et åbenbart urimeligt resultat. Ligesom retten heller ikke fandt grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansættelse af skatteyderens momstilsvar.

Ej ret til fradrag for friholdelse af hovedanpartshaver for tab på kautionsforpligtelse
1/27/2023

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt H1-ApS i medfør af statsskattelovens § 6 havde ret til fradrag på 1.975.667 kr. i forbindelse med, at selskabet friholdt hovedanpartshaveren for tab på den kautionsforpligtelse, som han havde påtaget sig for et koncernforbundet selskab til erhvervelse af et hotel.  

Byretten fandt, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed var godtgjort, at aftalen med hovedanpartshaveren om at friholde ham for tab havde en sådan tilknytning til H1-ApS’ erhvervsmæssige virksomhed, eller at sikkerhedsstillelsen var påtaget som et så sædvanligt og naturligt led i driften af selskabets virksomhed, at udgiften var en fradragsberettiget driftsomkostning.

Byretten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at det ikke var godtgjort, at H1-ApS på tidspunktet for indgåelsen af aftalen med hovedanpartshaveren drev restaurations- eller hoteldrift, ligesom det fremgik af årsrapporten for H1-ApS, at selskabet var uden aktivitet i det pågældende regnskabsår. H1-ApS havde desuden ikke nogen indflydelse på driften i selskabet, som hovedanpartshaveren havde påtaget sig kautionen for.  

Byretten lagde videre vægt på, at da H1-ApS kun havde begrænset mulighed for at opnå afkast af investeringen i hotellet, og da H1-ApS ikke overtog hovedanpartshaverens regreskrav, var aftalen særdeles byrdefuld for H1-ApS. Byretten bemærkede endelig, at konsulenthonorar betalt til H1-ApS ikke udgjorde afkast.

Landsretten var enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor og bemærkede desuden, at det der var kommet frem og anført for landsretten, ikke kunne føre til et andet resultat.  

Byrettens dom blev derfor stadfæstet.

Tonnageskat - mellem forskellige destinationer
1/27/2023

Sagerne angik, om transport af bunkerolie til skibe på havet, opfylder betingelsen i tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt., om,  at aktiviteter omfattet af tonnageskatteordningen skal ske "mellem forskellige destinationer".

Et flertal i landsretten fandt ud fra en samlet vurdering, at transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer, jf. tonnageskattelovens § 6, foruden at omfatte sejlads mellem havne eller anlæg/strukturer på kontinentalsoklen, også omfatter sejlads til og mellem destinationer (GPS-koordinater) på havet. Flertallet lagde vægt på bestemmelsens ordlyd samt det forhold, at det følger af forarbejderne, at lovens overordnede formål er at sikre danske rederiers internationale konkurrenceevne. Flertallet fandt derudover, at de EU-retlige regler, herunder Kommissionens afgørelsespraksis, ikke understøtter en fortolkning, hvorefter transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer alene omfatter transport mellem havne eller anlæg/strukturer på kontinentalsoklen. Den senere udvidelse af tonnageskatteloven med § 8a kunne efter flertallets opfattelse ikke i denne sammenhæng tillægges betydning. 

Landsrettens mindretal fandt, at tonnageskattelovens § 6, stk. 1, må fortolkes på den måde, at den som udgangspunkt alene omfatter transport af passagerer og/eller gods mellem forskellige destinationer af en sådan mere fast karakter, som beskrevet i Rådets forordning (EØF) nr. 4055/86 af 22. december 1986 og Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992. Mindretallet fandt, at eftersom tonnageskatteordningen udgør statsstøtte, skal der ved fortolkningen af tonnageskattelovens § 6, stk. 1, lægges vægt på den definition af søtransport, som følger af  EU’s forordninger på søtransportområdet og de dertil knyttede EU-statsstøtteretningslinjer. Mindretallet lagde desuden vægt på, at der hverken i loven eller forarbejderne findes holdepunkter for, at lovgiver forud for indførelsen af § 8a har tilsigtet, at supplysejlads, som helt eller delvist foregår mellem GPS-destinationer på havet, skulle være omfattet af tonnageskattelovens § 6, stk. 1. 

Anmodning om aktindsigt i underleverandørers kontrolsager
1/27/2023

Sagen angik, om et selskab var berettiget til aktindsigt i 6 underleverandørers kontrolsager. Selskabet havde sin egen skattesag, hvori der indgik oplysninger om de 6 underleverandører. Landsskatteretten lagde ved sagens afgørelse til grund, at alle eller en stor del af de oplysninger, der indgik i sagerne vedrørende de 6 underleverandører, var omfattet af den særlige tavshedspligtbestemmelse. Idet der ikke generelt med henvisning til offentlighedslovens § 35, jf. skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, kan gives afslag på anmodning om aktindsigt i en sag eller et dokument, fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen havde pligt til at gennemgå dokumenterne oplysning for oplysning med henblik på en konstatering af, hvorvidt de skulle indeholde oplysninger, som ikke var omfattet af den særlige tavshedspligt, eller om der indgik oplysninger, i forhold til hvilke selskabet ikke var "uvedkommende". Da Skattestyrelsen ikke havde foretaget en sådan gennemgang, hjemviste Landsskatteretten sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Da der efter det oplyste ikke havde været nogen dialog mellem Skattestyrelsen og selskabets repræsentant vedrørende muligheden for at få afgrænset anmodningen om aktindsigt, således at ressourceproblemet ikke længere forelå, fandt Landsskatteretten, at anmodningen om aktindsigt ikke kunne afslås med henvisning til offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1.