Sagen angik, om udbetalinger vedrørende kompensation fra et pengeinstitut var skattepligtige, eller om de var skattefrie.

Eftersom et beløb udgjorde en eksakt beregning af for meget betalt gæld, fandt retten, at der ikke var grundlag for beskatning, jf. statsskattelovens § 5. 

Pengeinstituttet havde også udbetalt kompensation for den tid, som klageren ikke havde haft det uberettigede opkrævede eksakte beløb til sin rådighed. Retten anså kompensationen som skattefri, idet der var tale om en enkeltstående kompensation for afsavn og ulempe grundet fejl i pengeinstituttets gældssystem, jf. statsskattelovens § 5, og henset til SKM2004.250.LSR. 

Til dækning af beskatningen havde pengeinstituttet udbetalt en kompensation herfor til klageren. Retten fandt, at da pengeinstituttet havde ønsket at kompensere for skattebetalingen, var kompensationen skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Det forhold, at der ikke var skattepligt af eksakt tilbagebetaling af gæld og tidskompensation, kunne ikke føre til et andet resultat.

Pengeinstituttet havde udbetalt en kompensation, som var beregnet ud fra en automatiseret model. Det var ikke dokumenteret, at der var tale om en individuel gennemgang af sagen, ligesom pengeinstituttet havde oplyst, at der kunne være opkrævet for meget gæld, og at der var usikkerhed forbundet med modellens beregning. Retten fandt, at beløbet var skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4.   

Landsskatteretten ændrede således Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angik tilbagebetaling af gæld og tidskompensationen.

Sagen angik, om udbetalinger vedrørende kompensation fra et pengeinstitut var skattepligtige, eller om de var skattefrie.

Kompensationen var beregnet ud fra en automatiseret model hos pengeinstituttet. Pengeinstituttet havde oplyst klageren om muligheden for en individuel gennemgang af sagen med henblik på en konkret beregning af den eventuelt for meget betalte gæld og en konkret beregning af tids- og skattekompensation. Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at der var tale om eksakte beregninger, herunder også henset til at pengeinstituttet havde oplyst, at der kunne være opkrævet for meget gæld, og at der var usikkerhed forbundet med modellens beregning.

Klageren havde anført, at der ikke var grundlag for beskatning, da den samlede kompensation udgjorde tilbagebetaling af tidligere inddrevet provenu fra salg af klagerens andelsbolig.

Retten fandt, at det ikke var dokumenteret, at kompensationen var skattefri. Beløbet var derfor skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.    

En afgiftsfritaget mandskabsvogn var efter endt arbejdsdag blevet anvendt til afhentning af aftensmad, hvorefter føreren på vejen hjem til sin private bopæl kørte forbi en kollegas bopæl for at afsætte vedkommende. Retten fandt, at en mandskabsvogn alene må anvendes til afhentning af mad i arbejdstiden, og at føreren ved afsætningen af kollegaen var afveget væsentligt fra den direkte rute hjem til sin egen bopæl. På den baggrund fandt retten, at mandskabsvognen var anvendt til privat befordring i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen, hvorfor mandskabsvognen skulle afgiftsberigtiges.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Sagen angik, om udbetalinger vedrørende kompensation fra et pengeinstitut var skattepligtige, eller om de var skattefrie.

Da en udbetaling fra pengeinstituttet udgjorde en eksakt beregning af for meget betalt gæld, var der ikke grundlag for beskatning heraf, jf. statsskattelovens § 5. 

Pengeinstituttet havde yderligere udbetalt kompensation for den tid, som klageren ikke havde haft det uberettigede opkrævede beløb til sin rådighed. Retten anså beløbet som skattefrit, idet der var tale om en enkeltstående kompensation for afsavn og ulempe grundet fejl i pengeinstituttets gældssystem, jf. statsskattelovens § 5, og henset til SKM2004.250.LSR.    

Til dækning af beskatningen havde pengeinstituttet også udbetalt kompensation. Retten fandt, at da pengeinstituttet havde ønsket at kompensere klageren for den tilhørende skat, var beløbet skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4. Det forhold, at klageren ikke var skattepligtig af eksakt tilbagebetaling af gæld og tidskompensation, kunne ikke føre til andet resultat.

Klageren havde modtaget et beløb, som var beregnet ud fra en automatiseret model hos pengeinstituttet. Da klageren ikke havde dokumenteret, at der var tale om en eksakt beregning af gælden, ligesom pengeinstituttet havde oplyst, at der kunne være opkrævet for meget gæld, og at der var usikkerhed forbundet med modellens beregning, fandt retten, at beløbet var skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4.   

Landsskatteretten ændrede således Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angik tilbagebetaling af gæld og tidskompensationen.

Årsbrev om indberetning af renter, værdipapirer og pensionsbidrag.

Årsbrevet omfatter de i årsbrevet nævnte områder.

Årsbrevet er Skattestyrelsens orientering til alle indberetningspligtige og indeholder information om de indberetningsændringer, der skal implementeres i de obligatoriske indberetninger til Skattestyrelsen vedrørende det givne indkomstår.

Ændringerne indarbejdes i de respektive indberetningsvejledninger.

Skattestyrelsen udgiver under Årsbrevet en række hjælpelister til brug for indberetningerne mv.
Hjælpelisterne kan opdeles i følgende grupper:

1. Årets individstrukturer
2. Årets klassifikationer af værdipapirer
3. Øvrige hjælpelister til brug for indberetningen  mv.

Sagen handler om moms og overdragelsen af en række medarbejdere og aktiver indenfor en forsikringskoncern. Særligt omhandler sagen, hvorvidt overdragelsen udgør en momsfri delvis virksomhedsoverdragelse.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at indgåelse af en konkret aftale om overførsel af medarbejdere og aktiver ikke udløser momspligt.

Skatterådet kan bekræfte, at indgåelse af en konkret aftale om overførsel af medarbejdere mv. ikke påvirker momsfriheden af en forudgående virksomhedsoverdragelse.

Endeligt afviser Skatterådet at svare på om Spørgerne opfylder betingelserne for dansk fællesregistrering for moms.

Skatterådet bekræftede, at de bibliotekspenge, som en forfatter modtog, ikke var momspligtige. Forfatteren foretog ikke en levering, som biblioteksafgiften kunne anses for vederlag for. Der blev lagt vægt på, at retten til at modtage biblioteksafgift var indført ved lov, og at bibliotek og låner havde mulighed for at indgå aftale om udlån af bøger mv. uden at indhente accept fra den pågældende eller andre forfattere mv. Skatterådet bekræftede ligeledes, at de honorarer/royalties, som forfatteren modtog i henhold til kontrakter med et forlag, måtte anses for vederlag for en kunstnerisk ydelse omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7. Efter en samlet, konkret vurdering var det Skatterådets opfattelse, at forfatteren ikke havde foretaget en momspligtig overdragelse af ophavsrettighederne til de omhandlede bøger til forlaget. Der blev lagt vægt på, at i henhold til kontrakten beholdt forfatteren ophavsretten, mens udgivelsesretten var overdraget til forlaget. Under visse nærmere beskrevne forudsætninger ville udgivelsesretten dog gå tilbage til forfatteren. Derudover blev der lagt vægt på, at forfatterens honorar/royalties fortrinsvis blev bestemt efter konstateret salg. Forfatteren måtte derfor anses for at have foretaget en momsfri meddelelse af licenser vedrørende ophavsrettighederne til forlaget.

Denne SKM erstatter SKM2018.349.SKTST om retningslinjer for behandling af indsigelser over Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser. Der er tale om en justering af retningslinjerne som konsekvens af nedlæggelsen af funktionen som Borger- og retssikkerhedschef med virkning fra april 2026.

Siden udsendelsen af styresignalet SKM2013.714.SKAT om præcisering af praksis for arbejdsudleje inden for transporterhvervet har Østre Landsret i SKM2018.548.ØLR og Skatterådet i SKM2020.76.SR truffet afgørelser, som har givet anledning til fortolkningstvivl. Desuden har Landsskatteretten truffet afgørelsen i SKM2025.708.LSR.

For at sikre ensartethed i forvaltningen samt imødekomme et behov for mere praktisk vejledning til borgerne og virksomhederne, fastlægges praksis ved udsendelse af dette styresignal samt tilsvarende præciseringer i Den juridiske vejledning, C.F.3.1.4.

Det nye styresignal indeholder en række konkrete eksempler vedrørende speditions- og vognmandsvirksomhed.

Spørger havde i forbindelse med skilsmisse fået udlagt kryptovaluta ved bodelingen. Kryptoaktiver bliver i de fleste tilfælde anset for formuegoder omfattet af statsskattelovens § 5.

Spørger gjorde gældende, at Spørger ikke havde erhvervet kryptoaktiverne med spekulationshensigt. Herudover gjordes det gældende, at der ikke var hjemmel til at anse Spørger for at have succederet i en evt. spekulationshensigt hos Spørgers fraskilte ægtefælle.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ved salg af de udlagte kryptovaluta var tale om en skattefri formuebevægelse, jf. statsskattelovens § 5. Det var Skatterådets vurdering, at de udlagte kryptovaluta måtte anses for erhvervet ved spekulation, og at fortjenesten ved salg derfor var skattepligtig.

Det var Skatterådets opfattelse, at det ikke var i overensstemmelse med gældende praksis omkring beskatning af kryptoaktiver, hvis ikke Spørgers erhvervelse af kryptoaktiver i forbindelse med udlægningen ved skilsmissen, var blevet omfattet af spekulationshensigten. Dette er også i overensstemmelse med praksis vedrørende gave og arv.

Skatterådet havde ved afgørelsen lagt vægt på, at Højesteret i afgørelse gengivet i TfS 1999, 213 H havde udtalt, at udlæg af boslod, i form af et skatterelevant aktiv, i forbindelse med skilsmisse ikke udgjorde en afståelse, og at modtageren succederer i den tidligere ægtefælles anskaffelsessum og tidspunkt. Om der også kunne ske succession i hensigt skulle afgøres efter en konkret vurdering i forhold til de regler, der gælder for de modtagne aktiver. Kryptoaktiver blev anset for spekulationsaktiver, jf. Højesterets afgørelser i SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR og beskattes som sådan. Dette gjaldt også når kryptoaktiverne modtages ved gave og arv, jf. SKM2023.479.LSR, SKM2024.25.SR og SKM2024.431.SR.

PAF er et pensionsafgiftssystem, hvor formålet er at modtage pensionsinstitutternes og pengeinstitutternes indberetning af pensionsafgifter for ophævede pensionsordninger efter pensionsbeskatningsloven.

Denne vejledning knytter sig til de blanketter, som institutterne skal bruge, når de skal beregne afgiften ved udbetaling eller disposition af beløb på en pensionsordning.    

Vejledningen er delt op i en specifik vejledning til blanketterne P30 (07.049), P31 (07.050) og P32 (07.084) og P32U (07.084U):

• Angivelse af afgift.
• Kapitalpension - Sådan skal blanket P30 (07.049) udfyldes - Afgiftsberegning.
• Ratepension mv. - Sådan skal blanket blanket P31 (07.050) udfyldes - Afgiftsberegning.
• Aldersordning mv. - Sådan skal blanket O32 (07.084) og blanket P32U (07.084) udfyldes - Afgiftsberegning.

Der gøres opmærksom på, at Danmark ikke har udnyttet beføjelsen i momssystemdirektivets artikel 13, stk. 2. At dette fejlagtigt fremgår af begrundelsen i SKM2010.639.SR, kan ikke føre til et andet resultat, idet medlemsstaterne for at kunne påberåbe sig beføjelsen skal have fastsat en udtrykkelig bestemmelse herom i national ret.  

Under spørgsmål 1 bekræftede Skatterådet, at den tyske investeringsfond ikke skulle anses for begrænset skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Det betød, at Fonden ikke pålægges dansk kildeskat af udbytter fra det danske selskab, som Fonden ejede 100 %.

Under spørgsmål 2 bekræftede Skatterådet desuden, at investeringsfonden ikke var skattepligtig til Danmark i forbindelse med betaling eller tilskrivning af renter på kontrolleret gæld (aktionærlån), hvor låntager var det danske selskab.

Skatterådet afviste at give bindende svar på, hvorvidt Spørger skulle medtage afkast fra sine amerikanske pensioner under Roth-IRA-ordningen til sin skattepligtige indkomst i Danmark.

Skatterådet begrundede afvisningen med, at Spørger i 2022 havde modtaget et bindende svar fra Skatterådet, hvorefter afkastet af de omhandlede Roth-IRA-pensionsordninger var skattepligtigt efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, og at Danmark havde beskatningsretten hertil efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 21. Skatterådet fandt derfor ikke, at der forelå den af Spørger anførte usikkerhed omkring beskatningen, der kunne have ført til en utilsigtet og uventet beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3.

Skatterådet havde praksis for at afvise anmodninger om bindende svar, hvis en spørger allerede havde modtaget bindende svar om samme spørgsmål, jf. SKM2025.342.SR.

Skatterådet fandt, at formålet med ordningen om bindende svar er at øge forudsigeligheden, hvorved skatteyderne får mulighed for at kende deres retsstilling. Samtidig har ordningen til formål at yde beskyttelse mod ubehagelige overraskelser, og her medgår 5 års bindingsperioden til at opfylde formålet.

Skatterådet fandt, at det skal være muligt at få et nyt bindende svar, når bindingsperioden for et tidligere bindende svar om samme spørgsmål er ved at udløbe. Dette ansås for at være i overensstemmelse med formålet med ordningen.

Skatterådet fandt, at et sådant nyt bindende svar kan søges fra 6 måneder før bindingsperiodens udløb, henset til at sagsbehandlingsfristen for sager, der forelægges Skatterådet, er 6 måneder.

Med baggrund i ovenstående afviste Skatterådet anmodningen om bindende svar efter skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, da Spørger allerede kendte sin retsstilling, og da der var ca. 1,5 år til bindingsperioden udløb den 1. juni 2027.

Spørgsmål 2 bortfaldt, da Spørger allerede i 2022 havde modtaget svar på, at afkastet skulle beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Der var derfor allerede taget stilling til at beskatning skete efter pensionsbeskatningsloven, og dermed ikke efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Et selskab ønskede at yde et lån til to personer, der var eneanpartshaverens to tidligere medinvestorer i et nu afstået selskab. De to låntagere havde personligt med 50/50% ejerskab erhvervet en attraktiv ejendom og havde til hensigt at renovere denne ejendom for derefter på et tidspunkt at afhænde den med fortjeneste. Eneanpartshaveren ville ikke i forbindelse med selskabets udlån få nogen brugsrettigheder eller anden adgang til ejendommen. Skatterådet bekræftede, at eneanpartshaveren ikke ville blive beskattet i henhold til ligningslovens § 16 E, hvis hans selskab foretog udlånet.

Spørgeren havde gennemført et delvist generationsskifte ved at overdrage 90 pct. af sit holdingselskab, H1 Holding ApS, til sine børn. De overdragne kapitalandele gav ikke stemmeret i H1 Holding ApS. 

Spørgeren ønskede bekræftet, at overdragelserne kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 samt at der ved overdragelserne var retskrav på at anvende boafgiftslovens § 12 a til værdiansættelse af H1 Holding ApS. Spørgeren ønskede endvidere bekræftet, at værdien af de overdragne kapitalandele med fradrag af værdinedslag, som følge af, at børnene i forbindelse med overdragelserne overtog Spørgers skatteforpligtelse på kapitalandelene, var opgjort korrekt.

Overdragelserne var berigtiget ved rente- og afdragsfrie anfordringsgældsbreve, og der var samtidig udarbejdet pantsætningserklæringer. Det fulgte af pantsætningserklæringerne, at panteretten omfattede kapitalandelene og enhver rettighed knyttet hertil, herunder retten til at modtage udbytte fra Selskabet og afståelsessum ved realisation og retten til fondsaktier.

Da Spørgeren ved overdragelserne bevarede alle relevante rettigheder, der var knyttet til kapitalandelene, fandt Skatterådet, at der i skattemæssig henseende ikke var sket en afståelse. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at overdragelserne kunne ske med skattemæssig succession.

Da overdragelserne ikke kunne anses for en afståelse i skattemæssig sammenhæng, kunne Skatterådet ligeledes ikke bekræfte, at der var retskrav på anvendelse af boafgiftslovens § 12 a eller at værdien af de overdragne kapitalandele med fradrag af værdinedslag var opgjort korrekt.

Spørgeren havde gennemført et delvist generationsskifte ved at overdrage 83,2 pct. af sit holdingselskab, H1, til sin datter. De overdragne kapitalandele gav ikke stemmeret i H1. 

Spørgeren ønskede bekræftet, at overdragelsen kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 samt at der ved overdragelsen var retskrav på at anvende boafgiftslovens § 12 a til værdiansættelse af H1. Spørgeren ønskede endvidere bekræftet, at værdien af de overdragne kapitalandele var opgjort korrekt efter boafgiftslovens § 12 a. Endelig ønskede Spørgeren bekræftet, at den aftalte overdragelsessum efter værdinedslag som følge af, at datteren i forbindelse med overdragelsen overtog Spørgers skatteforpligtelse på kapitalandelen, var opgjort korrekt.

Overdragelsen var berigtiget ved et rente- og afdragsfrit anfordringsgældsbrev, og der var samtidig udarbejdet en pantsætningserklæring. Det fulgte af pantsætningserklæringen, at panteretten omfattede kapitalandelene og enhver rettighed knyttet hertil, herunder retten til at modtage udbytte fra Selskabet og afståelsessum ved realisation og retten til fondsaktier.

Da Spørgeren ved overdragelsen bevarede alle relevante rettigheder, der var knyttet til kapitalandelene, fandt Skatterådet, at der i skattemæssig henseende ikke var sket en afståelse. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at overdragelsen kunne ske med skattemæssig succession.

Da overdragelsen ikke kunne anses for en afståelse i skattemæssig sammenhæng kunne Skatterådet ligeledes ikke bekræfte, at der var retskrav på anvendelse af boafgiftslovens § 12 a, at værdien var opgjort korrekt efter den skematiske model eller at den aftalte overdragelsessum var opgjort korrekt som følge af overtagelsen af skatteforpligtelsen.