SKATs juridiske nyheder
Ligningslovens § 4 - partnerselskab, ejerandel 5-10%, selvstændigt erhvervsdrivende
7/16/2021

En skattepligtig er partner i et rådgivningspartnerselskab, hvori han via sit holdingselskab, ejer 5-10 % af aktiekapitalen. I partnerselskabet er der x aktionærer, der enten ejer aktierne personligt eller via deres holdingselskaber. Der er x aktionærer i Partnerselskabet, som ejer 5-10 % af aktiekapitalen. To partnere ejer hver via deres holdingselskaber 20-24% af aktiekapitalen.

Efter en samlet vurdering kunne Skatterådet bekræfte, at den skattepligtiges 100 % ejede holdingselskab, kan anses for rette indkomstmodtager af det udbytte, som Holdingselskabet modtager fra Partnerselskabet. Det blev herved lagt til grund, at den skattepligtige efter en samlet vurdering, hvor der især henses til indflydelse og økonomisk risiko, kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at den skattepligtige kan anses for rette indkomstmodtager af løn, som den skattepligtige modtager fra Partnerselskabet.

Foreløbig fastsættelse sendt med Digital Post til afmeldte virksomheder - styresignal - genoptagelse
7/16/2021

Styresignalet beskriver, at der er tale om en særlig omstændighed, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, hvis en foreløbig fastsættelse er sendt med Digital Post til en virksomheds e-Boks i stedet for til indehaverens private e-Boks efter det tidspunkt, hvor virksomheden er afmeldt hos Erhvervsstyrelsen.

SKM2020.531.HR - Adgang til at anmode om genoptagelse
7/16/2021

Højesteret afsagde den 8. december 2020 dom om, hvorvidt en skatteyder havde adgang til at modregne uudnyttet negativ skat af et tab på anparter i 2010 i slutskatten for indkomstårene 2013 og 2014 i medfør af personskattelovens § 8 a, stk. 5, selv om han ikke havde selvangivet tabet for 2010, og betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for dette indkomstår ikke var opfyldt.

Skattestyrelsen har endnu ikke udarbejdet et styresignal om dommens betydning for praksis. Styresignalet forventes udsendt i løbet af anden halvdel af 2021. Adgang til genoptagelse efter underkendelse af praksis er ikke betinget af, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal om genoptagelse.

Elafgift - Afgiftsgodtgørelse - Opladning af elbiler hos boligforening
7/15/2021

Spørgsmålene drejede sig om, hvorvidt betingelserne for elafgiftsgodtgørelse var opfyldt for ladestandere, der blev anvendt til opladning af batterier til elbiler. Der var tale om transaktioner vedrørende opladning af elbiler mellem Spørger (ladestandervirksomheden) og en boligforening (kunden), hvor der skete opladning af elbiler, som var tilknyttet lejemålene i boligforeningen.

I spørgsmål 1 blev der spurgt om Spørger var berettiget til godtgørelse af elafgiften i henhold til § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, med senere ændringer af elektricitet forbrugt i ladestandere til opladning af batterier til registrerede elbiler for kunden i form af boligforeningen, hvis Spørger afholdte elomkostningen.

I spørgsmål 2 blev der spurgt om Spørger var berettiget til godtgørelse af elafgiften, hvis det i stedet var boligforeningen, der afholdte elomkostningen.

Forudsat at betingelserne for godtgørelse jf. § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer var opfyldt, og Spørger derved opfyldte kravet om, at ladestanderne blev drevet for Spørgers regning og risiko, og kravet om at være involveret i driften af ladestanderen, kunne Skatterådet svare bekræftende. Det var herunder forudsat, at boligforeningen ikke viderefakturerede elafgiften til lejemålene i spørgsmål 2.

Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - pengeoverførselsvirksomheder og danske agenter for udenlandske pengeoverførselsvirksomheder
7/14/2021

Skatterådet fulgte Skattestyrelsens indstilling om, at der efter skattekontrollovens § 62 gives Skattestyrelsen tilladelse til at indhente oplysninger om unavngivne fysiske og juridiske personers pengeoverførsler til og fra udlandet hos danske pengeoverførselsvirksomheder samt hos danske agenter for udenlandske pengeoverførselsvirksomheder.

Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - E-money virksomheder
7/14/2021

Skatterådet fulgte Skattestyrelsens indstilling om, at der efter skattekontrollovens § 62 gives Skattestyrelsen tilladelse til at indhente oplysninger hos en dansk udbyder af betalingsløsninger om ikke identificerede fysiske og juridiske personers brug af betalingskort tilknyttet konti i en række udenlandske e-money virksomheder.

Momsfradrag - konkursbo - interessentskabs momsfradrag ved konkurs
7/14/2021

Skatterådet kan bekræfte, at salg af besætningen i forbindelse med et interessentskabs konkurs udgør en momspligtig transaktion og at salgsmomsen skal afregnes af interessentskabets konkursbo, idet besætningen har indgået i interessentskabets landbrugsdrift, selvom besætningen indgår som et aktiv i interessenternes personlige konkurser.

Det bekræftes endvidere, at interessentskabets konkursbo kan opnå momsfradrag for kuratorsalæret, der vedrører salg af besætningen samt den erhvervsmæssige anvendelse af landbrugsejendommen. Det kan dog ikke bekræftes, at der kan opnås fradrag for den del af kuratorsalæret, der kan henføres til stuehuset, idet denne har været anvendt som privat bolig af interessenterne.

Skatterådet kan bekræfte, at interessentskabets konkursbo kan opnå momsfradrag for udgifter til ejendomsmægler, når udgiften knytter sig til den momspligtige udlejningsaktivitet og udgiften vedrører aktiverne, der er nødvendige for at videreføre udlejningsvirksomheden. Det kan dog ikke bekræftes, at der kan opnås fradrag for den del af udgifterne, der kan henføres til stuehuset, idet denne har været anvendt som privat bolig af interessenterne.

Skatterådet afviser besvarelsen af spørgsmål 4, idet spørgsmålet ikke vedrører en konkret påtænkt disposition.

Moms på serviceydelser ifm. udlejning af lejligheder
7/13/2021

Skattestyrelsen vurderede, at den samlede "pakke" bestående af en flerhed af serviceydelser som blev leveret ved indgåelse af en membership agreement, ikke kunne anses som en bi-ydelse til udlejning af nogle lejeboliger, men derimod måtte anses som en selvstændig hovedydelse omfattet af momslovens § 4, stk. 1.

Der blev lagt vægt på, at det stod lejerne frit for, om de ønskede at indgå en membership agreement eller ej, samt at det ville være kunstigt at anse udlejningsydelsen og tilkøbet af en membership agreement som én samlet ydelse. Derfor måtte tilkøbet af en membership agreement anses som et mål i sig selv.

Elafgift - Afgiftsgodtgørelse - Ladestandere til elbiler
7/9/2021

Spørgsmål 1-3 drejede sig om, hvorvidt betingelserne for elafgiftsgodtgørelse for opladning af elbiler § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer (særordningen), var opfyldt.

Det er en betingelse for elafgiftsgodtgørelse efter særordningen at Spørger opfyldte kravene om at drive ladestanderen for egen regning og risiko, og at være involveret i driften.

I sagen var der tale om abonnementsordninger ved ladestandere på privat grund.

Skatterådet kunne svare bekræftende på spørgsmål 1 og 2 for de tilfælde, hvor Spørger stod for ubegrænset service/reparation af ladestanderen.

Skatterådet svarede benægtende på spørgsmål 3, hvor Spørger alene stod for to aftalte årlige serviceringer/reparationer af ladestanderen og ikke bar risikoen for, bl.a. ladestanderens hændelige undergang.

Skatterådet afviste at svare på spørgsmål 4, da der var tale om et teoretisk spørgsmål, jf. skatteforvaltningslovens 24, stk. 2. Herefter bortfaldt spørgsmål 5 og 6.

Praksisændring - Omvalg - SKM2020.14.HR - udkast til styresignal
7/9/2021

Det er et krav for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, at skattemyndighederne har foretaget en ændring af den skattepligtiges skatteansættelse, og at ændringen har betydning for den skattepligtiges valg. Højesteret har i SKM2020.14.HR fastslået, at det ikke er et krav for omvalg, at der er en direkte sammenhæng mellem ændringen af skatteansættelsen og valget.

Skattestyrelsen ændrer praksis sådan, at kravet, om at ændringen af skatteansættelsen har betydning for valget, vil anses for at være opfyldt, når:

  • ændringen af skatteansættelsen har betydning for den skattepligtiges valg, og
  • det er godtgjort, at den skattepligtige ville have foretaget et andet valg, hvis den skattepligtige havde haft kendskab til ændringen af skatteansættelsen.
Genoptagelse og fremtidig administration vedrørende håndtering af transportomkostninger og registreringsudgifter ved værdifastsættelse af brugte køretøjer.
7/9/2021

Styresignalet omhandler genoptagelse og den fremtidige administration af transportomkostninger og registreringsudgifter i forbindelse med værdifastsættelse af brugte køretøjer.

Der har ikke været en fast og definerbar administrativ praksis blandt selvanmeldere og Motorstyrelsen ift. håndtering af transportomkostninger og registreringsudgifter ved værdifastsættelse af brugte køretøjer.   

Ved værdifastsættelse af brugte køretøjer ud fra annoncepriser for sammenlignelige køretøjer, har Motorstyrelsen samt selvanmeldere taget udgangspunkt i de fremsøgte annoncepriser. Annoncepriserne har været angivet både med og uden transportomkostninger og/eller registreringsudgifter. Værdifastsættelsen kan være foretaget uden, at der er korrigeret for, om transportomkostninger og registreringsudgifter har været medregnet i annonceprisen eller ej.

Indtil prismærkningsbekendtgørelsen trådte i kraft 1. april 2018, har annoncepriser for brugte køretøjer som udgangspunkt været angivet eksklusive transportomkostninger og registreringsudgifter. Siden 1. april 2018 har størstedelen af alle annoncepriser været inklusive transportomkostninger og registreringsudgifter grundet ændringer i reglerne om prismærkning, som hører under Erhvervsministeriets ressort.

Da der ikke har været en fast og ensartet praksis, er der et behov for fastlæggelse af, hvordan transportomkostninger og registreringsudgifter skal håndteres.

Styresignalet fastlægger, at der ved værdifastsættelse af brugte køretøjer, som udgangspunkt skal fratrækkes kr. 1.180 fra annonceprisen, såfremt der ikke anvendes niveaulister eller annoncer fra private salg.

Styresignalet har virkning fra den 9. juli 2021.

Hybrid kernekapital - kapitalinstrument anset for anlægskapital
7/9/2021

Spørger ønskede at få bekræftet, at udstedelser af hybrid kernekapital skatteretligt er en gæld for udsteder og en fordring for erhverver, hvor hovedstolen er omfattet af kursgevinstloven og afkastet er en rente omfattet af statsskatteloven. Spørger stillede en række opfølgende spørgsmål hvis dette ikke kunne bekræftes.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udstedelserne af hybrid kernekapital skatteretligt kunne kvalificeres som en gæld omfattet af kursgevinstloven og renter omfattet af statsskatteloven. Skatterådet fandt, at udstedelserne af hybrid kernekapital var anlægskapital omfattet af statsskattelovens § 5 a. Skatterådet besvarede de opfølgende spørgsmål med dette udgangspunkt.

Moms - udlejning og drift af ladestandere - prisafslag
7/9/2021

Spørger påtænker at drive virksomhed med udlejning og drift af ladestandere til elbiler. Aftalerne indgås med både privatpersoner og virksomheder, men ladestanderen er i nærværende anmodning altid placeret hos en privatperson.

Fælles for aftalerne er, at privatpersonen skal have godtgjort et beløb af Spørger, fordi privatpersonen i første omgang afholder udgiften til den elektricitet, der bruges til at oplade elbilerne.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at det beløb, der godtgøres privatpersonen er inkl. moms, når aftalen om udleje og drift af ladestanderen er indgået med en virksomhed.

Skatterådet kan bekræfte, at det beløb, der godtgøres privatpersonen er inkl. moms, når aftalen om udleje og drift af ladestanderen er indgået med en privatperson, og det endvidere er aftalt, at den elafgift, som Spørger hjemtager og videregiver til privatpersonen, skal nedbringe privatpersonens betaling for Spørgers udlejning og drift af ladestander. I dette tilfælde kan Spørgers videregivelse af elafgiftsgodtgørelsen anses for et prisafslag omfattet af momslovens § 27, stk. 4.

Indsætning - mellemregningskonto - skattepligtig indkomst
7/9/2021

Sagen angik for det første, om skatteyderen havde dokumenteret, at hun ikke var skattepligtig af den resterende salgssum fra et salg af et maleri af JA i 2015. For det andet angik sagen, om skatteyderen havde dokumenteret, at hun ikke var skattepligtig af en efterpostering i 2015.   

For så vidt angik maleriet fandt retten, at skatteyderen var skattepligtig af den resterende salgssum på 453.808 kr., og at hendes momstilsvar for perioden skulle forhøjes med 113.452 kr.   

Skatteyderen havde gjort gældende, at maleriet på salgstidspunktet tilhørte hendes tidligere ægtefælles selskab, og at hun fortsat havde gæld til selskabet svarende til den resterende salgssum med tillæg af moms på 567.312 kr.   

Heroverfor lagde retten vægt på, at skatteyderen ikke havde fremlagt dokumentation for, at hendes tidligere ægtefælles selskab på salgstidspunktet ejede maleriet, at hun alene modtog maleriet i kommission, og at hun fortsat havde gæld til den tidligere ægtefælles selskab svarende til restsalgssummen.   

Med hensyn til efterposteringen fandt retten, at skatteyderen var skattepligtig af beløbet på 367.602 kr. Retten konstaterede, at beløbet var bogført som privat indskud. Posten var opstået, fordi varelageret viste sig at være større end angivet i det oprindelige regnskab for 2015, og som følge heraf måtte korrigeres.   

Retten fandt, at det ikke var dokumenteret, at der faktisk var foretaget et indskud af den angivne størrelse i G1. Herefter tiltrådte retten af de af Skatteministeriet anførte grunde, at varelagerets højere værdi end den bogførte måtte antages at være udtryk for, at der enten var taget for høje fradrag for vareforbrug, eller at der havde været penge til køb af varer, som ikke havde været medtaget som indtægter. 

Indsætninger på bankkonto
7/9/2021

 Sagen handlede om, hvorvidt skattemyndighederne var berettiget til at forhøje sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2014 og 2015 i anledning af en indsætning på kr. 225.000 og fem indsætninger på i alt kr. 6.600. 

 Retten fandt, at det på baggrund af det fremlagte kontoudtog måtte lægges til grund, at sagsøgeren i forlængelse af modtagelsen af de kr. 225.000 videreoverførte henholdsvis kr. 45.000, kr. 45.000 og kr. 50.000. 

Retten fremhævede, at de fremlagte erklæringer indhentet fra modtagerne af beløbene var udfærdiget i

forbindelse med skattesagen, og at en af erklæringerne var udarbejdet af sagsøgerens bror, hvorfor erklæringerne ikke kunne tillægges afgørende vægt.

Retten fremhævede ligeledes, at sagsøgeren ikke ved parts- eller vidneforklaring havde belyst betalingernes kontekst, og at det ikke fandtes godtgjort, at sagsøgeren havde haft fradragsberettigede udgifter til opnåelsen af beløbet på kr. 225.000. 

Herefter fandt retten, at sagsøgeren var skattepligtig af det fulde beløb på kr. 225.000.  

Retten fandt det ligeledes ikke bevist, at indsætningerne på i alt kr. 6.600 var midler, der ikke skulle beskattes og fremhævede i den forbindelse, at erklæringen indhentet til brug for skattesagen ikke var bestyrket af anden dokumentation, parts- eller vidneforklaring. 

Toldtariffen 2021-3
7/8/2021

Toldtariffen anvendes ved ind- og udførsel af varer og er grundlag for såvel toldbehandlingen som indsamlingen af oplysninger til udenrigshandelsstatistikken, herunder Intrastat.

Alle varer, der fortoldes eller udføres skal angives med et positionsnummer (varekode).
Fradrag for tab på unoterede aktier og gennemsnitsmetoden - SKM2021.100.BR - Forældelse og adgang til at anmode om genoptagelse
7/8/2021

Skatteministeriet har ikke anket dommen, der er offentliggjort i SKM2021.100.BR. Dommen vedrører tab på unoterede aktier, hvor der er fradraget et tab opgjort efter gennemsnitsmetoden. Skattestyrelsen har endnu ikke udarbejdet et styresignal om dommen. Styresignalet forventes udsendt i løbet af nogle måneder. Adgang til genoptagelse efterunderkendelse af praksis er ikke betinget af, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal om genoptagelse. Muligheden for ekstraordinær genoptagelse er betinget af, at det afledte krav ikke er formueretligt forældet.

Tilbagebetaling af gas- og CO2-afgift - Reguleringer af gas- og CO2-afgiftsgodtgørelse
7/8/2021

Landsskatteretten fandt, at et kraftvarmeanlægs forbrug af varme hidrørende fra kraftvarmeproces til gasforvarmning ikke skulle medregnes ved beregningen af varer, som var afgiftsfritaget eller godtgørelsesberettiget efter gasafgiftslovens § 8, stk. 2. Selskabet havde lavet opgørelsen af den andel af gas, der var medgået til elproduktion, efter E-formlen. Såfremt varmen fra kraftvarmeprocessen skulle indgå i fordelingen, ville en del af energiindholdet i de indfyrede brændsler blive talt med to gange, uden at energiindholdet i varmen var medregnet ved opgørelsen af fordelingsnøglen. Landsskatteretten fandt, at en anvendelse af gasafgiftslovens § 8, stk. 2, hvorefter der ikke skulle ske yderligere fordeling af brændsler ved forbrug af varme fra kraftvarmeprocessen, var i overensstemmelse med Den juridiske vejledning, afsnit E.A.4.4.10.3. En sådan anvendelse var endvidere ikke i strid med Energibeskatningsdirektivets artikel 14, stk. 1, litra a. Selskabet var ikke berettiget til godtgørelse af gas- og CO2-afgift af varmeforbruget til gasforvarmning, idet varmen var indirekte anvendt til fremstilling af varme, der leveres. Landsskatteretten fandt, at energiforbrug til opvarmning af vand i forbindelse med produktion af spædevand, som tilføres fjernvarmesystemet, var indirekte anvendt til produktion af varme, der leveres fra virksomheden, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 4, 1. punktum. Energiforbruget var ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 1.

Underleverandører - nægtelse af fradrag for købsmoms - hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
7/8/2021

Sagen angik, om skatteyderen opfyldte betingelserne for fradrag af købsmoms, der var betalt til tre underleverandører. Sagen angik også, om skatteyderen hæftede for ikke-indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af løn til de personer, som ifølge skattemyndighederne reelt havde udført arbejdet som ansatte hos skatteyderen.   

Retten fandt det ikke bevist, at underleverandørerne havde leveret det mandskab, som fakturaerne vedrørte. Sagsøgeren var derfor ikke berettiget til fradrag af købsmoms. Retten lagde bl.a. vægt på, at underleverandørerne havde angivet lave eller ingen momstilsvar, at fakturaindbetalingerne systematisk var blevet hævet på underleverandørernes konti, brugt til køb af taletidskort eller overført til andre konti. Retten lagde også vægt på, at skatteyderen ikke havde fremlagt skriftlige aftaler, korrespondance med underleverandørerne, arbejdssedler eller lignende objektiv konstaterbar dokumentation for, at der rent faktisk blev leveret de fakturerede ydelser. Retten bemærkede desuden, at en fremlagt samarbejdsaftale mellem skatteyderen og én af underleverandørerne var dateret efter, samarbejdet ifølge fakturaerne var påbegyndt, og at den fremstod uden reelt indhold.  

Retten tiltrådte, at skatteyderen hæftede for ikke-indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Retten lagde til grund, at virksomheden havde haft ansatte ud over det selvangivne til at udføre arbejdet. Skattemyndighederne kunne ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt, da den indeholdelsespligtige løn ikke kunne opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Skatteyderen havde ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse hvilede på et fejlagtigt grundlag eller var åbenbart urimelig. Skatteyderen havde ved at undlade at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i ikke-angivne lønudbetalinger udvist forsømmelighed.  

Retten tog på den baggrund Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.  

Forhøjelse af momstilsvar - Ydelser i forbindelse med medlemsfordele anset for udtaget som gaver
7/7/2021

Et selskab, der drev en restaurationskæde, havde en medlemsklub, som enhver kunne blive gratis medlem af. Medlemskab indebar tre fordele i form af at optjene 10 % i rabat på mad fra menukortet, gratis is til et barn, hvis en voksen købte en hovedret og fri dessert til middagsselskabet i forbindelse med fødselsdag, hvis der blev købt en hovedret. SKAT havde forhøjet selskabets momstilsvar, idet SKAT anså ydelserne i forbindelse med medlemsfordelene for udtaget som gaver, jf. momslovens § 5, stk. 2, jf. § 42, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten fandt, at forretningsmodellen med medlemsfordele var en salgsfremmeforanstaltning med henblik på at øge salget. Det fulgte heraf, at der ikke var tale om levering af ydelser til uvedkommende formål, og da der heller ikke var tale om udtagning til privat brug til selskabets indehaver eller personale, forelå der ikke udtagning efter momslovens § 5, stk. 3. Da Landsskatteretten endvidere fandt, at ydelserne ikke var udtryk for gaver, jf. momslovens § 5, stk. 2, jf. § 42, stk. 1, nr. 5, men leveret som led i salgsfremmeordning med henblik på mersalg, ændrede Landsskatteretten SKATs afgørelse, således at den foretagne forhøjelse bortfaldt.