SKATs juridiske nyheder
Begrænset skattepligt af udbytte - beneficial owner
10/4/2022

C påtænkte at udlodde 800.000 euro til moderselskabet, B i X-land. 50.000 euro af udbyttet skulle anvendes til drift og nye investeringer i B. De resterende 750.000 euro forventedes at skulle udloddes til den personlige aktionær. Spørger ønskede derfor at vide, om B ville blive begrænset skattepligtig af udlodningen. Hvis Skatterådet svarede nej til dette, ønskede Spørger bekræftet, at B ikke blev skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet, som ikke blev udloddet til den personlige aktionær. Skatterådet fandt, at B blev begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningen. Skatterådet bekræftede, at B ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet, som ikke blev udloddet til den personlige aktionær. Hvis Skatterådet svarede nej til det første spørgsmål, men ja til det andet spørgsmål, ønskede Spørger bekræftet, at den del af udbyttet, der blev videreudloddet til den personlige aktionær, var omfattet af art. 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og W-land, så udbytteskatten for denne del kunne nedsættes til skattesatsen her. Det bekræftede Skatterådet.

Afvisning af ankesag - ej behørigt udformet ekstrakt
10/3/2022

Da appellanten ikke rettidigt havde indleveret behørig udformet ekstrakt til landsretten, jf. retsplejelovens § 385, stk. 1, og da landsretten ikke fandt grundlag for at undlade udeblivelsesvirkning, afviste landsretten anken, jf. retsplejelovens § 386, stk. 1 og 5.

Kildeskat - beneficial owner - misbrug - gennemstrømningsselskaber - moder-/datterselskabsdirektivet - dobbeltbeskatningsoverenskomster
10/3/2022

Et luxembourgsk moderselskab var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), skattepligtig af udbytte udloddet af dets danske datterselskab, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå misbrug af direktivet, og fordi det luxembourgske selskab ikke kunne anses som retmæssig ejer af udbyttet i overenskomstens artikel 10, stk. 2’s forstand. Den omstændighed, at koncernen ifølge datterselskabet som et alternativ til den skete udlodning kunne have foretaget en likvidation af selskabet i medfør af dagældende anpartsselskabslovs § 59, og likvidationsprovenuet herfra kunne være udloddet skattefrit til moderselskabet, kunne ikke føre til, at der ikke forelå misbrug. 

Datterselskabets indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse, blev afvist. 

Datterselskabet var ansvarligt for den manglende indeholdelse af udbytteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1. 

Det beløb, som datterselskabet var ansvarlig for betaling af, skulle tillægges renter fra 14 dage efter SKATs afgørelse om selskabets ansvar, og dette gjaldt, uanset at Landsskatteretten havde omgjort SKATs afgørelse. Landsretten gav ikke selskabet medhold i, at forrentningen af beløbet alene skulle ske efter opkrævningslovens § 7, således at kravet ikke skulle indgå på skattekontoen efter reglerne om én skattekonto i opkrævningslovens kapitel 5. Landsretten fandt dog efter omstændighederne, at der kun kunne kræves renter frem til den 5. januar 2016 og derefter først igen fra 1 uge efter landsrettens dom 

Dommen er anket til Højesteret.

Ejendomsvurdering - tilbageregning og regulering af ejendomsværdien - præcisering af praksis - udkast til styresignal
10/3/2022

Vurderingsstyrelsen ønsker med dette styresignal at præcisere fortolkningen af dele af ejendomsvurderingslovens regler om tilbageregning og regulering af ejendomsværdien. Styresignalet præciserer bl.a., hvornår der skal foretages en tilbageregning af ejendomsværdien til 2001- og 2002-niveau efter ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, nr. 1, og anvendelsesområdet for ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 6.

Ej krænkelse af menneskerettigheder ved gældsinddrivelse
10/3/2022

Sagen angik, hvorvidt Skatteministeriet i forbindelse med Gældsstyrelsens inddrivelse af et kommunalt krav havde krænket sagsøgerens menneskerettigheder ved, at sagsøger ikke har mulighed for at få prøvet, om der kan ske tvangsinddrivelse af den kommunale fordring. Retten bemærkede, at sagsøger har mulighed for at få afklaret spørgsmålet ved at sagsøge kommunen, og at menneskerettighederne allerede af den grund ikke var blevet krænket.

Sagsøgers yderligere påstand om overtrædelse af grundlovens § 43 blev afvist, idet der var tale om et anbringende, og idet påstanden i øvrigt var uegnet til at indgå i en domskonklusion. En yderligere påstand om anerkendelse af, at kravet ikke kan danne grundlag for tvangsinddrivelse blev afvist med henvisning til, at det er et spørgsmål mellem sagsøger og kommunen (fordringshaver), og at der ikke forelå nogen afgørelse herom, der kunne prøves efter skatteforvaltningslovens § 48.

Udkast til styresignal - Aktionærlån - Kreditorskifte fra datterselskab til moderselskab - Praksisændring - Genoptagelse
9/30/2022

Styresignalet beskriver den underkendelse af praksis, der fandt sted som følge af, at Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i en retssag om beskatning af aktionærlån (Vestre Landsrets dom af 7. december 2021, sag BS-15424/2021-VLR). Skatteministeriet har udsendt en kommentar til dommen, der beskriver baggrunden for, at Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle i sagen. Kommentaren er offentliggjort som SKM2022.206.DEP. Landsskatterettens afgørelse af 2. juli 2020, der var til prøvelse ved Vestre Landsret, er offentliggjort som SKM2020.325.LSR.

Efter den hidtidige gældende praksis, som denne er kommet til udtryk i SKM2020.325.LSR, skulle en anpartshaver, der var blevet beskattet ved optagelse af et aktionærlån i sit selskabs datterselskab i overensstemmelse med bestemmelsen i ligningslovens § 16 E, beskattes en gang til, hvis lånet blev overført fra datterselskabet til moderselskabet ved et kreditorskifte. Af domskommentaren fremgår, at det er Skatteministeriets opfattelse, at et sådant kreditorskifte ikke indebærer, at lånet skal beskattes en gang til.

Ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn over grundværdien pr. 1. oktober 2012
9/29/2022

Sagen angår, om der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn over grundværdien pr. 1. oktober 2012 for sagsøgerens to ejendomme.

Landsskatteretten havde ved skønsudøvelsen foretaget en samlet vurdering af grundværdierne pr. 1. oktober 2012 med angivelse af konkrete begrundelser for skønnet og for de momenter, der indgik deri, herunder inddraget blandt andet sammenligningsgrunde.

Under sagen blev der afholdt syn og skøn. I skønserklæringen erklærede skønsmanden, at en mangeårig efterfølgende grundværdiansættelse er behæftet med væsentlige usikkerhedsmomenter. Retten opfattede dette som værende en skærpelse af det bevis, som sagsøgeren skulle føre for at have godtgjort, at Landsskatterettens skøn var åbenbart urimeligt.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke ved bevisførelsen - herunder blandt andet de afgivne forklaringer og skønsmandens erklæringer - havde ført et sådant sikkert bevis, som kræves, for at kunne tilsidesætte Landsskatterettens skøn som åbenbart urimeligt. Retten fandt endvidere, at sagsøgeren ikke havde løftet sin bevisførelse for, at Landsskatteretten havde tilsidesat de retlige rammer for en skønsmæssig vurdering.

Tariferingsforordninger
9/28/2022

T22, Tarifering har samlet tariferingsforordninger, HSC tariferingsudtalelser og statements i en elektronisk udgave pr. 28. september, 2022 (vejledning).
Vejledningen er opbygget efter samme model som Toldtariffen.

Uenighed om opgørelse af fradragskonto
9/28/2022

Sagen angik opgørelsen af klagerens fradragskonto ved klagerens deltagelse i tre kommanditselskaber. Landsskatteretten fandt bl.a., at hverken praksis eller rapporten om de skattemæssige principper for opgørelsen af fradragskontoen støttede SKATs fremgangsmåde, hvor SKAT kun havde opgjort én fælles fradragskonto, og hvor SKAT havde begrænset tilgang i form af hæftelse/stamkapital til beløb svarende til anskaffelsessummerne for kommanditselskabernes skibe. Med udgangspunkt i arbejdsgruppens løsningsmodel B, punkt 5.2, fandt Landsskatteretten, at der dels skulle foretages opgørelser af tre separate driftsfradragskonti for de enkelte kommanditselskaber, hvor primo tilgangen udgjordes af klagerens hæftelse i det enkelte kommanditselskab. Herved blev klageren sikret adgang til fradrag for skattemæssige driftsunderskud i overensstemmelse med sin hæftelse. Herudover skulle der opgøres en fælles fradragskonto, som bl.a. sikrede, at saldoafskrivningerne ikke oversteg den samlede anskaffelsessum for kommanditselskabernes driftsmidler og skibe.

SICAV RAIF - beskatning
9/28/2022

Skatterådet kunne i dette bindende svar bekræfte, at et selskab, oprettet som et S.A. SICAV RAIF, skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter de danske skatteregler.

Selskabet ønskede Skatterådet vurdering af, om de kunne opfattes som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1. nr. 2, 1. pkt. Dette afviste Skatterådet med henvisning til at Selskabet havde en lock-up periode på 3 år før andele kunne tilbagesælges, hvilket medførte at tilbagekøbspligten var uden indhold i 3 år. Det var dermed Skatterådets vurdering, at en lock-up periode på 3 år var for lang til at et selskab kunne anses for at være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.

Til sidst kunne Skatterådet bekræfte, at selskabet skulle opfattes som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.

Styresignal - EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen - genoptagelse
9/27/2022

Ved lov nr. 1179 af 8. juni 2021 er foreningsbeskatningen blevet tilpasset, idet de danske regler for beskatning af foreninger i en periode har været i strid med EU-retten. Ved loven indførtes skattepligt for danske foreninger af udbytte, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty. Samtidig blev udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger fritaget for begrænset skattepligt af udbytte fra danske selskaber.

I styresignalet er mulighederne for tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat beskrevet.

Liste over anerkendte luftfartsselskaber for 2022
9/27/2022

Listen med godkendte luftfartsselskaber er opdateret med 3 selskaber yderligere for 2022.
Skattestyrelsen har anerkendt, at 25 luftfartsselskaber mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik og derfor står på listen for 2022.
Luftfartsselskaber, der ønsker optagelse på listen, skal årligt ansøge Skattestyrelsen. 
Meddelelsen opstiller en række betingelser, som skal være opfyldt for, at luftfartsselskabet kan opnå fritagelse for moms på leverancer af og til de enkelte luftfartøjer.

Acontogodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klagesag ved Landsskatteretten
9/27/2022

Sagen angik, om klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand afholdt i forbindelse med en klagesag ved Landsskatteretten, hvor klageren efter anmodning havde fået henstand med betaling af den omhandlede skat. Landsskatteretten fandt, at det på baggrund af det i forarbejderne anførte måtte lægges til grund, at der ikke var forskel på, hvilke udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, der blev ydet omkostningsgodtgørelse til henholdsvis før og efter ikrafttrædelsen af ændringen af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 4. Herefter fandt Landsskatteretten, at det var en forudsætning for, at der kunne ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, at den sagkyndige bistand havde en naturlig tilknytning til den underliggende klagesag. Landsskatteretten foretog herefter en konkret vurdering af, om de omhandlede udgifter til sagkyndig bistand havde en sådan naturlig tilknytning til den underliggende klagesag, hvorved bl.a. udgifter til sagkyndig bistand vedrørende opkrævning under henstand, gennemgang af renter på årsopgørelsen og indsigelser vedrørende SKATs sagsbehandling af skattesagen i 1. instans ikke blev anset for godtgørelsesberettigede udgifter.

Styresignal - fastlæggelse af praksis - værdiansættelse af unoterede anparter og aktier iht. TSS-cirkulære 2000-9 hvor der sker korrektion af egen oparbejdet goodwill iht. TSS-cirkulære 2000-10
9/27/2022

Styresignalet vedrører den situation, hvor der ved en værdiansættelse af unoterede aktier og anparter iht. TSS-cirkulære 2000-9 foretages en korrektion på aktivsiden af egen oparbejdet goodwill iht. TSS-cirkulære 2000-10.

Styresignalet fastsætter, at der ved en værdiansættelse af aktier og anparter iht. TSS-cirkulære 2000-9 skal foretages en regulering på passivsiden af den latente skatteforpligtigelse på egen oparbejdet goodwill. Den udskudte skat på den oparbejdede goodwill fragår således i værdien på virksomheden, når virksomheden har egen oparbejdet goodwill iht. TSS-cirkulære 2000-10.

Ligningslovens § 16 E - aktionærlån - fejlpostering - udlodning af fordring
9/26/2022

Retten fandt ikke, at hovedanpartshaveren med tilstrækkelig sikkerhed havde dokumenteret, at der var tale om en fejlpostering, der ikke skulle indgå i opgørelsen over skattepligtige hævninger i indkomståret 2013, jf. ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A. 

Retten fandt det heller ikke godtgjort, at der var udloddet en fordring på 125.037 kr. til hovedanpartshaveren i indkomståret 2014. Retten lagde herved vægt på, at selskabets bogføring ikke klart afspejlede dette, og at beløbet på 125.037 kr. ikke fremgik af bogføringen. Retten lagde desuden vægt på, at selskabet havde indberettet udbytte på 206.000 kr. til skattemyndighederne, at selskabet havde indbetalt udbytteskat heraf, og at selskabet ikke havde handlet som om, at den påståede fordring blev udloddet til hovedanpartshaveren ved andet end en kontantudlodning. 

Skatteministeriet havde under sagen anerkendt, at en fordring på 100.000 kr. var udloddet til hovedanpartshaveren i 2015, og ministeriet havde derfor anerkendt, at hovedanpartshaverens aktieindkomst skulle nedsættes med dette beløb.

Skatteministeriet blev på ovenstående baggrund frifundet. 

Straf - overskud af virksomhed - sandsynlighedsforsæt - inddraget registrering - fortsat drift - lang sagsbehandlingstid
9/26/2022

T var tiltalt for forsætligt at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. juli 2015 at meddele, at skatteansættelsen var for lav, idet den ikke indeholdt overskud af virksomhed på 263.591 kr. for indkomståret 2014. For indkomståret 2015 var T tiltalt for forsætligt at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, idet han ved afgivelse af andre oplysninger i TastSelv ikke selvangav overskud af virksomhed på 331.257 kr. T var endvidere tiltalt for forsætligt at have fortiet oplysninger om virksomhedens momstilsvar for perioden 20.02.2016-31.12.2016, og for at have fortsat momspligtig virksomhed, efter at registreringen var blevet inddraget. T havde herved unddraget i alt 188.004 kr. i skat og 60.641 kr. i moms.


T nægtede sig skyldig.


Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T måtte have indset det for overvejende sandsynligt, at skatteansættelserne var for lave med ret betydelige beløb, og at det offentlige derved blev unddraget skat. Retten henså herved til, at skatteansættelserne ikke indeholdt noget beløb som overskud af den selvstændige virksomhed, selvom denne måtte have udgjort Ts hovedindtægtskilde for de pågældende år, T gjorde ikke noget aktivt for at opnå korrekte skatteansættelser, og T antog først sagkyndig bistand på et tidspunkt efter udløbet af selvangivelsesfristerne for de pågældende år. T havde modtaget meddelelse om, at registreringen var inddraget, og fortsatte på trods heraf virksomheden, hvorved T havde haft forsæt til at unddrage statskassen moms. T idømtes en bøde på 430.000 kr. Sagsbehandlingstiden kunne ikke begrunde en reduceret bøde.


Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte bøden til halvdelen, til 215.000 kr., under henvisning til den meget lange sagsbehandlingstid, som hverken helt eller delvist kunne tilskrives Ts forhold. Bøden blev fastsat som en tillægsstraf til en tidligere afsagt dom af 13. februar 2018.

Udkast til styresignal - Fastlæggelse af praksis for værdifastsættelse af brugte køretøjer fsva. regulering for kilometerstand
9/26/2022

Styresignalet fastlægger praksis for værdifastsættelse af brugte køretøjer for så vidt angår regulering for kilometerstand. Den beskrevne praksis svarer til Motorstyrelsens hidtidige praksis.

Styresignalet er nødvendigt, fordi der er sket ændringer i hjemmelsgrundlaget ved ophævelse af registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 29, som hidtil har ligget til grund for praksis. Samme praksis videreføres nu med hjemmel i bekendtgørelsens § 26.

Fritagelse for boafgift efter boafgiftslovens § 3, stk. 2
9/26/2022

En fond kunne ikke opnå afgiftsfritagelse efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, da den ikke udelukkende havde almenvelgørende eller almennyttige formål. Landsskatteretten lagde ved vurderingen vægt på, at fonden bl.a. havde til formål at eje aktier i et selskab og de dertil hørende koncernforbundne selskaber og gennem denne aktiebesiddelse i videst muligt omfang at sikre opretholdelse af den samlede virksomhed.

Salær i en administrativ straffesag - salærstørrelse - tiltalte skal endeligt betale salæret
9/26/2022

I en administrativ straffesag vedtog T en bøde på 30.000 kr. for overtrædelse af skattekontrolloven.

Byretten tilkendte T’s beskikkede forsvarer 22.955 kr. i salær med tillæg af moms og afgjorde, at salæret skulle betales endeligt af statskassen.

Skattestyrelsen kærede salærafgørelsen, med påstand om at salæret til den beskikkede forsvarer skal betales endeligt af T når han har erkendt at have overtrådt skattekontrolloven og vedtaget en bøde. Desuden påstod Skattestyrelsen salærets størrelse nedsat under henvisning til at der er tale om et forholdsvist ukompliceret forhold om dokumenterede renteindtægter, og advokatens timeforbrug på 14,5 timer overstiger på den baggrund det, der med rimelighed kan forventes honoreret.

Landsretten nedsatte salæret til 18.000 kr. med tillæg af moms. Efter en samlet vurdering af sagens karakter og omfang oversteg et tidsforbrug på 14,5 timer hvad en forsvarer med rimelighed kunne forvente at få honoreret af det offentlige.

Landsretten fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at T efter sagens udfald endeligt skal betale forsvarersalæret, og Landsretten henviser i den forbindelse til § 5 i lov om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- og afgiftsstraffesag, hvorefter den, som sagen vedrører, har pligt til at erstatte det offentlige udgifterne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet har pligt til at erstatte det offentlige sådanne udgifter efter retsplejelovens regler. Der var ikke oplyst omstændigheder, som gav grundlag for at fravige udgangspunktet om, at T efter sagens udfald endeligt skal betale salæret til sin beskikkede forsvarer, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1.

Landsretten bemærkede i øvrigt, at byrettens afgørelse burde have været truffet ved kendelse, jf. retsplejelovens § 1012, stk. 1.

Straf - rådgiver - advokat - dødsbo-selvangivelse - aktieavance
9/26/2022

T var tiltalt for groft uagtsomt, på vegne af et dødsbo, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for skatteberegningen, idet aktieavance på 908.185 kr. ikke blev medtaget i boets selvangivelse, hvorved det offentlige blev unddraget 238.395 kr. i skat.

T nægtede sig skyldig. T forklarede, at han, i medfør af sit erhverv som advokat udfyldte og indleverede boets selvangivelse. T anførte en håndskrevet note til feltet "aktieindkomst", hvori han skrev; "eventuel avance eller tab kan ikke beregnes, da anskaffelsessummen ikke kendes…".

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten lagde bl.a. vægt på, at T, der forestod behandlingen af boet i medfør af sit professionelle erhverv som advokat burde have undersøgt reglerne på området, inden han indgav boets selvangivelse.

Byretten idømte T en bøde på 10.000 kr. Ved strafudmålingen lagde retten vægt på praksis, når en rådgiver har handlet groft uagtsomt, beløbets størrelse, at T ikke har opnået egen vinding, og at beløbet efterfølgende er blevet betalt til det offentlige.