Et selskab ønskede at yde et lån til to personer, der var eneanpartshaverens to tidligere medinvestorer i et nu afstået selskab. De to låntagere havde personligt med 50/50% ejerskab erhvervet en attraktiv ejendom og havde til hensigt at renovere denne ejendom for derefter på et tidspunkt at afhænde den med fortjeneste. Eneanpartshaveren ville ikke i forbindelse med selskabets udlån få nogen brugsrettigheder eller anden adgang til ejendommen. Skatterådet bekræftede, at eneanpartshaveren ikke ville blive beskattet i henhold til ligningslovens § 16 E, hvis hans selskab foretog udlånet.

Spørgeren havde gennemført et delvist generationsskifte ved at overdrage 90 pct. af sit holdingselskab, H1 Holding ApS, til sine børn. De overdragne kapitalandele gav ikke stemmeret i H1 Holding ApS. 

Spørgeren ønskede bekræftet, at overdragelserne kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 samt at der ved overdragelserne var retskrav på at anvende boafgiftslovens § 12 a til værdiansættelse af H1 Holding ApS. Spørgeren ønskede endvidere bekræftet, at værdien af de overdragne kapitalandele med fradrag af værdinedslag, som følge af, at børnene i forbindelse med overdragelserne overtog Spørgers skatteforpligtelse på kapitalandelene, var opgjort korrekt.

Overdragelserne var berigtiget ved rente- og afdragsfrie anfordringsgældsbreve, og der var samtidig udarbejdet pantsætningserklæringer. Det fulgte af pantsætningserklæringerne, at panteretten omfattede kapitalandelene og enhver rettighed knyttet hertil, herunder retten til at modtage udbytte fra Selskabet og afståelsessum ved realisation og retten til fondsaktier.

Da Spørgeren ved overdragelserne bevarede alle relevante rettigheder, der var knyttet til kapitalandelene, fandt Skatterådet, at der i skattemæssig henseende ikke var sket en afståelse. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at overdragelserne kunne ske med skattemæssig succession.

Da overdragelserne ikke kunne anses for en afståelse i skattemæssig sammenhæng, kunne Skatterådet ligeledes ikke bekræfte, at der var retskrav på anvendelse af boafgiftslovens § 12 a eller at værdien af de overdragne kapitalandele med fradrag af værdinedslag var opgjort korrekt.

Spørgeren havde gennemført et delvist generationsskifte ved at overdrage 83,2 pct. af sit holdingselskab, H1, til sin datter. De overdragne kapitalandele gav ikke stemmeret i H1. 

Spørgeren ønskede bekræftet, at overdragelsen kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 samt at der ved overdragelsen var retskrav på at anvende boafgiftslovens § 12 a til værdiansættelse af H1. Spørgeren ønskede endvidere bekræftet, at værdien af de overdragne kapitalandele var opgjort korrekt efter boafgiftslovens § 12 a. Endelig ønskede Spørgeren bekræftet, at den aftalte overdragelsessum efter værdinedslag som følge af, at datteren i forbindelse med overdragelsen overtog Spørgers skatteforpligtelse på kapitalandelen, var opgjort korrekt.

Overdragelsen var berigtiget ved et rente- og afdragsfrit anfordringsgældsbrev, og der var samtidig udarbejdet en pantsætningserklæring. Det fulgte af pantsætningserklæringen, at panteretten omfattede kapitalandelene og enhver rettighed knyttet hertil, herunder retten til at modtage udbytte fra Selskabet og afståelsessum ved realisation og retten til fondsaktier.

Da Spørgeren ved overdragelsen bevarede alle relevante rettigheder, der var knyttet til kapitalandelene, fandt Skatterådet, at der i skattemæssig henseende ikke var sket en afståelse. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at overdragelsen kunne ske med skattemæssig succession.

Da overdragelsen ikke kunne anses for en afståelse i skattemæssig sammenhæng kunne Skatterådet ligeledes ikke bekræfte, at der var retskrav på anvendelse af boafgiftslovens § 12 a, at værdien var opgjort korrekt efter den skematiske model eller at den aftalte overdragelsessum var opgjort korrekt som følge af overtagelsen af skatteforpligtelsen. 

Spørger var tysk statsborger og flyttede til Danmark i slutningen af 2022. Efter flytningen erklærede de tyske skattemyndigheder, at Spørger var frameldt sin tyske bopæl ved flytningen til Danmark. Spørgers far påtænkte at give Spørger en pengegave til finansiering af køb af bolig i Danmark.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger var omfattet af artikel 27 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det betød, at spørger ikke blev anset for at være hjemmehørende i Tyskland, som tysk statsborger, i en periode på fem år efter, at Spørger blev skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Skattestyrelsen har på baggrund af en konkret bevismæssig vurdering besluttet ikke at reducere aftagernes tilbagebetalingskrav som følge af EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService, med de besparelser, der har været forbundet med, at leverandørernes ydelser til aftagerne har været anset for momspligtige indtil dommen og praksisændringen ved SKM2015.734.SKAT. Det gælder både for virksomheder, der har valgt den forenklede tilbagebetalingsmodel i SKM2019.145.SKTST, og dem der ikke har.

Skattestyrelsen har konstateret, at det ville kunne forekomme, at tilbagebetaling af beløb opkrævet i modstrid med EU-retten til leverandøren, der viderebetaler til aftageren efter sidste underafsnit i afsnit 3.1.1.4 i SKM2015.733.SKAT vil medføre ugrundet berigelse (en tilbagebetaling, der ligger ud over tabet) af kunden (aftageren). I styresignalet fastlægges praksis for, hvilken betydning en sådan ugrundet berigelse af aftageren vil have for spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsen vil foretage tilbagebetaling til leverandøren. Der vil ske reduktion af tilbagebetalingen med den del af beløb opkrævet i modstrid med EU-retten, som aftageren ikke selv har båret. Fx som følge af momsfradrag.

Samtidig præciseres det i forbindelse med 2. underafsnit i afsnit 3.1.2.2 i SKM2015.733.SKAT om tilbagebetaling direkte til aftageren, at aftagerens krav alene reduceres med leverandørens besparelse som følge af opkrævning af moms i modstrid med EU-retten, hvis leverandørens besparelse i form af momsfradrag, manglende betaling af lønsumsafgift og opnået godtgørelse af energiafgifter mv. er videreført til aftageren. Det præciseres, at SKAT bærer bevisbyrden for, at leverandøren har ladet sine besparelser komme aftageren til gode, og at SKAT, hvis SKAT konkret vurderer, at dette er tilfældet, kan opgøre besparelsen ved et skøn, såfremt aftageren ikke har opgjort størrelsen af besparelsen.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at hovedanpartshaver og direktør i selskabet H1 kunne undgå beskatning af fri bil til rådighed, hvis den elbil, som selskabet påtænkte at anskaffe, blev benyttet til kørsel mellem hjem og arbejde. Den omstændighed, at denne kørsel var begrundet i et ønske om at oplade elbilen så grønt som muligt, og derved være mere bæredygtige i selskabets produktion, ændrede ikke ved, at der ville være tale om privat kørsel i en arbejdsgivers bil.

Spørger ejede en landbrugsejendom, hvor jorden var bortforpagtet og hvor driftsbygningerne - efter renovering og ombygning - skulle anvendes til erhvervsmæssig udlejning. Spørger boede selv i ejendommens stuehus/ejerbolig.

Spørger påtænkte at optage et realkreditlignende lån i en bank. Spørger ønskede at medtage en procentdel af lånet i virksomhedsordningen og den resterende del i privatøkonomien.

Det følger af praksis, at det som hovedregel ikke er muligt at opdele et lån, således at en del af lånet indgår i virksomhedsordningen, mens en del holdes uden for ordningen.

Som en undtagelse hertil gælder, at gæld, der vedrører en blandet benyttet ejendom, hvor den erhvervsmæssige del indgår i virksomhedsordningen, kan opdeles i en erhvervsmæssig og en privat del. Efter Skatterådets opfattelse gælder dette både for realkreditlån og for andre lån, der er optaget til finansiering af en blandet benyttede ejendom, når lånet alene vedrører finansiering af den blandet benyttede ejendom, og de løbende renter og afdrag fordeles i en erhvervsmæssig og en privat del, med samme andel/procentdel, som opdelingen af selve lånet. Der kan derimod ikke ske opdeling af virksomhedens kassekredit, uanset at den i et vist omfang måtte være anvendt til finansiering af en blandet benyttet ejendom.

Skatterådet bekræftede derfor, at Spørgers realkreditlignende lån i en bank kunne opsplittes, således at en procentdel af lånet indgik i virksomhedsordningen og den resterede procentdel indgik i privatsfæren.

Spørgerne havde gennemført en overdragelse af 100 procent af anparterne i et holdingselskab, der ejede 100 procent af anparterne i et ejendomsselskab. Overdragelsen var sket mellem et selskab, der var ejet af A, der var forælder til B og C, og selskaber, der var ejet af henholdsvis B og C.

Spørgerne ønskede bekræftet, at den anvendte købesum var udtryk for markedsværdien af de overdragne anparter. Spørgerne havde anvendt den skematiske værdiansættelsesmetode til at værdiansætte anparterne i både holdingselskabet og ejendomsselskabet.

Holdingselskabets væsentligste aktiviteter var at eje kapitalandele og selskabets væsentligste aktiv var ejerandelen på 100 procent af Ejendomsselskabet. Holdingselskabet havde ikke anden erhvervsmæssig drift.

Ejendomsselskabets væsentligste aktiviteter var drift og udlejning af investeringsejendomme og selskabets væsentligste aktiv var investeringsejendomme, der var optaget til dagsværdi i årsrapporten for 2024. Ejendomsselskabet havde ikke anden erhvervsmæssig drift.

Dermed bestod koncernens aktiver næsten udelukkende af investeringsejendomme, der var optaget til dagsværdi, og koncernen havde ikke anden erhvervsmæssig drift.

Efter en konkret vurdering af den indsendte værdiansættelse bekræftede Skatterådet, at den anvendte købesum var udtryk for markedsværdien af de overdragne anparter, idet det kunne lægges til grund, at koncernens ejendomme var medtaget i årsrapporterne til en værdi, der svarede til handelsværdien af ejendommene.

Spørgerne påtænkte at gennemføre to transaktioner, hvor de overdragne anparter ønskedes værdiansat til den regnskabsmæssige indre værdi.

I spørgsmål 1 ønskedes det bekræftet, at anparterne i et holdingselskab, der bl.a. ejede et ejendomsselskab, der bl.a. ejede et jordstykke, der var under udvikling med henblik på at bygge 16 boliger på jordstykket, kunne overdrages til den regnskabsmæssige indre værdi.

I spørgsmål 2 ønskedes det bekræftet, at anparterne i ejendomsselskabet, der bl.a. ejede et jordstykke, der var under udvikling med henblik på at bygge 16 boliger på jordstykket, kunne overdrages til den regnskabsmæssige indre værdi.

Det fremgik af koncernens årsrapporter, at jordstykket siden 2021 havde været fastsat til handelsværdien på baggrund af en tidligere betinget købsaftale.

Skatterådet kunne hverken i spørgsmål 1 eller spørgsmål 2 bekræfte, at anparterne i henholdsvis holdingselskabet eller i ejendomsselskabet kunne værdiansættes til den regnskabsmæssige indre værdi. Skatterådet lagde særlig vægt på, at jordstykket ikke var optaget i årsrapporten for ejendomsselskabet til en aktuel dagsværdi, der tog højde for, at jordstykket var under udvikling med henblik på at bygge 16 boliger på jordstykket.

Der blev gjort opmærksom på, at der ikke var taget stilling til holdingselskabets eller ejendomsselskabets øvrige aktiver og passiver, ligesom der ikke var taget stilling til øvrige omtalte gennemførte eller påtænkte transaktioner i nærværende sag.

Sagen angik bl.a., hvorvidt klagerens virksomhed med udlejning af en fast ejendom var erhvervsmæssig for indkomstårene 2019-2021. Klagerens virksomhed med udlejning af ejendommen havde siden 2018 givet underskud, og udlejningen var sket på baggrund af en tidsbegrænset lejeaftale gældende fra 1. januar 2018 til 1. januar 2024. Lejen kunne i denne periode ikke dække driftsudgifter og administrationsudgifter. Landsskatteretten fandt, at udlejningen af ejendommen for perioden fra den 1. januar 2018 skulle bedømmes særskilt og ikke i en sammenhæng med tidligere udlejning af ejendommen. Retten lagde vægt på, at vilkårene for udlejningen af ejendommen i perioden forud for den 1. januar 2018 adskilte sig meget væsentligt fra vilkårene for udlejningen fra den 1. januar 2018 til den 1. januar 2024, og situationen var derfor ikke sammenlignelig med situationen i SKM2017.282.LSR. Udlejning af fast ejendom anses som udgangspunkt som erhvervsmæssig, men der skal dog foretages en konkret vurdering af lejeforholdet, og hvor de almindelige betingelser om intensitet og rentabilitet ikke er opfyldt, kan dette udgangspunkt for udlejning af fast ejendom fraviges efter en konkret vurdering. Retten konstaterede, at klageren var afskåret fra at realisere et overskud ved udlejningen af ejendommen i de omhandlede indkomstår, og det var tilfældet og kendt allerede ved indgåelsen af lejeaftalen, ligesom lejen var fastsat væsentligt under markedslejen i området. Landsskatteretten fandt på grundlag af den manglende rentabilitet af lejeforholdet for hele udlejningsperioden, som samtidig var påregnelig og til stede allerede ved lejeaftalens indgåelse, at klagerens virksomhed med udlejning af ejendommen ikke kunne anses for erhvervsmæssig for indkomstårene 2019-2021. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse om ikke at godkende fradrag for underskud for indkomstårene 2019-2021.