SKATs juridiske nyheder
Vurderingsstyrelsens ekstraordinære genoptagelse af benyttelseskode og ejerboligværdi - Vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag
6/29/2022

Ejendommen var vurderet som en beboelsesejendom med 2 lejligheder ved vurderingerne pr. 1. oktober 2006, pr. 1. oktober 2015, pr. 1. oktober 2017 og pr. 1. oktober 2018. Ejendomsvurderingerne blev ekstraordinært genoptaget, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, idet ejendommen fejlagtigt ikke var blevet vurderet som en beboelsesejendom med 3 lejligheder. Som en konsekvens af ændringen af anvendelse fra 2 til 3 lejligheder blev de fastsatte ejerboligværdier fjernet.

Klageren nedlagde påstand om, at genoptagelsen ikke opfyldte 20 % kravet i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Derudover nedlagde klageren påstand om, at afgørelsen alene skulle have fremadrettet skattemæssig virkning.

Landsskatteretten fandt, at betingelsen om, at ændringen ved ekstraordinær genoptagelse skal være på mere end 20 % af værdien, relaterer sig til dele af vurderingen, der kvalificerer sig som ansættelser. Genoptagelse af fordelingen af en ejerboligværdi og genoptagelse af benyttelseskoden er derfor ikke omfattet, da disse ikke udgør ansættelser. Landsskatteretten fandt derfor, at Vurderingsstyrelsens afgørelse opfyldte genoptagelsesbetingelserne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Landsskatteretten ændrede afgørelsen således, at ændringerne alene fik skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor genoptagelsen blev foretaget. Retten bemærkede, at det påhviler Vurderingsstyrelsen at godtgøre, at betingelserne for at give ændringerne tilbagevirkende kraft er opfyldt. Vurderingsstyrelsen havde i denne sag hverken godtgjort, at klageren vidste eller burde have vidst, at vurderingerne var foretaget på et fejlagtigt grundlag, eller at ændringerne var til ugunst for klageren.

Privat kørsel i strid med betingelserne for køretøjets afgiftsfritagelse som mandskabsvogn
6/29/2022

Landsskatteretten fandt, at nogle medarbejderes daglige kørsel i en mandskabsvogn mellem arbejdspladsen og bopælen var privat personbefordring, der var i strid med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Tilsvarende gjaldt medarbejdernes kørsel til Føtex på vejen hjem for at foretage private indkøb. Den omstændighed, at der nogle dage blev medbragt materiel i køretøjet, som skulle udveksles på den private bopæl, ændrede ikke herved. Det var derfor med rette, at Motorstyrelsen havde opkrævet fuld registreringsafgift. Klageren hæftede solidarisk for afgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5. Landsskatteretten fandt endvidere, at vognen ikke opfyldte betingelserne for at blive afgiftsberettiget som en varebil, idet vognen var indrettet til personbefordring og dermed ikke utvivlsomt konstruereret og indrettet til godstransport, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2.

Vandværk fortsat skattefritaget efter opkøb af ejendomme i forbindelse med etablering af boringsnære beskyttelsesområder
6/29/2022

Skatterådet kunne bekræfte, at vandværket kunne sælge en opkøbt ejendom efter en udmatrikulering i forbindelse med den nye miljølovgivning om boringsnære beskyttelsesområder uden, at det medførte fortabelse af skattefritagelsen efter selskabsskatteloven. Det var Skatterådets opfattelse, at frasalget af den pågældende ejendom udgjorde en hensigtsmæssig disposition, hvor der sælges en overkapacitet af en ejendom. Det var desuden Skatterådets vurdering, at frasalget havde en naturlig og snævrer sammenhæng med vandværkets forpligtigelse efter miljølovgivningen, hvor vandværket ved købet og det efterfølgende frasalg havde sikret de pågældende områder.

Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at ejeren kunne være bosiddende i huset i en relativ kort periode efter, at vandværket havde overtaget ejerskabet og uden at betale en løbende husleje. Vandværket ville ikke fortabe skattefritagelsen. Indgåelsen af lejemålet havde en nødvendig og nær tilknytning til vandværkets primære drift, og det skete med henblik på varetagelsen af vandværkets vedtægtsmæssige formål.

Beskatning af aktieoptioner
6/29/2022

Sagen drejede sig om, at klagerens arbejdsgiver for indkomståret 2015 havde lønindberettet 242.865 kr. vedrørende udnyttelse af nogle aktieoptioner. Skattestyrelsen havde opgjort favørelementet til 525.420 kr., hvilket også var det beløb, klageren modtog som afregning af aktieoptionerne. På den baggrund forhøjede Skattestyrelsen klagerens personlige indkomst med 282.550 kr., idet Skattestyrelsen fandt, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive den korrekte indkomst.

Landsskatteretten fandt efter en samlet konkret vurdering, at det var betænkeligt at statuere grov uagtsomhed efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Retten henså til, at det forkerte indberettede beløb vedrørende udnyttelse af aktieoptionerne var foretaget af arbejdsgiveren i et låst felt, som klageren ikke kunne rette i, jf. SKM2019.468.LSR og princippet i den tidligere skattekontrollovs § 1 A. Landsskatteretten henså i øvrigt til, at der var tale om aktieløn, og at det ikke kunne anses for åbenbart, hvordan avancen skulle beregnes.

Forsøgs- og forskningsudgifter - erhvervsmæssig virksomhed
6/29/2022

Sagen angik, om skatteyderen havde ret til at fradrage udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed i indkomståret 2011 efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Udover at skulle dokumentere selve udgifterne, påhvilede det også skatteyderen at godtgøre, at han i det pågældende indkomstår drev erhvervsmæssig virksomhed. Skatteyderen havde ikke haft nogen indkomst i virksomheden, udover et tilskud ydet af staten, og der tilgik ikke virksomheden nogen omsætning i årene efter 2011. Virksomheden ophørte i 2018.

Uanset, at der var opnået patent på et produkt, og at skatteyderen havde deltaget i et projekt med deltagere fra G2-virksomhed og udenlandske virksomheder, løftede skatteyderen ikke bevisbyrden for, at virksomheden var erhvervsmæssig i skattehenseende, og han kunne derfor ikke fradrage udgifterne efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. 

Straf - prøvesag - emballageafgift - vinafgift - unddragelsessag begået efter 1. januar 2020 - hævet bødeniveau
6/29/2022

T var tiltalt for som direktør og ejer af et enkeltmandsfirma groft uagtsomt at have afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen idet han for 4 måneder i 2020 ikke angav vinafgift af 2.023 L vin samt for perioden 01.01.2020-30.09.20 undlod inden vareafsendelse fra udlandet af 16.751 flasker at lade virksomheden registrere som midlertidigt registreret varemodtager samt undlod at anmelde varetransporten og indbetale emballageafgiften heraf. Statskassen blev herved unddraget for 22.779 kr. i vinafgift og 13.424 kr. i emballageafgift.

T erkendte de faktiske omstændigheder og den beløbsmæssige opgørelse af de unddragne afgifter, men mente ikke at han havde handlet groft uagtsomt. T var bekendt med pligten til at angive afgift af samtlige sine modtagne varer og til at lade sig registrere som varemodtager vedrørende emballage, når bagatelgrænsen for emballageafgift var overskredet.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T som i en årrække har importeret vin, var bekendt med angivelsespligten og registreringspligten og den manglende overholdelse af disse forpligtigelser tilskrev retten T som grov uagtsom. T idømtes en bøde på 18.000 kr.

Momspligt - kuratorsalær
6/29/2022

Sagen angik, om kurator i konkursboet efter et selskab kunne fakturere sit arbejde forbundet med opretholdelsen og håndtering af drift i datterselskaberne og en salgsproces uden moms. Landsskatteretten fandt, at kurator havde leveret én samlet ydelse til konkursboet, som bestod af en momspligtig kuratorydelse, jf. momslovens § 4, stk. 1. Landsskatteretten henså herved til, at transaktionen i sin helhed bestod i forvaltning af konkursboet med henblik på afvikling heraf. Landsskatteretten bemærkede i øvrigt, at ingen del af den leverede kuratorydelse kunne kvalificeres som formidling af værdipapirer omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e), da kurator ikke handlede i egenskab af en uafhængig mellemmand, der forhandlede på vegne af konkursboet. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets besvarelse af de stillede spørgsmål.

Afslag på godtgørelse af afgift af glødelamper mv.
6/28/2022

Et dansk selskab eksporterede afgiftspligtige glødelamper i perioden fra den 1. juni 2016 til den 31. december 2018. Den 15. marts 2019 anmodede selskabet Skattestyrelsen om godtgørelse af den indbetalte afgift i medfør af forbrugsafgiftslovens § 24, stk. 1. Skattestyrelsen afslog anmodningen, idet selskabet i perioden ikke havde haft en bevilling til at modtage afgiftsgodtgørelse. Det forhold, at selskabet den 7. juni 2019 havde fået en bevilling til at få afgiftsgodtgørelse for eksporterede glødelamper, kunne ikke føre til et andet resultat, idet denne bevilling først var gældende fra den 15. marts 2019. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Rette indkomstmodtager af indtægter i enkeltmandsvirksomhed - fradrag for driftsudgifter
6/28/2022

Sagen angik, hvorvidt sagsøger var den rette indkomstmodtager af indtægter ved salg af i alt fire hunde, der var solgt gennem en hundekennel, som sagsøger var registreret som ejer af. Sagen angik derudover,  hvorvidt sagsøger var berettiget til fradrag for driftsudgifter vedrørende de fire hunde, såfremt sagsøger blev anset for rette indkomstmodtager.

Retten fandt, at sagsøger ikke havde godtgjort, at indtægten ved salgene af hundene ikke var skattepligtig indkomst for sagsøger. Retten lagde vægt på, at sagsøger havde været registreret som ejer af den pågældende hundekennel, og at sagsøgers navn fremgik af hundekennelens hjemmeside og en faktura. Erklæringer og forklaringen fra sagsøgers ægtefælle kunne ikke føre til en anden vurdering, da sagsøger og ægtefællen var interesseforbundne parter.

Derudover fandt retten, at sagsøger ikke havde godtgjort eller sandsynliggjort, at sagsøger var berettiget til fradrag for driftsudgifter. Retten lagde herved vægt på, at sagsøger ikke havde fremlagt nogen form for bilagsmateriale vedrørende udgifter afholdt til hundene. Retten bemærkede, at sagsøger heller ikke havde påvist et grundlag for et skønsmæssigt fradrag.

Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet

CFC-dispensation
6/28/2022

Skatterådet giver tilladelse til fritagelse fra CFC-beskatning efter dagældende selskabsskattelovs § 32, stk. 2, da betingelserne for dispensation vurderes at være opfyldt. Dispensationen betinges dog af, at Spørger årligt og senest samtidig med indsendelsen af selvangivelse for det pågældende indkomstår tilsender den skatteansættende myndighed en erklæring om, at de betingelser og forudsætninger, der ligger til grund for denne tilladelse i alt væsentlighed er uændret. 

Ligningslovens § 4 - deltagelse i interessentskab - lønmodtager - selvstændig virksomhed
6/28/2022

Landsskatteretten fandt, at A og B, som deltagere i et tandlægeinteressentskab, måtte anses for selvstændige erhvervsdrivende og dermed ikke lønmodtagere, jf. ligningslovens § 4.  Som følge af, at der således blev drevet selvstændig virksomhed, fandt Landsskatteretten, at indkomsten fra tandlægevirksomheden, dels kunne indgå i et selskab ejet af A, når det er selskabet, der indtræder som tandlægeinteressent, dels indgå i en personlig ejet virksomhed for B. Landsskatteretten ændrede herefter besvarelsen af 3 spørgsmål om bindende svar fra nej til ja. 

ADR-beviser, ADS’er, tilbagesalg til udstedende selskab
6/28/2022

Sagen omhandlede den skattemæssige kvalifikation af ADR-beviser, der var udstedt på baggrund af aktier i et dansk unoteret aktieselskab. Der var tale om et såkaldt sponsoreret program, hvor det danske selskab havde indgået en aftale med en amerikansk depotbank om udstedelse af ADR-beviser på baggrund af deponerede aktier i det danske selskab. ADR-beviserne var noteret på en amerikansk børs.

Skatterådet fandt på baggrund af en gennemgang af den konkrete depotaftale, at de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder til de underliggende aktier reelt var overført til den registrerede bevisindehaver af ADR-beviset. Det var på baggrund heraf Skatterådets opfattelse, at ADR-bevisindehaveren var i besiddelse af et bevis på en ejerandel i det omhandlede danske selskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, og at ADR-bevisindehaveren skulle anses for aktionær i det omhandlede danske selskab i relation til bestemmelserne om udbytte af aktier mv. i ligningslovens §§ 16 A og B. Det var endvidere Skatterådets opfattelse, at der er tale om noterede aktier.

Videre fandt Skatterådet, at der i relation til selskabets køb af ADR-beviser ville være tale om tilbagesalg af noterede aktier til det udstedende selskab, hvilket ikke ville udløse dansk udbytteskat.

ADR-beviser, ADS’er, tilbagesalg til udstedende selskab
6/28/2022

Sagen omhandlede den skattemæssige kvalifikation af ADR-beviser, der var udstedt på baggrund af aktier i et dansk unoteret aktieselskab. Der var tale om et såkaldt sponsoreret program, hvor det danske selskab havde indgået en aftale med en amerikansk depotbank om udstedelse af ADR-beviser på baggrund af deponerede aktier i det danske selskab. ADR-beviserne var noteret på en amerikansk børs.

Skatterådet fandt på baggrund af en gennemgang af den konkrete depotaftale, at de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder til de underliggende aktier reelt var overført til den registrerede bevisindehaver af ADR-beviset. Det var på baggrund heraf Skatterådets opfattelse, at ADR-bevisindehaveren var i besiddelse af et bevis på en ejerandel i det omhandlede danske selskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, og at ADR-bevisindehaveren skulle anses for aktionær i det omhandlede danske selskab i relation til bestemmelserne om udbytte af aktier mv. i ligningslovens §§ 16 A og B. Det var endvidere Skatterådets opfattelse, at der er tale om noterede aktier.

Videre fandt Skatterådet, at der i relation til selskabets køb af ADR-beviser ville være tale om tilbagesalg af noterede aktier til det udstedende selskab, hvilket ikke ville udløse dansk udbytteskat.

Værdifastsættelse af køretøj med henblik på beregning af eksportgodtgørelse
6/28/2022

Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at Motorstyrelsen ved værdiansættelsen af et brugt køretøj havde fratrukket 1.180 kr. i udsalgsprisen på de køretøjer, som Motorstyrelsen havde anvendt til værdifastsættelsen af handelsprisen, under henvisning til at gebyr for nummerplader ikke indgår i den afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 34, stk. 2. Da dette følger af reglerne om værdiansættelse, fandt Landsskatteretten, at Motorstyrelsens styresignal offentliggjort som SKM2021.378.MOTORST ikke fastsatte en skærpet praksis for værdiansættelsen af handelsprisen for brugte køretøjer.

Genoptagelse - Lempelse for skat betalt til Norge
6/28/2022

Den 17. juni 2020 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at klagerens indkomst for 2016 hidrørte fra Danmark, idet klageren ikke havde indsendt årsopgørelse fra Norge, som dokumenterede indkomst fra og skattebetaling til Norge. Den 8. juli 2020 henvendte klageren sig til Skattestyrelsen og oplyste, at han i indkomståret 2016 havde indkomst i Norge, hvoraf han havde betalt skat, og spurgte, om Skattestyrelsen ville rette årsopgørelsen. Den 31. marts 2021 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at skatteansættelsen for indkomståret 2016 ikke kunne genoptages, idet klagerens henvendelse den 8. juli 2020 var uden for den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og at der ikke var mulighed for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27.

Landsskatteretten henviste til forvaltningslovens § 7, stk. 2, og forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1, og fandt, at Skattestyrelsen i den foreliggende situation, hvor klagerens henvendelse af 8. juli 2020 vedrørende indkomståret 2016 indkom efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, men hvor den almindelige frist for klage endnu ikke var udløbet, burde have vejledt klageren om hans klagemulighed, og at klagerens henvendelse af 8. juli 2020 burde være blevet videresendt til Skatteankestyrelsen som en klage over afgørelsen af 17. juni 2020. Landsskatteretten fandt, at klageren havde dokumenteret den norske indkomst og skattebetalingen i Norge og derfor var berettiget til lempelse efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Ændring af praksis for beregning af vægtafgift af registreringspligtige ikke-benzindrevne traktorer - styresignal
6/28/2022

Styresignalet ændrer praksis for beregning af vægtafgift af registreringspligtige ikke-benzindrevne traktorer

Moms - Forsikringsmæglervirksomhed momsfritaget
6/27/2022

Spørger er en forsikringsmæglervirksomhed, som formidler og servicerer forsikringer for sine kunder. Spørgers ydelser består b.la i ajourføring af forsikringer, varetagelse af skadesager, korrespondance med forsikringsselskaberne, indhentning af tilbud på forsikringer, opsigelse af gamle forsikringer samt indgåelse af nye forsikringer.

Spørger ønsker at få bekræftet, at ydelserne er momspligtige, og dermed ikke omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, som bl.a. omfatter ydelser leveret af forsikringsmæglere.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at ydelserne er momspligtige. Spørger må anses for at levere momsfri ydelser i form af formidling af forsikringer, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 10. Spørger er derfor omfattet af lønsumsafgiftspligten, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Afgift- engangsservice - flergangsbrug
6/27/2022

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gafler og knive af komposterbart materiale ikke var omfattet af afgiftspligten for engangsservice ifølge emballageafgiftsloven. Produkterne adskilte sig ikke fra andet engangsservice, som er omfattet af afgiftspligten. Produkterne var ikke sammenlignelig med fx stålbestik, som almindeligvis genanvendes ubegrænset. Produktet fremstod og fungerede som plastlignende bestik, af en forholdsvis stærk kvalitet, som almindeligvis er bestemt til begrænset antal anvendelser og bortkastning efter brug. Produkterne øgede dermed affaldsmængderne.

Lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4 - dagældende lønsumsafgiftsbekendtgørelses § 4 - opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget for virksomhed med blandede aktiviteter
6/24/2022

Sagen angik opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget for bl.a. et bankselskab og et leasingselskab, som var fællesregistrerede for moms og lønsumsafgift. Fællesregistreringen havde både lønsumsafgiftspligtige aktiviteter (hovedsageligt leasing) og andre aktiviteter, der ikke var lønsumsafgiftspligtige (almindelig bankvirksomhed). Derfor skulle der ved opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget ske en fordeling af fællesregistreringens lønsum på de lønsumsafgiftspligtige henholdsvis de andre aktiviteter efter reglerne i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, og den dagældende lønsumsafgiftsbekendtgørelses § 4, stk. 2 og 4, som var gældende forud for den 1. marts 2013.

Fællesregistreringen havde foretaget denne fordeling på grundlag af en særligt opgjort omsætningsfordeling for hele fællesregistreringen under ét. SKAT fandt, at fællesregistreringens fordeling gav et misvisende billede af de ansattes faktiske tidsforbrug på fællesregistreringens lønsumsafgiftspligtige henholdsvis andre aktiviteter. SKAT tilsidesatte derfor fordelingen og erstattede det med en fordeling, som var baseret på SKATs skøn over de ansattes tidsforbrug.

Byretten (3 dommere) fandt efter en samlet vurdering, at fællesregistreringens fordeling af lønsummen ikke gav et retvisende skøn over det faktisk anvendte tidsforbrug. Byretten lagde herved bl.a. vægt på, at den andel af de bankansattes arbejde, som vedrørte fremskaffelse af kapital til leasingaktiviteterne ved indlån fra bankkunder, ikke kan henføres til de momspligtige leasingaktiviteter.

Endvidere fandt byretten, at SKATs skøn var baseret på relevante og saglige kriterier, som var egnede til at belyse det faktisk anvendte tidsforbrug, og at skønnet var mere retvisende end bankens skøn.

Retten fandt på den baggrund, at det var med rette, at SKAT havde tilsidesat bankens skøn og sat et andet skøn i stedet.

Supplement til SKM2021.678.SKTST om genoptagelse - ændring af praksis for fradragsret for moms af leasingydelser på demonstrations- og udlejningspersonbiler anvendt til ærindekørsel - styresignal
6/24/2022

Dette styresignal udvider adgangen til ekstraordinær genoptagelse, jf. afsnit 6.3 Ekstraordinær genoptagelse i SKM2021.678.SKTST til også at omfatte de tilfælde, hvor en autoforhandler ikke har taget fradrag for moms af leasingydelser på demonstrations- og udlejningspersonbiler, som kun har været anvendt til den registreringspligtige virksomheds formål, og betingelserne for begrænset fradrag, jf. momslovens § 42, stk. 4 og 5, ikke var opfyldt.