SKATs juridiske nyheder
Betingelser for at et fotografi er en kunstgenstand - praksisændring - genoptagelse - udkast til styresignal
5/7/2021

Med baggrund i EU-Domstolens dom i sag C-145/18, Regards Photographiques SARL, ændrer Skattestyrelsen betingelserne for, at fotografier momsretligt kan kvalificeres som en kunstgenstand i henhold til momslovens § 69, stk. 4, nr. 6.

Praksisændringen består i, at ethvert fotografi, som er taget af kunstneren, aftrykt af denne eller under dennes tilsyn samt signeret og nummereret i et antal på op til 30 eksemplarer momsretligt skal betragtes som en kunstgenstand.  

Som konsekvens vil fx også portræt- og skolefotografier, som opfylder de ovenfor nævnte objektive betingelser momsretligt skulle kvalificeres som en kunstgenstand.  

Kommunal parkeringsfond - ikke afgiftspligtig person
5/7/2021

X Kommune havde etableret en kommunal parkeringsfond i henhold til bygge-og planlovgivningen. En bygherre kunne mod betaling af bidrag til parkeringsfonden gives dispensation fra bygge- og planlovgivningens krav til anlæg af parkeringspladser i forbindelse med byggeri.

Skatterådet bekræftede, at bidraget ikke var momspligtigt, da kommunen opkrævede bidragene i egenskab af offentlig myndighed og derfor ikke var en afgiftspligtig person. Der blev herved navnlig lagt vægt på, at det alene var kommunen, der havde beføjelse til at give dispensationen for kravene til opførelse af parkeringspladser.

Fond - efterbeskatning - ubenyttede hensættelser - overgang til lagerprincip for porteføljeaktier
5/6/2021

Spørger havde en ubenyttet hensættelse fra 2015, som efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 11. pkt., indebar et brud på adgangen til at anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier.

I den forbindelse ønskede spørger bekræftet, at overgangen til lagerprincippet for porteføljeaktier havde virkning for indkomståret 2020. Skatterådet bekræftede, at der med det pågældende indkomstår i bestemmelsen henvistes til det indkomstår, hvori efterbeskatningen blev udløst, således at overgangen i det konkrete tilfælde indtrådte fra og med indkomståret 2020.

Forholdsmæssig registreringsafgift (leasing)
5/5/2021

Sagen angik 13 køretøjer, der var indregistreret på forholdsmæssig registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 3 b. For så vidt angår 11 af køretøjerne fandt Landsskatteretten, at ændringerne af leasingaftalerne ikke havde betydning for beregningen af registreringsafgiften eller for, om tilladelserne ville være meddelt, hvormed der ikke var grundlag for at opkræve fuld registreringsafgift af disse køretøjer. Med hensyn til de resterende to køretøjer fandt Landsskatteretten, at leasingaftalerne var indgået på vilkår, som ikke kunne anses for begrundet i sædvanlige forretningsmæssige og driftsmæssige hensyn, men alene kunne begrundes med, at der var tale om interesseforbundne parter. Landsskatteretten fandt herefter, at leasingaftalerne ikke var indgået med det formål at tjene penge til leasingselskabet og med ønsket om en rimelig forrentning af den investerede egenkapital med den konsekvens, at leasingselskabet ikke blev anset for at drive erhvervsmæssig leasingvirksomhed vedrørende disse to køretøjer. Dermed var en grundlæggende betingelse for at anvende registreringsafgiftslovens § 3 b ikke opfyldt, og leasingselskabet blev derfor opkrævet fuld registreringsafgift af disse to køretøjer.

Moms - platform - formidling af varesalg
5/5/2021

Spørger formidler salg af varer via en elektronisk markedsføringsplatform. Skatterådet bekræftede, at formidlingen sker i andens navn. Som udgangspunkt er det derfor de tilknyttede sælgere, der skal betale moms af de formidlede salg. Spørger skal alene betale moms af den modtagne kommission (formidlingshonorarerne). Hvis de tilsluttede sælgere alle er etablerede i andre europæiske lande, skal spørger dog ikke betale dansk moms af kommissionen. Momsloven bliver ændret den 1. juli 2021. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at det i alle tilfælde vil være sådan, at spørger ikke skal betale moms af de formidlede salg. Hvis de formidlede salg sker den 1. juli 2021 eller senere, skal spørger i to tilfælde betale moms af de formidlede salg, selvom formidlingen sker i andens navn. I forbindelse med formidling af fjernsalg af varer indført fra et sted uden for EU i forsendelser med en reel værdi, der ikke overstiger 150 Euro, skal spørger momsmæssigt anses for at have købt varerne fra de tilknyttede sælgere og have solgt dem til de forbrugere, der benytter spørgers platform. Tilsvarende skal spørger momsmæssigt i forbindelse med formidling af levering af varer inden for EU fra en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i EU, til en ikkeafgiftspligtig person, anses for at have købt varerne fra de tilknyttede sælgere og have solgt dem til de forbrugere, der benytter spørgers platform.

Afslag på aktindsigt - Korrespondance mellem Danmark og Storbritannien vedrørende en Mutual Agreement Procedure
5/5/2021

Retten til aktindsigt i korrespondance mellem Danmark og Storbritannien vedrørende en Mutual Agreement Procedure anses for at være begrænset iht. forvaltningslovens § 15 a, stk. 1, og artikel 25, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten på grund af en folkeretlig forpligtigelse om begrænsning af aktindsigt.

Aktindsigt i korrespondance med udenlandsk myndighed ikke imødekommet
5/5/2021

Retten til aktindsigt i korrespondance mellem Danmark og Luxembourg vedrørende en Mutual Agreement Procedure anses for at være begrænset iht. forvaltningslovens § 15 a, stk. 1, og artikel 26, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten på grund af en folkeretlig forpligtelse om begrænsning af aktindsigt.

Fast driftssted, begrænset skattepligt
5/5/2021

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar, hvorefter et udenlandsk selskab ville blive anset for at etablere fast driftssted i Danmark. Landsskatteretten lagde vægt på, at arbejdsopgaver for en medarbejder her i landet efter beskrivelsen ikke kunne anses for udelukkende at være alene af forberedende eller hjælpende karakter, men måtte anses for at udgøre en væsentlig og betydningsfuld del af selskabets virksomhed i sin helhed.

Skønsmæssig forhøjelse af skattepligtig indkomst - mangelfuld transfer pricing- dokumentation - ikke grundlag for at tilsidesætte skøn - koncernforbundne selskaber
5/4/2021

Sagen angik i første række spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af et dansk produktionsselskabs skattepligtige indkomst på grund af mangelfuld transfer pricing-dokumentation vedrørende samhandlen med koncernens salgsselskaber.

Hvis en sådan skønsmæssig forhøjelse var berettiget, var spørgsmålet dernæst, om selskabet havde løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn var fastsat for højt eller på et så usikkert grundlag, at skønnet måtte tilsidesættes.

Højesteret udtalte, at transfer pricing-dokumentationen var mangelfuld i så væsentligt omfang, at den ikke gav skattemyndighederne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om armslængdeprincippet var overholdt. Den mangelfulde dokumentation måtte således sidestilles med manglende dokumentation. Skattemyndighederne havde derfor været berettiget til at foretage et skøn.

Højesteret henviste blandt andet til, at der var tale om en transfer pricing-dokumentation, som ikke levede op til kravet om, at det danske selskab skulle oplyse, hvorledes priser mellem det danske produktionsselskab og salgsselskaberne rent faktisk var fastsat, og som heller ikke indeholdt en sammenlignelighedsanalyse, således som det kræves efter den dagældende § 3 B, stk. 5, i skattekontrolloven og § 6 i transfer pricing-bekendtgørelsen.

Højesteret udtale herefter, at skattemyndighedernes anvendelse af TNMM med salgsselskaberne som den testede part ikke ville bygge på tilstrækkeligt pålidelige oplysninger, og at skattemyndighederne derfor kunne anvende TNMM med det danske produktionsselskab som den testede part.

Sammenfattende fandt Højesteret, at det danske selskab ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skøn hvilte på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at skønnet førte til et åbenbart urimeligt resultat. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af det danske selskabs skattepligtige indkomst i skatteårene 2005-2009.

Højesteret henviste blandt andet til, at den omstændighed, at nogle af skattemyndighedernes sammenligningsselskaber er fra lande med lavere lønniveau end i Danmark, ikke kan føre til, at databaseanalysen ikke har kunnet danne grundlag for den skønsmæssige skatteansættelse, og at der heller ikke var fremkommet oplysninger, der tilstrækkeligt havde godtgjort, at der i perioden 2005-2009 har foreligget sådanne atypiske og ekstraordinære omkostninger hos det danske selskab, jf. OECD’s retningslinjer fra 2010, pkt. 2.80, at disse skal udgå af beregningen af selskabets nettoavance efter TNMM.

Skatteministeriet blev derfor frifundet. Sagen var henvist til behandling i landsretten i første instans som principiel.

Tariferingsforordninger
5/4/2021

T22, Tarifering har samlet tariferingsforordninger, HSC tariferingsudtalelser og statements i en elektronisk udgave pr. 4. maj, 2021 (vejledning).
Vejledningen er opbygget efter samme model som Toldtariffen.

Successionsoverdragelse - pengetankreglen - udlejningsejendomme - kontorhotel - passiv kapitalanbringelse
5/4/2021

Sagen omhandlede, om en udlejningsejendom, der fungerede som et kontorhotel, var et pengetankaktiv (passiv kapitalanbringelse) eller et erhvervsaktiv i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Kontorhotellet fungerede ved, at der indgik visse ydelser i lejebetalingen, herunder eksempelvis kantinefaciliteter, IT-assistance og andet. Endvidere indgik der i lejemålet et standardmøblement, som mod betaling kunne blive suppleret med yderligere møblement.

Kontorhotellets indtægter omfattede derfor dels indtægter fra leje af de rå lokaler uden servicering og standardmøblement og dels indtægter fra udlejning af kontormøbler, salg af kantinedrift og IT-assistance og alle de øvrige serviceydelser, der var inkluderet i lejebetalingen.

Det var oplyst, at udlejning af de rå lokaler uden servicering og standardmøblement udgjorde mere end halvdelen af indtægterne ved driften af nærværende kontorhotel. På baggrund heraf fandt Skatterådet, at ejendommene i nærværende sag primært havde karakter af at være udlejningsejendomme, idet indtægterne hovedsageligt stammede fra udlejningsaktiviteten. Endvidere fandt Skatterådet, at alle udlejningsejendomme med ganske få konkrete undtagelser skal betragtes som passiv kapitalanbringelse i forhold til pengetankreglen, samt at kontorhoteldrift ikke var omfattet af disse få konkrete undtagelser.

Fradrag for købsmoms - Aktivitet med væddeløbsstald og salg af heste - Selvstændig økonomisk virksomhed
5/4/2021

Sagen drejede sig om, hvorvidt et selskabs aktivitet med væddeløbsheste og stutteri udgjorde en selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Landsskatteretten fandt på baggrund af en samlet konkret vurdering, at selskabet i de omhandlede afgiftsperioder ikke havde udøvet selvstændig økonomisk virksomhed med væddeløbsstald, jf. momslovens § 3, stk. 1. Der blev herved særligt henset til, at aktiviteten blev drevet med det formål at opnå indtægter i form af præmier fra hestevæddeløb, hvilke ikke udgør en levering af en ydelse mod vederlag i momslovens § 4, stk. 1,’s forstand. Selskabets drift af væddeløbsstald lå således uden for momslovens anvendelsesområde. Det forhold, at selskabet gennem tiden havde solgt ejerandele i 14 heste, hvoraf ejerandele i seks heste var tilbagesolgt til en medejer, ændrede ikke herved, idet der var tale om enkeltstående salg af ejerandele i heste efter endt brug i den ikke økonomiske virksomhed.

Afslag på aktindsigt med henvisning til tavshedspligten
5/4/2021

Sagen drejede sig om aktindsigt i to specifikke sager og andre sager, der er løst ved en konkret vurdering af kørebog mv., kreditnotaer eller nye fakturaer. Indledningsvist fandt Landsskatteretten, at den påklagede afgørelse ikke var ugyldig som følge af inhabilitet hos den medarbejder i Skattestyrelsen, der traf afgørelsen. Medarbejderen blev således ikke anset for inhabil, selvom medarbejderen tidligere havde truffet afgørelse om den samme anmodning om aktindsigt. For så vidt angår de to specifikke sager fandt Landsskatteretten, at sagerne hovedsageligt indeholdt økonomiske og erhvervsmæssige oplysninger om fysiske og juridiske personer, som var omfattet af tavshedspligten i offentlighedslovens § 35, jf. skatteforvaltningslovens § 17, og som der derfor ikke kunne gives aktindsigt i. Dette ændredes ikke af, at klagerens repræsentant var kommet i besiddelse af nogle dokumenter i de to sager. Med hensyn til anmodningen om aktindsigt i andre sager fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen ikke havde begrundet afslaget med, at der ikke eksisterede sådanne sager. Da det ikke var oplyst, hvilke bestræbelser Skattestyrelsen havde gjort for at identificere eventuelle sager omfattet af anmodningen, eller hvor lang tid der var brugt på dette, var det på det foreliggende grundlag ikke muligt for Landsskatteretten at efterprøve afgørelsen på dette punkt. Landsskatteretten hjemviste derfor denne del af Skattestyrelsens afgørelse til fornyet behandling.

Skattefri befordringsgodtgørelse - Bestyrelsesmedlem
5/4/2021

Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt klageren var berettiget til fradrag for befordring i relation til bestyrelsesarbejde. Klageren var bestyrelsesmedlem i nogle selskaber, og klageren modtog bestyrelsesvederlag herfor, der blev indberettet som A-indkomst. Klageren modtog ikke godtgørelse for udgifter til befordring i forbindelse med bestyrelsesarbejdet. Landsskatteretten udtalte, at det følger af ligningslovens § 9 B, stk. 5, at reglerne i ligningslovens § 9 B, stk. 1-4, finder anvendelse på befordringsgodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Det følger endvidere af ligningslovens § 9 B, stk. 4, 2. pkt., at der kan foretages fradrag for befordring efter § 9 C, såfremt arbejdsgiveren ikke udbetaler hel eller delvis skattefri godtgørelse. På dette grundlag fandt Landsskatteretten, at klageren var henvist til at foretage fradrag for befordringen som et ligningsmæssigt fradrag efter ligningslovens § 9 C, idet det følger direkte af ordlyden af ligningslovens § 9 B, at bestemmelsen i ligningslovens § 9 B, stk. 4, 2. pkt., også gælder bestyrelsesmedlemmer, jf. herved bestemmelsens stk. 5. Det forhold, at der var tale om honorar, som var gjort til A-indkomst efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 43, ændrede ikke herved. Der fandtes ikke at være lovhjemmel til at foretage fradraget i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Håndværkerfradrag - installation af varmepumpe finansieret via leasingkontrakt - periodisering
5/4/2021

Spørger solgte og installerede varepumper, som blev finansieret via en leasingkontrakt, der løb over 8 eller 12 år. Skatterådet tiltrådte Spørgers opfattelse af, at Spørgers kunder var berettiget til håndværkerfradrag efter ligningslovens § 8 V for udgifter til arbejdsløn til installation af varmepumpe, når finansiering skete via en leasingkontrakt, og alle øvrige krav til håndværkerfradrag i ligningslovens § 8 V og BEK nr. 419 af 02/05/2018 ellers var opfyldt. Kunderne ville dog alene kunne få fradrag for den udgift til arbejdsløn, der faktisk var betalt i indkomståret. Hvis betalingen skete inden for to måneder efter udløbet af det indkomstår, hvor arbejdet var udført, henføres fradraget for en sådan betaling til det indkomstår, hvor arbejdet blev udført, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 4.

Registreringsafgiftspligt - Mandskabsvogn - Privat kørsel
5/4/2021

Motorstyrelsen havde opkrævet 165.768 kr. i registreringsafgift med henvisning til, at køretøjet ikke opfyldte betingelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, for fritagelse som mandskabsvogn. Landsskatteretten bemærkede, at personerne A og B begge var ansat i arbejdsgiverselskabet, da de søndag, den 18. marts 2018 blev standset i køretøjet i toldkontrollen ved Rødby Færgehavn på vej fra deres bopæle til et overnatningssted i Danmark 5 km. fra en byggeplads, hvor de skulle møde på arbejde mandag morgen. Landsskatteretten bemærkede, at kørslen mellem bopælene i Tyskland og overnatningsstedet i Danmark udelukkende var begrundet i befordring af medarbejderne til overnatningsstedet. Under disse omstændigheder, hvor kørslen ikke var sket direkte fra en medarbejders bopæl til en arbejdsplads, jf. SKM2011.748.LSR, var Landsskatteretten enig med Motorstyrelsen i, at betingelserne for at fritage køretøjet for afgift ikke var opfyldt.

Parcelhusreglen - skilsmisse
5/4/2021

Sagen angik, om det var godtgjort, at betingelserne for skattefrihed i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, var opfyldt. 

Retten fandt, at sagsøgerens flytning til ejerlejligheden alene var af midlertidig karakter, og at ejerlejligheden derfor ikke har tjent til bolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Der blev blandt andet lagt vægt på, at sagsøgeren i hele den omhandlede periode havde været tilmeldt folkeregisteret på sin hidtidige ejendom, og at sagsøgeren - uanset at han i forbindelse med en skilsmisseaftale ikke skulle opholde sig på ejendommen - havde besvaret rådigheden over denne ejendom. Retten tillagde det endvidere betydning, at den hidtidige ejendoms adresse blev brugt i forbindelse med indgåelse af aftale om wifi og en lejekontrakt i London, og at sagsøgeren ikke havde tegnet indboforsikring i lejligheden. 

Retten anførte endvidere, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at sagsøgeren i et vist omfang havde opholdt sig i ejerlejligheden. 

Skatteministeriet blev derfor frifundet. 

Uddelinger fra fond - Mindreårigt barn - ej selvangivet honorar - forældrene handlet groft uagtsomt - ansættelse ikke foretaget rettidigt
5/3/2021

Et mindreårigt barn havde modtaget større honorarbeløb fra en familiefond. Familiefonden havde indberettet honoraret til skatteforvaltningen. Honoraret fremgik således af de kontroloplysninger, som skatteforvaltningen havde på barnet. Barnet var på grund af sin alder ikke registreret i skatteforvaltningens system som skattepligtig.

Barnets forældre havde ikke selvangivet honoraret for barnet. Skatteforvaltningen havde efter udløbet af ligningsfristen beskattet barnet af honoraret. Skatteforvaltningen havde henvist til, at barnets forældre ansås at have handlet groft uagtsomt på barnets vegne, hvorfor der var grundlag for ekstraordinær skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Skatteforvaltningen havde i øvrigt fundet, at kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt, hvorfor ansættelsen var sket rettidig.

Landsskatteretten fandt, at forældrene havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten, herunder ikke reagerede på, at barnet ikke modtog en årsopgørelse med opkrævning af skat, hvorved også hensås til, at forældrene var bekendt med, at der ikke var betalt skat af honoraret.

Landsskatteretten fandt dog, at ansættelsen ikke var foretaget rettidigt, idet skatteforvaltningen ikke havde foretaget ansættelsen inden 6 måneder efter kundskabstidspunktet. Der blev herved lagt vægt på, at honoraret var indberettet af familiefonden for flere år siden, og at der ikke siden var tilgået nye oplysninger om honoraret. Det forhold, at barnet ikke havde været registreret i skatteforvaltningens system som skattepligtig, kunne ikke ændre herved.

Fastsættelse af indgangsværdi ved salg af ejendom
5/3/2021

Klager havde erhvervet en ejendom før 19. maj 1993. I Den Offentlige Informationsserver, www.ois.dk (herefter "OIS.dk"), var fejlagtigt anført, at den offentlige ejendomsvurdering for Adresse Y1 pr. 1. januar 1993 var på 350.000 kr., heraf grundværdi 36.200 kr. Ejendommen var derimod vurderet med benyttelseskode 14 og en offentlig ejendomsværdi på 0 kr. Landsskatteretten fandt ikke, at klager kunne anvende den fejlagtige værdi i OIS.dk ved opgørelse af avancen ved et kommende salg. Landsskatteretten henviste til, at klageren som ejer af ejendommen måtte anses for at have modtaget vurderingsmeddelelsen for vurderingsåret 1993 og dermed have været bekendt med den korrekte offentlige ejendomsvurdering. Landsskatteretten stadfæstede derfor et bindende svar fra Skattestyrelsen, hvor Skattestyrelsen havde svaret nej til, at vurderingen 1993 + 10 pct., dvs. i alt 385.000 kr., kunne anvendes som indgangsværdi ved salg af Adresse Y1.

Afgiftsfritagelse for motorbrændstof til fly
5/3/2021

Et selskab transporterede mod vederlag deres kunders tomme fly fra en lufthavn til en anden lufthavn (færgeflyvninger). Selskabet havde anmodet Skattestyrelsen om bindende svar på, hvorvidt der var afgiftsfritagelse for motorbrændstof til fly (JET A1), når selskabet leverede flyvning for en kunde i forbindelse med vedligeholdelse af kundens fly. Skattestyrelsen besvarede selskabets spørgsmål med "nej", idet Skattestyrelsen ikke fandt, at selskabets flyvning var omfattet af afgiftsfritagelsen i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 2. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse, idet selskabets flyvning fandtes omfattet af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 2. Landsskatteretten fandt, at der var tale om levering af en tjenesteydelse med fly mod vederlag i henhold til energibeskatningsdirektivets artikel 14, stk. 1, litra b. Spørgsmålet skulle herefter besvares med "ja".