Flyruten mellem Rønne og København giver flyselskabet Danish Air Transport (DAT) et årligt underskud på 18 millioner kroner.

Det oplyser direktør Jesper Rungholm til TV 2/Bornholm.

Ledelsen overvejer derfor at lukke ruten for at stoppe pengene i at fosse ud af virksomheden.

Men en aftale med Region Hovedstaden gør, at selskabet ikke kan stoppe flyvningerne.

- Hvis vi kunne stoppe i morgen, så havde vi stoppet i morgen. Men det kan vi ikke. Vi har en kontrakt, og vi er forpligtet til at beflyve den kontrakt, indtil den løber ud, siger Rungholm til TV 2/Bornholm.

Aftalen udløber om et halvt år. Derefter kan Region Hovedstaden insistere på at forlænge aftalen med et år. Og det er Jesper Rungholm "bange for, at den bliver", siger han.

Kontrakten forpligter DAT til at fragte Region Hovedstadens hospitalspatienter frem og tilbage mellem Rønne og København et fast antal gange om dagen.

Men DAT overvejer alligevel at lukke ruten, fordi "18 millioner kroner om året er altså mange penge", siger Jesper Rungholm til TV 2/Bornholm. Han mener, at man kan "køre en retssag" for de penge.

En lukning kan potentielt få betydning for 193.000 årlige flypassagerer, som ville skulle bruge 3,5 timer på færgen i stedet for 1,5 time med fly.

Ifølge en rapport, som konsulentvirksomheden EY og Epinion har udarbejdet for Trafikkontaktrådet, vil en lukning af flyruten gøre det mindre attraktivt at bosætte sig på Bornholm.

Rapporten kommer med et bud på en løsning på problemet. Færgeforbindelserne mellem Bornholm og henholdsvis Ystad og Køge under navnet Bornholmslinjen modtager i dag 180 kroner i statsstøtte per passager.

Hvis man i stedet flyttede noget af støtten til flyruten - og reducerede støtten til Bornholmslinjen til 160 kroner - ville man ifølge rapporten kunne skabe økonomisk balance for flyruten.

Omfordelingen af midlerne kan dog tidligst ske i 2030, hvor statens nuværende kontrakt med Bornholmslinjen udløber. Det vil også kræve, at flyruten til København kommer i offentligt udbud, ligesom færgeruten er.

I 2023 boede der 39.602 personer på Bornholm. Ambitionen er et indbyggertal på 42.000, og det er der ifølge flere års tal fra Danmarks Statistik lange udsigter til.

/ritzau/

Renten er skudt i vejret, og det kræver nu en ganske solid løn og indtægt, hvis man gerne vil ind på det københavnske boligmarked og købe hus. 

Det viser beregninger, som Realkredit Danmark, RD, har foretaget for Berlingske. De tager udgangspunkt i et 5,0-procent boliglån med fast rente og en familie med to børn, der går i henholdsvis vuggestue eller dagpleje og børnehave.

Hvor stor indkomsten skal være afhænger af, hvilke regler man konkret ser på.

Den ene regel er spørgsmålet om, hvor meget indkomst man skal have for at købe et – i det her tilfælde – gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter i de enkelte kommuner.

Men oveni kommer også regler om, hvor meget gæld man må have i forhold til ens indkomst. Den restriktion har størst betydning i de større byer, og den øger kravene til indkomsten ganske betydeligt.

Hvis vi i første omgang glemmer spørgsmålet om gælden og alene ser på, hvor meget indkomst familierne skal have, træder der nogle ret klare tal frem.

Frederiksberg Kommune topper listen. Her skal familien samlet tjene 1,66 millioner kroner for at kunne købe et hus.

I Gentofte skal man have en indkomst på lige under 1,4 millioner kroner, mens kravet i Københavns Kommune lyder på en indkomst på 1,28 millioner kroner.

Vender vi blikket mod jyske kommuner som Skive, Struer og Viborg lyder kravene til indkomsten fra omkring 720.000 kroner og op til 754.000 kroner.

Det vil sige omkring det halve af, hvad der kræves i landets dyreste kommuner.

»Samlet set understreger det, at det som ung boligkøber i dag er relativt vanskeligt at få adgang til det københavnske boligmarked, mens adgangen ser fornuftig ud generelt set på landsplan. Det skyldes i sagens natur de markante geografiske prisforskelle på boligmarkedet,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.

Den bindende restriktion

Tallene skal også ses i lyset af, at i vi gennem de senere år har fået en nærmest rekordstor stigning i boligrenten. 

Høje boligpriser og høje renter er ikke nogen god kombination for nye boligkøbere, men den situation vil sandsynligvis vare ved i og omkring Hovedstaden.

Som beskrevet i Berlingske onsdag, spår cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen, at den højere boligrente på de fastforrentede lån er kommet for at blive.

Netop betydningen af den højere rente ses tydeligt i beregningerne fra RD. 

Da renten nåede bunden, kunne man få et fastforrentet lån med en rente på kun 0,5 procent. Det var rekordlavt. 

I dag er renten røget helt op omkring de fem procent, og det betyder, at indkomstkravene til huskøberne i København, på Frederiksberg og i Gentofte er steget med henholdsvis 107.447 kroner, 191.893 kroner og 148.329 kroner.

Det er den stigning, der skal til i den årlige indkomst.

Oveni kommer så reglerne om gældsfaktoren. Den siger, at ens gæld højst må være fire gange ens årsindkomst.

Den har først og fremmest betydning i de store byer.

Hvis vi igen tager København og Gentofte, så kræver det en årlig indkomst på 1,65 millioner kroner og 1,94 millioner kroner for ikke at banke hovedet op i gældsloftet. 

Listen toppes dog suverænt af Frederiksberg. Her skal familien have en indkomst på 2,46 millioner kroner for at kunne købe et parcelhus.

Kravene til boligkøberne er således en hel del højere, når man ser på gældsfaktoren i de tre kommuner, og Christian Hilligsøe Heinig fremhæver, at det oftest er gældsrestriktionen, som familier i hovedstadsområdet bliver begrænset af.

»Beregningerne illustrerer, at der er en del boligkøbere gennem en årrække, som har oplevet, at gældsfaktoren og ikke rådighedsbeløbet har været den bindende restriktion for boligkøbet. Det kan også give en forklaring på, at de kraftigt stigende renter gennem de senere år trods alt ikke har haft en så stor effekt, som mange økonomer havde forventet, især i de dyreste boligområder,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Opdager hvad det koster

Graver vi ned i tallene fra RD kan vi se, at indkomstkravene er noget lavere, hvis man bevæger sig lidt uden for København.

For at komme under et indkomstkrav på én million kroner for hele familien for at kunne købe et hus skal man flytte til kommuner som Brøndby, Hillerød, Ishøj og Høje-Taastrup.

Hvis indkomstkravet skal under 900.000 kroner, skal man flytte til Frederikssund, Gribskov og Halsnæs.

Hverken chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann eller fremtidsforsker Jesper Bo Jensen fra Center for Fremtidsforskning er i tvivl om, at den høje rente og de høje boligpriserne i hovedstaden vil få flere unge til at søge ud af byen.

»Renten er den grimme faktor. Hvis den bliver på det her niveau, kommer det til at betyde, at de unge vil flytte ud af København. Det er allerede i gang i stort omfang. Det accelererede under corona, men det er fortsat,« siger Jesper Bo Jensen.

Han fremhæver, at der i 2023 flyttede netto 7.000 personer ud af København.

»De unge siger, at de starter med at lede efter noget i nærheden af, hvor de bor, men så opdager de, hvad det koster. Kravene til boligen og eksempelvis børneværelset. Og så flytter de ofte til steder, de slet ikke kendte, men bliver glade for,« siger Jesper Bo Jensen.

En befærdet vej

Lise Nytoft Bergmann påpeger, at de unge ofte er fanget i den lidt grimme cocktail, at de behøver mere lån, fordi de ikke har ret meget friværdi at komme med. 

Det gør det endnu sværere at købe bolig, når renten er så høj.

»Derfor er det naturligt, at de unge mennesker overvejer deres alternativer. Det kan være at flytte ud, men det kan også være at bo til leje længere tid end planlagt. Det er spørgsmålet, om man vil gå på kompromis med beliggenheden eller ejerformen,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Hun er ikke i tvivl om, at antallet af kompromisser, de unge skal tage stilling til, når de vil købe bolig, er blevet længere.

»Det kan være, at de rykker til Ballerup i stedet for Gladsaxe. Men det kan også være, at de vælger at blive i Gladsaxe, men så accepterer, at boligen er i lidt dårligere stand eller ligger ved en befærdet vej,« siger Lise Nytoft Bergmann og påpeger, at selv om det er blevet sværere for førstegangskøberne, er de bestemt ikke dømt ude.

Tegner lysere

Jesper Bo Jensen og Lise Nytoft Bergmann kommer også på hver deres måde med en opmuntring til de unge, der river sig i håret over boligpriserne i hovedstadsområdet.

Jesper Bo Jensen fremhæver, at når diverse økonomer spår, at de lange boligrenter vil holde sig på det her niveau, så går det ofte stik modsat.

Lise Nytoft Bergmann understreger, at rigtig mange lønmodtagere har fået flotte lønstigninger, og hvis renten falder, vil de få øget deres købekraft.

»Hertil kommer, at der ikke er udsigt til kraftige prisstigninger. Fremtiden tegner lysere end der, hvor vi er i dag,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Danmark, et af verdens bedste iværksætterlande. Verdens bedste lufthavn i København. En fantastisk sundhedssektor! Uovertruffet uddannelsessystem. Et samfund med velfærd som en kerneværdi. Hvor vi hjælper hinanden.

Det er nogle af de ting, man gang på gang hører remset op, når folk roser Danmark, især over for udlændinge, eller når politikerne taler til os. Ting, der vidner om et utroligt indsnævret, gammelt og indadvendt syn på sig selv – uden at rejse ud af Danmark og se, hvordan verden ændrer sig, og hvilke løsninger andre samfund har. Mens vi har været gået i stå i lang tid, hvilende på laurbær. De er visnet for længst.

»Og så har vi vores demokrati,« muses der også. Men det ville klæde den demokratiske ånd, hvis vi, der betaler, havde mere medbestemmelse og indsigt. Ved du, hvad dine skattepenge præcis går til? Hvad går pengene til på Borgen, skal vi virkelig betale for spindoktorer og konsulenter, der mudrer politikernes budskaber til os i stedet for, at de taler selv? Skal vi sponsorere valgkampe, hvor løfter og mudderkastning er central – før vi forsørger os selv?

Skal vi betale for skandalesager og selvgranskning, it-systemer og en minkskandale, der bliver dyrere end en storebæltsbro og tager længere tid at afslutte?

Nu er der vupti dukket flere milliarder kroner op på Nicolai Wammens finansministeriekonto. Vores skattebetalte politikere vil ikke ud med, hvor mange skattepenge det er, eller hvad de skal gå til. Det er vores – borgernes – sammensparing, som politikerne p.t. lusker lidt rundt med. Hvorfor skal vi underholde det show? Tør man håbe på skattelettelser? Eller skal vi genindføre store bededag (hvilket jo i øvrigt var en kæmpe joke at fjerne, samtidig med at man besluttede, at Københavns Kommune skulle afprøve firedages arbejdsuge)?

Færre iværksættere end tidligere

Eller skulle vi gøre alvor af at hjælpe den synkende skude – iværksætteriet? Et af de områder, der er mest sagnomspundet i sagaen om Danmark som iværksætternation. Ja, det ord stammer fra Erhvervsministeriets hjemmeside, der konkluderer, at iværksætteriet »står stærkt«. Men der er færre iværksættere nu end nogensinde. Hallo? Næ, mon ikke milliarderne ryger ned i den offentlige sektor igen. Sidste år nåede den igen rekordstørrelse.

Mens der har været travlt med at slå ring om Børsen, har Dansk Erhverv udgivet noget meget vigtigere. En dyster rapport, der understreger den paradoksale skævhed i prioriteringen af det offentlige frem for især små og private erhverv. En rapport, der illustrerer, at den offentlige sektor på linje med universet ekspanderer i accelererende fart, mens mængden af nye virksomheder forsvinder ned i et sort hul.

Hvis regeringen er en gås, så er det offentlige deres foie gras – en stopfodret og evigt voksende fedtlever. En dag sprænger den, og gåsen dør. Det bliver, når alle er under formynderi eller arbejder for den ineffektive stat, og der ikke er nogen, der kan eller vil drive virksomhed i Danmark. De små kan ikke, og de store vil ikke på grund af skattehelvedet.

Det er ikke varme hænder i det offentlige, man mærker flere af. Ikke flere børnehavepædagoger eller ældrepleje. På de områder er det de samme historier om gamle mennesker, man gruer for at sende på plejehjem, fordi de bydes ubærlige omgivelser. Ventetider på mugne hospitaler. Børnehaver med 17 minutters voksentid. Der er lige udgivet en bog om, at velfærdsstaten ikke længere kan give små børn den omsorg, de har behov for.

Nye forsinkelser i udrulning

Kerneværdierne sættes konstant til side for flere administrative ansatte, hvor det er svært at se forbedringen i kontakten og ventetiderne med instanserne, år for sager med skat, måneder for bindende svar, timer for online og telefonisk tilgang. En rigid kassemæssig tankegang uden fleksibilitet, når borgere havner i problemer grundet systemiske fejl.

Års ventetid på at ordne skattekaos, granske sig selv, komme igennem minksager mv. Alt er forsinket, fra iværksætterstrategien, der ALDRIG kommer, til skattelovrådets forslag til ny kryptobeskatning, der skulle have kommet sidste år og haster, da almindelige borgere er i klemme for millioner. Belys: Hvor er effektiviseringen sket?

Og så lige en anden ting: Få nu styr på den skændsel af en rådhusplads. Rådhuset og området bør være en kronjuvel for København, men det ligner, jeg ved ikke hvad. Få fejet, flyttet pølsemanden et par meter, sat lidt grønt op og åbn en varmestue eller noget, så man kan få folk ud af soveposerne. Det kan altså ikke være rigtigt, at der skal se sådan ud. 

Den plads bliver efterhånden kun brugt til demo og distortion, det burde være et sted, man havde lyst til at se. Få nu noget stil for pokker. I kan måske plante nogle buske, mens I tænker over det med milliarderne. Eller gå ned og hjælp i børnehaven eller noget. Gå lidt i praktik ude i verden.

Esther Dora Rado er iværksætter og brandingekspert

Berlingskes privatøkonomiske brevkasse giver svar på alle dine spørgsmål om renter, pension, bolig, formue og meget mere.

Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk

Kære brevkasse

Jeg er i den situation, at jeg nu skal sætte gang i min ratepension og vælge, i hvor lang tid den skal udbetales over. Jeg er 71 år og altså ikke så interessant for arbejdsmarkedet.

Som reglerne er lige nu, skal alle pensioner være udbetalt, senest når man fylder 90 år, hvilket i sig selv er underligt, når mange bliver ældre end det, så hvorfor kan det ikke forlænges?

Hvis jeg sætter gang i udbetalingerne, så de slutter, når jeg bliver 90 år, har jeg ingen mulighed for undervejs at afkorte disse udbetalinger, for sådan er loven, og det giver for mig absolut ingen mening.

Hvad er baggrunden for, at reglerne er sådan, og hvad er baggrunden for, at man ikke kan ændre det?

Med venlig hilsen
S.R.

Kære S.R.

Det er Folketinget, der har besluttet reglerne for udbetaling af ratepension, hvor det for dig skal udbetales over mindst ti år, maksimalt 30 år – men den skal være udbetalt ved dit 90. år. Du kan altså godt vælge at starte din ratepension nu, med udbetaling over ti år. 

Du kan ikke forkorte udbetalingsperioden, men du kan vælge undervejs at forlænge den, hvis du ønsker det. Det skal normalt gøres inden udgangen af november, idet forlængelse af løbetiden træder i kraft ved årsskiftet.

Du kan også vælge at omdanne din ratepension til en livrente. Dermed får du en pensionsydelse hele livet. Du kan normalt tegne en garanti på en livrente, så eventuel efterlevende ægtefælle kan overtage livrente ved din død. 

Omdannelse til livrente medfører en lavere udbetaling og endnu lavere, hvis der er garanti på. Det skal du tale med et pensionsselskab om, da en bank ikke kan tegne livrenter.

Med venlig hilsen
Søren Verup
seniorrådgiver i Beierholm Finansiel Rådgivning

Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk

Nu går den ikke længere.

En god flok boligejere har de seneste år set til fra sidelinjen, mens renterne er sprunget i vejret. Men for tusindvis af flekslånere, der skal have ny rente til sommer, falder hammeren snart.

Og det bliver dyrt.

Landets største realkreditselskab, Totalkredit, sætter nemlig F3- og F5-lån på auktion i slutningen af maj måned. Fælles for lånene er, at de indtil nu har haft en negativ rente.

Men det slutter snart. Renten er steget betragteligt siden 2019 og 2021, hvor lånene sidst var under hammeren. Derfor kan de 8.000 boligejere, som det vedrører, godt forberede pengepungen.

»Der venter en betydelig merregning, fordi boligejerne vil få en rentestigning på over tre procentpoint,« siger Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit.

Dog er det ikke blot kassebeholdningen hos 8.000 F3- og F5-lånere, der står for skud. En hel skare af flekslånere, som får ny rente hver sjette måned, bliver formentlig også ramt på pengepungen til sommer.

Det kan virke paradoksalt i en tid, hvor Den Europæiske Centralbank taler om at sætte renten ned.

Et lille udbud

I alt er der tale om, at boliglån for cirka 16 milliarder kroner ryger under hammeren for at få ny rente den kommende tid.

Det er »et ret lille udbud«, konstaterer Frederik Romedahl Poulsen, chefanalytiker i Danske Bank. Alligevel er det svært at finde lyspunkter på boligejernes vegne.

»Ingen tvivl om, at det, der sker lige nu, ikke har gjort det nemmere for låntagere med rentetilpasning forude,« siger chefanalytikeren med henvisning til, at markedet nu tror på færre rentefald fra Den Europæiske Centralbank end tidligere.

Det har givet genlyd på blandt andet F5-renten, som er steget godt 0,25 procentpoint siden april.

Selvom hammeren for de 8.000 F3- og F5-lånere først falder endegyldigt i slutningen af maj, så tegner der sig et klart billede af, at de må grave dybere i lommerne.

Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit, har regnet på, hvor stor ekstraregning de pågældende låntagere kan ende med.

Meget lidt positivt at sige

Tager man udgangspunkt i kurserne fredag formiddag, vil F5-renten lande på 3,2 procent og F3-renten på 3,3 procent.

Zoomer man ind på F3-lånerne, som afdrager, kan de få en månedlig ekstraregning på 680 kroner efter skat pr. lånte million. Endnu stejlere går det for F3-lånerne uden afdrag, som står til at skulle betale 1.930 kroner mere for at låne en million.

F5-lånerne har udsigt til en stigning af cirka samme kaliber. Det vil blive omtrent 620 kroner dyrere at låne en million med afdrag. Og 1.770 kroner dyrere uden afdrag.

»Det eneste positive, man kan sige, er, at det (højere renter, red.) ikke kommer som nogen overraskelse længere. Vi har snakket om høje renter i et godt stykke tid,« siger Lise Nytoft Bergmann.

De afdragsfrie lån rammes hårdest, fordi en del af rentestigningen ikke kan omvæltes i et lavere afdrag – sådan som tilfældet er for lånene med afdrag.

Realkreditlån er nemlig bygget op som et annuitetslån. Det vil, ifølge Nordea, sige, at ydelsen typisk vil være den samme i hele lånets løbetid. I starten af lånets løbetid vil størstedelen af ydelsen bestå af rente, og en mindre del vil være afdrag. Men over tid vil en stadig større del af ydelsen blive afdrag på gælden.

Selvom ekstraregningen kan løbe op i mange tusinde kroner hver måned, så er Totalkredit – som snart sender lånene under hammeren – ikke bekymret.

Sune Malthe-Thagaard betoner nemlig, at det overordnet er nogle ret pengestærke boligejere, som står over for rentestigninger i denne omgang.

Han bemærker, at der generelt er en overvægt af sjællændere og folk omkring storbyerne med variable lån. Mange af dem har oplevet værdistigninger på deres bolig og er erfarne på boligmarkedet.

»Det er boligejere med en god økonomi, som vil opleve stigende renter, og det er også derfor, at vi ikke er bekymrede for rentestigninger,« siger Sune Malte-Thagaard.

Men kan du forstå, hvis boligejerne selv er bekymrede?

»Selvfølgelig kan jeg det. Jeg hører, der er masser, hvor det fylder. Selv folk med gode økonomier, som ikke er bekymrede for, om de kan klare det, synes, det er træls,« siger Sune Malthe-Thaagaard:

»Hvis man er bekymret – uanset hvor meget – så bør man tage fat i sin bankrådgiver.«

Det hører dog også med til fortællingen, at det netop er i det område, hvor der er flest med flekslån, at boligejerne generelt også vil opleve den største stigning i de nye boligskatter.

Redningen ude af sigte

Den højere rente slår igennem for F3- og F5-lånerne 1. juli.

Men den fastsættes allerede på auktionerne i slutningen af maj, og det kan føles som salt i såret, at de 8.000 boligejere lige nøjagtigt risikerer at misse en rentenedsættelse.

Den Europæiske Centralbank, ECB, har nemlig i månedsvis varmet op til at sænke renten på deres møde i juni. Men intet er sikkert.

Og inden man gnider saltet for meget rundt i såret, betoner både Sune Malthe-Thaagaard og Lise Nytoft Bergmann, at markedet allerede har taget højde for noget af det mulige rentefald.

»Selvom renten ser høj ud, så tager investorerne allerede forskud på glæderne om, at ECB sætter renten ned. Man regner noget af rentefaldet ind, inden det kommer, men hele rentefaldet regner man selvfølgelig først ind, når ECB trykker på knappen,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Til gengæld når godt 16.000 F-kortlånere hos Totalkredit og 10.000 FlexKort-lånere hos Realkredit Danmark at få det potentielle rentefald med.

Alligevel står de for skud.

En anden gruppe bliver ramt

De godt 26.000 boligejere i de to institutter skal nemlig have en helt ny obligation.

Det sker med et par års mellemrum for dem med de korteste rentebindinger. Det særlige er, at de nye obligationer efter alt at dømme vil ende med et højere kurstillæg end hidtil. Kurstillægget er den merrente, som investorer vil have for at købe obligationen i forhold til den underliggende rente.

Dermed vil rentebesparelsen – helt eller delvist – blive spist op.

Realkredit Danmark forventer, at tillægget vil gå fra 0,37 procentpoint til 0,55 procentpoint.

»I så fald venter vi en samlet rente på 3,8 procent for disse låntagere – og dermed 'kun' et rentefald på 0,2 procentpoint i forhold til, hvad de betaler nu,« siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Stigningen er voldsommere i Totalkredit, hvor kurstillægget i yderste tilfælde kan gå fra 0,12 procentpoint til op over 0,5. Det vil betyde en forskel på 0,38 procentpoint.

»Den gruppe kommer til at sidde med en måske lidt ærgerlig fornemmelse, fordi de kommer til at gå glip af noget rentefald,« siger Sune Malthe-Thagaard.

De variable lån, som får en ny rente hver sjette måned, fastsættes ud fra den officielle cita6-rente, der fastsættes hver dag i pengemarkedet, og et kurstillæg. Og selvom cita6-renten har pil ned, hvis ECB sænker renten, så har kurstillægget pil op.

Sune Malthe-Thaagaard forklarer, at kurstillæggets pil op skyldes en »myriade« af grunde. Blandt andet, at der er flere F-kort-obligationer i omløb, hvilket presser tillægget op.

Desuden vil de nye obligationer vare længere end hidtil. Det betyder en større risiko for investorer, og dermed kræver de en højere kompensation i kurstillægget.

Totalkredit forventer, at ECB sætter renten ned tre til fire gange i år. Markedet forventer to til tre a 0,25 procentpoint.

Udenlandsk arbejdskraft bidrog i 2023 til 11,6 procent af Danmarks bruttonationalprodukt (bnp).

Samlet har udenlandske lønmodtagere bidraget med 322 milliarder kroner til Danmarks bnp sidste år, viser en analyse fra Dansk Erhverv på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

- Det viser, at udenlandsk arbejdskraft er uundværlig for dansk økonomi, lyder det fra Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv.

De 322 milliarder kroner er det højeste bidrag til bnp fra udenlandsk arbejdskraft nogensinde ifølge erhvervsorganisationens analyse.

Samtidig viser analysen, at 15 procent af alle fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Danmark i 2023 var fra udlandet. Det svarer til 318.000 lønmodtagere.

For Dansk Erhverv er udenlandsk arbejdskrafts betydning for den danske økonomi vigtig at få frem, da man ifølge Brian Mikkelsen stadig "har en tendens til at blande diskussionen om udenlandsk arbejdskraft med udlændingepolitikken".

- Udenlandsk arbejdskraft er uanset hvad en kæmpe, kæmpe gevinst for vores samfund.

- Mange virksomheder ville ikke fungere uden udenlandsk arbejdskraft, vi ville mangle finanserne, og vi ville blive et fattigere land, siger han.

Og der er brug for endnu flere hænder fra udlandet på grund af "demografisk modvind", mener Brian Mikkelsen.

- Helt konkret foreslår vi, at man laver partnerskabsaftaler med lande, som kan bidrage til det danske samfund. Det kan være ingeniører fra Indien, det kan være it-folk fra Canada, det kan være servicefolk fra Filippinerne.

- Det vil være win-win-win for det danske samfund. For de kommer ind i en virksomhed og udfylder en funktion, de betaler skat, og virksomhederne kan blive ved med at udvikle sig, siger Brian Mikkelsen.

Danmarks anden store erhvervsorganisation Dansk Industri kom onsdag frem til, at næsten 9 ud af 10 nye medarbejdere hen over det seneste år er udenlandske medarbejdere.

Beskæftigelsen er i perioden vokset med 22.759 medarbejdere og nettotilgangen af udenlandsk arbejdskraft er på 19.811 personer. Det svarer til 87 procent.

Ifølge Dansk Industri handler det først og fremmest om, at der ikke er flere ledige danske hænder.

/ritzau/

Et lager på 25.000 cykelhjelme fra det konkursramte selskab Hövding er blevet solgt til udlandet.

Det rapporterer det svenske medie SVT Skåne.

Selskabet endte i store problemer, efter at Sverige i december besluttede at stoppe salget af cykelhjelmen Hövding 3.

Salgsforbuddet blev dog ophævet i april i Sverige, og det har muliggjort et salg af hjelmene til en ikke offentliggjort udenlandsk køber, skriver SVT.

- Køberen ved, at en del af hjelmene har været omfattet af et salgsforbud, siger kurator Johan Klåvus til mediet.

Hjelmene havde angiveligt tidligere en værdi på 75 millioner svenske kroner.

Kuratoren ønsker ikke at sige, hvem der har købt hjelmene. Der er tale om en europæisk virksomhed, men køberen har forpligtet sig til at sælge hjelmene uden for EU.

I Danmark blev salget af Hövding 3 stoppet i februar - dog uden at der blev nedlagt egentligt forbud.

Sikkerhedsstyrelsen opfordrede forhandlere til at stoppe salget af Hövding 3, "da hjelmen ikke lever op til sikkerhedskravene".

De 12 forhandlere, som styrelsen kendte til, fulgte opfordringen og stoppede salget.

- En væsentlig risiko ved funktionen af Hövding 3 er, at airbaggen ikke bliver udløst og dermed ikke giver beskyttelse, hvis brugeren bliver ramt direkte forfra enten ved sammenstød med et køretøj med flad front som en bus eller en lastvogn, eller fordi brugeren kører ind i for eksempel en mur eller et træ, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Sikkerhedsstyrelsen understreger, at cykelhjelmen ikke er farlig - og også yder bedre beskyttelse end ikke at bruge nogen værnemidler.

Har man allerede købt en Hövding 3, frarådes det således ikke at bruge den.

Det er dog "vigtigt, at brugerne er klar over, hvad deres airbag egner sig til, og hvornår de ikke er beskyttet", sagde vicedirektør Kirsten Wilbour Dam Christiansen i februar.

/ritzau/

At rejse er at leve.

Men at rejse er også at bruge rigtig mange penge på hoteller, fly og mad.

Hvad de færreste nok tænker over, er, at man oveni betaler gebyrer til sin bank, hver gang man svinger sit betalingskort i udlandet. Dog er gebyret ganske forskelligt, afhængigt af hvilken dansk bank man er kunde i.

Det viser en gennemgang af prislisterne i 44 danske banker, som banktjenesten Mybanker har foretaget for Berlingske.

Mybanker har specifikt set nærmere på bankernes valutakurstillæg. Det vil sige, hvor mange procent banken lægger oven i valutakursen, når man betaler med henholdsvis Visa eller Mastercard Kredit i udenlandsk valuta.

»Der er ikke voldsomt dyre forskelle, men der er et par enkelte banker, der stikker ud,« siger Jens Uhrskov Hjarsbech, som er cheføkonom i Mybanker.

En af dem er Sydbank.

Visa er billigere

Landets tredjestørste bank tager hele 2,9 procent af beløbet, når kunderne stikker deres Mastercard Kredit i en terminal uden for Europas grænser.

Det samme gælder for blot tre mindre banker. Sydbank ligger også helt fremme i gebyrfeltet, når kunderne bruger Visakort, både i og uden for Europa.

Sydbank skriver til Berlingske, at banken løbende kigger »på priser og tilpasser dem, når vi finder det relevant, blandt andet i forhold til vores forretning, lovgivning og konkurrencen på markedet«.

En anden stor dansk bank stikker ud i den mere positive ende, men generelt er det lidt billigere at svinge sit Visakort end sit Mastercard i udlandet.

»Mastercard er lidt dyrere. Ofte er der andre tjenester tilknyttet et Mastercard, som forsikringer, og det kan gøre omkostningerne lidt højere,« siger Jens Uhrskov Hjarsbech.

Han understreger desuden, at Mybanker har taget udgangspunkt i Visa Debit, som mange danskere har i deres Visa/Dankort.

To storbanker i den venlige ende

I den billige ende af skalaen finder man Danske Bank.

Landets største bank har som den eneste intet valutakurstillæg inden for Europa i øjeblikket. Men det ændrer sig.

Når kalenderen viser juli, skal bankens kunder betale 0,5 procent for at bruge betalingskort i Europa. De nuværende 1,5 procent vil fortsat gælde uden for Europas grænser.

Det vil trække Danske Bank op akkurat på niveau med Nordea.

»Danske Bank er faktisk rimelig billig, og Nordea er også konkurrencedygtig på vekselgebyret,« siger Jens Uhrskov Hjarsbech.

Uanset hvilken bank man har, kan man afbøde lidt af skaderne ved altid at betale i den lokale valuta, når man står i udlandet. 

»Man skal altid vælge at betale i den lokale valuta, selvom man nogle gange bliver tilbudt at betale i danske kroner. Det er, fordi vekselkursen i de butikker vil være til butikkens fordel – ikke din,« understreger cheføkonomen.

Desuagtet kan gebyret på valutakursen hurtigt løbe op i mange penge – især hvis man rejser meget. De forretninger, man bruger kortet i, kan nemlig også lægge egne gebyrer oven på bankens, pointerer cheføkonomen.

Samtidig skal man som bankkunde også hoste op med gebyr, hvis man sidder hjemme på sin egen sofa, men internetshopper i en udenlandsk valuta.

Men alligevel mener cheføkonomen ikke, at man bør skifte bank efter vekselgebyret.

»Det skal man bare leve med«

Der er nemlig mere »smæk for skillingen« på andre parametre.

Jens Uhrskov Hjarsbech peger på, at det i højere grad kan svare sig at skifte bank alt afhængig af renter på ens lån.

»I det store hele er vekselgebyret bare én del af, hvad det koster at være kunde i en bank,« siger cheføkonomen.

Og hvis man snart skal pakke kufferten, så minder Jens Uhrskov Hjarsbech om, at der kommer nogle klare fordele ved at have et betalingskort frem for at slæbe en masse kontanter med.

»Det er ofte billigere at betale med betalingskort end at hæve kontanter ude i Europa. Og så skal man huske på, at så dyrt er det heller ikke, og jeg synes næppe, at man skal lade sig afskrække af at betale lidt ekstra på valutakursen – det skal man bare leve med,« siger Jens Uhrskov Hjarsbech.

Banker kræver nemlig ofte hævegebyrer, hvis man vil have udenlandsk valuta i hånden. Det gælder som regel også, hvis man giver sig til at hæve i en udenlandsk hæveautomat.

Dog kan nogle banker givetvis have særlige fordele for nogle kundetyper, som får fjernet hævegebyret, siger cheføkonomen.

Statens advokat, Kammeradvokaten, har nu i nogle måneders tid været i gang med at undersøge Nordic Wastes ansvar for det massive jordskred ved Ølst, som kulminerede ved nytår.

Indtil videre har Kammeradvokaten ifølge Berlingskes optælling samlet bogført 737,2 timer til fakturering hos Miljøministeriet – i mange tilfælde til en timeløn på 2.790 kroner.

Blandt andet undersøger advokatfirmaet, hvilke andre virksomheder end Nordic Waste, der potentielt kan drages til ansvar for miljøskaden, ligesom det skal under lup, om ledelse, ejere eller andre personer i eller omkring Nordic Waste kan gøres ansvarlige for skaderne.

Og nu kan Berlingske på baggrund af en aktindsigt i samlet set seks fakturaer fra Kammeradvokaten til Miljøministeriet fortælle, hvad den foreløbige pris til dags dato lyder på:

1.987.889,65 kroner.

Kammeradvokatens foreløbigt fakturerede arbejde spænder fra januar til og med marts og giver et perifert, men dog nyt indblik i, hvad statens undersøgelse af Nordic Waste-sagen omfatter.

Blandt andet viser det sig, at Kammeradvokaten allerede 30. januar i år gennemgik en række koncernregnskaber – heriblandt for Torben Østergaard-Nielsens personlige holdingselskab, SelfGenerations T ApS.

Også SDK Freja, som ejer Nordic Waste-grenen af Torben Østergaard-Nielsens konglomerat, kom tidligt i processen under lup.

Desuden følger et hav af fakturanumre under beskrivelsen »Gennemgang af materiale samt juridiske undersøgelser«.

Berlingskes egen gennemgang af fakturadatoerne viser, at den langt overvejende del af Kammeradvokatens hidtil fakturerede arbejde er foregået i januar og februar, hvorimod der tilsyneladende har været mindre arbejde i marts.

Berlingske har bedt Kammeradvokaten om at svare på, hvornår man forventer, at arbejdet er færdigt, og hvad firmaet tror, at det samlet vil ende med at koste.

Det ønsker advokatfirmaet ikke at svare på og henviser til Miljøministeriet.

Miljøministeriet oplyser til Berlingske, at den første del af undersøgelsen, hvor Kammeradvokaten har vurderet, at Nordic Waste-søsterselskabet DSH Recycling kan stilles til ansvar, er færdig. 

Nu undersøges det, om ledelsen, ejerne eller andre personer hos Nordic Waste A/S kan gøres ansvarlige for de indtrufne skader, oplyser ministeriet videre:

»For nuværende er der ikke fastsat et tidspunkt for afslutning af arbejdet med anden del af undersøgelsen.«

Miljøministeriet kan desuden ikke fortælle, hvad undersøgelsen endeligt forventes at koste samlet set, men henviser til Miljøstyrelsen, som Berlingske ikke har haft mulighed for at få svar fra inden deadline.

Sideløbende arbejde for konkursadvokater

Kammeradvokatens undersøgelse af Nordic Waste-sagen for Miljøministeriet finder sted, mens kuratellet i det konkursramte Nordic Waste-selskab skrider frem andetsteds.

Her spiller Kammeradvokaten dog også en rolle repræsenteret af partner og advokat Boris Frederiksen, som er kurator i konkursboet.

Det er han sammen med Anders Hoffmann Kønigsfeldt, som er partner hos Bech-Bruun, og John Sommer Schmidt, som er partner hos Gorrissen Federspiel.

Kuratellets fælles opgave er at finde så mange penge som overhovedet muligt og fordele dem blandt de kreditorer, der har penge i klemme.

Derudover skal advokaterne tage stilling til, om ledelsesmedlemmer har handlet ansvarspådragende, eller om for eksempel koncernrelaterede selskaber kan blive medansvarlige for virksomhedens kollaps.

Men som Berlingske tidligere har kunnet fortælle, er der umiddelbart ikke noget at komme efter i selskabet Nordic Waste, hvor der hidtil er realiseret aktiver for bare 724.502 kroner.

På den anden side står kreditorerne, som foreløbig har anmeldt krav for 179 millioner kroner. Det beløb forventes at stige betragteligt.

Så medmindre kuratellet eller Kammeradvokatens arbejde for staten kan konkludere, at ledelsesmedlemmer har handlet ansvarspådragende, eller om for eksempel koncernrelaterede selskaber kan blive medansvarlige for virksomhedens kollaps, bliver der ikke mange penge at deles om for kreditorerne.

Blot syv måneder efter den kinesiske netbutik Temu blev lanceret i Danmark, er den blevet et af danskernes mest foretrukne steder at shoppe på nettet. 

Det viser nye tal fra Dansk Industri, der følger hvilke netbutikker danskerne oftest benytter, skriver Børsen.

Nu er Temu den tredjemest populære handelsplatform i første kvartal af 2024 – kun overgået af Zalando og Matas.

Klikker man ind på temu.com, finder man plastikdimser, hængekøjer til katte, bærbare brændeovne, »trendy solide slip-on sko til mænd«. 

Og også produkter som køkkenredskaber, værktøj og skønhedsprodukter. 

Fælles for produkterne er, at de bliver solgt til billige priser.

For Niels Ralund, der er e-handelsdirektør hos Dansk Erhverv, er det stærkt bekymrende.

»Temu er en stor trussel for danske virksomheder, og truslen bliver kun større og større. Derfor har vi også råbt vagt i gevær de seneste tre-fire måneder,« siger Niels Ralund.

Det har Dansk Erhverv, fordi Temu spiller efter helt andre spilleregler end de danske webshops og detailbutikker gør. De overholder simpelthen ikke de regler, som de danske butikker er underlagt, understreger han.

Det drejer sig eksempelvis om kopivarer og ulovlige produkter.

Temu fjerner dem, hvis det bliver håndhævet, men der er ikke yderligere konsekvenser, siger Niels Ralund. Den slags overtrædelser skal danske virksomheder betale såkaldte straksbøder for.

Netbutikken fungerer på den måde, at den agerer en slags mellemmand mellem kinesiske producenter og køber. Derfor er det nemt for Temu at fjerne varer uden økonomiske konsekvenser for virksomheden. 

»Temu har ikke ansvar for noget som helst i den kontekst,« siger Niels Ralund. 

»Shop like a billionaire«

Temus slogan er »shop like a billionaire«. 

Bag sloganet ligger et aggressivt marketingbudget, der estimeres til at være på omkring tre milliarder dollar årligt ifølge The Wall Street Journal, hvilket er umuligt for danske virksomheder at hamle op med. 

Det drejer sig om reklamer på Google, sociale medier, tv-reklamer og sportsbegivenheder.

»Temu sætter sig massivt på det hele. Priserne på annoncering gennem Google er steget med 20-30 procent, siden Temu kom til Danmark,« siger Niels Ralund. 

»Det hele er jo et spil i den store geopolitiske forandring, der er i gang. Kineserne mangler omsætning på hjemmemarkedet. Og nu er Temu, Shein, Alibaba og Wish her. Jeg kalder Temu for Wish på steroider.«

Niels Ralund forklarer, at Temu har taget ved lære af de andre kinesiske webshops: Temu gør alt for at skjule, at de er en kinesisk netbutik. 

Samtidig hævder Temu ifølge Niels Ralund, at de har hovedkontorer i henholdsvis Boston og Dublin, men det »ser ud til, at de mest af alt fungerer som et slags skalkeskjul.« 

Og så er hjemmesiden oversat til dansk, hvilket har en positiv effekt på kunden. 

Men ikke på den danske e-handel. 

»Det var mig, der startede med at råbe op om Amazon for otte år siden. Det var for at få danske e-handlere til at vågne op,« siger Niels Ralund. 

»Men nu kan den »trussel« jo ikke måle sig med Temu. Det er ikke lige vilkår, som Temu kæmper på. Og det føles jo uretfærdigt.«

En opsigtsvækkende video fra den tyske tv-kanal ARD illustrerer, hvad danske virksomheder er oppe imod. 

»Det er jo meget påfaldende, at der kommer en million pakker fra Temu ind om dagen i den lille Lies-lufthavn i Frankrig. Samtidig går tre toldere rundt. To mænd og en kvinde på stribe. Det ligner noget fra Olsen-banden-filmen,« siger Niels Ralund. 

»De går og kigger på, hvad der ligner en million pakker, der kommer ind om dagen. De tænker nok: Nå, hvilken pakke skal vi skære op og kontrollere?«

Den kinesiske rigmand 

Bag Temu står den kinesiske milliardær Colin Huang, som i dag er Kinas tredjerigeste person. 

Tilbage i 2015 stiftede han e-handelsvirksomheden Pinduoduo, der er en søstervirksomhed til Temu.

Planen var at skære distributører og forhandlere fra og forbinde køber og sælger direkte. Modellen vandt frem blandt de kinesiske forbrugere.

Det er samme model Colin Huang har brugt i Temu til at gå i offensiven på det amerikanske og europæiske marked. 

I de tre første kvartaler af 2023 øgede PDD Holdings, der er selskabet bag de to selskaber, omsætningen med 76 procent til 21,8 milliarder dollar. 

Berlingske har forelagt kritikken for Temu. 

I et skriftligt svar skriver de, at »Temu har en omfattende proces for kvalitetskontrol af sælgerne og produkterne på platformen, så de stemmer overens med kravene på de markeder, der opereres på.«

»Overtrædelser kan føre til advarsler, sanktioner, produktfjernelse, kontolukning eller endda henvisning til regulerende myndigheder for alvorlige eller gentagne lovovertrædelser. Temu opretholder en blokeringsliste for at forhindre problematiske sælgere i at komme ind på platformen igen,« skriver de i en e-mail.