Gennem op til to år har andre kunnet se, hvor millioner af britiske mobilkunder befandt sig, på grund af en sikkerhedsfejl på et af de store mobilnet i landet.

Den 18. maj fik Virgin Media O2 endelig lukket hullet, skriver britiske The Guardian og Financial Times, og dermed spærret for et muligt misbrug.

Det var en britisk it-ekspert, som i marts opdagede, at når man ringede til nogen over 4G-mobilnettet, blev der sendt oplysninger tilbage om, hvilken mobilmast modtageren var koblet op på, oplysninger om simkortet hos modtageren og oplysninger om den telefonmodel, som modtageren brugte.

Især i byområder kunne modtagerens placering findes ret præcist, fordi der ofte er kort mellem mobilmaster og -antenner.

Det lykkedes it-eksperten at spore en bekendt til at befinde sig i København.

Han skrev straks til Virgin Media O2, men fik aldrig noget svar, og først da han 17. maj skrev om sin opdagelse på en blog, skete der noget.

Virgin Media O2 har ifølge indberetninger til de britiske telemyndigheder og det britiske datatilsyn nu lukket sikkerhedshullet, som kunne udnyttes af hackere.

Sikkerhedshullet skyldes, at Virgin Media O2, der har 45 millioner mobilkunder, ikke havde sat sin 4G-software korrekt op. Dermed blev oplysninger, som normalt er private, pludselig tilgængelige, og med almindelig tilgængelige værktøjer kunne man dermed finde ud af, hvor modtageren befandt sig.

Virgin Media O2 begyndte at anvende softwaren i 2023, men understreger, at det krævede specialistviden at kunne tilgå de lækkede data.

Selskabet fastslår, at det ikke ser tegn på, at oplysningerne er blevet misbrugt.

Trods stadig flere internationale sanktioner lykkes det stadig Rusland at sikre sig et klækkeligt bidrag til krigskassen ved at sælge olie til vestlige lande.

Siden Rusland invaderede Ukraine 22. februar 2022, har russerne tjent mere end tre gange så mange penge på at eksportere olie, end Ukraine har modtaget i hjælp fra sine vestlige allierede.

Det viser data, som britiske BBC har indsamlet.

Eksporten af olie og gas udgør lige nu næsten en tredjedel af Ruslands samlede indtægter til statskassen og mere end 60 procent af den russiske eksport.

Opgjort pr. 29. maj 2025 havde Rusland omsat olie for 883 milliarder euro (6,59 billioner kroner), siden de russiske kampvogne rullede over grænsen til nabolandet. Heraf er de 228 milliarder euro (1,7 billioner kroner) blevet betalt af lande, der står bag sanktioner mod Rusland, og af de 228 milliarder euro kommer de 209 milliarder (1,56 billioner kroner) fra EU-lande, viser tal fra Centre for Research on Energy and Clean Air (CREA).

Russisk skyggeflåde fragter olien rundt

En formentlig betydelig del af den russiske olie fragtes rundt af den såkaldte skyggeflåde – en flåde af udrangerede og ofte udtjente tankskibe, der med alle mulige trick forsøger at undgå at blive sporet, når de på åbent vand omlæsser olien med stor risiko for at skabe miljøkatastrofer.

EU modtog russisk gas gennem gasledninger, indtil Ukraine i januar 2025 lukkede for forsyningerne, da aftalerne med Rusland udløb. Stadig leveres russisk råolie gennem rørledninger til Ungarn og Slovakiet, ligesom russisk gas i stigende mængder pumpes gennem rørledninger via Tyrkiet.

I januar og februar 2025 voksede gasmængderne her med 26,77 procent i forhold til for et år siden.

Den russiske gaseksport til Europa voksede i 2024 med op mod 20 procent, og flydende naturgas, som transporteres med skibe rundt i stedet for at blive sendt gennem rørledninger, satte rekord. Halvdelen af Ruslands flydende naturgas går lige nu til EU-lande.

EU ønsker nu at få standset russiske energiforsyninger helt gennem en ny plan, som den danske energikommissær, Dan Jørgensen, fremlagde i begyndelsen af maj. Tilbage i februar i år fastslog han, at »siden krigens begyndelse har vi købt russisk gas for, hvad der svarer til prisen for 2.400 F35-kampfly. Det holder åbenlyst ikke. Vi er nødt til være uafhængige af fossile brændstoffer fra Rusland«.

Det er tæt på historisk.

For kun tredje gang i historien og første gang i 50 år er dollarens rolle som verdens førende reservevaluta til diskussion. Sådan for alvor.

Dollaren har været et centralt omdrejningspunkt på de finansielle markeder de seneste måneder, især på grund af Donald Trumps handelskrig. Det har fået flere førende økonomer til at så tvivl om dollarens status.

Blandt andet Kenneth Rogoff fra Harvard University og Jeffrey Sachs fra Columbia University.

I en opsigtsvækkende tale lagde chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, i denne uge yderligere pres på dollarens fremtidige dominans. Pludselig giver det mening at overveje euroen som et reelt alternativ til dollaren, mener hun.

Usikkerheden giver ikke bare Trump begrænsede handlemuligheder i hans selvopfundne handelskrig. Det rammer også direkte ned i din pengepung.

For de fleste af dine investeringer er afhængige af dollaren. Om du ejer amerikanske aktier – direkte eller indirekte – eller for danske virksomheders indtjening i udlandet.

Husk, at hvis du ejer et globalt aktieindeks, så har du 70 procent af dine aktier i USA.

Herhjemme er der lige nu vidt forskellige meninger om, hvor dollaren skal hen. Derfor har Berlingske snakket med tre chefstrateger, som her kommer med deres bud på det.

Recession eller ej?

Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit, tror ikke, at dollaren skal svækkes yderligere. Faktisk ser han en mulighed for, at den kan styrkes.

»Helt grundlæggende tror vi knap så meget på flere af de ting, som mange andre har udtrykt bekymringer for i forhold til den amerikanske økonomi,« siger han.

Men selvom forventningerne til den amerikanske økonomi løbende er blevet nedjusteret i takt med Trumps handelskrig, tror Frederik Engholm ikke på en amerikansk recession.

»Det er ikke, fordi vi ikke ser et klart negativt aftryk af handelskrigen. Men vi har ikke nogen forventning om, at den amerikanske økonomi skulle gå i recession. For så er det klart, at det taler for en svækkelse af dollaren,« siger han.

Heller ikke PFAs chefstrateg, Tine Choi Danielsen, tror på en amerikansk recession. Men hun mener dog, at dollaren skal svækkes yderligere.

»Lige nu er konsensusforventningen ikke en amerikansk recession, men i stedet en afdæmpet vækst på omkring halvanden procent,« siger hun.

Recessionsbarometret stiger og falder dog hurtigt i takt med nye udmeldinger – og tilbagerulninger – af alverdens handels- og toldtiltag fra Donald Trump.

Tilbage i april opjusterede Goldman Sachs deres recessionsforventninger til 65 procent, blot for 73 minutter senere at trække i land. Det viser bare, hvor hurtigt det går med en Trump-administration.

Samtidig har vækstudsigterne i Europa forbedret sig. Og det ser cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen som en mulig forklaring på den svagere dollar.

»Der er blandt andet lagt op til massive investeringer i Europa, især i Tyskland. Og det er både positivt for Europa og euroen,« siger han og fortæller, at Sydbank forventer en dollar, der trækkes i to retninger.

»De kommende seks måneder forventer vi en entydig styrkelse af dollaren. Men kigger vi et år frem, forventer vi, at den bliver svækket lidt igen. Dog ikke til et niveau, som er lavere end i dag.« Altså er frem og tilbage lige langt.

Trumps kamp mod Powell

Søren Kristensen fortæller, at flere af de fundamentale faktorer, som normalt driver valutakurserne, taler i retning af en stærkere dollar.

»Det er blandt andet forskellen i væksten og forskellen mellem centralbankernes styringsrenter. Og især renteforskellen taler for en styrkelse af dollaren,« siger han.

Hos Frederik Engholm er det også en del af forklaringen på hans forventninger om en stærkere dollar.

»Vores forventning er, at Federal Reserve stadigvæk kommer til at have en højere rente end Den Europæiske Centralbank,« siger han.

Det er ellers en af de ting, som den amerikanske præsident har været mest åbenmundet om i år. Nemlig at Jerome Powell, der af Trump er blevet givet navnet »Too Late«, ikke kunne sætte renten ned hurtigt nok.

Trump er sågar gået så langt som til at sige, at han ville fyre Powell, hvis ikke han satte renten ned. Det reagerede de finansielle markeder prompte på ved at sende de amerikanske aktier og dollaren ned, mens renterne bankede op.

Frederik Engholm peger også på Trumps meget hårde retorik mod den amerikanske Jerome Powell.

»Her har Trump dog taget et par skridt tilbage igen, formentlig på grund af det massive pres, der kom på ham og på amerikanske aktiver,« siger han.

Selvom Sydbanks Søren Kristensen vurderer, at de fundamentale forhold taler for, at dollaren skal styrkes »en hel del«, er der dog én særlig grund til, at det ikke er tilfældet i Sydbanks prognoser.

»Det er den her politiske usikkerhed, som vi stadig forsøger at kvantificere på en eller anden måde. Hvis Trump igen forsøger at underminere uafhængigheden af Federal Reserve, vil det være gift for dollaren,« siger han.

Mistillid til verdens største økonomi

Særligt Donald Trumps udtalelser om Federal Reserve og Jerome Powell er noget, som Tine Choi Danielsen er forundret over. Sammen med flere af Trumps andre bemærkelsesværdige udtalelser giver det for PFAs chefstrateg også god mening, at de finansielle markeder har reageret, som de har gjort.

»Det skal ses som et udtryk for alle de ting, der foregår i den amerikansk økonomi. Vi begynder jo også at se en begyndende mistillid til USA og den politik, der bliver ført. Det har også ført til en afvikling af den amerikanske exceptionalisme,« siger hun.

Hun nævner blandt andet det specielle ved, at de amerikanske statsrenter er steget, uden at det har ført til en stærkere dollar.

»Mange af de bekymringer, vi alle gør os om den amerikanske statsgæld, de offentlige finanser og det, der sker på den politiske scene, kommer virkelig til udtryk i dollaren og rentemarkedet i langt højere grad, end det gør i aktiemarkedet,« siger Tine Choi Danielsen.

Euroen som udfordrer?

Dollarens fremtid som verdens førende reservevaluta er langtfra sikker. Én ting er dog sikker: Usikkerheden omkring Trumps politik, kombineret med en mulig styrkelse af euroen, udfordrer dollarens status som verdens reservevaluta.

Særligt denne uges udmelding fra Lagarde, der knytter en styrket rolle for euroen sammen med den oprustning, som lige nu finder sted i EU-landene, er bemærkelsesværdig. Lagarde fremhæver, at dollarens dominerende rolle ikke kun skyldes USAs vægt i den globale økonomi og betydning for verdenshandlen, men også de sikkerhedsgarantier, som USA har udstukket.

»Disse garantier styrker ikke kun handelsbånd, men forøger også dollarens rolle som reservevaluta for de lande, der får en garanti.«

Lagardes konklusion er skarp – og kontroversiel: »Vi må være klare omkring, at oprustningen er en forudsætning for, at euroen kan blive mere anvendt.« Det er en sammenkobling af sikkerhed og økonomi, som ikke ofte høres i Europa.

Spørgsmålet er nu, om Europa er villig til at investere i både økonomisk og sikkerhedsmæssig styrke for at udfordre dollarens dominans.

Og om Trump-administrationen vil fortsætte med at underminere tilliden til den amerikanske økonomi og dermed fremskynde processen.

Den rapkæftede topchef for det irske lavprisluftfartsselskab Ryanair kan se frem til en festlig sommerferie, hvor han vil have råd til at leje sit eget privatfly.

Aktiekursen i hans selskab, der er Europas største luftfartsselskab, ramte nemlig torsdag 23,74 euro. Dermed har den 28 dage i træk ligget på mere end 21 euro, og det er en af to betingelser, der indgår i den 64-årige Michael O’Learys kontrakt som basis for at udløse den betydelige bonus på 100 millioner euro svarende til 746 millioner kroner.

Den anden er, at han selv skal forblive på sin post indtil udgangen af juli 2028.

Der vil være tale om en af de største bonusser udbetalt af noget europæisk firma nogensinde.

Michael O’Leary er både kendt og berygtet for sin endog meget ligefremme kommunikation over for omverdenen, hvilket har været med til at gøre Ryanair kendt som luftfartsselskab. Han har siddet i spidsen for selskabet i mere end 30 år og er dermed en af de længstsiddende topchefer i luftfartsbranchen.

Hans lønaftale blev indgået i december 2022 for at sikre, at han blev siddende bag styrepinden. Bonusordningen er blevet skarpt kritiseret.

Afviser kritik – fodboldspillere tjener mere

»At give yderligere 100 millioner euro til nogen, der allerede nyder milliardærstatus, er en moralsk tvivlsom og praktisk ineffektiv måde at dele den rigdom, der tilfalder store virksomheder,« siger Luke Hildyard, topchef for High Pay Centre, der kæmper mod topchefers store lønninger, ifølge The Guardian.

Selv har Michael O’Leary afvist kritikken.

»Jeg mener, at vi leverer usædvanlig værdi til Ryanairs aktionærer i en tid, hvor førende fodboldspillere eller trænere bliver betalt 20-25 millioner euro om året i løn,« sagde han tidligere på måneden.

Ryanairs aktiekursstigninger har betydet, at selskabet torsdag var mere end 25 milliarder euro værd – altså 186,5 milliarder kroner.

Michael O’Leary selv har 44 millioner aktier i Ryanair. De blev torsdag værdisat til en milliard euro (7,46 milliarder kroner).

Bonustildelingen betyder, at Ryanair-bossen kan købe ti millioner aktier for blot 11,12 euro hver, og at han skal vente i tre år, før han må sælge dem.

Ryanair havde i finansåret 2024-2025 i alt 200,2 millioner passagerer – ni procent flere end året før.

Ryanair stoppede i april flyvninger til og fra Billund Lufthavn efter en årrække med fast base og er også holdt op med at flyve til og fra Aalborg Lufthavn. I Københavns Lufthavn er selskabet tredjestørst efter SAS og Norwegian.

De første husejere får i disse dage en hilsen fra Vurderingsstyrelsen.

Det er forløberen for nye og endelige vurderinger for 2022.

Årstallet siger det hele.

Vurderingerne er stærkt forsinkede efter et årelangt forløb med talrige fejl.

Men nu kan direktør for Vurderingsstyrelsen Anne-Sofie Jensen skimte lys for enden af tunnellen. Også selv om hun nægter at lægge hovedet på blokken i forhold til tidsplanen.

Ifølge planen kan danskernes endelige ejendomsvurderinger nemlig være tilbage på sporet fra næste år.

Der er bare ét forbehold.

Systemet til ejendomsvurderinger har formentlig danmarksrekord i fejl og forsinkelser, så der er en risiko for yderligere forsinkelser.

De har netop været skyld i, at styrelsen har været tvunget til at sende foreløbige vurderinger ud til de danske boligejere, som de kan blive beskattet af.

De følges af endelige vurderinger og en eventuel efterregulering af skatterne, hvis der er ændringer.

Altså en rækkefølge i boligejeres indboks, der bliver:

• Deklaration.
• Endelig vurdering.
• Efterregulering af skatter.

Mulighed for at kontrollere

Det er altså en endelig vurdering for 2022, der er på vej. Men den kommer først, efter at boligejerne har fået mulighed for at kontrollere oplysningerne bag vurderingerne.

Hvornår præcis forventes de første endelige 2022-vurderinger at lande?

»De første deklarationer er netop landet i de første indbakker. Vi laver en kontrolleret udsending af nogle få, så vi sikrer, at alt går, som det skal. Så skruer vi op frem mod sommerferien,« siger Anne-Sofie Jensen.

En deklaration er en boligejers mulighed for at se og kontrollere de oplysninger, som Vurderingsstyrelsen bruger til at danne de endelige 2022-vurderinger med-

Derfor er deklarationerne også startskuddet til en høringsfase på fire uger, hvor boligejerne kan forholde sig til oplysningerne og eventuelt komme med indsigelser.

Derefter danner Vurderingsstyrelsen den endelige vurdering, som kan udløse en efterregulering af den boligskat, ejeren allerede har betalt.

Næste skridt kan gå hurtigt

De første vurderinger kommer til ejere af parcelhuse, rækkehuse og sommerhuse, hvorefter lejlighedsejerne vil modtage deres vurderinger.

Det er ifølge direktøren en hensigtsmæssig rækkefølge.

»Det er dem, vi har klar, og som er kontrollerede,« siger hun og afviser, at der skulle ligge specielle knaster på vurderinger af ejerlejligheder bag rækkefølgen.

Når de endelige 2022-vurderinger er udsendt, kan det gå hurtigt med næste skridt, som er 2024-vurderinger.

»I forlængelse af de endelige 2022-vurderinger kommer vi med 2024-vurderingerne,« bekræfter Anne-Sofie Jensen.

Og de kan netop dannes hurtigt, fordi de bliver en matematisk fremskrivning  baseret på 2022-vurderingen og udviklingen i boligpriserne ifølge Danmarks Statistik.

»Så de skal ikke gennem en egentlig sagsbehandling. Men vi skal stadig have det hele til at spille, og fremskrivningen skal spille rigtigt,« siger direktøren.

»Så hurtigt, vi kan«

Hun vil ikke angive et tidspunkt - ud over »så hurtigt, som vi kan.«

Kommer ejendomsvurderingerne derefter i den rigtige takt med vurderingen for 2026?

»Vi er glade for at være kommet til de endelige vurderinger for 2022. Så kommer 2024 og derefter 2026. Det er de rul, vi mangler for at være i mål,« siger Anne-Sofie Jensen - og gentager, at styrelsen gør det »så hurtigt, vi overhovedet kan.«

Vurderingerne for 2026 har såkaldt vurderingstermin 1. januar 2026 og skal normalt udsendes i samme år.

De skal nemlig bruges til at beregne boligskatterne i 2027 og 2028.

Anne-Sofie Jensen overtog chefposten i Vurderingsstyrelsen for et års tid siden, og hun beskriver en af sine primære opgaver som at »holde fast i den gode stemning« i en styrelsen, der som få andre har fået skældud og negativ omtale på grund af de mange og opsigtsvækkende fejl i det voldsomt forsinkede system til nye ejendomsvurderinger.

Kritik var fair

De gamle ejendomsvurderinger var så fejlagtige, at de blev suspenderet i 2013. Lovgivningen til et nyt system blev vedtaget i 2017, og Vurderingsstyrelsen blev etableret til at bygge det nye system i 2018.

Blandt de mere voldsomme fejl i det nye system var, at grunde under boliger i nogle tilfælde blev vurderet til at være mange gange mere værd end den samlede ejendom med grund og bygning.

I forhold til tidsplanen blev den så forskudt, at der i 2024 fortsat var ejere af ejendomme, der ventede på deres vurdering for 2020.

»Det har i et eller andet omfang påvirket medarbejderne, red.) at læse om deres arbejdsplads i avisen, og noget af kritikken har været fair nok. Der har været dårlige enkeltsager. Men vi må stå ved det, når vi har lavet en fejl,  sige undskyld og finde ud af, hvordan vi undgår at lave den igen,« siger Anne-Sofie Jensen.

Hun påpeger også, at det er relativt få boligejere, der er »kommet i klemme i nogle regler i en overgangsfase.«

»Det er en stor oprydningsopgave i en overgang, før det hele kommer i takt igen. Der er hjørner, hvor nogen kan blive fanget. Men vi gør mange ting for første gang, og det er også første gang for boligejere. Så vi skal være gode til at hjælpe, når det er svært at forstå det hele med foreløbige og endelige vurderinger,« siger direktøren.

Skal genoprette tillid

Hun erkender også, at styrelsen har en opgave i at genoprette tilliden til systemet.

Og direktøren understreger, at alle medarbejdere lige som boligejerne gerne vil nå frem til en normal drift af systemet til ejendomsvurderinger.

»Vi gør alt, hvad vi kan for at få indhentet vores rul og komme hen et sted, hvor det foregår i god ro og orden. Og vi vil gerne være med til at løse alle problemer undervejs, så tag fat i os,« lyder hendes opfordring.

Lige nu får de 1.500 medarbejdere i Vurderingsstyrelsen hjæp fra omkring 100 yderligere skattemedarbejdere, der er udlånt fra andre styrelser resten af året.

Men på længere sigt bliver styrelsen formentlig mindre.

»Vi har mange rul (udsendelser, red.) på vej - også med erhvervsvurderinger. Men længere nede ad banen skal vi se på, om vi kan løse vores opgaver mere effektivt. Jeg tænker ikke, vi skal blive ved med at være 1.500,« siger Anne-Sofie Jensen.   

Godeftermiddag og velkommen til ugens og forårets sidste update fra Berlingskes Business-redaktion.

Mens mange danskere holder forlænget weekend, er Donald Trumps handelskrig blusset op igen.

Onsdag afgjorde en handelsdomstol i New York, at toldsatserne mod det meste af verden er ulovlige. Præsidenten har appelleret, og nu holder alle vejret, indtil den amerikanske højesteret kommer med sin afgørelse.

Samtidig angriber Donald Trump igen Kina på de sociale medier, hvilket har fået aktierne til at falde.

Men der sker faktisk også andre ting ude i erhvervslivet.

Derfor får du her et udpluk af dagens historier, så du kan få et indblik i, hvad der foregår.

Lad os komme i gang.

#1 – Vestas advarede regeringen mod lempelse af bureaukratiet – og fortrød

Der var jubelsang på tværs af hele erhvervslivet, da et bredt flertal i Folketinget for nylig vedtog, at flere krav om bæredygtighedsrapportering fra EU skal udskydes og ændres for en række danske virksomheder.

Men det var tilsyneladende ikke alle, der var lige begejstrede, skriver Finans.

Da forslaget var til høring hos aktører fra erhvervslivet, mødte det nemlig kritiske røster fra Vestas, der »ikke støtter udskydelsen af rapporteringsforpligtelserne«.

Det fremgår af et notat, som Erhvervsministeriet har sendt til Folketinget 5. april, hvori virksomheder og erhvervsorganisationer har givet deres mening til kende.

Men da Finans spurgte Vestas om notatet, afviste vindmøllegiganten pludselig, at det er virksomhedens holdning.

#2 – Salling Group svigter egen målsætning om kvinder i bestyrelsen

I mere end et år har bestyrelseslokalet i Danmarks største dagligvarekoncern, Salling Group, været blottet for kvinder, efter at Marianne Kirkegaard Knudsen i starten af 2024 trådte ud af bestyrelsen.

Og generelt har koncernen ikke været i stand til at nå sin egen målsætning gennem 12 år om at have et vist antal kvinder i bestyrelsen.

Det viser en gennemgang af koncernens csr-rapporter fra 2013 til 2024, som Børsen har foretaget.

Manglen på kvinder vækker kritik blandt flere professorer, der mener, at koncernen, der ejer Netto, Bilka, Føtex og mere end 650 dagligvarebutikker i Danmark, bør være et forbillede på området.

#3 – Martin Thorborg erkender problem: Kunstig intelligens vil æde hans forretning

Martin Thorborg er gået i gang med at disrupte sig selv.

Fremtiden kommer til at se helt anderledes ud. For kunstig intelligens kommer til at vende op og ned på så mange brancher, at vi slet ikke kan forestille os det nu – også for hans forretning, bogføringsprogrammet Dinero.

Det erkender den kendte iværksætter i et interview til Finans.

Men Martin Thorborg ser også store muligheder i, hvordan den fremadstormende teknologi kan gøre Dinero endnu mere uundværlig for kunderne ved at give muligheder, som mange virksomheder slet ikke har råd til i dag.

»Det er en virtuel business coach, som ved alt om din forretning, ved alt om dig og kender 100.000 andre virksomheder derude. Så kan man få forslag til ti virksomheder, der minder om de ti bedste kunder, så man kan ringe til dem. Vores mål er at hjælpe de små virksomheder, så de kan øge deres omsætning,« siger han blandt andet.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Det er Trumps signaturprojekt. Og det er ved at falde fra hinanden

Det har været en dårlig uge for Donald Trumps toldkrige mod alt og alle. Men tag ikke fejl. USAs præsident har mange handelsvåben tilbage i arsenalet. Det ændrer dog ikke på, at Trumps korthus vakler. Frustrationen vokser i Washington.

Læs Ulrik Bies analyse for at blive klogere på betydningen af den seneste udvikling i toldkrigen her.

B: Han blev ramt af skatteregning på 127 millioner kroner. Politikerne vil ikke hjælpe

En skatteregel fra 2013, der kan slå rigtig hårdt, bliver nu lavet om. Men virksomhedsejer Jesper Grandt Jørgensen og andre i samme båd må kigge langt efter en redningskrans – modsat dem, der blev reddet fra »skatten fra helvede«.

Læs den principielt interessante artikel fra Vibe Hyltoft her.

C: Regeringen ændrer regnemetoder: Gevinsten fra top-topskatten skrumper markant

Statens gevinst ved top-topskatten svinder ind, efter at Skatteministeriet har opfundet en ny regnemetode. Ifølge Liberal Alliance beviser det endegyldigt, at skatten er ren symbolpolitik. Skatteminister Rasmus Stoklund (S) afviser kritikken.

Tryk her for at læse om de nye regnemetoder, der kan få stor politisk betydning.

Tak, fordi du læste med – og rigtig god weekend.

Der blev købt betydeligt flere dyre Rolex- og Patek Philippe-armbåndsure end normalt lige op til, at Donald Trump udløste det store kaos med at lægge straftold på alt og alle i begyndelsen af maj.

Det viser tal fra nyhedsbureauet Bloombergs Subdial Watch Index, der følger prisudviklingen på de 50 urmærker, der har den største omsætning.

Salget af brugte luksusure vokser altid sidst på måneden, når en ny månedsløn er tikket ind på kontoen. Men i slutningen af april lå det ekstraordinært højt lige efter lønudbetalingen – få dage før USAs præsident stillede sig op med den velkendte tavle med alle landenavnene og den straftoldsats, som han nu ville indføre.

Rekordhøjt salg

Hele 160 procent højere lå ursalget dagen efter lønudbetalingen i april. Det slår de hop på i gennemsnit 112 procent, som det seneste år er oplevet på lønningsdagene.

Særligt i USA og Storbritannien blev der købt flere brugte luksusure end normalt, hvilket passer fint med eksporttal fra Schweiz, der viser en stigning i ureksporten med næsten en femtedel i april. De fleste forsendelser gik mod USA ved udsigten til, at Trumps straftold ville gøre luksusurene betydeligt dyrere, fordi de fremstilles af værdifulde metaller og stål, som netop er i Trumps kikkert.

Schweiz, som er hjemland for de fleste af de helt store urproducenter, oplevede til gengæld, at ureksporten faldt med 6,4 procent til resten af verden.

Også bilproducenterne knoklede for at få flest mulige biler fragtet inden for USAs grænser, inden straftolden ramte.

Salget af brugte luksusure er steget med 5,3 procent globalt i løbet af maj og ligger nu på niveau med salget, som det var i oktober 2024, hvorefter det dykkede. Der er dog langt op til niveauet for tre år siden, hvor verden fortsat var ramt af nedlukninger som følge af coronapandemien, og hvor folk ikke kunne komme ud og bruge penge. I stedet blev de investeret i blandt andet ny elektronik og brugte luksusure, som derfor steg voldsomt i pris.

Det alkoholfri alternativ har de seneste år vundet indpas blandt de danske forbrugere, når der skal købes øl.

Sidste år blev der solgt over ni millioner liter alkoholfri øl i Danmark, hvilket var en stigning på 8,7 procent sammenlignet med året før.

Det viser tal fra Bryggeriforeningens 78 medlemmer.

Sammenligner man med salget for ti år siden, er der tale om næsten en femdobling. Og det stigende forbrug er fortsat ind i 2025, oplyser foreningen fredag.

Dermed er danskerne en del af en global tendens, hvor salget af alkoholfri øl stiger kraftigt. Det viste en rapport fra analysefirmaet IWSR, der indsamler data om ølsalget i hele verden, torsdag.

I 2024 steg det globale salg med ni procent, og IWSR forventer, at vækstraten vil komme til at fortsætte i nogenlunde samme tempo de kommende fem år.

Ifølge Louis Illum Honoré, der er kommunikationschef i Bryggeriforeningen, er der flere ting, som driver udviklingen.

- Alkoholfri øl er stadig relativt nyt, og der kommer hele tiden ny teknologi til og nye gærstammer, man kan benytte sig af.

- Bryggerne er blevet bedre til at brygge øl, der smager godt. Sådan var det ikke for ti år siden, tør jeg godt sige. Og så er der en stærk efterspørgsel.

Foreningens medlemmer tæller blandt andet store bryggerier som Carlsberg og Royal Unibrew.

Indtil for ganske nylig var det i Danmark primært forbrugere på 35 år og opefter, som medvirkede til det stigende salg. Og der var primært tale om mænd, som var bosat i større byer.

- Men nu kan vi se, at de unge i 20'erne også kommer med - dog ikke i samme omfang som de ældre, siger kommunikationschefen.

Derudover kan han se, at de mindre bryggerier også er kommet med på den alkoholfri vogn.

De har været med til at øge udbuddet i butikkerne.

Sidste år tilbød medlemmerne sammenlagt 68 forskellige alkoholfri øl på det danske marked. Nu findes der over 100, lyder det.

/ritzau/

Mens Donald Trumps »store, smukke« skattelov er på vej til det amerikanske senat, bliver investorer overalt mere og mere urolige. 

Den 16. maj nedgraderede kreditvurderingsbureauet Moody's den amerikanske statsgæld fra dens mangeårige triple-A-status til Aa1 efter lignende beslutninger fra Standard & Poor's (i 2011) og Fitch Ratings (2023). 

I betragtning af den store amerikanske gæld – som nu er på 36 billioner dollar eller 124 procent af BNP – og de stigende renteomkostninger har institutionerne konkluderet, at USAs gældsmålinger ikke længere er på linje med dem, der gælder for lande med samme rating.

Det betyder, at USA ikke længere er en del af elitegruppen af ultrasikre låntagere med lande som Tyskland, Schweiz og Singapore. I stedet er USA nu blevet degraderet til det andet niveau sammen med Østrig og Finland. Medlemmerne af denne gruppe er fortsat meget kreditværdige med minimal risiko for misligholdelse, men de er ikke så skudsikre som de bedst ratede lande.

Selvom den amerikanske gæld stadig er grundlæggende sikker, er den voksende bekymring over Trump-administrationens aggressive finanspolitiske holdning – som er centreret om massive underskudsfinansierede skattelettelser, der ikke understøttes af et tilstrækkeligt finanspolitisk råderum – ikke uden grund. 

Ifølge Committee for a Responsible Federal Budget vil den skattelov, som Repræsentanternes Hus netop har vedtaget (med en enkelt stemme), øge det primære underskud med 2,5 billioner dollar (hvilket udelukker rentebetalinger på den nuværende gæld) i løbet af det næste årti og øge den offentlige gæld med 3,1 billioner dollar. Moody's forventer således, at USAs gæld i forhold til BNP vil nå op på 134 procent i 2035.

Obligationer som dommere

Men ligesom den globale handelskrig, som Trump lancerede i april, er skæbnen for hans finanspolitiske dagsorden skrevet på finansmarkedets vægge. I modsætning til aktiemarkedet, hvor volatiliteten kan tilskrives investorernes nervøsitet over oppustede værdiansættelser, er uroen på obligationsmarkedet dødsens alvorlig. 

Hvis det varer ved, kan det få vidtrækkende konsekvenser for et lands daglige drift, for ikke at nævne de bredere virkninger på den globale økonomi.

En stor bekymring er samspillet mellem den stigende amerikanske gæld og omkostningerne ved at servicere den, nu hvor højere renter (siden 2022) har øget de føderale låneomkostninger betydeligt. I 2024 nåede rentebetalingerne op på 881 milliarder dollar, hvilket gør dem til en af de største komponenter i det amerikanske føderale budget – endda større end udgifterne til forsvaret og Medicare.

Uden meningsfuld finanspolitisk konsolidering (udgiftsnedskæringer eller højere indtægter fra skattestigninger) vil det kræve både stærk økonomisk vækst og stabil inflation at håndtere denne byrde. Men begge dele virker usandsynlige i betragtning af Trump-administrationens uberegnelige, uforudsigelige, ineffektive og destabiliserende tilgang til politikudformning.

En anden bekymring stammer fra den udbredte opfattelse af statsobligationer som verdens mest sikre aktiv. Ingen anden valuta har et marked, der er så stort eller så likvidt. 

Internationale investorer, især forvaltere af officielle reserver, har længe betragtet statsobligationer som hjørnestenen i den finansielle sikkerhed. Den tidligere ubestridte tillid til statsobligationer afspejlede tilliden til USAs institutioner, regeringsførelse og retsstatsprincipper. 

Risiko for krav om præmie

Men Trumps usunde, inkonsekvente beslutningstagning har hurtigt udhulet denne tillid (en anden faktor i Moody's beslutning om at nedgradere).

Den internationale efterspørgsel efter statsobligationer understøtter dollarens dominans og giver USA en uovertruffen fordel i den globale finansverden. Ved at holde renten lav har dollarens forrang givet USA langt større finanspolitisk råderum sammenlignet med andre avancerede økonomier, hvilket gør det muligt for den føderale regering at have vedvarende budgetunderskud – 6,4 procent af BNP i 2024 – uden at alarmere kreditorerne. 

Men hvis tilliden til statsobligationer og dermed til dollaren vakler, kan investorerne kræve en præmie for at have amerikansk gæld, hvilket indebærer højere låneomkostninger. Faktisk er de lange statsrenter – som repræsenterer det, USA skal betale for at have sin gæld – allerede steget, og det 30-årige afkast er steget til over fem procent som reaktion på det foreslåede skatteforslag.

Vi skal dog være forsigtige med at tolke de stigende renter som et entydigt tegn på investorernes faldende tillid til sikkerheden ved amerikansk gæld; den samlede efterspørgsel har vist sig at være robust. Og alligevel er investorerne begyndt at indregne større risiko og overveje diversificering. 

De europæiske og kinesiske myndigheder vil holde nøje øje med disse nye tendenser i betragtning af deres egne ambitioner om at udvide deres respektive valutaers internationale aftryk.

Frygt for finansiel ustabilitet

Resultatet er, at dollaren og de finansielle instrumenter denomineret i dollaren ikke kun er et nationalt anliggende for den amerikanske regering. Det er globale spørgsmål, som påvirker alle. Ved at underminere tilliden til den valuta, der fungerer som verdens primære udvekslingsmiddel, regningsenhed og værdiopbevaring, kan Trump og republikanerne i Kongressen udløse omfattende finansiel ustabilitet. 

Når låneomkostningerne stiger endnu mere, vil udviklingslande, der er afhængige af gæld i dollar, være blandt de hårdest ramte. Som altid.

I en sammenkoblet global økonomi – selv en, der er på vej mod fragmentering – har den amerikanske regerings handlinger store internationale konsekvenser. Men at overbevise Trump om, at han skal bekymre sig om de risici, der afspejles i de seneste finanspolitiske tiltag, kan være den sværeste opgave af alle.

Copyright: Project Syndicate, 2015

Paola Subacchi er professor og formand for Sovereign Debt and Finance ved Sciences Po, Paris