SKAT juridiske nyheder

SKATs juridiske nyheder
Genoptagelse - Flytning af registreringsafgiftspligtig avance fra nye køretøjer til eftermonteret udstyr eller byttebiler - styresignal
26-09-2017

Styresignalet beskriver SKATs ændrede praksis vedrørende overflytning af avance, dvs. den situation, hvor nye, registreringsafgiftspligtige køretøjer sælges til under den almindelige handelspris, og avancen samtidig flyttes til afgiftsfrit eftermonteret udstyr og/eller brugte byttebiler. Overflytning af avance er beskrevet i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 5. pkt.   

Styresignalet er en følge af Landsskatterettens afgørelse i SKM2017.69.LSR vedrørende årene 2010, 2011 og 2012. Landsskatteretten traf afgørelse om, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om overflytning af avance. I afgørelsen fastlagde Landsskatteretten hvilke forhold der kan indgå i vurderingen af, om bevisbyrden for overflytning af avance er løftet.

Krydstogtskib kunne ikke anvende tonnageskatteordningen
26-09-2017

Spørgsmålet i sagen var, om et rederi kunne opgøre indkomsten fra et krydstogtskib efter tonnageskattelovens regler. Skibet blev anvendt til forskellige former for ”expedition cruising” til forskellige destinationer verden rundt.

Landsskatterettens flertal havde fundet, at krydstogtsejlads omfattes af undtagelsesbestemmelsen i tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 10, om skibe, der anvendes til sports-, udflugts- og fritidsformål.

Rederiet gjorde gældende, at skibet kunne omfattes af tonnageskatteordningen, fordi det blev anvendt til sædvanlig søtransport i form af erhvervsmæssig rederivirksomhed med transport af passagerer. Rederiet begrundede navnlig dette med, at det afgørende for passagerne var destinationerne og ikke opholdet på skibet. Desuden henviste rederiet til, at flere EU-medlemsstater har tonnageskatteordninger, som omfatter krydstogtsskibe.

Københavns Byret (3 dommere) udtalte, at det følger af ordlyden af tonnageskattelovens § 6 og § 8 samt forarbejderne, at bestemmelsen i tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 10, undtager indkomst af bl.a. virksomhed med udflugts- og fritidsformål fra tonnageskatteloven, uanset om den nævnte indkomst hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer og gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer, jf. lovens § 6, stk. 1, og at tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 10, således er en undtagelse til bestemmelsen i tonnageskattelovens § 6.

Retten fandt efter en samlet vurdering af skibets aktiviteter, at krydstogterne havde karakter af udflugts- og fritidsrejser med en varighed på 2-3 uger, hvor sejladsen og besøg på destinationerne udgjorde et integreret hele. Den omstændighed, at udflugts- og fritidsrejserne omfattede ophold på og sejlads fra destination til destination, indebar ifølge retten ikke, at krydstogterne kan anses som foretaget til opfyldelse af egentlige transportbehov hos deltagerne.

Straf - registreringsafgift - manglende mærkning af varebil - udeblivelsesdom - selskab
25-09-2017

Selskabet var tiltalt for overtrædelse af registreringsafgiftsbekendtgørelsen, ved den 28. september 2016 at have anvendt en varebil, der har en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons og er registreret udelukkende til erhvervsmæssig brug med selskabet som registreret ejer og bruger – i forbindelse med kørsel på offentlige veje uden at have mærket siderne på varebilen med oplysninger om virksomhedens navn eller logo samt virksomhedens cvr-nummer.

Selskabet udeblev fra retsmødet.

Byretten fandt selskabet skyldig i tiltalen. Selskabet idømtes en bøde på 5.000 kr. Selskabet skulle betale sagens omkostninger.

Nulstilling – ugyldighed – aktindsigt - selvinkriminering
25-09-2017

Sagerne omhandlede, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde nulstillet A-skat og AM-bidrag over for to anpartshavere for indkomstårene 2011 og 2012. Sagerne drejede sig herudover om, hvorvidt SKATs afgørelser var ugyldige som følge af utilstrækkelig meddelt aktindsigt og manglende vejledning om selvinkriminering.

For så vidt angår spørgsmålet om nulstilling var det alene betingelsen om, at sagsøgerne havde eller burde have vidst, at de formelle indeholdelser var uden økonomisk realitet, der var genstand for tvist.

Byretten anførte, at der ikke var fremkommet nyt faktum for retten i forhold til det grundlag, som Skatteankestyrelsen havde truffet afgørelserne på baggrund af. Retten fandt ligesom Skatteankestyrelsen, samt på baggrund af partsforklaringerne, at betingelserne for nulstilling var opfyldt.

Skatteankestyrelsen havde for så vidt angår aktindsigt og selvinkriminering anført, at der var givet tilstrækkelig aktindsigt, og at SKAT ikke havde en forpligtelse til at vejlede efter reglerne om selvinkriminering. Retten tiltrådte Skatteankestyrelsens begrundelse.

Da der ikke for retten i øvrigt var fremkommet oplysninger, som kunne føre til et andet resultat, blev Skatteministeriet frifundet i begge sager.

Udenlandsk kapitalforsikring - Opsigelse - skatte- og afgiftspligt
22-09-2017

Skatterådet kunne bekræfte, at det ikke ville udløse indkomstskat, skat efter pensionsbeskatningsloven eller afgift efter boafgiftsloven, hvis spørger opsagde sin kapitallivsforsikring (ordningen), da denne er omfattet af den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50. Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at ordningen hverken ville miste sin beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 50, hvis spørgerens børn blev indsat som ”second grantees” på ordningen, eller hvis spørgerens børn ved spørgerens død som følge heraf overtog det juridiske ejerskab til ordningen som ”grantee”. Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at det ikke ville udløse indkomstskat, skat efter pensionsbeskatningsloven eller afgift efter boafgiftsloven, hvis spørgerens børn blev indsat som ”second grantees” på ordningen. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at det ikke ville udløse afgift efter boafgiftsloven, hvis spørgerens børn overtog det juridiske ejerskab til ordningen som ”grantee”.

Køb af andele i ægtefælles vindmøllevirksomhed - succession
21-09-2017

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for at anvende den skematiske ordning i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, var opfyldte, jf. ligningslovens § 8 P stk. 5, nr. 2. Der fandtes ikke at være grundlag for at antage, at klageren i henhold til kildeskattelovens § 26 A, stk. 2, succederede i ægtefællens status som vindmølleopstiller. Landsskatteretten ændrede derfor Skatterådets bindende svar.

 

Genoptagelse af indkomstansættelser med henblik på fradrag uden indskud
21-09-2017

Anmodning om genoptagelse af ansættelserne for 2011, 2012 og 2013 med henblik på at opnå fradrag uden indskud på etableringskonto blev afslået, da betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 30 ikke kunne anses for opfyldt. Genoptagelsesreglerne i § 26 og 27 kan ikke anvendes.

 

Ændring af fremførselsberettiget tab
21-09-2017

Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde været berettiget til at ændre en ansættelse vedrørende et fradragsberettiget tab på noterede aktier. SKATs varsling af ændringen var således foretaget efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 4, jf. stk. 1.

Kapitalforhøjelse skattemæssige konsekvenser for aktionærer og selskaber
20-09-2017

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en fars overdragelse af kapitalandele til overkurs til et selskab, hvori hans søn havde tegnet anparter til kurs 100, var skattefri for faren.

Skatterådet kunne endvidere ikke bekræfte, at farens overdragelse af kapitalandelene til det fælles selskab var skattefri for sønnen.

Styresignal om omlægning af indkomstår
19-09-2017

I styresignalet beskriver SKAT sin ændrede opfattelse af, hvordan selskabsskattelovens § 10 skal fortolkes, når administrationsselskabet i en sambeskatning ønsker at ændre indkomstår pga fx en brancheændring i et datterselskab, og når administrationsselskabet ønsker at ændre sit indkomstår begrundet i ”andre forhold” i et datterselskab.

Fradrag for grundforbedringer - ny dokumentation - ophævelse af sagsomkostninger
18-09-2017

Sagen drejede sig om fradrag i grundværdien for forbedringer efter den dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18. Spørgsmålet i sagen var nærmere, hvorvidt sagsøgeren, en andelsboligforening, havde godtgjort at have afholdt en udgift til etablering af et internt kloakforsyningsanlæg.

Under sagens behandling for byretten fremlagde sagsøgeren en række nye bilag som dokumentation for afholdelsen af en grundforbedrende udgift. Bilagene omfattede blandt andet en tilbudsliste, en byggetilladelse, en meddelelse om påbegyndelse af afløbsarbejde, en færdigmelding samt e-mailkorrespondancer med et murerfirma. Bilagene forelå ikke for Landsskatteretten.

På baggrund af de nye bilag tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstand om hjemvisning af fradragsansættelsen. Ved samme lejlighed gjorde Skatteministeriet gældende, at sagsomkostningerne skulle ophæves helt eller delvist, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3, idet det var sagsøgeren, der havde givet anledning til retssagen, ved ikke at fremlægge den supplerende dokumentation tidligere.

Retten bemærkede, at Landsskatteretten ved sin afgørelse havde fundet, at det ikke var godtgjort, at der var afholdt udgifter til den interne kloakforsyning, og at denne opfattelse fremgik af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, som var blevet sendt til sagsøgeren.

Videre bemærkede retten, at den fornødne dokumentation for afholdelse af fradragsberettigede udgifter først var fremkommet i forbindelse med sagens behandling ved byretten, uagtet at der var tale om dokumenter og oplysninger, som sagsøgeren på et tidligere tidspunkt kunne have tilvejebragt.

På den baggrund fandt retten, at der, uanset at sagsøgeren måtte anses for at være den vindende part, forelå sådanne særlige grunde, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3.

Fradragsansættelsen for den del af kloakforsyningsanlægget, som parterne er enige om udgjorde et hovedanlæg, blev derfor hjemvist til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig opgørelse.

Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part.

Straf – momssvig – skattesvig – sagsbehandlingstid - forældelse
18-09-2017

T var tiltalt for momssvig ved forsætligt for perioderne 01.01.2010-31.12.2010, 01.01.2011-31.12.2011 og 01.01.2012-31.12.2012 at have afgivet 0-angivelser selvom momstilsvaret rettelig var henholdsvis 41.248 kr., 172.625 kr. og 20.461 kr. samt skattesvig ved for indkomstårene 2010-12 at have selvangivet resultat af virksomhed med 0, selvom det skattemæssige overskud rettelig var henholdsvis 134.773 kr., 236.760 kr. og 56.499 kr. T unddrog herved for 234.334 kr. i moms og 66.058 kr. i arbejdsmarkedsbidrag i alt.

T erkendte de faktiske omstændigheder, men påstod frifindelse på grund af manglende forsæt og forældelse.

Byretten fandt T skyldig i moms- og skattesvig og T idømtes betinget fængsel i 30 dage samt en tillægsbøde på 150.000 kr. Retten lagde vægt på, at T ikke forinden SKATs kontrol havde rettet henvendelse til SKAT med oplysninger om sin manglende betalingsevne samt at T efter det oplyste heller intet overblik havde over gælden, eller hvornår den kunne betales. Forholdene vedrørende 1. halvår 2011 fandtes forældet. Der henvistes herved til, at der gik godt 11 måneder fra rettens slutning af sagen den 6. januar 2016, og til anklagemyndigheden indleverede anklageskrift til retten den 13. december 2016 samt det forhold, at T havde erkendt de faktiske omstændigheder og der ikke skulle ske yderligere efterforskning.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men forhøjede tillægsbøden til 300.000 kr. Uanset den sene indlevering af anklageskriftet fandt landsretten ikke grundlag for at anse forfølgningen af T for standset på ubestemt tid og ingen af forholdene var forældede. Frihedsstraffen blev dog stadfæstet under henvisning til den lange sagsbehandlingstid.

Forsvarersalær i administrativ straffesag – nedsættelse af salær – rimeligt tidsforbrug
15-09-2017

I en afsluttet administrativ straffesag havde forsvareren anmodet byretten om at få tillagt salær for 10 timers arbejde. Advokaten havde deltaget i et møde hos SKAT af en times varighed, og efter mødet afsluttede SKAT sagen med en henstilling til T. Forinden havde SKAT i brev til T redegjort for sagen og reglerne om skattefrie kørselsgodtgørelser og gjort T bekendt, at SKAT sigtede ham for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, og at han kunne få lejlighed til eventuelt sammen en advokat at kommentere sigtelsen.

Byretten tillagde forsvareren salær på 17.000 kr. plus moms.

SKAT kærede afgørelsen til landsretten med påstand om nedsættelse af det tillagte salær.

Landsretten nedsatte salæret til 10.000 kr. plus moms henset til sagens omfang og forløb. Efter det oplyste om skattesagens karakter, udbetaling af skattefrie kørselsgodtgørelser uden at betingelserne var opfyldt, fandt landsretten, at et tidsforbrug på 10 timer overstiger, hvad forsvareren kunne forvente at få honoreret af det offentlige.

Moms på fast ejendom - tilbageskødning af byggegrunde
15-09-2017

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger momsfrit kan videresælge to byggegrunde.

De to byggegrunde, som er tilbageskødet til spørger, indgik oprindeligt i en aftale fra før 1. januar 2011 om af salg af landbrugsjord.

Præjudiciel forelæggelse - kildebeskatning - udbytter - udenlandske kollektive investeringsinstitutter
15-09-2017

Landsretten stillede præjudicielt spørgsmål til EU-Domstolen, om traktatens bestemmelser om kapitalens fri bevægelighed og den frie udveksling af tjenesteydelser er til hinder for en beskatningsordning som den danske, hvorefter muligheden for fritagelse af kildeskat på udbytter er forbeholdt hjemmehørende investeringsinstitutter, som faktisk udlodder en minimumsudlodning med indeholdelse af kildeskat til deres medlemmer, eller som teknisk opgør en minimumsudlodning, hvoraf der indeholdes kildeskat.

Korrektion af engangsindberetning af historiske restunderskud 2002-2013 i underskudsregistreret og ajourføring af underskudsregistreret fra og med indkomståret 2014 - udkast til styresignal
13-09-2017

I dette styresignalet præciseres, hvorledes et selskab eller SK.AT kan korrigere de ind- beretninger, der er sket af historiske restunderskud for perioden 2002-2013, den såkaldte en- gangsindberetning efter selskabsskattelovens (SEL) § 35.  Herudover præciserer styresignalet, hvorledes indberetninger i underskudsregistret  fra og med indkomståret 2014 kan ajourføres.

Investeringsforening, overflytning til værdipapirfond, udenlandsk forvaltning
13-09-2017

Skatterådet bekræftede, at overflytning af afdelinger i en investeringsforening til afdelinger i en værdipapirfond, som administreres i udlandet, ikke udløste ophørsbeskatning af afdelingerne, da afdelingerne fortsat beskattes i Danmark og ikke blev hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som enten minimumsbeskattede investeringsinstitutter eller som investeringsselskaber. Endelig bekræftede Skatterådet, at overflytningen ikke udløste avanceskat eller udbytteskat hos investorerne. Det var oplyst, at der ikke skete ændringer i afdelingernes aktiver og passiver. 

Registreringsafgiftsloven - storkundeordningen - annullering af afbrudte leasingkontrakter i Det digitale motorregister (DMR)
12-09-2017

Sagen angik et leasingselskab, som havde en såkaldt storkundeaftale med SKAT. Selskabet havde ikke overholdt kravet ifølge bilaget til aftalen om, at der skulle ske elektronisk annullering af afbrudte leasingkontrakter i DMR, når selskabet anmodede om tilbagebetaling af for meget betalt afgift af det pågældende leasingkøretøj i henhold til registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 6. Annullering af afbrudte leasingkontrakter kunne fra og med etableringen af DMR pr. 7. juni 2012 alene ske i DMR og ikke længere via de ”manuelle” månedsangivelser af afgiften. Leasingselskabet havde ubestridt ikke foretaget elektronisk annullering af leasingkontrakterne, men havde fortsat efter indførelsen af DMR givet SKAT meddelelse om annulleringen ved manuelle rettelser på sine månedsangivelser. SKAT havde efteropkrævet et beløb på ca. 3 mio. kr., som var opstået i en periode på ca. 1 år som restance på leasingselskabets afgiftsregnskab med SKAT som følge af den manglende systemmæssige annullering af igangværende leasingkontrakter i DMR.

Leasingselskabet påstod det efteropkrævede beløb tilbagebetalt. Til støtte herfor gjorde selskabet i første række gældende, at selskabet havde givet SKAT meddelelse om afbrydelserne af kontrakterne via månedsangivelserne, og at selskabet derfor materielt havde krav på ved sine månedlige angivelser af afgift at kunne modregne for meget betalt afgift af afbrudte leasingkontrakter i henhold til registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 6. Selskabet gjorde gældende, at SKATs krav om annullering i DMR ikke havde hjemmel. I anden række påberåbte selskabet sig, at SKAT konkret over for selskabet havde accepteret, at selskabet kunne fortsætte med at give meddelelse om afbrudte leasingkontrakter ved manuelle rettelser på månedsangivelserne, og at SKAT i øvrigt også havde givet andre leasingselskaber lov til at foretage manuelle rettelser af månedsregnskaberne ved afbrydelse af leasingkontrakter.

Retten gav Skatteministeriet medhold i, at SKATs krav om, at der skulle ske annullering af afbrudte leasingkontrakter i DMR, havde hjemmel i registreringsafgiftslovens § 3 b. Videre bemærkede retten, at leasingselskabet som udgangspunkt var bundet til at følge kravet om elektronisk annullering, der klart fremgik af bilaget til storkundeaftalen. Retten lagde dog efter bevisførelsen til grund, at stort set samtlige leasingselskaber i perioden efter indførelsen af DMR, bl.a. som følge af systemfejl, havde vanskeligheder med de nye procedurer. Retten lagde videre vægt på det konkrete forløb i sagen, herunder at selskabets dialog med SKAT i en længere periode fra indførelsen af DMR, havde ført til, at kravet var akkumuleret. Retten lagde endelig efter bevisførelsen navnlig efter forklaringen fra en medarbejder i SKAT Motor, som særligt havde varetaget storkundeordningen og storkundernes overholdelse af procedurerne i det nye DMR – til grund, at SKAT i andre tilfælde i overgangsperioden efter indførelsen af det nye system tillod rettelse på baggrund af månedsangivelser ved afbrydelse af leasingkontrakter. Under de foreliggende omstændigheder burde SKAT efter rettens opfattelse også have tilladt sådanne rettelser for så vidt angik det omhandlede leasingselskab. Retten gav derfor selskabet medhold i tilbagebetalingskravet.

Sælgerpantebrevs indgåelse i virksomhedsordning
12-09-2017

Landsskatteretten fandt, at et sælgerpantebrev, der var oprettet som led i overdragelsen af en landbrugsejendom, kunne indgå som et erhvervsmæssigt aktiv i sælgerens fortsatte virksomhedsordning.

 

Moms - ejendomsselskabs salg af fast ejendom
12-09-2017

Spørger påtænker at overdrage x antal ejendomme eller eventuelt alene nogle af disse ejendomme. Ejendommene er udbudt til salg samlet og uden udbudspris.

Skatterådet bekræfter, at Spørgers salg af flere Ejendomme til samme Køber vil udgøre en samlet momsfri virksomhedsoverdragelse.

Skatterådet bekræfter, at Spørgers salg af hver enkelt af Ejendommene til Køber hver for sig vil udgøre en (individuel) momsfri virksomhedsoverdragelse.

Skatterådet bekræfter, at Spørgers levering af flere Ejendomme i form af apportindskud i et nystiftet datterselskab vil udgøre en samlet momsfri virksomhedsoverdragelse.

Skatterådet bekræfter, at Spørgers levering af hver enkelt af Ejendommene i form af apportindskud i et eller flere nystiftede datterselskaber hver for sig vil udgøre en (individuel) momsfri virksomhedsoverdragelse.

Skatterådet bekræfter, at Spørger kan undlade at opkræve moms af efterfølgende salg til Køber af kapitalandelene i datterselskabet eller datterselskaberne som nævnt i spørgsmål 3, 4.a, og 4.b og 4.c.