Nyheder til virksomheder
Præcisering af reglerne for udstedelse og attestering af bl.a. EUR.1 certifikater for brugte biler
18-05-2018

På given foranledning har det vist sig nødvendigt at præcisere kravene for udstedelse og attestering af bl.a. EUR.1 certifikater for brugte biler, der udføres til 3-lande.

Nedsættelse af satsen for elvarmeafgift
18-05-2018

Folketinget har vedtaget en lovændring af lov om afgift af elektricitet. Lov nr. 217 er trådt i kraft den 15. maj 2018 med tilbagevirkende kraft fra og med den 1. maj 2018. Lovændringen medfører, at satsen på elvarmeafgift for perioden 1. maj 2018 til og med den 31. december 2019 er 25,3 øre pr. kWh. For perioden 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020 er satsen 20,4 øre. Fra og med den 1. januar 2021 er satsen 30,2 øre pr. kWh.

Tyrkiet har udviklet et nyt system for certifikater
18-05-2018

Tyrkiet har udviklet et nyt system for certifikater, som skal udstedes og
godkendes af de tyrkiske toldsteder elektronisk.

Ekstraordinær genoptagelse – 6 måneders fristen – Egen forklaring
17-05-2018

Sagen angik en skatteyder, der ønskede at få sine skatteansættelser og momstilsvar for 2006-2009 ekstraordinært genoptaget.

Skatteyderen gjorde gældende, at det udgjorde en særlig omstændighed, at SKAT ikke havde taget hensyn til en anmodning om fristforlængelse forud for SKATs afgørelse.

Byretten frifandt Skatteministeriet, ”allerede fordi” skatteyderen først anmodede om ekstraordinær genoptagelse ét år efter SKATs afgørelse. De tidsmæssige betingelser for genoptagelse var dermed ikke opfyldt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Retten fandt desuden anledning til at bemærke, at skatteyderen ikke blot ved sin egen forklaring havde sandsynliggjort, at SKATs afgørelse var truffet på et forkert grundlag eller førte til et åbenbart urimeligt resultat.

Ekstraordinær genoptagelse – grov uagtsomhed – deltager i kommanditselskab
17-05-2018

Appellanten havde som investor i et K/S i en årrække fra 2007 og fremefter foretaget fradrag for afskrivninger og underskud angående drift af en ejendom i Tyskland.

Skattemyndighederne fandt, at appellanten ikke havde opnået ejerskab til ejendommen (gennem kommanditselskabet) og ændrede derfor hans skatteansættelse for 2007 og frem.

For domstolene omhandlede sagen alene, om der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, om grov uagtsomhed eller forsæt.

Appellanten gjorde bl.a. gældende, at han var passiv investor og blot havde selvangivet i overensstemmelse med de oplysninger, han årligt modtog fra administrator, og at han derfor ikke havde handlet groft uagtsomt.

Landsretten fandt med henvisning til det skattemæssige sigte med appellantens erhvervsmæssige deltagelse i kommanditselskabet, at der har påhvilet ham en særlig forpligtelse til selv at sikre sig, at grundlaget for fradrag var til stede, og at han dermed ikke kunne forlade sig på oplysninger fra administrator og revisor.

På den baggrund fandt landsretten samlet set, at appellanten i hvert fald groft uagtsomt havde bevirket, at SKATs ansættelse for indkomstårene 2007 og 2008 blev foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Da det var ubestridt, at de øvrige betingelser for genoptagelse var opfyldt, stadfæstede landsretten byrettens dom (SKM2016.519.BR) om frifindelse af ministeriet.

     

Nulstilling - A-skat og AM-bidrag - konkurs - ægtefælle
17-05-2018

Sagen handlede om, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde nulstillet A-skat og AM-bidrag over for hovedaktionæren og dennes ægtefælle, som var ansat i selskabet.

Retten fandt, at hovedaktionæren under de foreliggende omstændigheder i hvert fald burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, og dermed at de bogførte A-skatter og AMbidrag ikke ville kunne afregnes til forfaldstid.

For så vidt angår hovedaktionærens ægtefælle udtalte retten, at ægtefællen som følge af ægteskabet med hovedaktionæren havde en sammenfaldende økonomisk interesse i selskabets drift. På baggrund af ægtefællernes forhold og i øvrigt af de grunde, som Skatteankestyrelsen havde anført, fandt retten, at hovedaktionærens viden måtte føre til, at betingelserne for nulstilling også var opfyldt over for hovedaktionærens ægtefælle.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet

Direktørreglen - ansat hovedaktionær
17-05-2018

Sagsøgeren var ansat som direktør i et ApS, som var 100 % ejet af et holdingselskab, hvori sagsøgeren var eneanpartshaver. I de omhandlede indkomstår lejede sagsøgeren til boligformål en del af en ejendom tilhørende ApS’et. Skattemyndighederne beskattede sagsøgeren af værdien af fri bolig efter direktørreglen i ligningslovens § 16, stk. 9, allerede fordi han var ansat hovedanpartshaver i ApS’et.

Sagsøgeren gjorde gældende, at ApS’et var taget under administration af selskabets kreditorer, og at han derfor ikke havde væsentlig indflydelse på egen aflønning.

Med henvisning til forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 9, fastslog retten, at sagsøgeren som ansat direktør og hovedanpartshaver i ApS’et var omfattet af bestemmelsen.

Derudover fandt retten, at sagsøgeren havde væsentlig indflydelse på lønfastsættelsen.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Maskeret udbytte – fri bil – privatbenyttelsesafgift – rådighed – mindreårig hovedanpartshaver
16-05-2018

Sagsøgeren, som i de omhandlede indkomstår var under 18 år gammel, var hovedanpartshaver i et selskab, hvori hans far var direktør. Skattemyndighederne havde beskattet sagsøgeren af værdien af fri bil vedrørende to af selskabet biler, som var indregistreret på såkaldte papegøjeplader.

Retten henviste til, bilerne var indregistreret, så de lovligt kunne anvendes både erhvervsmæssigt og privat, samt at faderen forklarede, at han kørte frem og tilbage til sin bopæl i bilerne, hvor bilerne stod parkeret, når han ikke anvendte dem. Endvidere henviste retten til, at sagsøgerens mor var blevet standset af SKAT, mens hun kørte i en af bilerne, hvor formålet måtte anses for at være privat kørsel. På denne baggrund gjaldt der en stærk formodning for, at bilerne havde stået til rådighed for sagsøgerens forældres private kørsel, og denne formodning var ikke afkræftet.

Retten anførte videre, at det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 5, at det er rådigheden, som beskattes, og at det derfor var uden betydning, at sagsøgeren i de pågældende år ikke anvendte bilerne. Endvidere bemærkede retten, at det følger af forarbejderne til ligningslovens § 16 A, stk. 5, og af retspraksis, at en anpartshaver kan beskattes af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder anpartshaveren, men en person, hvori anpartshaveren har en personlig interesse.

Da retten anså bilerne for at have været til rådighed for forældrenes private kørsel, var det derfor med rette, at beskatningen af værdien af fri bil i de pågældende år var sket hos sagsøgeren. Det forhold, at han i den omhandlede periode var under 18 år, kunne ikke føre til et andet resultat.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Offentlig myndigheds meddelelse af koncession til drift af parkeringspladser ikke anset for omfattet af momsloven
15-05-2018

Skatterådet fandt, at meddelelse af koncession til drift og administration af Spørgers parkeringspladser sker i egenskab af offentlig myndighed og dermed ikke omfattet af momsloven § 3.

Spørgers andel af koncessionshaverens indtægter ved koncessionen var dermed ikke momspligtig.

Åbningstiden for Toldekspeditionsstederne og Told ServiceDesk pinsen 2018
14-05-2018

Åbningstiden for Toldekspeditionsstederne og Told ServiceDesk pinsen 2018

Udlodning - Fordring - Konfusion - Begrænset skattepligt
14-05-2018

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ikke ville være begrænset skattepligt til Danmark i forbindelse med en udlodning af en fordring, hvorved fordringen ville ophøre ved konfusion.

OPP-projekt - Rensningsanlæg til hospital
14-05-2018

Skatterådet bekræfter, at en OPP-leverandør i skattemæssig henseende vil kunne anses som ejer af et renseanlæg beliggende i tilknytning til et hospital, sådan at OPP-leverandøren kan foretage skattemæssige afskrivninger på renseanlæggets bygninger og installationer.

Rensningsanlægget idriftsættes den 1. januar 2020 og skal opføres på en grund ejet af en region, hvorfor der mellem regionen og OPP-leverandøren vil blive indgået en grundlejeaftale. Løbetiden for aftalen er 25 år. Lejen vil i hele lejeperioden udgøre 0 kr. Regionen har ret til at købe rensningsanlægget med ophørsdagen som overtagelsesdag, ligesom OPP-leverandøren har ret til at sælge rensningsanlægget. Overtagelsessummen for rensningsanlægget vil ved både udnyttelse af køberetten og salgsretten udgøre 50 % af bygge- og anlægssummen.

Skatterådet bekræfter endvidere, at OPP-leverandøren i momsmæssig henseende vil kunne anses som ejer af renseanlægget, sådan at OPP-leverandøren kan foretage fradrag for moms af udgifter til indkøb mv. af varer og ydelser, der anvendes til brug for design, projektering, anlæg og opførelse samt drift, vedligeholdelse og fornyelse af renseanlægget.

Elafgift - solcelleanlæg - elbil
14-05-2018

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger var berettiget til godtgørelse af elafgift for forbrug til opladning af elbiler, der oplades gennem en ladestander hos en kunde med solcelleanlæg i nettomålerordningen.

Lønsumsafgift – sparekasse - Skøn
14-05-2018

Sagen angik et af en sparekasse rejst krav om tilbagebetaling af lønsumsafgift for perioderne 1. februar 2008-31. december 2009 og 1. marts 2010-28. februar 2013. SKAT havde nægtet tilbagebetaling med den begrundelse, at det af sparekassen anvendte skøn over sparekassens medarbejderes faktisk anvendte tidsforbrug på henholdsvis lønsumsafgiftspligtige aktiviteter og ikke-lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, var åbenbart misvisende. Landsskatteretten havde stadfæstet SKATs afgørelser for de to perioder. Sparekassen var i de omhandlede perioder fællesregistreret for moms og lønsumsafgift med et datter-leasingselskab, som ikke havde ansatte. Administrationen af leasingaktiviteterne var outsourcet til et administrationsselskab ejet af datter-leasingselskabet sammen med to andre sparekassers datter-leasingselskaber. Administrationsselskabet var ikke var en del af sagsøgerens fællesregistrering.

Retten bemærkede, at lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, indebærer, at virksomheder, der har både afgiftspligtige og ikke afgiftspligtige aktiviteter, på baggrund af en sektoropdeling af virksomheden skal foretage en fordeling af virksomhedens lønsum og overskud eller underskud, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden henholdsvis den øvrige del af virksomheden. Det følger af § 4, stk. 2, i den dagældende lønsumsafgiftsbekendtgørelse, at hvis virksomheden har ansatte, der både udøver aktiviteter i den afgiftspligtige del af virksomheden og andre aktiviteter, skal der som hovedregel foretages en fordeling af den ansattes lønsum på grundlag af det faktisk anvendte tidsforbrug i henholdsvis den afgiftspligtige del af virksomheden og den øvrige del af virksomheden. Kan virksomheden ikke foretage en faktisk opgørelse af tidsforbruget, skal virksomheden til afgiftsgrundlaget medregne den del af lønsummen, der skønsmæssigt vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden. Af samme bekendtgørelser § 4, stk. 4, følger, at myndighederne ved deres vurdering af om virksomhedens skønsmæssige fordeling af lønsum og overskud eller underskud efter stk. 2 og 3 er foretaget på en rimelig måde, som udgangspunkt vil lægge en fordeling, der svarer til forholdet mellem omsætningen i den afgiftspligtige del af virksomheden og virksomhedens samlede omsætning i det pågældende indkomstår til grund.

Retten bemærkede videre, at det følger af Vestre Landsrets dom i SKM2016.565.VLR, at SKAT efter den dagældende lønsumsafgiftsbekendtgørelse havde hjemmel til at tilsidesætte en virksomheds omsætningsbaserede fordeling af lønsum, hvis det var åbenbart, at denne fordeling ikke var retvisende i forhold til det faktisk anvendte tidsforbrug.

Videre bemærkede retten, at formålet med reglerne om fordeling af afgiftsgrundlaget i de dagældende bekendtgørelser er at opnå den fordeling af virksomhedens lønsum og overskud eller underskud, der afspejler det faktisk anvendte tidsforbrug i den afgiftspligtige og den øvrige del af virksomheden på den bedst mulige måde. Ved vurderingen af det udøvede skøn, er det således afgørende, hvorvidt skønnet er egnet til at belyse det faktisk anvendte tidsforbrug.

Retten bemærkede, at en forudsætning for, at en opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget ved anvendelse af omsætningsfordelingen i henhold til momslovens § 38, stk. 1, giver et retvisende billede af det faktisk anvendte tidsforbrug er, at virksomheden er organiseret på en sådan måde, at der er sammenhæng mellem omsætning og tidsforbrug. Da sparekassens fællesregistrering var organiseret således, at langt den største del af den momspligtige omsætning i fællesregistreringen blev genereret i et datter-leasingselskab, som ikke havde nogen ansatte, men havde outsourcet arbejdet og dermed tidsforbruget til et administrationsselskab, som ikke var en del af fællesregistreringen, var der i sparekassens fællesregistrering ikke en sådan sammenhæng mellem den afgiftspligtige omsætning og tidsforbruget.

Retten lagde i øvrigt vægt på, at leasingaktiviteterne i fællesregistreringen ville have været underskudsgivende, såfremt der i denne del af virksomheden faktisk blev anvendt et tidsforbrug, der svarer til det, der følger af en fordeling i henhold til momslovens § 38, stk. 1.

Retten fandt herefter, at en opgørelse af lønsumsgrundlaget ved anvendelse af omsætningsfordeling i henhold til momslovens § 38, stk. 1, ikke gav et retvisende skøn over det faktisk anvendte tidsforbrug. Skønnet kunne herefter tilsidesættes, såfremt Skatteministeriet kunne godtgøre, at SKATs skøn over fællesregistreringens lønsumsafgift gav et mere retvisende billede af det faktiske anvendte tidsforbrug end det, som sparekassens skøn viste

Retten fandt af en række nærmere konkrete grunde, at SKATs skøn måtte anses for mere retvisende end det af sparekassen udøvede skøn, herunder navnlig at leasingaktiviteten i fællesregistreringen var outsourcet til et selskab uden for fællesregistreringen, og at der ikke var ansatte i sparekassens datterselskab, hvori omsætningen fra leasingaktiviteten blev indtægtsført, samt at kun en meget begrænset del af leasingkunderne også var kunder i sparekassen. Retten bemærkede, at SKATs skøn var baseret på relevante og saglige kriterier i forhold til den måde, hvorpå fællesregistreringen var organiseret, og som var egnede til at belyse det faktisk anvendte tidsforbrug. Retten fandt på den baggrund, at det af SKAT udøvede skøn var mere retvisende end det af sparekassen udøvede skøn. 

Tariferingsudtalelser og ændringer til FBHS (HS Komitéens 60. session)
14-05-2018

Tariferingsudtalelser og ændringer til FBHS vedtaget på HS Komitéens 60. session i oktober 2017

Straf - dokumentfalsk - momssvig
14-05-2018

T1 og T2 var tiltalte for dokumentfalsk ved i perioden fra den 25.06.2012-12.12.2012 i forening, og på vegne af et selskab, at have gjort brug af falske dokumenter til at skuffe i retsforhold, idet de foranledigede, at der til SKAT blev indleveret 13 fakturaer dateret i perioden mellem den 17.03.2011 og den 24.10.2011, som i strid med sandheden angav at hidrøre fra et bygge- og vikarservicefirma, til brug for SKATs gennemgang af deres selskabs momsregnskab for perioden 11.02.2011-31.03.2012. De havde endvidere den 29. april 2013 under en civil sag ved retten indsendt 9 fakturaer dateret i perioden fra 01.10.2011-24.10.11 på i alt 357.177 kr. som i strid med sandheden angav at hidrøre fra bygge- og vikarservicefirmaet, som dokumentation for påstået udført arbejde, hvorved tredjemand risikerede at blive påført et tilsvarende formuetab. T1 var tillige tiltalt for med forsæt til momsunddragelse for 1. kvartal 2011 at have angivet købsmomsen for højt med 79.440 kr. og for 4. kvartal 2011 at have angivet købsmomsen for højt med 71.434 kr.  T1 unddrog herved for 150.874 kr. i moms.

De tiltalte forklarede begge, at bygge- og vikarservicefirmaet deltog i arbejdet. T1 forklarede at han ikke kan oplyse kontaktdata på håndværkeren.

Byretten fandt T1 og T2 skyldige i tiltalen. Retten lagde til grund, at begge de tiltalte reelt ledede selskabet, og at de begge havde fuldt kendskab til virksomhedens økonomiske forhold. De 13 fakturaer var falske og de tiltalte, var senest i februar 2013, hvor SKAT traf sin afgørelse i momssagen, bekendt med, at fakturaerne var falske. T1 havde ikke kunnet hæve det beløb på ca. 754.000 kr. fra sin drifts- og privatkonto, som skulle være betalt til tredjemanden. De oplysninger, som den nu afdøde revisor afgav til SKAT, betragtes som værende afgivet af de tiltalte selv med disses fulde vidende og accept. Bevismæssigt lagde retten blandt andet vægt på fingeraftryk på fakturaer, familierelation samt advokatens forklaring i retten. T1 idømtes 10 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en bøde på 240.000 kr. T2 idømtes 10 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste. Endvidere konfiskerede retten de tretten falske fakturaer.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Renteswaps / tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed - overførsel til virksomhedsskatteordningen
09-05-2018

Skatterådet fandt, at 2 renteswapaftaler kunne anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, selv om en del af de underliggende erhvervsmæssige lån via valutaswaps reelt var omlagt til en anden valuta. Den tekniske hovedstol af renteswapaftalerne oversteg ikke den erhvervsmæssige gæld i den pågældende valuta.

Skatterådet fandt, at overførsel af renteswapaftalerne til virksomhedsskatteordningen skulle ske ved udløbet af det første indkomstår, hvor swapaftalerne ved skatteansættelsen anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Fast driftssted - byggeplads - 12-månedersfrist, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomst
09-05-2018

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, om aktiviteterne i Danmark ville udgøre et fast driftssted efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, sammenholdt med artikel 5, stk. 3 i den dansk-østrigske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Skatterådet tiltrådte, at spørgers aktiviteter, ville udgøre et fast driftssted i Danmark, efter artikel 5, stk. 3, da arbejdets omfang oversteg 12 måneder.

Spørger har i perioden april-august 2017 udført arbejde for kunden. Byggepladsen blev herefter forladt af spørger. Spørger skal i perioden juni-august 2018 udføre nyt arbejde for ordregiveren. Alt arbejde blev, og skal udføres i kundens sommerpause.

Det var oplyst, at kunden, fra start havde besluttet, at en del af forbedringerne skulle udføres som led i kontrakten for arbejdet i 2017, og at en anden del udføres i 2018. Alle forbedringer kunne udføres i en kort periode, men ikke indenfor én sommerpause, pga. driftsmæssige begrundelser.

Driftsmæssige afbrydelser skal medtages i beregningen af byggepladsens levetid, jf. OECD’s kommentarer til art. 5, stk. 3, hvilket medfører, at 12-månedersfristen løber fra byggearbejdets start ved udførelsen af byggearbejdet i 2017. Hermed får spørger et fast driftssted i Danmark. 

Pengetankreglen, succession, næring, fast ejendom, afvisning
09-05-2018

Skatterådet afviser at tage stilling til spørgsmålet om succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, da det ikke er muligt at foretage en konkret vurdering.

Tinglysningsafgift – tinglysning af virksomhedspant vedrørende landbrugsvirksomhed ved overdragelse af virksomheden til et anpartsselskab
09-05-2018

Skatterådet kunne bekræfte, at der ved en virksomhedsoverdragelse kunne tinglyses nye virksomhedspantebreve til afløsning af hidtidige pantebreve med virksomhedspant i en landbrugsvirksomheds aktiver, for en tinglysningsafgift på 1.660 kr., i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7, og § 7. De hidtidige pantebreve var tinglyst vedrørende en landbrugsvirksomhed, der var drevet af et interessentskab. Landbrugsvirksomheden skulle overdrages til et anpartsselskab, som skulle videreføre virksomheden i selskabsform. Selskabet var stiftet af den ene interessent. De nye virksomhedspantebreve skulle fortsat omfatte den samme landbrugsvirksomheds aktiver, og ikke andre virksomheders aktiver.